Sære musikanmeldelser

[General Belgrano]

Jeg er lige stødt på en mærkelig musikanmeldelse fra en Magnus Uggla-koncert i Sverige.

http://www.nt.se/GEN_Utmatning.asp?ArticleID=913396

"Uggla är varken snygg, rolig eller en fantastisk scenartist."

...

"Om det bara var upp till mig skulle Uggla få en spårvagn, uppkörd i... där solen inte skiner"

Men så skifter anmelderen mening:

"Men nu finns publiken och de är många fler. Så tre spårvagnar är - kan man säga - en demokratisk kompromiss."

Det skal siges, at journalisten hedder Nina Broman, skriver for Norrköpings Tidende. Avisen anvender SPORVOGNE som pointsystem. Særere tror jeg ikke det bliver.

[Don J.]

Tjaaa... jeg kan huske en anmeldelse af en plade i bladet UNG NU. Det må have været december-nummmeret i 1982 (eller deromkring). Pladen var ifølge anmelderens mening rædselsfuld og frem for alt totalt blottet for hitpotentiale - bortset fra den single, der allerede var sluppet ud. En yderst skeffet anmelder.

Fik han så ret i sin anmeldelse.... ikke helt, for det var den her plade, han anmeldte.

[General Belgrano]

›Tjaaa... jeg kan huske en anmeldelse af en plade i bladet UNG
›NU.

Jeg mener at kunne huske at det blads musikanmelder var Ivan Pedersen - den senere mandlige halvdel af duoen "Laban", der blev kendt for kopiversioner af italiensk popmusik ("Hvor skal vi sove i nat" osv).

[-smølle]

Det her er ikke en anmeldelse, men et decideret karaktermord, og så på en veritabel institution i alternativ US-rock - Sonic Youth, der normalt får slikket måsen blodig af anmelderne.

http://pitchforkmedia.com/record-rev...-flowers.shtml

Et lille klip:

Everything down to the grammar and paintings inside is lamentable. Peppering speech with 'fuck' and typing "that's whatchoo got crawling in yr panic net" fails to qualify as inventive or hip these days. Melody and harmony have been banned in Sonic Youth's camp. Merit badges are now awarded for bleeding squeaks from amps and rhyming 'punk' with 'slunk.'

mvh,
-smølle

[bicm]

hehe.
Min favoritdel:

"We Chicagoans are stubbornly proud. We shout insults to New York with mouths full of all-beef hot dogs and Old Style beer. This general resentment mostly stems from being dubbed "The Second City." However, landmarks like NYC Ghosts & Flowers refocus our dislike with greater alacrity. Sonic Youth's umpteenth album wads everything we hate about New York into one convenient tissue. The only thing missing is the Mets. Sonic Youth remind us that white New Yorkers still grow soul-patches and goatees, wear berets and Rastafarian caps, dine on grilled tofu in an emulsification of goat butter and kumquat, and watch Dutch documentaries about fisting, thinking it's original, intellectual, or influential."

[-smølle]

Arf!

Og hans kollega Marc Hogan er i øvrigt på færde med en knasende eftertackling på Richard Ashcrofts nye album, der ikke er helt så skidt som den gøres her efter min ydmyge mening, men han taler godt for sin sag:

http://pitchforkmedia.com/record-rev...he-world.shtml

Before Keys to the World, I never knew our world's problems could be presented so laughably by anyone not named Stephen Colbert. On fast-paced opener "Why Not Nothing", Ashcroft takes shots at the religious right ("the god squad"). But his slurred barbs soon fizzle into non-sequiturs: "Who the fuck are you when you take that mask away?/ Friend, I don't know/ Oh, where do we go?" Again Ashcroft has a keen suggestion for our betterment: "Take my advice, don't let 'em treat you like a fool." Then he emits porcine grunts for the last 30 seconds.

mvh,
-smølle

[-smølle]

Det her er snyd, for det er en boganmeldelse! Men den er sgu morsom...

http://books.guardian.co.uk/digested...708490,00.html

... om Jordans selvbiografi nr. 2, den dumme gås.

mvh,
-smølle