På onsdag d. 1. marts kl. 19.30 spiller FCK´s kvinder en af årets absolut sværeste og vigtigste kampe på udebane i Antvorskovhallen (Slagelse) og FCK Håndbold Fan Club har som tidligere annonceret her på forummet arrangeret en bustur til kampen! Den er i midlertid udsolgt, men da der stadigvæk er billetter tilbage til selve kampen vil vi da hermed gerne opfordre ALLE, der måtte have tid, lyst og mulighed for det til at tage en hvid trøje på og smutte til Slagelse og lave larm sammen med ligesindede FCK fans...

FCK´s fanafsnit vil være placeret bag målet i modsatte ende, som Slagelses egne fans, så det er altså til denne tribune i/du skal erhverve dig/jer billetter til! Vi kan desværre ikke komme det nærmere, da vi ikke har kunne få en oversigt over Antvorskov Hallen, men det skulle være til at finde ud af ved billetsalget i indgangen eller ved bestilling via BILLET NET...

Vi håber meget at mange vil stødde til, så vi kan skabe en flot ramme omkring den afgørende kamp!

Vel mødt onsdag aften i Slagelse!