Viser resultater 1 til 15 af 65

Emner: Ståle må væk

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,533

    Ståle må væk

    Bevares, det er ikke nemt at tage over efter den mest succesrige træner i FCKs historie; men det, vi har set, i de sidste par kampe især har simpelthen været gudsjammerligt ringe. FCK, under Backe, har måske nok ikke været kendt for sprudlende angrebsfodbold; men der var styr på tingene, systemet var effektiv, og defensiven var oftest utroligt stabil.

    Træningskampen mod Schalke 04 gav forhåbninger om et stærkere FCK. Spillet var sådan set ikke bedre end de bedste kampe under Backe; men det viste noget af den aggressivitet, som Ståle havde proklameret ville blive indført i FCKs spil. Efterfølgende er det stille og roligt gået ned ad bakke.

    Royal League-kampene har, bortset fra en enkelt godkendt kamp mod BIF, været hæslige. Vi blev slået ud af pokalen, og nok var FCK bedst inden Linderoths udvisning; men det kan vi jo ikke bruge til så meget. Kampene i SAS Ligaen har til gengæld været det pureste lort.

    Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at FCK bliver udspillet af en flok ynglingespillere fra FCN. Teknisk, taktisk og indstillingsmæssigt var FCN os langt overlegne. Vi overlever reelt kun på vores individualister.

    Under Backe var FCK ikke just kendt for flot pasningsspil; men under Ståle er det da blevet endnu værre. Spillerne kan simpelthen ikke ramme hinanden, og som følge deraf er der ikke noget organiseret kombinationsspil. Det er pinligt.

    Men det værste er nok, at forsvaret er gået helt i hundene. 6 mål er der blevet lukket ind i to kampe. Det er næsten halv så mange, som der blev lukket ind i de foregående 20 kampe!

    Jeg mener, at Ståle må væk. Ikke bare pga. de dårlige resultater; men mere måden de kommer i hus på. FCK har overvejende spillet usselt siden årsskiftet, og der er ikke just udsigt til, at man begynder at spille sprudlende, teknisk anlagt angrebsfodbold. Det er simpelthen ikke godt nok, det er uambitiøst, og det er uværdigt.

    Nu må man vise sig som den storklub, man gerne vil være. Hvis ikke Ståle får styr på spillet inden for de næste par kampe, så må han ud. Det bør have konsekvenser.



Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Ståle: Brede Hangeland snart væk
    By +Christoffer+ in forum De korte linier
    Svar: 127
    Sidste Meddelelse: 19.01.08, 03:38
  2. Vinylstak gives væk.
    By Registreret HO-ligan in forum Bazar
    Svar: 5
    Sidste Meddelelse: 11.09.05, 17:57
  3. sponsorbilletter gives væk!
    By Rohan in forum Bazar
    Svar: 2
    Sidste Meddelelse: 29.08.05, 10:04

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •