Skipfavoritter!

[Jannemaan]

SP Just Frost's "Get in the groove" er en dejlig cd med masser af liv og glad leg med musikken.

Midt i alle de gode grooves har de så smidt "St. James Infirmary". Et helt og aldeles dræbende nummer. Teksten er såmænd i tråd med de øvrige sange på dette og tidligere udgivelser - men melodien sejler og jeg må uværgelig trykke på Skip, når jeg kommer til denne ørebæ.

[-smølle]

›Jeg anser pladen for et mesterværk, hvor de første fire og sidste
›tre sange alle er fabelagtige. Til gengæld er de midterste i en
›helt anden kvalitet. De er såmænd ikke dårlige, men bare markant
›mindre gode end resten af pladen.

En alternativ skipfavorit fra Automatic for the People herfra: resten af pladen er vidunderlig, men 'Everybody Hurts' får alt, alt for meget på patospedalen og virker skabt for 'rørende' montager i Oprah eller Dr Phil.

Hvad den selvfølgelig ikke er, det er blot en sang der bevidst ikke skal have nogen kryptiske, dobbelttydige linier som næsten alt andet fra R.E.M. Jeg tror bare jeg foretrækker det dobbelttydige. Den sang bliver mig i alle fald en tand for klæg, og er spillet ihjel forlængst.

mvh,
-smølle

[Dan Abnormal]

Gennemlytter lige en af mine favoritplader gennem tiden The Byrds' "Younger Than Yesterday". En plade der indholder gode sange som "So You Wanna Be a Rock N' Star", "Have You Seen Her Face", "Why", "Don't Make Waves" og absolut ikke mindst "Lady Friend". Midt i det hele kommer så "Mind Gardens" der må være de værste minutter i musikhistorien. David Crosby stod ellers for mange af gruppens gode sange, men denne her er helt ved siden af:

http://www.youtube.com/watch?v=jYTaSxmDB-Q

[-smølle]

Ufatteligt at den her ikke har fået mig til tastaturet endnu. På Simon & Garfunkels skønne Bookends:



- dukker, fire sange inde, nummeret 'Voices of Old People' op, der er præcis hvad det lover at være: gamle mennesker, der knævrer i én uendelighed. Eller sådan føles det i hvert fald - reelt er det kun et par minutter.

Ja, det er sikkert enormt patosfyldt og et vidnesbyrd om tidens gang, der er pladens tema. Det er også ulideligt at høre på.

mvh,
-smølle

[-smølle]

Og mens verden hylder 25-året for det bedst sælgende album nogensinde, Michael Jacksons ganske udmærkede Thriller, så er den et godt eksempel på at selv de helt store succeser har deres skæverter.



Og Thrillers skævert er duetten med Paul McCartney, 'The Girl Is Mine', hvor McCartney er i sit skræmmende præsenile hjørne, og direkte tåbelig at høre på, mens Jackson uden noget som helst held prøver at lancere sig som en damernes ven. De tos optræden er så aseksuel at det er småcreepy, mens musikken bare er slatten.

mvh,
-smølle

[Peter P]

Kraftwerk - The Man Machine



1. The Robots
2. Spacelab
3. Metropolis
4. The Model
5. Neon Lights
6. The Man Machine

Et fremragende album, hvis det ikke lige var for de irriterende 3 minutter og 39 sekunder, som The Model varer. Selve nummeret er der i sig selv ikke noget i vejen med, men, i mine øjne, et totalt malplaceret nummer på denne futuristiske og musikalske tur i Düsseldorf.

[Dan Abnormal]

Næste på listen er et nummer, der i lang tid fik mig til at holde mig fra denne kunstner. Jeg må dog indrømme, at når jeg lige har skippet forbi "Rehab" med Amy Winehouse, så er resten af pladen fremragende.

[duckman]

Har efterhånden gennemlyttet Metallicas Death Magnetic en håndfuld gange siden erhvervelsen sent i torsdags og på et ellers stærkt, intenst, velproduceret og energisk velspillet album, der falder skivens sjette nummer simpelthen igennem.



'The Unforgiven III' er i mine øre ligeså idéforladt og uopfindsomt som titlen ligger op til. Selvom der både musikalsk og via teksten hintes til de to forgængere, så når denne treer, hvad angår stemning, arrangement og bare gennemgående kvalitet, slet ikke op på siden af hverken originalen fra 1991´s Black Album eller toeren, der så dagens lys sammen med Reload i 1997.

"How can I be lost, if I´ve got nowhere to go?" Godt spørgsmål, James, 'The Unforgiven III' er i hvert fald på vej i samme retning.

duckman

[fckfreak]

Som de fleste vil medgive, en fremragende skive. Numrene glider nemt over i hinanden, i hvert fald for mig. God energi, skønne melodier osv.

Desværre kommer der præcis midt på skiven, et lettere malplaceret nummer, som jeg stort set altid springer over. Skæring 8: Porcelain hænger bare overhovedet ikke sammen med resten af skiven imo. Alt for sløvt, langsomt og malplaceret skønsang.. iih

[Magic (AaB)]

Track nummer 2 - Rapture er lidt for larmende og uharmonisk til mig, så den springer jeg gerne over.

[Gobas]

På dette fantastiske album må jeg indrømme at jeg altid starter afspilningen på track #2.

Kirkekorshymnen 18:29-4 som albummet indledes med, er der sikkert en genial forklaring til, men det fanger mig slet ikke.

Kan høres her:


http://uk.youtube.com/v/TvE3tQrHJQQ

[Dan Abnormal]

Sheryl Crows debutalbum "Tuesday Night Music Club" er fremragende og kan snildt placeres i andre tråde som bl.a. "album man kan høre fra start til slut". HVIS altså det ikke lige var for det eneste skår i glæden oven i alle de rigtig gode sange på pladen, nemlig sang nummer 6, den irriterende The Na-Na Song. Bare titlen på sangen.....

En stor fejl på en ellers vidunderlig plade.


http://uk.youtube.com/v/F5y4g2Efa0w

[Dan Abnormal]

Jeg hører en masse med Stevie Wonder for at være helt klar til koncerten om knap to uger i Parken. Deriblandt et af hans mest berømte plader "Songs in the Key of Life". Pladen indholder nogen af hans største sange som "As", "Sir Duke", "I Wish" og "Knocks Me off My Feet". Virkelig gode sange og det er resten af pladen som sådan også. Men der er et enkelt nummer jeg ikke har tålmodighed til at høre igennem, Nemlig "Joy Inside My Tears". Det er egentlig en okay god melodi, men den er bare i et sløjt tempo og når han synger det samme igen og igen i 4-5 minutter, så gider jeg ikke høre det længere.

Det er i øvrigt noget han bruger på mange af sangene på pladen. Flere af dem har en længden på op mod 8 minutter, hvor det nærmest bare kører i loop, men det gør ikke så meget når det bare svinger som det gør på "As" og "Another Star". "Joys Inside My Tears" burde have været halvt så lang.


http://uk.youtube.com/v/OeAyN35EjQA

[-smølle]

Jeg er gået i gang med at høre mindst ét album om dagen fra denne kombinerede liste af Albums You Must Hear Before You Die, som nogen var flink nok til at lægge op – altså alle dem jeg ikke allerede havde hørt ;-)

Og så dukkede The Byrds op, og deres hippieklassiker Younger Than Yesterday fra 1967. Bare en lang stribe knivskarpe sange, deres egne og én af Dylan, bidder af Motown-soul og country, psykedelisk rock og folkesange, alt ned i én stuvning der er et smukt band i det mest kreative hjørne. Og så er der lige den her, 'Mind Gardens' ... som er det værste musikalske onani jeg har hørt i årevis.

Nå, men jeg kan stadig anbefale projektet med at høre noget nyt gammelt. Det er nærmest det, Spotify er opfundet til.

[Dan Abnormal]

Ser der er kommet lidt liv i denne tråd igen og ovenikøbet med en rigtig skipklassiker hos mig. Younger Than Yesterday er et rigtig godt album fra den tid med gode numre som "So You Want to be a rock n' roll star", "Time Between" og David Crosby perlen "Lady Friend", som vist nok kun er med på en senere genudgivelse af pladen. Her var der i øvrigt også endnu en version af ovennævnte Mind Gardens, som er fire af de værste minutter i musikhistorien.

Kan se på listen, at du også skal igennem The Police' album Synchronicity, som også indeholder en rigtig skipklassiker. Den helt igennem rædselsfulde Mother, der kan skippes nedenfor allerede nu :-).