Medlidenhedsdrab - skal det være tilladt?

[Karsten CF1]

Af etiske grunde har jeg ladet afstemningen være anonym.

Nu er det så en kendt person, Diana Benneweiss, som er involveret i en sag om medlidenhedsdrab, og hun er vidst nok sigtet efter en paragraf der giver minimum 5 års fængsel.

Skal det være tilladt? Kom eventuelt med nuancerede (!) indlæg hvis et ja eller nej-svar skal uddybes.

mvh
Karsten

[rous]

I visse tragiske tilfælde er et menneske så sygt og fyldt med smerte, at der ikke synes megen værdighed tilbage i livet. Grænsen er bare så pokkers svær at placere, fordi den er forskellig fra person til person. Nogle ville ønske at blive aflivet tidligt i et sygdomsforløb, mens andre i et tilsvarende forløb med samme sygdom ville fortsætte livet uanset hvad i håb om et mirakel.

Derfor er det svært at sige, hvad der skal til for at retfærdiggøre medlidenhedsdrab. Det er i det hele taget en diskussion, hvor "ved ikke" er et meget gyldigt svar og derfor også en svarmulighed, jeg savner i denne afstemning, fordi et sådan svar også fortæller noget om, hvor vanskeligt spørgsmålet er.

En del af mig siger, at når vi gør os til herre over andres liv ifm. aborter (nogle af dem endda ret sene), og vi bl.a. gør det ud fra argumenter om, at barnet ikke vil få et værdigt liv, så kan vi også afslutte et liv, der ikke længere er værdigt pga. sygdom.
Omvendt har jeg det også sådan, at tanken om at kunne sige: "Dit liv slutter tirsdag i næste uge klokken 14" er helt absurd og strider imod al logik. Ikke mindst når jeg tænker på, at også børn bliver uhelbredeligt syge. Skal vi så også udføre medlidenhedsdrab på dem, eller har de ikke krav på samme medlidenhed ved sygdom som voksne?

Jeg synes, det er en meget svær diskussion og ville stemme "ved ikke", hvis chancen var der. Jeg hælder dog mest til "nej" og stemmer derfor sådan.

Men en meget vigtig og spændende diskussion er det!

[Big Cat]

Medlidenhedsdrab kan ikke samles i én kasse, det skal diskuteres sag for sag.

I nogle tilfælde kan det sagtens retfærdiggøres, men det kommer helt an på den enkelte persons lidelse, og derfor synes jeg det er umådeligt svært at stemme i denne afstemning.

[:..ReX..:]

Jeg mener i høj grad at eutanasi skal være tilladt, men jeg mener ikke det skal være tilladt at gøre for familien at udføre "drabet". Derimod skal det være en læge, der udfører "drabet" - og det må naturligvis ikke forekomme uden samtykke fra den døende person.

Desuden har vi også til dels eutanasi i Danmark, men vi har kun den milde, i mangel af bedre ord, form kaldet passiv dødshjælp. Jeg mener, at hvis den ene form skal være tilladt så skal den anden også.
Diskussionen om aktiv dødshjælp blusser jo fra tid til anden op igen og som rous siger, så er det en svær etisk diskussion.

Jeg tror at folk er nødt til at opleve en persons lidelser helt ind i deres eget liv for at give det endelige svar.

[~ eMo ~]

Jeg har undladt at stemme, fordi jeg simpelthen ikke ved, hvordan jeg ville reagere i en situation, hvor jeg var nødt til at tage stilling til emnet. Jeg føler, at emnet er alt for følsomt og personligt til, at jeg kan tage en endegyldig og principiel stilling.
Som mange andre savner jeg derfor en "Ved ikke"-option.

[Søren Q]

Jeg tillader mig at henvise til efterår2005 semesterprojekt, der omhandler aktiv dødshjælp. En opgave der ikke gav noget endegyldigt svar på den meget følsomme problematik.

http://moth.thefabios.dk/ad.doc

[Don Ekström]

›Jeg tillader mig at henvise til efterår2005 semesterprojekt, der
›omhandler aktiv dødshjælp. En opgave der ikke gav noget
›endegyldigt svar på den meget følsomme problematik.
›
›http://moth.thefabios.dk/ad.doc


din situation er også et særtilfælde hvor det selvfølgeig ville være i orden!!1

[Maarum]

Måske har jeg ikke nået at reflektere tilstrækkeligt, men vil det ikke omgående blive et skråplan, hvis det decideret var tilladt? I Benneweiss´ tilfælde var det muligvis det rette at gøre, men at skrive om det i en bog må betegnes som stupidt....


Mvh.
Maarum