Blot en lille opfordring til folk der ikke ved hvad de ellers skal bruge deres Kristi Himmelfartsdag til:
Klokken 15.00 spiller Ynglingeholdet mod Brøndby på bane 2 bag Brøndby Stadion.
/me kigger forbi
Mvh
Woody
Blot en lille opfordring til folk der ikke ved hvad de ellers skal bruge deres Kristi Himmelfartsdag til:
Klokken 15.00 spiller Ynglingeholdet mod Brøndby på bane 2 bag Brøndby Stadion.
/me kigger forbi
Mvh
Woody
Ynglingeholdet spillede i dag i Brøndby og stillede op således:
Frederik Vang
Danni Jensen - Bongomusa - Rasmus Bogh - Mike Hansen
Kevin Timm - Mads Laudrup - Jakob Neestrup - Morten Nielsen
Fosu Boateng - Thomas Christiansen
Til min overraskelse i en klokkeren 4-4-2, da de i vinters de gange jeg så dem spillede mere 4-2-3-1.
Første halvleg var på det jævne, og uden de store begivenheder. KB havde svært ved at spille sig frem til det helt store, og de enkelte langskudsforsøg BIF havde, tog Frederik sig sikkert af. Kampen blev primært udkæmpet i maskinrummet, hvor Mads og Jakob arbejdede stenhårdt. På kanterne havde vi større problemer, og specielt vores venstreside så ikke for overbevisende ud. Ud over den sikre Frederik, var Bongomusa bedste KB´er. Ikke så mange dikkedarer, og et overraskende veludviklet hovedspil. (Det er første gang jeg har set ham i kamp). Offensivt fik Fosu og Thomas ikke så meget at arbejde med, primært fordi Kevin Timm havde store problemer over for hans direkte modspiller, og vel ikke en eneste gang kom fri til indlæg.
Det blev der så taget konsekvensen af i pausen, hvor Niels Sørensen i den grad fik rystet posen. Juniorspilleren Jacob Albrechtsen (ja, Martins lillebror) kom ind istedet, og 2. halvleg startede således:
Frederik
Mike - Jacob Albrechtsen - Rasmus - Bongomusa
Danni - Mads - Jakob - Thomas
Fosu - Morten Nielsen
Det virkede som om KB lige skulle finde pladserne, og Brøndby var spilstyrende i første halvdel af 2. halvleg. Den indskiftede Mustafa Hassan havde to kæmpechancer som dog heldigvis blev misbrugt. Den tidligere KB´er Mark Sundstrup gav også Bongomusa lidt problemer i venstresiden.
Efterhånden fik vi dog fat igen, og med 10 minutter igen kom sejrsmålet. Et godt sparket hjørnespark fra Danni Jensen lå tæt på mål, og her dukkede Morten Nielsen op og headede den i nettet. Kort efter blev et frispark lagt til bagstolpen, og her burde Rasmus Bogh nok have scoret til 2-0.
Et par minutter før slut blev Brøndby reduceret til 10 mand da deres nummer 8 fik sit andet gule kort for et groft frispark. Det betød at de ikke rigtigt fik lagt et sidste pres, og efter 94 minutter kunne KB´erne række armene i vejret og tage fra vestegnen med 3 point.
En lidt spøjs kamp uden de helt store chancer, og uden den nerve og intensitet jeg havde forventet. Til tider var der helt stille både på og uden for banen. Det tekniske niveau var også noget lavere end jeg havde regnet med. Faktisk var det en af KB´s reserver Dejan Buzakovic der viste mest, da han i pausen legede lidt med bolden. For pokker nogle tricks han kunne!!! Desværre fik han kun de sidste 2½ minut på banen, så det vides ikke om det kun er cirkusnumre.
Hvis jeg skal pege på en MoM er det nok et valg mellem Mads Laudrup eller Rasmus Bogh. Mads vinder nok, for hans arbejdsvilje og uhyre lave fejlprocent i afleveringsspillet minder mere og mere om Kaptajn Linderoth.
For referat
Woody
Pragtfuldt!
Det er så det, der hos dbu.dk figurerer som et mål af juniorspilleren David S. Larsen, som tilsyneladende slet ikke var med. Bravo DBU, bravo Mr. Jardex!›Efterhånden fik vi dog fat igen, og med 10 minutter igen kom
›sejrsmålet. Et godt sparket hjørnespark fra Danni Jensen lå tæt
›på mål, og her dukkede Morten Nielsen op og headede den i nettet.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)