Side 4 af 31 FørsteFørste 123456714 ... SidsteSidste
Viser resultater 46 til 60 af 463

Emner: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

  1. #46
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    207

    Re: Anmeldelse: Sundby Idrætspark

    ›Fremad Amagers fans var ikke specielt vokale eller organiserede,
    ›men de formåede dog at støtte holdet marginalt. Mindre og mindre
    ›efterhånden som de kom mere og mere bagud.


    Dette skyldes uden tvivl at Amar Ultras ikke var til stede under kampen!!

    Du skulle næsten have proklarmeret at du ville besøge idrætsparken, så ville du have hørt en vokal, som ikke er hørt højere i hele verden!

    Amar Ultras møder talstærkt op til alle hjemmekampe... hvor vi kan få fribilletter :-D for 80 kr er fandme meget.

    Til sidst vil jeg lige rose jeres projekt. Det er altid spændene at læse sådan nogle beskrivelser, specielt når det er så fint sat op.

  2. #47
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    Et forslag til næste tur:

    Slagelse BI - i 2.div. øst

    mest nærliggende ville være denne kamp på d. 3. juni mod hvidovre.

    Har endda deres egne cheerleaders:

    (Jeg går muligvis på hold med et par af dem. Er dog svært at se for braveheart malingen)

    og et glorværdigt klubhus:


    Kort over banerne

    Jeg kan sandsynligvis give jer vejanvisninger, men jeg satser ikke så hårdt på at vær vågen kl. 15.00 på sådan en søndag ;-)

    Det har vist sig svært at finde et billede af stadion på deres site så i må nøjes:


    Mvh. Morten
    Sidst redigeret af GatoConBotas : 15.05.07 kl. 20:17
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar

  3. #48
    Caligula76 er offline 279km NØ for Dutch Harbor
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    2,188

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    Jeg synes lige at Strümpfe fortjener et skulderklap for de fine-fine reportager/anmeldelser af div. stadions.
    De er skrevet med et glimt i øjet og jeg har klukket over eksempelvis:

    VM i mavedans nærmer sig med hastige skridt og til tonerne af alt for højt tyrkisk rabaldermusik kom arrangøren af samme event (hun deltager ligeledes) på banen hvor hun dansede i 15 stive minutter. Mageløst
    Den prægtige herre i den høje hat rejste sig og gik en æresrunde rundt på stadion midt i første halvleg. Ved kampens slutning var han endnu ikke nået tilbage.
    Disse 5 drenge stod og svingede med flag (en flagtifo der varede hele kampen som de selv kaldte den) Dog havde taget en pause da jeg nåede ned til dem med kameraet.
    Manden på billedet sov hele kampen igennem.
    Og naturligvis over de medfølgende billeder. Thumbs up. :o)
    Ganske fint initiativ!

    At der ikke er Spejder fra Mars´ke analyser, ser jeg så absolut gennem fingre med. Underholdningsværdien er ganske fin, hér. Omend det IMO var ønskeligt at få lidt mere at vide om kampene, i det omfang det er muligt. (Mellem fotograferingerne/analyserne af med-tilskuere etc.)

    mvh
    Kasper
    Sidst redigeret af Caligula76 : 16.05.07 kl. 04:24


  4. #49
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    1,497

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    Tråden er hylende morsom - ENING!!

    Jeg kan kun anbefale alle på SL at hive en søndag formiddag ud af kalenderen, og tage på stadion besøg med sokken og co. Jeg har selv deltaget et par gange og ser frem til at kunne supporte ved andre lejligheder.

  5. #50
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    405

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    Fantastisk arbejde sok!

    Dog lidt synd at du i den anmeldelse fra Gentofte forveklser antikt med forfaldent. Sæderne modsat tribunen har engang været gule, og det ønsker ingen. Desuden er de rart elastiske hvis man ellers passer til deres størrelse.

    Kommunen har i øvrigt får et par år siden iværksat et større projekt med ganz nyt stadion, ishal og andet. Om dette er påbegyndt, gået i stå eller glemt igen er der ingen der ved. Men det kan være grunden til den knappe vedligeholdelse af de ellers skønne faciliteter. På positivsiden kan det være det betyder flere koncerter...hvilket gryden er perfekt til.

    At rulletribunen aka S-toget ikke får en togmand som dig til at fælde en tåre er også ærgeligt :-/

    Jens
    GNÆK! sagde den sorte smølf
    Dirk Diggler's Avatar

  6. De følgende 6 brugere er enige:

  7. #51
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,332

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    Tak for den fine ros fra jer alle sammen.

    Det bliver ikke på denne side af sommerferien vi tager til Slagelse, men bare rolig, vi skal nok nå det.

    Med hensyn til kampanalyser kommer der nok ikke den store forbedring, men jeg vil da tilstræbe mig på at skrive lidt mere om kampene. Dog er det stadions tråden handler om.



    ›At rulletribunen aka S-toget ikke får en togmand som dig til at
    ›fælde en tåre er også ærgeligt :-/

    ›Jens


    MUHA!1 Rulletribunen :)

    Havde det nu været regionaltog istedet for s-tog kunne det ha' været :)
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  8. #52
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,332

    Anmeldelse: Østerbro Stadion

    Lørdag inden landskampen så vi Skjold - Jetsmark.




    Gæsteanmeldere: Lyngby Lars, KB Jens

    Jeg har været på Østerbro Stadion talrige gange før

    Tilgængelighed - er det til komme dertil.

    Det er nemt nok at komme til stadion. 15'eren og 1a kører nærmest til døren.
    Det er starks mere besværligt at komme ind.
    Når B93 spiller så er portene ud til Gunnar Nu Hansens Plads åbne. Når Skjold spiller skal man åbenbart kende nogen der kender nogen for at komme ind. Ihvertfald har de kun den ene port åben der er gemt nede ved tennisbanerne bag skøjtehallen. Der er ikke et eneste skilt der indikerer at der er en indgang dernede.


    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

    De 5 kontrollører jeg så var alle sammen ret flinke. Dog med undtagelsen af denne overbebyrdede herre:

    Til hans forsvar skal siges at hans job med at holde spillergangen fri nok også er det vigtigste!

    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
    Der er hele 2 tribuner på Østerbro stadion. Denne (som ikke blev brugt):

    Og denne (hvor vi sad):

    Man sidder fint og udsynet er også godt. Meget bedre kan man ikke forlange det på dette niveau.

    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Toiletforholdene kan der ikke siges meget godt om. Jeg fandt ét toilet og det stank som jeg ved ikke hvad (jo det ved jeg godt)

    Lystavlen var gemt nede bag noget atletikgrej men kunne dog nemt ses fra hele stadion:


    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    En halv Carlsberg koster 25 kr og man får 5 for en hund. Altså gamle menu 1 priser. Smukt


    Og nu til pølserne:

    Bum Bum Bum øeh... altså.... hvordan skal jeg få det sagt.....
    Jeg fik IKKE smagt deres pølser og må anmelde dem ud fra andenhåndsoplysninger. En for stor morgenmad og den forestående spis-hvad-du-kan-buffet på Stafetten som vi skulle til efter kampen gjorde at jeg ikke havde plads til en pølse. De er åbenbart udemærkede ifølge KB Jens og Lyngby Lars som ofte er på plads til Skjolds kampe. 3 ud af 5 var de begge enige om.

    Priser - er det dyrt/billigt.
    Det kostede 40 kr at komme ind. Billigt.

    Pauseunderholdning

    Den bestod af en ung afklædt (dog ikke nøgen) herre der løb på banen og afdriblede en af Skjolds reservespillere der stod og legede med en bold. Dette fik stadionspeakeren til at fortælle at: "Nu var den nøgne sandhed kommet på banen"


    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
    Til min store overraskelse kunne jeg før kampen, helt ude på Østerbrogade, høre sang og stemning fra stadion. Jetsmark var troppet op med cirka 50 fans.

    De fleste (måske allesammen) var dog folk fra Storkøbenhavn.
    Der var et topindsflag med Rødovre Ultras og der var hættetrøjer med "Jetsmark Casuals Copenhagen" samt en skøn blanding af Brøndby, Lyngby og Fck sange modificeret til formålet.

    Der var blandt andre:

    ♪Who are we? GREEN ARMY!!♪

    ♪Vi er fra Jetsmark, Jetsmark fra Pandrup, vi går til fodbold og synger højt
    Vi hader Brabrand, vi hader Hjørring men vi eeelsker Jetsmark IF♪

    ♪Hader hader hader Skjoldsvin!♪

    ♪Skjo-old smadrer ik sig selv♪

    ♪Let's go fucking mental♪

    ♪you are my Jetsmark... med den klassiske brøndby afslutning: please dont taking my Jetsmark away♪

    ♪Den grønne trøje forpligter♪

    og min personlige favorit: ♪Fisse, Kusse, Ulstrup er en mur♪

    Ulstrup som hedder Brian til fornavn og er målmand i Jetsmark IF blev så glad for støtten at han flere gange lavede en Fernebache ud til fansne og efter kampen gav han sin trøje ud til en trind ung mand der dog ikke kunne passe den og gav den videre til en slankere medfan.

    Der blev forøvrigt danset kædedans efter et af målene:


    Der var også enkelte roligans på stadion.

    Denne herre er fra Saltun som ligger oppe i Nordjylland et sted. Jeg spurgte ham om han ikke var gået forkert. Til det svarede han: "NÆJ. Æ bus skulle alligwel hertil og så så wi i æ awis at Jetsmark skulle spille her. Så kunne wi wælge imellem stadion eller æ by. Og æ by er jo fyldt med swenskere!"


    Programmet
    Hvilket program? Det bruger man åbenbart ikke til Skjoldkampe. For dårligt.

    Kändisar
    På plads på stadion var vores egen Thomas Villadsen:


    og som højre back har Skjold nummer 9, Stefan Traoré som er Teos lillebror (EDIT: Det viser sig til alles forbavselse at Stefan IKKE er i familie med Christian Traoré):


    Denne herre ved jeg ikke hvem er men han skal med fordi han modigt prøver at genindføre 70'ernes brillemode:


    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

    En hyggelig kamp med 203 tilskuere. Godt med stemning takket være Jetsmarktilhængerne. Der er dog rigelig med plads til forbedring.
    Sidst redigeret af Sokken : 30.08.12 kl. 17:03
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  9. De følgende 3 brugere er enige:

  10. #53
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,332

    Anmeldelse: Nykøbing Falster Idrætspark

    Søndag den 3/6 så vi Lolland-Falster Alliancen mod KB

    Gæsteanmeldere: Ronni, Vælte-Peter, Sara.




    Dette var mit første besøg på Nykøbing Falster Idrætspark

    Tilgængelighed - er det til komme dertil.

    Det tager 5 minutter at gå dertil fra stationen, så det er ret tilgængeligt. At det så tager 2 timer og 5 minutter at køre dertil i tog fra København er en anden sag.

    Der var kæmpe kø ved den eneste(!) indgang da vi kom. Dette var cirka 10 minutter før kampstart.


    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

    Den lange kø forhindrede ikke kontrolløren her i at joke med alle de faste gæster og dermed fordoble indgangstiden. Hernede tager man det åbenbart med ro.



    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
    Der er en hovedtribune på den ene langside:


    og 3 små tribuner med 5 trin på resten.



    Med 2235 tilskuere var der fin plads og god komfort. Hvordan de har tænkt sig at der skal kunne være 10.000 tislkuere ved jeg ikke. Udsynet fra bag det ene mål var ikke optimalt, men det var ok.

    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

    Fine fine toiletforhold:




    Lystavlen var placeret nede i det ene hjørne:



    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult


    Man drikker Ceres Royal på de kanter. Mærkeligt at man ikke drikker den lokale Maribo. Øllet koster 30 kr stykket, 120 for 5.

    Pølserne:


    På spørgsmålet om pølserne er gode svarede grillmesteren: Det ved jeg ikke. Efter gentagelse af spørgsmålet kunne han dog lokkes til et: Det plejer de da at være.


    Den jeg fik var lidt tør. Det trækker også ned at der ikke var ristede eller rå løg og så hældte pølsemanden forøvrigt ketchup og sennep op. Det må man ikke selv gøre. Også et minus. Ialt 2 med pil op ud af 5.

    Priser - er det dyrt/billigt.

    60 kr for indgangen er ok. Pølser og ølpriser er også ok. Det er dog lidt dyrt for 2. division, men nu er de jo også rykket op.

    Pauseunderholdning

    I pausen skulle en ungersvend sparke en bold i mål fra midten for at vinde 10.000 kr. Han havde proklameret at hvis han gjorde det fik LFA 1000 kr så stor var jubelen da det lykkedes.

    Her et fantastisk billede uden manden der gjorde det, men dog med en blomsterpige og maskotten Alli:



    Udover denne pauseunderholdning mødte jeg denne lille mus på stadion:


    Med mine katteagtige reflekser fangede jeg den og satte den fri i buskene


    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.



    Bjørnebanden var godt repræsenteret og leverede en fremragende vokal indsats igennem hele kampen.

    blandt andet blev der sunget:

    ♪Her kommer Bjørnebanden vi ..... jeres fodboldhold, her kommer Bjørnebanden, vi gør det med maner♪

    og på Boogie-Woogie melodien blev der sunget:

    ♪Så tar vi KB's hold frem, Så tar vi KB's hold tilbage, Så tar vi KB's hold frem og så ryster vi dem lidt.....osv osv... og så får vi point. ÅÅÅHHHH LF LF LF-A!!!♪

    ♪Vi er ikke lissom Brøndby vi er ik som FCK, vi er bonderøve ne'e fra Falster. Vi står ti'ligt op om morgenen og går u' og hakker roer♪

    ♪Slagelse, klap-klap-klap♪
    Den blev sunget i pausen da stadionspeakeren kunne fortælle at der stadig stod nul-nul i Slagelse-Hvidovre og at nu holdt vi alle med Slagelse.

    Baggrunden var selvfølgelig at hvis LFA vandt og Hvidovre samtidig tabte ville LFA rykke op. Da Slagelse scorede til 2-1 3 minutter inde i overtiden brød der kæmpe jubelscener ud:


    Samme stadionspeaker kunne forøvrigt meddele at der ville være gratis bustur til Roskilde næste weekend. "og det er ik for at se domkirken!"

    Bjørnebanden havde også fået omdelt en sang som der skulle synges til en af deres spillere. Om det lykkedes ved jeg ikke. Jeg hørte den ihvertfald ikke.



    KB´s fans var det pureste plastique og var desuden sat under opsyn af de 2 fulderikker i bøfhatte som blandt andet brillierede med at råbe "Din Jammerlap" efter dommeren:



    Programmet

    Programmet var rigtig flot og kostede kun en 5'er. Flot!


    Kändisar

    Claus Meyer, tv-kokken, mødte vi i toget og han viste sig, udover at være LFA supporter, at være en fin fyr.



    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

    En dejlig dag på Falster. Sol, sommer, øl, pølser og oprykningsbold. Det var topklasse. Desværre var KB lort, tabte 5-0 og fik Bongomusa udvist, men det var bare en lille skønhedsplet på en ellers super dag.
    Sidst redigeret af Sokken : 13.04.11 kl. 00:30
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  11. De følgende 4 brugere er enige:

  12. #54
    Tilmeldingsdato
    Mar 2004
    Indlæg
    487

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    Jetsmark casuals er et stort mix af fans fra Lyngby FCK og Brøndby +det løse der var en reportage om dem i Det bare fodbold med Thomas Gravgaard på viasat sport sidste forår eller efterår ( kan ik lige huske ).

    Jetsmark er tydeligvis en trend klub hvis man læser denne side

    Et meget sjovt tiltag syntes jeg.

    Udover det lækre reportager om stadions man nok ik bare lige ville besøge uden videre.
    Følger spændt pølseguiden :-)

  13. #55
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,332

    Anmeldelse: Næstved Stadion

    Søndag den 10/6 så vi Næstved mod AGF

    Gæsteanmeldere: Pabres, Jeske, Ronni, Tine.




    Da jeg er gammel Næstvedfan var det IKKE mit første besøg på Næstved stadion


    Tilgængelighed - er det til komme dertil.

    Det tager 20-30 minutter at gå dertil. Og det er udelukkende op ad bakke. Både ud og hjem. Ikke noget for en tyksak som mig.




    Tifo



    Knapt var jeg ankommet til Næstved stadion før en ungersvend i grøn trøje spørger mig om jeg vil hjælpe ham, hvorefter han stikker et romerlys i hænderne på mig. "Øeh nej. Er det lovligt?" spørger jeg. Det påstår han det er og således forsikret deltager jeg med stor entutiasme i tifoen.

    Romerlyset viser sig forøvrigt at være et røglys eller hvad sådan nogle hedder.

    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

    Kontrollørerne smed mig ikke ud efter mit tifostunt og det var jo venligt af dem. En af dem stillede endda op til fotosession og det var stort set alt man så til dem. Dog blev Ronni spurgt i indgangen om han var over 18 og det var jo også pænt af dem (han er midt i tyverne):


    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

    Der er én tribune på stadion og det er der hvor fanklubben står.


    På den anden langside og bag det ene mål er der trappetrin man kan sidde på

    Det er en stor forbedring fra dengang der var sorte slagger hele vejen rundt og hvor ens lyse tøj var møgbeskidt når man kom hjem fra stadion. Desuden har de fjernet løbebanen og rykket tilskuerpladserne tættere på banen. Skide godt!

    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

    Toiletterne var pæne, men der var ikke så mange


    Lystavlen stod nede i den ene hjørne og den er ikke af nyere dato. Da den fejlagtigt viste 2-0 til Agf det meste af anden halvleg var det eneste der blev gjort ved det en beklagelse over højtalerne.


    Derudover kan man som handicappet få lov at køre sin bil helt ind på stadion. Det er en fantastisk service:


    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult


    Øllet er Ceres Royal og man er således gået væk fra den mangeårige sponsor, Harboe og deres fremragende slogan: Sæt Harboe på bordet og Næstved på Superligasporet. En Royal koster 30 kr og 5 koster 150 kr. Ingen rabat. Det gør dem til det dyreste sted i landet at købe øl (indtil videre ihvertfald)

    Tine fik en øl hældt ud over sig af ølmanden og mener at dette bør trække ned:


    Og så til pølsen:

    NUUUUIIIIJJJ en moppedreng. Er du gal den er stor. Den er så stor at Pabbe kun med nød og næppe kunne spise 2 fordelt over 2 halvlege. 37,5 kr for sådan en satan. Og så var der ellers sennep og ketchup nok


    Desværre var der intet andet til dem og på spørgsmålet om hvorfor der ikke er ristede og rå løg blev der svaret: Det har der aldrig været.

    Pølsen får 4 stjerner og blev nydt på det dertil indrettede pølsebord. Smart smart.



    Priser - er det dyrt/billigt.

    80 kr for at komme ind, 150 for 5 øl og lige under 40 kr for en pølse med 2 brød. Det er ikke billigt.

    Har man ikke råd til at tage på stadion kan man skaffe sig en ven med baghave op til. Der kan man stå og nyde en håndbajer fra aldi.


    Pauseunderholdning

    Pauseunderholdningen var Næstved cheerleaders der, på trods af 31 grader optrådte, i lange bukser. Der var bred enighed i panelet om at det trak ned.


    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.



    Agf var mødt talstærkt op og Næstved var på hjemmebane. Så meget mere skuffende var det at man næsten intet hørte fra nogle af dem.

    Næstvedfansene brillierede dog med at synge denne sang til at starte med:

    ♪Alle pigerne i Århus går med slør♪
    Udover denne sang brokkede Jeske sig over at de troede de var West Ham og sang we're forever blowing bubbles. Da Engelsk fodbold ikke siger mig et dyt ved jeg ikke om han har ret.



    Midtvejsbanner og røg blev det også til.

    Derudover blev der sunget:

    ♪Næver, forever, you'll never walk alone, we love you Næstved♪
    ♪Næstved till I die. I'm Næstved til I die. I know I am, I'm sure i am, I'm Næstved till I die♪
    ♪I er Horsens andethold♪ (om AGF)
    og ♪AB i anden division♪
    Hvorfor den sidste blev sunget kan jeg kun gætte på, men Næstveds træner skal jo til AB efter sommerferien så det var nok en lille hilsen til ham.

    Agf'erne sang ikke så meget hørbart men et par sange opfattede jeg da:

    ♪Stolte AGF i hvid og blå♪ og

    ♪Anna Pihl, Anna Pihl, Anna Pihl♪
    Denne sang blev sunget mod en flok betjente. Der var, så vidt jeg kunne se, ingen kvindelige betjente iblandt.


    Derudover lavede de noget som Jeske kaldte Humba, hvor alle satte sig ned og derefter rejste sig op og råbte et eller andet (koordineret)



    Udover Niffere og Agfere var der også en gut i FCK trøje


    og en i bøftrøje.

    Ham der sidder 2 pladser til venstre for manden i brøndbytrøjen hedder Kim og lovede mig i fjerde klasse tæv hvis jeg ikke tog min ørering ud. De tæv har jeg ikke fået endnu så jeg holdt mig på behørig afstand af ham resten af kampen.


    Programmet

    Et fint program til 10 kr hvor man kunne vinde mangt og meget. Jeg vandt dog intet.


    Lookalikes

    Vi fandt både en Zetterstedt fra Næstved


    Og en Spejder Fra Mars (ifølge Jeske) fra AGF


    Tatoveringer


    En Næstvedmand med en Næstvedtusch


    En gammel sømand med en oldschooltusch. Han påstod at støvlerne engang havde været røde


    Og så en halvfuld, halvbleg Sok.

    Hvem der er mest prollet vil jeg lade være op til andre at bestemme.

    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

    En herlig dag i solen på Næstved stadion. Skuffende at man ikke hørte mere til nogle af tilhængerne. Og så spillede hverken Næstved eller Agf som om de skal spille Superliga efter sommerferien. Det er dog også kun AGF der skal det. Næstved har andre planer:
    Sidst redigeret af Sokken : 13.04.11 kl. 00:31
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  14. De følgende 2 brugere er enige:

  15. #56
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,589

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    En ypperlig gennemgang af en hygsom dag, dog trækker det ned at jeg skulle straffes for at være en smule plastik, jeg skred 4 min før tid efter en gudsjammerlig kedelig kamp, det udnyttede de to hold til at lave 2 mål i, og kommer i slagsmål på banen... Af hjertet tak, fanme pænt af jer !!!
    Alcohol gives you the ambition to do anything, while simultaneously taking away your ability to do so.
    Pabres's Avatar

  16. #57
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,270

    Re: Anmeldelse: Næstved Stadion

    Jeg vil som SR’s Birger Peitersen gerne tilføje et par ting til denne udmærkede anmeldelse af hvad der viste sig at blive en ganske hyggelig tur.

    Merchandise:
    I boden med merchandise stod to hyggelige onkler, man skulle næsten tro de havde gået i skole hos ”kræmmer kongen” Låsby Svendsen – jeg blev meget optaget af et flot tørklæde, især det at der stod ”Danton” på det fangede mit blik, jeg greb straks efter portmone'en og fiskede en gammel laset seddel frem, det var 100kr i store sedler. Jeg gav ham pengene og pegede dirrende på det flotte grønne stykke tekstil – manden forstod mig, han lagde tørklædet om halsen på mig og spurgte så om ikke også jeg skulle have en kasket, for så ”passede pengene jo” – jeg afviste ham men var dog meget smigret over tilbuddet. Så havde man haft spenderbukserne på kunne man få hele ”næver-sættet”(t-shirt, tørklæde og kasket) for 150kr, det må siges at være acceptabelt og det udløser herfra en stjerne regn uden lige. 5 stjerne for det! Udvalget af t-shirts gik endda fra den mere kasjual polo til en meget fornæm, om end lidt sarkastisk slogan t-shirt.





    Lidt af kollektionen vises her frem af en skøn model, han var let at arbejde med og brokkede sig ikke så længe der var mad i sigte.


    Børnevenlighed:
    EALP var ikke med denne gang og det var synd, for der havde været mange at lege med. Bag ved den ene ølbod var der nemlig 4-5 drenge der spillede ’Brasil’ – et gentleman spil jeg kender fra de bornholmske baggårde, der var man enten god og skorpionsparkede som en gal, eller død som en spegesild! Mit øje skimtede også en sandkasse og et udbrændt gyngestativ, eller også var det fatamorganaer der opstod på Estadio comunale Næver. Flere familier og børn var der dog at se – her iblandt en der smeltede alle vore hjerter. 3 stjerne, en børnepasser eller måske en højdespringsmadres havde givet de sidste eftertragtede stjerner – ikke engang en maskot kunne man hive frem. Dog leflede man en del for de små ved at lade dem stå i espalier for de indløbende spillere og senere boldhentere, ikke helt godt nok.



    Nye stemningsskabere i Greencity? Det tror jeg nok!

    Alle der var tilstede så denne lille yndling, blev babyløftet Álvaro-style mere end en gang, det glæder os alle!



    Hooliganisme:
    Desværre kan man snart ikke spille et spil et spil fodbold på sin playstation uden en idiot skal løbe igennem stuen med peberspray, eller en der dasker ud efter dommeren eller måske en flok sinker der vælter rundt og slås med alle de lokale lige midt på ryatæppet – anderledes var det heller ikke i Næver, da vi valgte at fortrække stak hooliganismen sit grimme ansigt frem, en knust rude i en DR-sende vogn, hvad pokker bilder i jer ind? Pabbe var, som den sydlænding han er, ikke sen til at udnytte situationen til at få promoveret sig selv og hans firm, men jeg tror nok dem der gjorde det ved hvem de er og i kan fandme godt blive væk – tak!!1





    Nåja, flere billeder fra kampen og det omkring kan ses her: Jeske-bh.dk
    Sidst redigeret af jeske : 05.05.08 kl. 20:38
    KAUF’ ODER STERBE!!!
    jeske's Avatar

  17. #58
    Tilmeldingsdato
    Mar 2005
    Indlæg
    322

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    Undskyld jeg spørger, men er det her ikke voresa alle sammens Tom Køhlert?

    Sidst redigeret af TheMustangMan : 14.06.07 kl. 10:13
    .
    Kom til Brøndby med de rige
    "Vi vil ikke have flere bistandsklienter.
    Kom med millionærerne."

    Kjeld Rasmussen, borgmester i Brøndby.

  18. #59
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    538

    Re: Anmeldelse: Sundby Idrætspark


    ›Manden på billedet sov hele kampen igennem.


    Er det ikke Tom Køhlert? :-)

    Fantastisk tråd sok. Ser frem til efterårets tilføjelser :-)
    Hvis FCK omsatte spil til mål, var vi allerede europæisk topklasse.
    fckfreak's Avatar

  19. De følgende 13 brugere er enige:

  20. #60
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,332

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    Så starter stadionanmeldelserne igen.

    På søndag indtager vi Fyn og Jylland.

    Vi starter med at se Fc Fredericia-HIK kl 15.00 og så ser vi FC Fyn-Esbjerg II kl 19.
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

Side 4 af 31 FørsteFørste 123456714 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Vittigheder (eller forsøg derpå)
    By Martin in forum Diverse
    Svar: 20
    Sidste Meddelelse: 26.08.11, 09:36
  2. VM-stadions
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 09.12.09, 23:36
  3. Landskampene Danmark-Sverige & Letland-Danmark
    By kalaha in forum De korte linier
    Svar: 94
    Sidste Meddelelse: 17.06.07, 10:31

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •