Side 7 af 31 FørsteFørste ... 4567891017 ... SidsteSidste
Viser resultater 91 til 105 af 463

Emner: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

  1. #91
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,332

    Anmeldelse: Vedbæk Stadion

    Lørdag den 18. Oktober var vi i Vedbæk for at se bundbraget mellem hjemmeholdet Søllerød-Vedbæk og Værløse.

    Gæsteanmeldere: Dan




    Dette var mit første besøg på Vedbæk Stadion



    Tilgængelighed - er det til komme dertil.


    Vedbæk stadion ligger 5-10 minutters gang fra Vedbæk station, som ligger 25 minutter fra Hovedbanen.

    Da vi ankom til Vedbæk havde vi lidt tid til overs og gik derfor på jagt efter et værtshus, men et hurtigt blik omkring os afslørede ingen steder at drikke. Der var ingen værtshuse og kiosken, bageren og alt andet var lukket her 14.22 lørdag eftermiddag. Vi fangede en dame der var ved at lukke Vedbæk Blomster og spurgte hende om man kunne købe en øl et eller andet sted. Hun henviste os til en retaurant på havnen. Da vi fortalte hende at vi nok nærmere var ude efter en bodega, fik vi elevator blikket af hende, hvorefter hun fortalte os at den slags fandt man altså bestemt ikke i Vedbæk.

    Istedet fandt vi et pizzeria, Baghuset, hvor vi kunne købe 3 øl og 3 Gammel Dansk for 120 kr.



    Vi forlod Baghuset og gik ned til stadion på cirka 10 minutter.


    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

    Vi så ingen kontrollører overhovedet. I indgangen stod der et par gubber der tog imod penge og delte programmer ud.



    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
    Det står sløjt til med tilskuerpladser på Vedbæk Stadion. Der er kun én tribune på stadion, og den består kun af 2-3 trin og er placeret lige foran restauranten.

    Hvis man stiller sig på øverste trin (for at stå i tørvejr, da halvtaget ikke dækker hele "tribunen") banker folk på ruden og råber inde fra restauranten. "SKRID MED DIG" "VI KAN INTET SE"


    På den anden langside er der bare en bande man kan læne sig op af:

    Bag målene er der ligeledes ingenting:

    og:


    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

    Der er toiletter inde i restauranten og ikke andre steder. Men de er ganske fine:




    Der var en lille vi-de lystavle i markhøjde nede i det ene hjørne:


    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

    Sk8erboy havde intet spist så da vi kom ind bestilte han 3 håndmadder og 3 øl. Dette måtte han betale 120 kr for. Billigt.


    Der står Wibroe på glasset men det er Carlsberg der er i. Dette var Sk8erboy, den gamle Helsingørdreng, ked af, men vi andre var glade.

    Pølserne.

    Da vi ankom til stadion så vi at grillen var tom, så vi spurgte i restauranten hvornår der ville være pølser. Om cirka 20 minutter, lød svaret. Ok, vi vender tilbage. 20 minutter senere var vi tilbage ved grillen og der købte vi så en pølse hver.


    Lynhurtigt finder vi ud af at den er kold indvendig og vi går tilbage og lægger dem på grillen igen. Grillmesteren spørger hvad vi har gang i og vi forklarer ham at de er kolde indvendige. "Nåh, så giver jeg jer....." siger han og tager fat i en ny pølse. Men det var alt han sagde. Måske ombestemte han sig. Vi fik ihvertfald ikke en ny pølse og da Dan 2 minutter senere købte 2 brød ekstra måtte vi betale fuld pris for dem. Dårlig dårlig service og en dårlig pølle som kun kan få 2 stjerner. Elendigt.


    Priser - er det dyrt/billigt.

    50 kroner for indgangen. Det er ganske billigt. Dog er det ikke alle der synes det.

    Manden i den blå regnjakke her havde sat en havestol op uden for stadion og sad så i regnvejret og så kampen gratis.


    Øllen og håndmaderne er også billige, mens pølsen ikke er sine penge værd.


    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

    Søllerød-Vedbæks fans var meget vokale. Denne gruppe af mænd på 50 år og opefter brillierede med at råbe og skrige hvis folk formastede sig til at stille sig udenfor vinduerne, på tribunen. Dette var dog også det eneste man hørte fra dem.

    Værløses medrejsende fans bestod af 3 knægte i en, for mig, ubedømmelig alder. De havde tromme og flag med og stod på den modsatte langside og råbte.



    Programmet


    Programmet er et a5 hæfte, kun med reklamer. Indeni er der så et par foldede a4 sider med de 2 trupper, kampprogrammet, stillingen i 2DØ, trupstatus og referat af de seneste kampe. Det fulgte med i indgangsprisen og var ikke noget værd.

    Kändisar

    Den eneste rigtige superstjerne på Vedbæk Stadion denne dag var BSV's assistentræner, den tidligere FCK'er Martin Nielsen. Ved stillingen 0-1 gik jeg hen til trænerboksene og spurgte ham om jeg ikke måtte tage et billede af ham. Han vendte sig om og gloede på mig et kort sekund hvorefter han vendte sig om igen uden at sige noget. Jeg tænkte at humøret nok ikke var så højt da BSV var bagud, så jeg ventede lidt. Mens jeg stod og ventede udlignede BSV så til 1-1 og alle var glade. Jeg ventede et par minutter ekstra til der var spillestop og sagde så: "Martin, undskyld jeg forstyrrer men må jeg ikke tage et billede af dig" Dette får ham til at vende sig om og råbe: "Kan du ikke vente til efter kampen, din idiot?" Da jeg skulle gå tidligt for at komme hjem og se Horsens-FCK havde jeg desværre ikke muligheden for at vente på ham, men her har i Martin bagfra:







    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

    Et elendigt stadion, regnvejr og en kold pølle. Ikke en god dag.
    Sidst redigeret af Sokken : 13.04.11 kl. 01:00
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar


  2. #92
    mokouko48 er offline Ikke længere aktiv bruger
    Tilmeldingsdato
    May 2003
    Indlæg
    2,524

    Re: Anmeldelse: Vedbæk Stadion

    I bliver ved! Det er godt gået - og iøvrigt en anmeldelse af Vedbæk Stadion, jeg kan nikke genkendende til efter at have tilbragt talrige tømmermændsramte søndage på stedet for at se min kammerat optræde for BSV.

    Tak for god læsning!
    User is no longer active. Det er for indspist.

  3. De følgende 3 brugere er enige:

  4. #93
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,332

    Anmeldelse: Tingbjerg Idrætspark

    Lørdag d. 1. November var vi en gruppe mennesker på Tingbjerg Idrætspark for at se lokalopgøret mellem de lokale helte fra Brønshøj og naboerne fra Vanløse.

    Gæsteanmeldere: Søren Q, Hz, Fuego, Diablo Diego#15, Jeske.





    Jeg har set Brønshøj spille et par gange, så jeg tror at det var mit 5. besøg på Tingbjerg Ground som de kalder den derude

    Tilgængelighed - er det til komme dertil.


    Det tager cirka 20 minutter at køre til Husum station og derefter 10 minutter med 15'eren.


    Derefter skal man gå 10 minutter.


    Denne horrible marathon kunen vi ikke holde til uden at tage et pitstop, så vi fandt Capella Bar, hvor vi fik en stor fad og en Dr. Nielsen.

    Derefter fortsatte vi igennem billedskønne Brønshøj ned til stadion:





    Så nej, det er ikke til at komme dertil.



    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

    kontrollørerne var yderst venlige og stillede endda op til fotosession med ordene: kommer det på internettet? Da svaret var ja blev de glade:




    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

    Der er en ny tribune på Tingbjerg Ground, med gule og sorte sæder (samme farver som hjemmebanedragten)

    Bag det ene mål er der en lille trætribune som ikke blev brugt da vi var på besøg:


    På den anden langside er der en ti centimeter høj tribune:


    Bag det andet mål er der intet:


    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

    Der er en lystavle i det ene hjørne:

    Man skal ind i klubhuset for at gå på toilettet:


    Med mindre man bare går i hækken:


    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

    Der var Tuborg i hanerne på Tingbjerg Ground og dette var en skuffelse da det tidligere var det eneste stadion i landet der havde elefanter på fad. Men det kunne man altså ikke få mere. Faktisk havde de slet ikke haner mere:





    Pølserne så lækre ud:

    og der var fint med dyppelse. Det var ikke på niveau med Køge Stadion, men der var hvad man skulle bruge:



    Pølsepanelet var tilfredse og vi havnede på et pænt 4-tal til Hvepse-Børgen.

    En ekstra bonus var at man kunne få en kradser for 5 kroner:


    Priser - er det dyrt/billigt.
    120 kroner for 6 øl. 60 kroner for indgang. 23 kroner for en pølle og en flad femmer for en kradser. Billigt.
    Programmet kostede 20 kroner. Lidt halvdyrt, men det var et godt program.

    Efter kampen var vi i klubhuset hvor vi skulle have nogle øl. Fuego bestiller 7 øl men opdager at han kun har 100 kroner, så han kalder Fole hen for at dække resten, men får til sin store overraskelse 30 kroner tilbage. 10 kr for en øl i klubhuset. Det er priser der er til at betale.

    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

    Vi startede med at stille os blandt Brønshøjs fans. Den officielle fanclub stod skråt bag os:



    De havde både megafon og tromme.

    Vi stod midt i en anden gruppe, Brønshøj Drunken Army, som hverken havde megafon eller tromme. til gengæld havde de en syvhestes brandert, gejst og vilje og ikke mindst en citronmåne.


    De havde også verdens sejeste fodboldsang nogensinde, på Herrey's berømte melodi:

    ♪Diggiloo-Diggiley, nummer 6 han er gay♪

    Af andre sange var der de Brøndbyinspirerede:

    ♪Yellow Black Army♪
    og
    ♪Jeg vil elske Brønshøj Boldklub til jeg dør♪

    Derudover blev der sunget at de altid scorer på hjørne og at de er mestrene (!).

    Og ♪Schäffer vov-vov-vov♪ efter Brønshøjs målmand Christian Schäffer.

    En fra Brønshøj Drunken Army (der stod i shorts denne råkolde novemberdag), råbte til en Vanløsespiller da denne lå ned og ømmede sig:
    "Ja det gør ondt, men har du nogensinde prøvet at føde?"

    Efter pausen gik vi over til Vanløses fans:




    Inden vi kom var de en fire fem stykker og de var meget lidt vokale. Men da Vanløse fik scoret lige inden kampen blev fløjtet af var der jubel og kaos og spillerne fra Vanløse kom ud og lavede en Fernebache til alles udelte fornøjelse.


    Programmet

    Programmet var et godt program med flere artikler og al den info man kunne tænke sig:


    Derudover vandt Sk8terboy førstepræmien på sit programnummer. 2 flasker rødvin. Godt gået.

    Kampen

    Kampen var en underholdende affære som sluttede 1-2. Du kan læse mere her

    Tifo
    Vi kom lidt for sent til kampstart men nåede da at se Brønshøjs tiffe:


    Pauseunderholdning

    Før kampen og i pausen gik Hvepsen Verner rundt og underholdte:


    Kändisar

    Der var flere kändisar på Tingbjerg Ground.

    her er Brønshøjs træner, Bo Henriksen, (som vi også mødte da vi anmeldte Slagelse Stadion) ved at blive interviewet af Tipsbladets stjernereporter Kristian Hertz.

    Derudover løb vi ind i Kanal 5's fodboldekspert Steen Ankerdal, der løb ind til 10-kroners baren i klubhuset efter at have taget et par billeder:



    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
    En herlig herlig dag ved mosen, som vi sluttede af på Jernbanecaféen ved Hovedbanen efter at have taget 2A direkte fra stadion dertil (vi fyrede samtidig vores lokalguide, Fuego, da det var usandsynligt meget nemmere at komme hjem end det var at komme ud):



    Det kan stærkt anbefales at tage til Tingbjerg Ground, hvor alle var flinke ved os, selvom vi er FuCKere. Selv vejrguderne havde lavet en blå og hvid tifo til os:
    Sidst redigeret af Sokken : 13.04.11 kl. 01:03
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar


  5. #94
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,420

    Re: Anmeldelse: Vedbæk Stadion

    ›I bliver ved! Det er godt gået - og iøvrigt en anmeldelse af
    ›Vedbæk Stadion, jeg kan nikke genkendende til efter at have
    ›tilbragt talrige tømmermændsramte søndage på stedet for at se min
    ›kammerat optræde for BSV.

    ›Tak for god læsning!

    Har tilbragt ualmindeligt mange lørdag eftermiddage på byens eneste værtshus: stadion....dog for det meste i dejligt solskinsvejr.

    Meget præcis skildring, som altid!

  6. #95
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    122

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    Derudover vandt Sk8terboy førstepræmien på sit programnummer. 2 flasker rødvin. Godt gået.

    Av ja, det var også en hård indsats jeg gjorde der

  7. De følgende 4 brugere er enige:

  8. #96
    Tilmeldingsdato
    Jan 2003
    Indlæg
    359

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    Havde det ikke været bedre om den unge mand havde vundet en klipning?
    Pabres 00:11
    Pema ved mere end man skulle tro ved første øjekast, som hvis man ser en dværg man har lyst til at tæve, og han så kan 16 forskellige slags kampsport.

    caro 00:12
    Pummie er zyg nok!
    Puma's Avatar

  9. De følgende 8 brugere er enige:

  10. #97
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,332

    Anmeldelse: Holbæk Stadion


    Dagen efter FCK's fantastiske 3-0 sejr i Farum, var vi en del mennesker (men ikke så mange som havde lovet det), der var taget til Holbæk for at inspicere stadion, forud for pokalmødet med FC Nordvest.

    Gæsteanmeldere: EALP, Mads740, Dan, Gato Con Botas, Puma, Mgt09.




    Dette var mit første besøg på Holbæk Stadion

    Tilgængelighed - er det til komme dertil.

    Det tager en time at køre til Holbæk, og efter den tur fandt vi en brunt sted der hedder Landgreven, hvor vi fik tanket op med Classic og Doktor Nielsen


    Derfra var det meningen vi skulle gå til stadion, men en stor vogn holdt jo lige foran stationen og 82 kroner senere var vi på stadion. Efter kampen var der desværre ingen taxa og vi måtte gå i 20-25-30 minutter for at komme tilbage til Landgreven.



    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

    Da vi ankom til stadion, spurgte en gut i Nordvest-trøje om vi kom fra Middelfart eller FCK. FCK, svarede jeg. Har i noget med klubben at gøre? Nej, men jeg har noget med fanclubben at gøre. Det viste sig at han var formand for Nordvests fanklub og forgæves havde forsøgt at komme i kontakt med FCK for at aftale at bytte trøjer efter kampen. Kan du fikse det? spurgte han. Nej, det kunne jeg ikke, men jeg gav ham dog et nummer til én der kan. Han takkede mange gange, og vores veje skiltes. Han gik ned til en gut og snakkede og pegede på os. Den anden gut kom så hen og præsenterede sig som Nordvests sikkerhedschef og spurgte om det var rigtigt at vi var fra FCK. Ja, det var det jo. Velkommen og nu skal i høre..... Så fik vi ellers en hel masse fortalt om stadion og hvad de havde tænkt sig at gøre når FCK kommer på besøg og hvad de havde brugt pengene fra Christian Poulsen salget på (en kunststofbane) Ham sikkerhedschefen var en vældig flink fyr, der måske, måske ikke troede at vi repræsenterede klubben FCK.


    Alle kontrollørerne var ligeledes vældigt flinke og var indstillet på at gæsterne fra København skulle have det godt. Blandt andet var der ingen der havde noget mod at den lettere trinde herre kravlede op på taget og tog billeder:




    Vagterne tog det ligeledes med ro da en herre på krykker skreg: SLAP AF FOR HELVEDE, JEG ER HANDICAPPET!!!!! JEG HAR SLÅET MIN HÅND!, da vagten havde formastet sig til at bede om halvtreds kroner i indgangen:

    Hvorfor han behøvede krykker meldte historien ikke noget om.


    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

    Der er én tribune på Holbæk stadion:


    På den sidder man ganske fint, og lige foran har man parkeret en serveringsbod:


    Bag målene er der jord og ét trin:



    Der er desuden håbløst langt ind til banen, så udsynet er det så som så med:

    Så med mindre man har briller som denne herre (kikkertbriller, tak til Pumas finger der gør billedet ufokuseret), skal man ikke stå der:

    På den anden langside er der 4-5 trin og her satte vi os over i anden halvleg, da vi fejlagtigt troede at solen kom frem:


    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

    Der var én lystavle med et ur der ikke fungerede, nede bag det ene mål:


    Der var én toiletbygning, men sikkerhedschefen lovede at der vile blive sat toiletvogne op til FCK kom. Et par pisserender og et enkelt toilet er nok ikke nok til et udsolgt stadion med 6000 mennesker:

    Det var dog mere end rigeligt for de 260 tilskuere der havde dukket op til dagens kamp i Dk-seriens pulje 2.




    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult


    I Holbæk drikker man Royal. Det er ikke Carlsberg men helt ok.

    Pølserne så gode ud, omend der ikke var så mange tilbage da pølsepanelet havde været der.


    Store skåle med tag-selv-dyppelse var der også:


    Pølsen var god men ikke fantastisk og karaktererne fra den østtysker dommer havnede på 3,5



    Derudover var der bland-selv-slik på stadion:




    Priser - er det dyrt/billigt.

    50 kroner for at komme ind. 30 for børn. 30 kr for en øl og 30 for en pølle. Billigt at komme ind. Standardpriser for øl og pølser, måske lidt dyrt for Danmarksserien.




    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

    Formanden for Nordvest Fanklubben stod i en bar hvor der var halv pris på drikkevarer for medlemmer af fanklubben:


    Under kampen samledes 20-30 fans der, enkelte med trøjer, som kom med tilråb, men som ikke sang. Jeg hørte dog spredte "hader hader hader Middelfart"-chants da jeg gik forbi der lige inden kampen startede.


    Der var enkelte folk i Middelfart-jakker, men ingen deciderede fans:




    Programmet



    Programmet var bedre end forventet, med flere siders relevant info og et superflot program for Danmarksserien. Og så var der en stor reklame for vores kamp:


    Kampen

    FC Nordvest vandt 1-0 på et straffespark i en kamp der var voldsomt underholdende i første halvleg og decideret kedelig i anden. Den var faktisk så kedelig at vores opmærksomhed rettedes mod en mere spændende kamp:


    EALP har skrevet et kampreferat af denne, mere målrige kamp:
    Hjemmeholdet med mål ind mod løbebanen var hurtigt ude af starthullerne og kom planmæssigt foran 1-0, men måtte ikke længe efter indkassere en udligning efter et gevaldigt målmandsdrop. Og minsandten om det ikke også blev til et overraskende 1-2-mål, da den droppende målmand denne gang havde mere fokus på at kravle på lågen end at dække sit mål. Det lignede en overraskende udesejr, men på et forrygende comeback endte det med en 4-2-sejr til hjemmeholdet - og det endda på trods af, at kampen ved stillingen 2-2 blev afbrudt af et par fædre, der erklærede "ingen højdere" efter bolden to gange var havnet inde på løbebanen.
    Gato Con Botas har skrevet referatet af hovedkampen:

    1. halvleg:

    3. min: middelfart sætter omgangstonen fra starten med en kontant tackling efter et indkast til stor vrede for de indfødte stemningsspredere. Det toneangivende par varmede de tobaksskadede stemmer op til jævnlige raserianfald. 'sveein! hey! ååååd! aaaarj dommer!' og en række tilråb der må være druknet i raseri og en mindre koloni af padder i halsen. Den ene var noget nemmere at bestemme kønnet på end den anden, grundet et overskæg der var lidt for mandigt til at være sandt og det universelle joggingsæt der (gudskelov) holdt sig fra at afsløre for mange former.

    NFC dominerer kampen uden at få specielt mange skud på mål. En hurtig optælling siger 4 gule kort og omtrent samme antal i skud indenfor rammen efter broderparten af første halvleg.

    41. min: Et heltemodigt raid i middelfarts felt bliver farligt da en NFC-mand får vippet et indlæg i hovedhøjde over målmanden med foden for så at stavre sidelæns efter bolden, give sig ud i en kolbøtte/panikspjæt-kombination der sender bolden ud i et tril mod mål der blev stoppet blot sekunder fra at trille ind af forsvaret, til alles udelte raseri (med undtagelse af et par usympatiske gæster der skamløst grinede sig halvvejs ned af tribunen)

    2. halvleg:

    Chancerne og kortene lod til at følge hinanden konsekvent og den største chance således også.

    70. min. 1-0: små 20 mand står samlet i middelfartfeltet og afventer et hjørnespark da 3-4 NFC-spillere blander kortene ved at løbe i rundt i cirkler. Dette frustrerede en middelfartspilleren, mikkel føge, i en grad så han så sig nødsaget til at jævne Erdogan Aslan med jorden hvad han vel prøvede at forklare dommeren i vendinger der må have bygget på en antagelse om at han var enten svagtseende eller dårligt hørende. Lige lidt hjalp det og hajerne på curvaen blev drevet til nye grader af vildskab ved lugten af middelfartblod; rødt kort og straffe. Straffesparket blev endte bag i nettet og selvom de tilrejste fck-fans vil insistere på at det var polarblæsten der fik dem til at ryste i bukserne kan det ikke udelukkes at enkelte mærkede frygten komme ved synet af det skræmmende effektive hjemmehold.
    Du kan læse mere om den rigtige kamp her

    her er et billede af straffesparket:



    Kändisar

    Den utroligt kendte Johan Lange, som er A+ træner (hvad det så end er) i FCK School Of Exellence, var på plads for at lure på FC Nordvests spillere og taktik.

    Og som billedet tydeligt viser, havde han en forrygende dag.


    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

    En spændende og solrig første halvleg blev afløst af en kold, blæsende dødsyg anden halvleg, men alt i alt var det en hyggelig dag og ingen faldt i søvn før vi var tilbage på Jernbanecaféen i København:
    Sidst redigeret af Sokken : 13.04.11 kl. 01:04
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar


  11. #98
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,332

    Anmeldelse: Glostrup Stadion

    2. påskedag skulle bruges fornuftigt, og hvad er mere fornuftigt end at tage til Glostrup? Her tog de lokale helte mod Skovlunde i 2. division øst.

    Gæsteanmeldere: Tasjlinkow, Onkel P, Mgt09.




    Dette var mit første besøg på Glostrup Stadion

    Tilgængelighed - er det til komme dertil.

    Linie B kører til Glostrup station hver tyvende minut og det tager en halv elefantøl at komme dertil.


    Fra stationen til stadion er der ganske langt og vi måtte derfor finde et pitstop med det samme. Mange en aften på Damhuskroen er blevet efterfulgt af et besøg på "Hullet" i Glostrup, så der smuttede vi ned


    "Så er der ballade" råber en gammel kone der sidder i baren, da vi kommer ind. "Jeg vidste ikke at man løslod fanger om søndagen" fortsatte hun. Nu var det jo også blevet mandag 12 timer tidligere, men det var der ingen der havde fortalt hende.

    På Monaco, som Hullet åbenbart hedder, kunne man få 5 Carlsberg og 5 Boonekamp for 190 kroner.



    efter dette farverige besøg blandt de lokale stamkunder begav vi os ud på en længere vandretur, der 35 minutter senere bragte os til Stadion, hvor vi hører stadionspeakeren byde velkommen, denne 2. pinsedag. Han havde åbenbart ikke tid til at se på sin øl, om det var påske eller pinse.


    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
    Der var næsten ingen vagter, men dem der var der, så venlige ud.




    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
    Glostrup har revet den gamle trætribune ned, som nogle måske kan huske fra 1997, hvor FCK spillede pokalkamp derude, og havde bygget en ny flot tribune:


    På den modsatte langside, var der et hegn man kunne læne sig op af og en græsplæne man kunne stå på:


    Bag det ene mål er der en asfaltsti (hvor sikkerheden tydeligvis er i top):

    og bag det andet mål er der en græssti. Begge steder er det praktisk talt umuligt at følge med i hvad der sker på banen:


    Fra tribunen ser man glimrende, hvis man sætter sig så højt oppe at man kan se hen over udskiftningsbænkene



    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Der hænger en lystavle nede bag det ene mål, og den er nærmest umulig at aflæse i solskin:


    Der er et lille toilet med en pisserende og 2 båse under tribunen:


    På langsiden må man i hækken:


    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

    Under tribunen kan man købe 5 Carlsberg for 100 kroner i en lille kiosk der vender væk fra banen.

    De tre herrer på billedet var godt trætte af at de ikke kunne følge med i kampen, fordi kiosken vendte ud til den forkerte side. "Husk at skriv det til alle aviser" Ja, det skal jeg nok.

    Ingen af os havde spist morgenmad, så vi styrtede direkte hen til pølsemanden da vi ankom

    Pølsen var dejlig og godt ristet, og der var nok med dyppelse.




    Ristede og rå løg. Sød og stærk sennep, ketchup, remoulade og fransk hotdog dressing. Det gik godt sammen med den dejlige, sprøde pølse men desværre var alle vores brød kolde og tørre, og da vi nævnte det for Kurt der stod for brødene, trak han bare på skuldrene, så karakteren bliver et pænt 4-tal.

    Priser - er det dyrt/billigt.
    Øl for 25 kr - 5 for 100. Pølsen med koldt brød for 25 og 60 kroner for indgangen, inklusiv et program. Det er billigt.



    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
    Der var et par enkelte folk iført Skovlundes Lever-Logen trøjer, men man hørte ikke noget til dem:


    Glostrups fanklub hedder Golden State, og de var meget vokale, og havde tromme og et topindsflag hvorpå der stod: Glostrup FK - Vi går efter øllet.


    Af sange hørte jeg blandt andre den gamle Vejle-håne sang, som Glostrup synger om sig selv nu.

    ♪Sommer, sommer og sol. Duften af Glostrup i første division♪

    og der var flere andre:

    ♪ Allez allez, allez allez allez. Forza Glostrup, forza Glostrup, forza Glostrup allez allez♪

    ♪Altid på hjørne, vi scorer altid på hjørne♪

    og ♪Louise, Louise, Louise♪ som så vidt jeg kunne se, blev sunget efter en korthåret spiller.

    Derudover råbte de efter bolddrengen ved stillingen 1-0 til Glostrup: KOM NU BOLDDRENG, HURTIGERE!!! KOM NU MARIANNE!!!


    Og så blev der sunget ♪Yndlingsneger♪ efter Glostrups nummer 20.

    Tifo

    Da Glostrup løb på banen blev de mødt af dette syn:


    Alle bolddrengene med hver deres Glostruphalstørklæde, dannede æresport. Halstørklæderne blev pænt samlet ind bagefter af en holdleder, og formentlig solgt som nye.

    Programmet

    Programmet var med i indgangen, selvom der står 10 kr på det.

    I den dejlige sol, og med den dejlige øl, glemte jeg helt at kigge i programmet, og jeg fik det heller ikke med hjem, men de andre læste flittigt i det, så helt dårligt kan det ikke have været.


    Kampen

    Første halvleg var en langgaber og anden halvleg var ikke meget bedre før til aller sidst da Glostrup fik scoret 2-0 og 3-0 målet, ret hurtigt efter hindanden. Jeg har ledt efter et bedre kampreferat på Glostrup FK's hjemmeside, men den seneste nyhed er fra 26. marts om at nu kan man skrive i gæstebogen. Men i følge mine noter vandt Glostrup 3-0 på mål af #9 Kenny Pedersen i det 37. minut, #11 Brian Andersen i det 88. minut og #7 Morten Edvold i det 89. minut. Der var 285 tilskuere.


    Kändisar
    Der var en Laudrup på Glostrup stadion i dag:


    Derudover var der den gamle KB-spiller Mads Torry, som i her får et par actionfyldte billeder af:





    Vi spejdede forgæves efter Skovlundes Hasse Nielsen, der er søn af Ballerup kommunes Vice-Borgmester Tom Nielsen.


    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

    En hyggelig dag på Vestegnen, overhovedet ikke takket være Glostrup og Skovlunde, men takket være øl, pølser og sol. Det går man ikke galt i byen med. Galt i byen, gik vi heller ikke da vi på vej tilbage til stationen gik ind på Bodega Den Gyldne Pil.



    Derinde fik vi et par øl


    men turen gik hurtigt videre og vi endte hvor vi plejer:
    Sidst redigeret af Sokken : 13.04.11 kl. 01:06
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  12. De følgende 7 brugere er enige:

  13. #99
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    og hvor er anmeldelsen fra malmøs nye stadion?
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar

  14. #100
    Tilmeldingsdato
    Jan 2003
    Indlæg
    173

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    klasse "arbejde" i gør her. lige før man skulle spytte i kaffekassen, for at være sikker på at i forsætter :D
    Martin ® Shearer

  15. De følgende 4 brugere er enige:

  16. #101
    Tilmeldingsdato
    Mar 2003
    Indlæg
    649

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    Og må jeg så lige tilføje at jeg havde æren af at stå lige ved siden af jer i 2. halvleg. Og hold kæft hvor i snakker uafbrudt. Godt ref af kampen. Er helt enig. En dødsyg kamp med virkelig få chancer.

    Og en lille ekstra detalje omkring Glostrup stadion. Er din søn omkring 10-12 år er der stor chance for at han kommer gratis ind, da de altid mangler bolddrenge.
    AGF ud af suppen igen, og gerne allerede til sommer

  17. De følgende 2 brugere er enige:

  18. #102
    Tilmeldingsdato
    Mar 2005
    Indlæg
    493

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    Hvor bli´r jeg bare glad af at læse om jeres oplevelser!....tak!
    "De ska´ha´baaaaaankkk.... 100-0..!
    Bold-lam plastikfan med briller,på NedreC...elsker Café Latte...gerne i et rigtigt stort glas...tak!
    Fnug's Avatar


  19. #103
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,332

    Anmeldelse: Swedbank Arena

    Efter turen til Glostrup fortsatte de af os med hjerte, sjæl og ære på rette sted, ind til Parken hvor FCK tog imod Vejle. Sk8terboy og jeg, som er plastique-medløbsfans af værste skuffe, drog i stedet til Malmö for at være med til indvielsen af Malmö FF's nye stadion, Swedbank Stadion.



    Her skulle hjemmeholdet møde Örgryte IS, med Markus Allbäck, Alvaro Santos og Nathan Coe på holdet i Allsvenskans anden runde.


    Det var i sagens natur mit, og alle andres, første besøg på Swedbank Stadion


    Tilgængelighed - er det til komme dertil.
    Der er flere bybusser der kører forbi stadion, og på kampdage (hvor busserne kører rundt med Malmö FF flag på) må man køre gratis i bus, hvis man har mff trøje, kasket eller halstørklæde på. Der er også indsat en masse ekstrabusser der kører fra forskellige steder i byen til stadion. Og der er busser nok. Vi fik en hel bus for os selv:

    Efter kampen holdt der 1.000.000 busser og ventede, og vi kom nemt med tilbage til Centralstationen.

    Det nye stadion ligger præcis bagved det gamle. Der er ikke 100 meter mellem de 2 stadions. man har haft travlt med at møde deadlinen for det nye stadion, og selvom der var indvielse i dag, var det ikke helt færdigt


    Det er dog kun småting de mangler, såsom pladsen foran stadion og restauranten inde på stadion.

    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
    Da vi ankom var der 30 minutter til kampstart (Vi ville ha været der før, men opholdet på bodegaen i Glostrup tog længere tid end planlagt), var der ingen kø ved indgangen, og vi gik direkte ind. Her fik vi forklaringen på den manglende kø og den tomme bus. Alle folk var der allerede. Og ståpladssektionen hvor vi skulle stå, var proppet til bristepunktet. Alle opgange så sådan her ud:

    Fuldstændigt umuligt at komme ind og få en plads. Det var der andre der havde opdaget og de sneg sig ind bag et trådhegn for at komme ind på siddepladserne. Den var vi med på og det lykkedes os at komme ind på et areal, hvor der rent faktsik var siddepladser. Vi besluttede os for at tage de 2 nederste enlige pladser, så vi ikke optog nogens pladser:

    men den gik bestemt ikke. Vagterne begyndte at råbe af os da vi satte os. "STÅPLATSARNA ÄR DÄR BORTA!, Ni får inte sitta här" OK, hvor fanden vidste de fra at vi havde ståpladsbilletter? Nåh men vi skruede op for den dumme dansker i os og sagde jamen der er jo ingen plads. Det spillede ingen rolle, men vi fik i det mindste lov til at hoppe ind over hegnet til ståpladserne helt nede ved banden, hvor der lige var plads til mig og sk8terboy (eller 3 almindelige mennesker)

    De sæder vi ville have snuppet stod tomme hele kampen.



    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

    På plads blandt MFF's fanklub, Klacken, stod vi pænt tæt på banen men vi stod som sild i en tønde og det var et umuligt projekt at gå efter øl og pølser.
    Swdbank Stadion er fantastisk. 4 flotte tribuner og man sidder virekligt tæt på banen.


    Klacken står bag det ene mål

    og på siddepladserne på den venstre tribune, i curvaen

    Bag det andet mål er der en sektion for udeholdets fans.


    På de 2 langsider er der plads til hr og fru Svensson

    Der er vist også en pressesektion, ligesom i Parken på A-tribunen:

    Hele banden der sidder bag udskiftningsbænken og hele vejen op af tribunen, blev ihvertfald som de eneste siddende da bølgen rullede.


    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Der er 2 enorme lystavler, en bag hvert mål. Meget flotte.


    Tolietterne er fine og rene, som de bør være på et helt nybygget stadion:


    Men altid kønsneutrale Sverige tog alligevel røven på Sk8erboy, der troede han var gået forkert, da han så at der ingen pisserender var. Men det var helt rigtigt. Toilettet er for begge køn


    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    Da vi ikke kunne komme til at købe noget under kampen, gik vi til salgsboderne da kampen var slut.

    Her er der flere forskellige kiosker som ikke sælger det samme:

    I 2 af de 3 kiosker tog man kun mod kontanter, men i den tredje kunne man betale med kort, hvilket man ikke kunne på det gamle Malmö Stadion

    Da min Glostrupbrandert var fordampet og var blevet erstattet af en snigende hovedpine valgte jeg menu 1, mens Sk8terboy mente at nogen burde smage på øllet, og han tog derfor menu X


    Pølserne var ganske ordinære og intet at skrive hjem om, og Falcon-folkøllet (3,5%) var ikke besværet værd.


    Der var ketchup, sennep, ristede løg og en eller anden slags paprikamos der så væmmelig ud:

    Sodavanden skulle man selv skænke, og der var ingen opsyn på, så man kunne godt have lavet en refill.


    Priser - er det dyrt/billigt.
    120 svenske for billetten og 100 svenske for 2 hotdogs, en øl og en sodavand. Det er aldeles rimelige priser.



    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

    Der var stort set udsolgt på stadion, og man kunne fornemme at folk havde glædet sig i årevis til denne kamp. Der var fænomenal stemning fra start til slut, og spillerne må virkelig have kunnet fornemme forskellen fra det gamle stadion, Erik Honeckers og resten DDR ville have været stolte af, til dette hyper moderne stadion, med den tæthed og intimitet der var.
    Klacken sang til alle de 3 andre tribuner, som alle svarede.

    Klacken: ♪Andra sidan är ni klara?♪
    Den svarende tribune: ♪Jajamensan, fattas bara♪

    Så fortsatte man med:
    Klacken: ♪Forza Malmö♪
    Den svarende tribune: ♪Heja di Blåe♪

    Det skete endda flere gange at en anden tribune startede og så svarede Klacken.

    Der var også tid til lidt kærlige drillerier mellem siddepladserne og ståpladserne:

    Siddepladserne: ♪Fattiga ståplatser, fattiga ståplatser, fattiga ståplatser♪
    Ståpladserne:♪Vi vet ni vill ha sex med oss♪
    Siddepladserne: ♪Vi ses i parken efter matchen♪

    Ellers kørte der en masse gængse fodboldsange hele kampen, og den der sidder stærkest i erindringen, er hyldestsangen til den dobbelte målscorer Agon Mehmeti:
    ♪Tunn som en rökad ål, ändå så gör han mål. Agon Mehmeti, Agon Mehmeti♪


    Da jeg stod midt i Malmös fans kunne jeg intet høre til Öis' fans på noget tidspunkt.

    Tifo

    Der var vist ingen decideret tiffe, men der var godt nok forbavsende mange ens flag på langsiderne. Så de er nok blevet delt ud.



    Pauseunderholdning
    Der var ingen pauseunderholdning, men der var en stor åbningsceremoni inden kampen, som vi missede det meste af.

    Vi nåede da at få set lidt af den. Der blev præsenteret en masse gamle Malmökoryfæer, blandt andre Patrick Andersson, et navn der stadig får Ebbe Sand til at bryde i gråd, Stefan Schwartz, Niklas Skoog, til hvem der blev sunget: ♪ Niklas Skoog, superstar. Hur många mål ska det bli idag?♪ Den sang mindede mig om den gamle AGF-sang om Brian Steen Nielsen: ♪Brian Steen, Superstar. How many guys have you killed so far?♪
    Derudover var der 2 100 år gamle gutter der engang havde spillet i Malmö:

    De startede med at give bolden videre til koryfæerne, der så gav den videre til hinanden indtil den havnede hos det største navn gennem tiderne hos MFF (Nej, ikke Zlatan) Bosse Larsson, som fik lov at give bolden op, som en symbolsk handling, der gav en øresønderrivende jubel fra hele stadion:


    Programmet

    Programmet er i en avis som blev delt gratis ud inden kampen:

    På ståpladserne var der ikke plads til at læse avis, og den er røget ud af baglommen på vej hjem, så jeg har ingen ide om hvordan programmet var.


    Kampen


    Malmö spillede forrygende i første halvleg, lige indtil de kom op til Örgrytes straffesparksfelt. Så faldt det hele fra hinanden, og afslutningerne var mildest talt elendige. I anden halvleg kom der nogle udskiftninger og det blev væsentligt bedre. Malmö scorede 3 mål, godt hjulpet af en meget svingende Nathan Coe i Örgrytes mål. I den anden ende så man intet til Mackan og Santos, og sidstnævnte blev skiftet ud midt i anden halvleg til en ordentlig pibekoncert, grundet hans fortid i rivalerne Helsingborg

    Den nye Zlatan, Agon Mehmeti, har været skadet og sad derfor på bænken, men blev skiftet ind og scorede 2 gange til stor jubel for de fleste på stadion

    Det er Agon nederst i bunken.




    Læs mere om kampen her


    Kändisar
    På Malmös hold var der 2 gamle kendinge af dansk fodbold, nemlig Jeffrey Aubynn og Ulrich Vinzents.

    På Örgrytes hold var der flere smukke og flinke folk:

    Se hvor flink han er


    Smukke Markus jagter bolden




    Her er både smukke og flinke med.




    Og Nathan Coe som ikke havde sin bedste dag i dag.

    Derudover spøgte en anden gamle FCK kending på stadion:



    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
    Et superflot stadion med en fantastisk stemning, men det er sidste gang jeg står på ståpladserne til en udsolgt kamp. Så vil jeg hellere ofre lidt mere og få mig en siddeplads, hvor man kan komme frem og tilbage med øl og pølser.
    Sidst redigeret af Sokken : 17.04.09 kl. 20:33
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar


  20. #104
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    ''Fuldstændigt umuligt at komme ind og få en plads. Det var der andre der havde opdaget og de sneg sig ind bag et trådhegn for at komme ind på siddepladserne. Den var vi med på og det lykkedes os at komme ind på et areal, hvor der rent faktsik var siddepladser. Vi besluttede os for at tage de 2 nederste enlige pladser, så vi ikke optog nogens pladser:

    men den gik bestemt ikke. Vagterne begyndte at råbe af os da vi satte os. "STÅPLATSARNA ÄR DÄR BORTA!, Ni får inte sitta här" OK, hvor fanden vidste de fra at vi havde ståpladsbilletter? Nåh men vi skruede op for den dumme dansker i os og sagde jamen der er jo ingen plads. Det spillede ingen rolle, men vi fik i det mindste lov til at hoppe ind over hegnet til ståpladserne helt nede ved banden, hvor der lige var plads til mig og sk8terboy (eller 3 almindelige mennesker)

    De sæder vi ville have snuppet stod tomme hele kampen.''

    Fremragende anmeldelse endnu en gang, jeg tipper hatten som vinden osvosv :)

    Dog kom jeg til at smile lidt ved ovenstående efter at have hørt dine synspunkter om andre pladser der får lov til at stå tomme, hvis folk ikke betaler for dem, så de kan slippe for at sidde ved siden af stive spektakler og andet pak ;)
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar

  21. Den følgende bruger er enig i dette:

  22. #105
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    2,532

    Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

    ›Og må jeg så lige tilføje at jeg havde æren af at stå lige ved
    ›siden af jer i 2. halvleg. Og hold kæft hvor i snakker uafbrudt.
    Du har ganske givet stået ved siden af Tasjlinkow.
    - - - - - - - -
    Give a man a mask and he will tell the truth,
    Give a man a user name and he will act like a total twat.
    - Sid Lowe
    Pipetown's Avatar

  23. De følgende 7 brugere er enige:

Side 7 af 31 FørsteFørste ... 4567891017 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Vittigheder (eller forsøg derpå)
    By Martin in forum Diverse
    Svar: 20
    Sidste Meddelelse: 26.08.11, 09:36
  2. VM-stadions
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 09.12.09, 23:36
  3. Landskampene Danmark-Sverige & Letland-Danmark
    By kalaha in forum De korte linier
    Svar: 94
    Sidste Meddelelse: 17.06.07, 10:31

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •