Side 21 af 32 FørsteFørste ... 111819202122232431 ... SidsteSidste
Viser resultater 301 til 315 af 477

Emner: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

  1. #301
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Re: Anmeldelse: Herlev Stadion

    Grundet akut sygdom i familien, er de næste to ture til Rishøj og Svebølle desværre aflyst :(
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  2. #302
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    115

    Re: Anmeldelse: Herlev Stadion

    God bedring - i vil blive savnet!!

    Jonas
    Vh


    Bryggeren, (tildligere kendt som "Skakkbratt" - efter Harald Martin og ikke spillet!)


  3. #303
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Re: Anmeldelse: Herlev Stadion

    Citat Oprindeligt indsendt af Skakkbratt Se meddelelser
    God bedring - i vil blive savnet!!

    Jonas
    Tak skal du have.

    Nu er vi klar igen.

    Næste tur bliver til Birkerød på torsdag inden FCK-BIF (som vi når tilbage og ser).


    Mødetid kl 12 under uret.

    Alle er som sædvanligt velkomne.
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  4. De følgende 2 brugere er enige:

  5. #304
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Anmeldelse: Birkerød Stadion

    Skærtorsdag inden derbyet i Parken besøgte vi Birkerød stadion for at se de lokale helte tage imod Avarta.



    Gæsteanmeldere: Mgt09, Topscorer, Puma, Tasjlinkow, Sandie, Dan, Hz.

    Dette var mit andet besøg på Birkerød stadion. Første besøg var til denne kamp for snart 18 år siden.

    Før Kampen

    Vi mødtes som sædvanligt under uret og tog med S-toget mod Hillerød

    efter cirka en halv times køretur havnede vi ude på bøhlandet



    og styrede straks mod Proppen som vi havde fået anbefalet af en pige i s-toget.

    Desværre viste Proppen sig at holde påskelukket og så stod vi der i Birkerød uden en plan.


    En strategibajer var påkrævet inden vi gik videre


    Vi gik på må og få rundt på gågaden i Birkerød inden et par (andre) bumser på en (anden) bænk, uden at være blevet spurgt sagde: I skal ned til krydset og til venstre.

    Ned i krydset og til venstre lå der ganske rigtigt en bodega og stor var glæden da den viste sig at have åbent.

    Bodegaen hedder Hos René og er en dejlig brun beværtning med et hyggeligt klientel



    Her var priserne bestemt til at overkomme. 171 kr for 9 øl. 180 for 9 Fernet og 228 for 8 øl og en dobbelt Jack D med cola.

    Her mødte vi en af værterne fra Top Gear der viste sig at være skolelærer i Birkerød

    James May var også glad for "Hos René" for som han sagde: "På skolen må man ikke drikke bajere efter kl 15"

    Tilgængelighed - er det til at komme dertil

    Fra bodegaen tager det cirka 10 minutter at gå til stadion, og cirka 15 minutter fra stationen.


    Det kunne vi lige holde til.

    Tilskuerpladser - udsyn, komfort osv.
    Vi fik lov til at tage vores dåsebajere med ind af de flinke damer i indgangen, hvis vi lovede ikke at kaste med dem. Det lovede vi.



    Der er en enkelt lille tribune (nok den mindste vi har set) på den ene langside og der satte vi os op i første halvleg.



    her sad vi lige foran stadionspeakeren:


    Desværre ramte forårssolen os ikke, så i anden halvleg flyttede vi over på den anden langside hvor Birkerøds fans også står. Her blæste der til gengæld en halv pelikan så det var endnu mere koldt at stå her.

    Bag det ene mål er der intet, men man står rimeligt tæt på banen og kan se at nettet i målene er i de lokale farver


    Bag det andet mål var der en lille jordhøj:


    Der findes flere muligheder for uærlige folk at snige sig gratis ind på stadion:





    Men selvom det er billigt at komme ind og det er let at komme gratis ind, var der alligevel nogle der foretrak at sidde i deres bil og se kampen:




    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Der er en enkelt tystavle på Birkerød stadion:


    toiletter skal man helt ud af stadion for at finde:

    De var til gengæld pæne og rene. Og ellers er der rig mulighed for at besørge i hækken rundt om stadion.


    Der er en løbebane på stadion, men heldigvis har man valgt at lægge den bag den ene langside og den er således ikke i vejen for udsynet når topatleterne skal bruge den:





    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

    Man kan ikke betale med dankort på Birkerød stadion, men heldigvis havde nogle af stadionanmelderne kontanter med. 20 kr for en øl (mærket har jeg glemt men det smagte fint) og Tasj fik forhandlet sig ned på 102 kroner for 6 øl.

    Pølsen de reklamerede for på stadion var Langelændere og så helt fantastisk ud:





    For første gang i mands minde herskede der en uløselig tvist angående pølsens karakter blandt pølsepanelet.

    Dyppelsen der var der var fin nok, men der var ikke det store udvalg:



    Brødet var fuldkornsbrød og desværre koldt men pølsen smagte efter min ringe mening helt fantastisk:


    Da vi ikke nåede til enighed er her de enkelte medlemmers karakterer:

    Hz: 5
    Topscorer: 4,5
    Sk8erboy: 4,5
    Sokken: 4,0
    Mgt: 4,0
    Dan: 3,5
    Puma: 3,5
    Tasj: 3,0
    Sandie: 3,0

    Det giver et snit lige under 4 og vi kan give denne herlige pølse 4 med pil ned i en split decision.

    Priser - er det dyrt/billigt

    50 kr for voksne og Dan kom ind som pensionist for 20 kr. Gratis for folk under 18. Det er billigt.

    Pølsen kostede 30 kr og var alle pengene værd og øllet kostede 20 kroner. Alt i alt billigt

    Tilskuere - opførsel, stemning osv.
    Avarta havde en masse fans med og gennemsnitsalderen lå vel på 75.


    Nogle af dem havde egne ølholdere med:


    mens andre sad ved nogle caféborde i solen:


    Disse hyggelige mennesker hørte man intet til under kampen.

    Birkerød havde også fans med, og de stod som sagt på den anden langside.




    Dem hørte vi heller ikke noget til på trods af at vi stod sammen med dem i en hel halvleg. Vi fik dog en god snak om deres hunde med nogle af dem:


    Kampen


    Kampen var en sløj affære der endte 2-0 til Avarta med to mål i slutningen af kampen. Læs mere om den her.

    Kändisar
    Der var godt med kendte folk på banen for de 2 hold. På Birkerøds hold spottede vi den gamle FCK'er Kofi Dakinah:


    På Avartas hold var der 2 tidligere FCK'ere. Saban Özdogan:


    og Danni Jensen:



    Vores plan om at få et billede med disse 3 gamle helte gik desværre i vasken da vi fik travlt med at komme hjem og se FCK-Brøndby.

    Hz kunne rable flere navne af sig efter et kig i programmet, men jeg fik ikke noteret det ned og desværre har jeg drukket dem ud af hukommelsen.


    På denne tur var der hele 4 mand i stadioncrewet der skulle have deres veteran-pins. Tillykke med det:



    Programmet

    Et herligt program i sort/hvidt var gratis når man havde betalt for at komme ind, og her var der alt hvad hjertet kunne begære af information. Billeder af Birkerøds spillere, kampprogram, stilling, Avartas trup, et forord af en eller anden (der stod ikke hvem), stillingen i 2. Div Øst og en oversigt over spillede kampe komplet med tilskuertal, målscorere, ud og indskiftninger osv osv. Et klasseeksempel på et godt men billigt program, og her kunne stort set resten af holdene i de lavere divisioner virkeligt lære noget.




    Efter kampen

    Turen hjem skulle bare overstås da vi skulle nå s-toget. Vi nåede dog heldigvis i 7-Eleven inden toget kørte så stemningen var sikret.

    Sidst redigeret af Sokken : 26.05.12 kl. 03:51
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar


  6. #305
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    2,450

    Re: Anmeldelse: Birkerød Stadion

    Godeftermiddag,

    Til alle læsere af denne fabelagtige tråd vil jeg informere om, at dens skaber, the founding father of Stadionturen himself, Stampe, plus hans faste protegé, sk8terboy, kommer på besøg hos os i Løvetimen i morgen, fredag den 27. april.

    I løbet af de 60 minutter vil vi snakke om løst og fast omkring dette herlige initiativ, og når vi får brug for at hvile stemmerne undervejs vil hr. Strümpfe diske op med musik (læs: hævi mædl + subgenrer) fra et udvalg af de kunstnere, der lægger vejen forbi dette års udgave af Copenhell. Hvis vi føler for det (og har tid) vil vi også servere en halvskrabet optakt til søndagens kamp mod AaB - husk at købe billet btw.

    Tune ind, det bliver episk!

    På fredagsholdets vegne,

    Anders Kampmann
    Tom, Tom, Tom, Tom, Tom, Tom Høgli!

    "I have a degree from Harvard, whenever IŽm wrong, the world makes a little less sense."
    duckman's Avatar

  7. De følgende 19 brugere er enige:

  8. #306
    Tilmeldingsdato
    Mar 2004
    Indlæg
    1,873

    Re: Anmeldelse: Birkerød Stadion

    Citat Oprindeligt indsendt af StrüMpfe Se meddelelser
    her sad vi lige bag stadionspeakeren:
    Det lyder da dumt
    Tiramisultras - måske med ske?
    Måske bananer, måske fasaner?
    Men det smager bedst med pizzarest! (...og kulørte lamper)
    Jobbeelg's Avatar

  9. De følgende 2 brugere er enige:

  10. #307
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Re: Anmeldelse: Birkerød Stadion

    Tak til Løvetimen for et hyggeligt program i fredags.

    Hvis i missede Sk8erboy og jeg snakke om Stadionturen kan i høre udsendelsen her, ved at trykke på linket til fredag. Ihvertfald en uges tid endnu.
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  11. #308
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    508

    Re: Anmeldelse: Birkerød Stadion

    Citat Oprindeligt indsendt af StrüMpfe Se meddelelser
    Hvis i missede Sk8erboy og jeg snakke om Stadionturen kan i høre udsendelsen her, ved at trykke på linket til fredag. Ihvertfald en uges tid endnu.
    Og til alle, der vil høre det på ipod, telefon, tablet, mac- eller linux-computer uden større krumspring, er det at finde som mp3 her.
    Det vil jeg faktisk fluks gå i gang med :)
    No law of Nature. Just Nature!

  12. De følgende 2 brugere er enige:

  13. #309
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Re: Anmeldelse: Birkerød Stadion

    Så starter vi så småt op igen med en lille anmeldelse d. 14/8. Det drejer sig om mødet mellem Østerbro IF og NB Bornholm i DBU Pokalen kl 18 i Fælledparken. Det bliver det laveste niveau vi nogensinde har dækket da Østerbro IF spiller i serie 1.
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar


  14. #310
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    296

    Re: Anmeldelse: Birkerød Stadion

    Jeg kan se den bliver spillet på kunstgræsbanen. Bare til info.

    Pede

  15. Den følgende bruger er enig i dette:

  16. #311
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Re: Anmeldelse: Birkerød Stadion

    Da vi ikke vil nøjes med at spise jer af med en kamp i Fælledparken, iler vi dagen efter til Ballum ved Bredebro for at se den nyoprykkede andendivisionsklub FC Sydvest tage mod divisionsrivalerne fra Otterup i pokalen. Det er altså onsdag d. 15/8

    EDIT: I vores brandert og dermed uendelige visdom, er vi blevet enige om kun at spise jer af med en fælledparken-anmeldelse, da det viser sig mod al forventning at være fuldstændigt umuligt at komme til Ballum.
    Sidst redigeret af Sokken : 15.08.12 kl. 00:05
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  17. De følgende 5 brugere er enige:

  18. #312
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Anmeldelse: Klosterfælleden

    I går , tirsdag d. 14/8-12, tyvstartede vi anmeldersæsonen med en lille light-anmeldelse af Klosterhaven/Klosterfælleden/Buret, også kendt som kunststofbanen i
    Fælledparken.

    Gæsteanmeldere: Mgt09, Valbymaleren, Lange Kim, Lubich, EALP, Elisabeth

    Dagens kamp, der var første runde i DBU's pokalturnering, stod mellem hjemmeholdet, de sande konger af Østerbro, Østerbro IF og NB Bornholm.




    Dette var mit første besøg i Buret


    Før Kampen

    Mod sædvane startede vi hjemme hos Sk8erboy der bød på øl og tørre snegle i anledning af at han netop var blevet færdiguddannet som ingeniør. Tillykke med det min ven.


    Sk8ers adresse har han bedt om at få hemmeligholdt, men hvis jeg siger at han bor over for pornobutikken "Hos Arne" ved de fleste af vores læsere nok alligevel hvor han bor.

    Tilgængelighed - er det til at komme dertil

    Med tanke på de manglende indkøbsmuligheder i Fælledparken styrede vi mod en lokal butik, for at købe ind til hvad der viste sig at blive en ilmarch af de store.


    her fik vi handlet lidt ind til den tørre gane


    og begav os ud på strækmarchen der skulle føre os til Fælledparken


    og vi gik



    og gik



    til sidst blev det for meget for Maleren der forlangte at vi styrede mod nærmeste vandhul. Det viste sig at være Lumskebuksen, hvor bartenderen var venlig nok at lægge vores gå-bajere på køl.


    Her kunne vi nyde 2 Carlsberg, 2 Tuborg, en Gylden Dame og en dobbelt Jack D med cola for kun 173 kr.

    Herefter gik vi videre mod Fælledparken, med iskolde gå-bajere. Fin service.



    Første kig på stadion:



    Fremme ved stadion limboede størstedelen af stadioncrewet ind af en lille låge i hegnet til stor morskab for alle andre








    mens fotografen gik udenom og fandt en nemmere indgang



    Tilskuerpladser - udsyn, komfort osv.

    Vi havde regnet med at der absolut ingen faciliteter var og vi fik næsten ret.

    På den ene langside stod de fleste af de forbavsende mange tilskuere:


    På den anden langside hvor vi satte os, var der rent faktisk en lille tribune:


    her var der en enkelt række med grønne formstøbte plastiksæder



    Bag målene var der intet:


    og


    Dog mente visse fra stadioncrewet at der alligevel var noget bag det ene mål, da der var frit udsyn til de hammerkastende piger på banen bagved:


    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

    Der er hverken lystavler eller toiletter på stadion, men man skal ikke gå så langt hvis man alligevel bliver trængende. Man kan enten vælge et af de mange træer mellem Parken og Buret:

    eller man kan tage et af de forbavsende pæne offentlige toiletter i nærheden



    Øl,vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

    Nej det kan man ikke. Og det var jo en skam, men vi anede at dette ville være tilfældet når vi anmeldte en kamp på så lavt niveau. Men nu var det jo ikke første gang at vi var i denne del af Byen i forbindelse med en kamp så vi styrede mod Eventyrkiosken for at få pølsesulten styret.



    Men slem var skuffelsen da det viste sig at der var lukket. De har måske kun åbent når FCK spiller?

    Nu var kun én ting at gøre og det var at drukne sulten i en flaske Pink Pirate



    og derefter at nyde solen:


    Priser- er det dyrt/billigt


    Det er gratis at komme ind, hvilket dog ikke forhindrede folk i at være nærige:



    og man kunne som sagt ikke købe noget så det var en billig fornøjelse.


    Tilskuere - opførsel, stemning osv.

    Der var en håndfuld NB Bornholmfans i både hjemmetrøjer og rejsetøj, som en bornholmer forklarede at udebanedragten hed (indsæt selv bornholmsk accent)




    Der var ikke mange Østerbro-fans, men der var dog en enkelt med et halstørklæde:



    Det var dog ligefør at vi var havnet i håndgemæng med ham da han og jeg havde ens trøjer på. Pinligt, pinligt.


    Catfighten blev dog afværget ved at vi stilte os i hvert sit hjørne af stadion og skulede til hinanden resten af kampen.


    Kampen

    Kampen var en kedelig affære der endte i en 1-0 sejr til Bornholmerne, der således blev endestationen for Østerbro IF. Læs NB Bornholms syn på kampen her


    Kändisar

    Vi spejdede langt efter Vitus Kofoed som vi fik taget billeder med efter kampen i Nexø men en anden spiller fortalte at han ikke spillede i klubben længere da han skulle ud og sejle. Derfor tog vi et billede af denne spiller i stedet for:



    ØIF skulle ikke føle sig udenfor, så derfor tog vi også et billede af en af deres spillere, som vi heller ikke fik navnet på:



    Sk8erboy fik overrakt en trøje og en flaske i dagens anledning:

    og sidst men bestemt ikke mindst fik vi et billede af en målmand der har lukket 9 mål ind på selv samme bane (ingen af dem hans skyld)



    Programmet


    Der var intet program.


    Efter kampen

    Efter kampen tog nogle af os i Pumpehuset og rystede røv hele natten med Ice Cube



    Sidst redigeret af Sokken : 07.09.12 kl. 17:38
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar


  19. #313
    d-man er offline Fodbold skal ses i Parken
    Tilmeldingsdato
    Aug 2009
    Indlæg
    404

    Re: Anmeldelse: Birkerød Stadion

    Som sædvanlig en fornøjelse at læse.

    Bare et spørgsmål: Hvem af de flotte fyre på billederne er Elisabeth?
    Molde eller Barca - jeg er ligeglad jeg kommer for F.C. København ! - Daniello

  20. De følgende 4 brugere er enige:

  21. #314
    Tilmeldingsdato
    May 2008
    Indlæg
    174

    Re: Anmeldelse: Birkerød Stadion

    Citat Oprindeligt indsendt af d-man Se meddelelser
    Som sædvanlig en fornøjelse at læse.

    Bare et spørgsmål: Hvem af de flotte fyre på billederne er Elisabeth?
    Elisabeth optræder på to af billederne hvor det ene er med ryggen til - hvis du vil have det mere præcist, så ville jeg nok sende en PM til hende :)
    dasgringo ser på FCM og nikker anerkendende af det snedige svar..

  22. #315
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,546

    Re: Anmeldelse: Birkerød Stadion

    Herligt at få skudt sæsonen i gang - dog burde der være kraftige advarsler i toppen af sådan et indlæg. Folk er sgu blevet bannet i skakten for billeder der var mindre slemme... :-)

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  23. De følgende 6 brugere er enige:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Vittigheder (eller forsøg derpå)
    By Martin in forum Diverse
    Svar: 20
    Sidste Meddelelse: 26.08.11, 09:36
  2. VM-stadions
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 09.12.09, 23:36
  3. Landskampene Danmark-Sverige & Letland-Danmark
    By kalaha in forum De korte linier
    Svar: 94
    Sidste Meddelelse: 17.06.07, 10:31

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •