"Tillykke med den runde dag"-tråden

[-smølle]

I morgen for 20 - fåking tyve - år siden kom den her.


http://uk.youtube.com/v/LXEOESuiYcA

Og i al sin gør-det-selv-prankster-charme lyder den sgu stadig lidt som fremtiden...

mvh,
-smølle

der savner flere folk der som de to fyre her tog pis på poppen, og endda gjorde det så man ikke kunne stå stille.

[isen]

Køn er du ikke, men jeg føler mig alligevel godt underholdt i dit selskab, så TILLYKKE med de 60!

[Gobas]

Denne smukke bærer af den smukke hvide trøje i 253 kampe fylder 40 i dag!

Stort tillykke Løns!

[Boulevardigan]

Bob Dylan 70 år i dag.

Tilykke og et stort tak for musikken herfra!

(jeg har desværre ikke tid til at krydre indlægget med billeder og videoer)

[Lundberg_aus_Lolland]

Gårsdagens runde fødselar



Keno Don Hugo Rosa eller slet og ret Don Rosa fyldte nemlig 60 år. Tillykke!

Manden der regnes for den bedste efter Barks, og som har tegnet værker som 'Her er dit liv, Joakim', Andeby-stamtræet og 'Solens Søn'

Desværre satte en blanding af dårligt syn og elendig betaling en stopper for Dons karriere i 2008, men det er stadig muligt, at møde ham rundt omkring på diverse tegneseriefestivaller.

Den 1. oktober gæster han Danmark, til dette arrangement.

[Ethic]

Madonna - True Blue. 25 år i dag.
8 mill solgte eksemplarer i USA - 20 mill worldwide iflg nogle kilder.

Tredje album fra Madonna, der efter sit mere disco-prægede kommercielle gennembrud lagde sig solidt på den lettere pophylde med dette album. Anført af førstesinglen Live to tell og den klassisk-inspirerede popsang Papa don't preach inspireret af klassisk teenage-snak omhandlende en pige der skal fortælle sin far at hun er gravid - udlagt i videoen på bedste Madonna vs. katolicismen stil - men også en række andre klassikere figurerer på udgivelsen, heriblandt True Blue og også den fremragende latinskinspirerede La Isla Bonita. Jeg husker en del kritiske røster i anmelderkorpset omkring de sidste par numre på albummet, men overall er der tydeligvis tale om en klar succes!

Undertegnede fik albummet i 13 års fødselsdagsgave og synes her 25 år efter at det stadig holder som et af de absolut bedre pop-albums!

[Elver]

Twitter fylder 5 år i dag.

PIP, PIP, Hurra!

[feilberg]

›[IMG]http://4.bp.blogspot.com/-9YsnucHN9QQ/TeuYkvrEMZI/AAAAAAAAA
›DI/QRjaPOcaOzk/s320/twitter_bird.jpg[/IMG]
›
›Twitter fylder 5 år i dag.
›
›PIP, PIP, Hurra!


Uden at forholde mig til dagens fødselar, er det ærgeligt, hvordan denne tråd har udviklet sig til en forlængelse af Dagens Billede-tråden.

Tråden stammer tilbage fra det hedengangne Musik-forum og var i sit udgangspunkt en tråd til at fejre klassiske, langtidsholdbare musikalbum og musikere, der fyldte rundt, og på den måde til at bringe dem frem i lyset igen. Og dermed på den udvikling, der er sket siden.

Mere generelt afspejler tråden, hvordan Sideliniens kultur-forum er gået i tomgang siden flere subfora blev slået sammen, hvor musikdebatter nu om stunder er totalt fraværende.


At den glimrende Don Rosa og Løns også fortjener lidt opmærksomhed er jeg sådan set ikke uenig i. Det burde bare ske i en anden tråd. Men når et socialt medie åbenbart fylder "rundt" efter 5 år, synes jeg, det bliver for letbenet, udvandet og ligegyldigt. Nå, så kom jeg alligevel til at forholde mig til fødselaren.

[Martin Andersen]

I dag er det så tyve års dagen for udgivelsen af dette fantastiske album. Albummet som ændrede mit musikalske verdensbillede.
Da jeg første gang satte kasettebåndet som Lars havde optaget til mig i min walkman i 400S fra H. Taastrp til Lyngby var jeg solgt. (Kassettebånd, walkman - hvor retro er det lige???)
Indledningen med Once og de efterfølgende Even Flow, Alive, Why Go, Black og Jeremy var en lyd som jeg ikke havde hørt mage til tidligere.
Black er stadig min yndlingssang i hele verdnen.
Så tillykke til Eddie og drengene og vi glæder os til de næste mange perler.

[isen]

http://uk.youtube.com/v/ytHZk6z-NMo

I mangel af en mere egnet tråd.

I dag er det 30 år siden, denne kamp blev spillet. Om ikke andet huskes den for Lilleliens udstilling af norsk mindreværd, storhedsvanvid og selvforståelse. Hold kæft hvor er det morsomt.

[Gobas]

Dette album havde US-release 9/9-71 og bliver altså 40 år i dag!


Albummet gjorde Lennon mere kommerciel og lettere tilgængelig for den brede masse og titelnumret var et eklatant hippie-los i løgene til den voksende kold-krigs stemning.

Albummet kom ind som nummer 76 på Rollings Stones liste over bedste album i verdenen fra 2003.

[Mads740]

The Blueprint udkom den 11. september 2001.

Det er vel den bedste plade Jay-Z har lavet, med en purung Kanye West som producer på en lang række af numrene.

Blandt de bedste må være Jackson 5-samplet Izzo (H.O.V.A)

http://uk.youtube.com/v/1tWmyPMf3wU


Den lumre stodderballade Girls, girls, girls

http://uk.youtube.com/v/R0yrm2eI2bM

og min personlige favorit, her i en live akustisk udgave med the Roots og på instrumenter og en forrygende Jaguar Wright på omkvædet.

http://uk.youtube.com/v/iG4liws-FCk

[-smølle]

På en dag for tyve år siden, en septemberdag der må have føltes som om sommeren stadig havde lidt tilbage at give af, kom Saint Etiennes debutalbum.



Endnu var de ikke en drøm af en popgruppe. Debuten 'Only Love Can Break Your Heart' var mest af alt tidstypisk, en Neil Young-sang med en Soul II Soul-rytme under. Opfølgeren 'Kiss and Make Up', der ikke er med her, var ikke meget.

Men da først det var lykkedes at finde en fast sanger, Sarah Cracknell, kom det til at hænge sammen. Her er hendes premiere.


http://uk.youtube.com/v/bSuxnF8dOPU


Og kort efter fulgte så albummet, der lægger ud i absolut verdensklasse med introen fra Inter Football France Football fra fransk radio, og så giver et sensommerkys af en cocktail af lyd der låner fra alt hvad der var aktuelt eller god stil eller begge. Om så det var pop i Pet Shop Boys-klassen:

http://vimeo.com/23865211

House-y vellyd a la The Orb:


http://uk.youtube.com/v/UgwP9Tbp9f0

Eller den soldruknede hyldest til hovedstaden, 'London Belongs to Me', reggaenummeret med Glen Brown-samplet 'Carnt Sleep', eller den lange, psykedeliske 'Like the Swallow' med det store smukke klimaks, eller en af de andre jeg heller ikke kan finde YouTube-links til :-)

Første gang er det en rodebutik, tyve år efter er det en plade med en helt særlig plads i hjertet. Der i øvrigt fik en overhaling for et par år siden, naturligvis under navnet Foxbase Beta, af Richard X, der remixede hver eneste sang på vellykket vis - især hvad angår denne, som jeg ikke har nævnt endnu, men som er en sveske:


http://uk.youtube.com/v/OKNAhbzQg_k

De havde stilen, de havde smagen, og så mange gange havde de dybt sympatiske, popbegejstrede flittigbukse fra London også melodierne.

Jeg elsker Saint Etienne!

mvh,
-smølle

[Don J.]

Endnu en 20-årsdag. Den 24.9.1991 udkom halvfemsernes modsvar på 80'ernes dekadente og dansable pop. Grunge regerede herefter den globale musikscene for en kort stund:



Et af de bedste rockalbums nogensinde ifølge diverse kritikere. Men spørgsmålet er vel, om det ikke også en smule overvurderet.

Gennembrudet - ikke bare for Nirvana, men også for den alternative rock som sådan - skyldes først og fremmest førstesinglen Smells Like Teen Spirit. om hvilket Kurt Cobain fortæller

I was trying to write the ultimate pop song. I was basically trying to rip off the Pixies. I have to admit it. When I heard the Pixies for the first time, I connected with that band so heavily that I should have been in that band—or at least a Pixies cover band. We used their sense of dynamics, being soft and quiet and then loud and hard.

Det blev aldrig til noget Pixies cover band, men større kunne også gøre det. Desværre for Cobain, der jo gik en sørgelig skæbne med tragisk udgang i møde pga. musikverdenens umenneskelige pres.


http://uk.youtube.com/v/hTWKbfoikeg&ob

Forvrængede guitarer har aldrig lydt bedre!

Smells Like Teen Spirit gjorde sig godt bemærket på alverdens hitlister og nåede bl.a. en 6. plads på Billboard Hot 100 og en beskeden 7. plads på den engelske. Lidt skuffende set med eftertidens bagkloge øjne; den burde jo have ligget nr. 1 i mange uger over hele verden. Nevermind var dog på vej, og albummet overtog førstepladsen i USA ved at vippe selveste Michael Jackson (Dangerous) af pinden.

Smells Like Teen Spirit var egentlig ikke tænkt som et egentlig hit - den skulle blot påkalde sig opmærksomheden hos kernefansene og tilhængere af den alternative rock - der var større forventninger til opfølgeren, den mere afslappede Come As You Are, men folket ville det som bekendt anderledes, omend det gik lidt langsomt for Smells Like Teen Spirit i begyndelsen. De alternative radioer i USA og de sene programmer på MTV hjalp gevaldigt på opmærksomheden. I den sidste ende kunne end ikke den skrupskøre Weird Al Yankovic holde sig fra den (http://www.youtube.com/watch?v=FklUAoZ6KxY&ob=av2e)


http://uk.youtube.com/v/vabnZ9-ex7o

Come As You Are gjorde det også pænt på hitlisterne verden over. Cobain var dog ikke meget for at få den ud som single, da riffet minder en del om riffet i Killing Joke's Eighties. Medlemmer af Killing Joke blev da også noget misfornøjede, og det forlyder, at de rent faktisk lagde sag an - en sag der aldrig blev ført til ende, fordi domstolen afviste sagen eller også blev sagen droppet, da Cobain tjekkede ud af denne verden i 1994. Hvis nogen har den nøjagtige historie, hører jeg meget gerne om det.

Næste singleuddrag, Lithium, omtalte Cobain som "one of those songs I actually did finish while trying to write it instead of taking pieces of my poetry and other things":


http://uk.youtube.com/v/pkcJEvMcnEg&ob

I sin opbygning minder Lithium en hel del om Teen Spirit - jeg vil dog ikke gå så langt som til at beskylde Nirvana for at plagiere sig selv, men Pixies-skabelonen bestående af stille vers og rå omkvæd går igen på en pæn del af Nirvanas sange. Således også på In Bloom, der rundede singleudgivelserne fra Nevermind af lidt over et år efter udgivelsen af Smells Like Teen Spirit:


http://uk.youtube.com/v/PbgKEjNBHqM

Herlig video i øvrigt :-)

Både In Bloom og Lithium gjorde det hæderligt på hitlisterne. Førstnævnte kom dog kun ud i England, hvor musikjournalisten Everett True, der senere skrev en bog om Nirvana, dog var knap så begejstret:

Whoop whoop bloody whoop. Forgive me if I don't sound too thrilled. This release is stretching even my credulity beyond repair. Like, milking a still-breathing (sacred) cow, or what? Badly inferior live versions of 'Polly' and 'Sliver' on the flip don't help matters either.

Om der vitterligt var tale om skamridning og hensynsløst malkning af albummets succes.. tjaa... måske nok. Personligt finder jeg ikke, at der blev udgivet en eneste single for meget fra Nevermind. Drain You eller On A Plain kunne have været et femte uddrag, der - singlemæssigt - ville have distanceret sig fra In Bloom og sluttet ringen ved at nærme sig Smells Like Teen Spirit:


http://uk.youtube.com/v/tKTRJZkNoSo

http://uk.youtube.com/v/aGAFR1wVUFY

Nevermind lægger også op til seriøs headbanging på den lettere naive Breed:


http://uk.youtube.com/v/Ee6xkwVucIE&ob

...men den fungerer jo meget godt live. Polly er en ok lille puster, der dog med sin lettere ensformighed kandiderer alvorligt til en plads på skip-listen hos mig:


http://uk.youtube.com/v/IPSYplu_3fA&ob

Den punkede Stay Away nærmest skærer sig igennem lydbilledet. Så er man advaret. Territorial Pissings og Lounge Act føger trop. Tænk, at man stadig i 1991 kunne slippe af sted med at lave sange, der varede omkring 2½ minut.

Nevermind runder af med den smukke Something In The Way, som også var at finde på Unplugged In New York City:
http://www.youtube.com/watch?v=hcYqI...eature=related

...samt det hemmelige, og noget obskure Endless, Nameless, der ved en fejl oprindelig ikke kom med på de første 20.000 eksemplarer af pladen. Der er så heller ikke så meget mere at komme efter. Vil man genere sin nabo, er den dog oplagt :-) http://www.youtube.com/watch?v=faJdBl0_e-I

Nevermind's succes var ikke givet på forhånd. De musikalske perler garneret med tidsånden og en ny generation, der længtes efter noget helt andet, banede vejen for successen, og i dag står vi tilbage med et album, der opfattes som banebrydende, revolutionerende og trendsættende. Med Nevermind var mainstream ikke længere... mainstream. Albummet er til dags dato solgt i over 30 mio. eksemplarer, og er derfor et håndfast bevis på, at hitlister og kommercialitet i spænd med et alternative fint kan gå op i en højere enhed.

20 års jubilæet skal naturligvis markeres og malkes kommercielt, så på mandag udkommer den officielle deluxe-udgave af Nevermind i flere udgaver:


http://uk.youtube.com/v/NDtIacg4LI8



Weekendavisens Thore Bjørnvig har i øvrigt forfattet en lille artikel om Nevermind, som man finder lige her: http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/2 . Dagbladet Informations Ralf Christensen blander sig også i koret, der hylder Nirvana: http://www.information.dk/280139. Derudover hylder P6 Beat Nevermind med en tre timer lang udsendelse (der desværre sendes under BIF-kampen): http://gaffa.dk/nyhed/52923. Erik Jensen, ham med håret fra Politiken, giver sit besyv med her: http://politiken.dk/poltv/nyheder/ku...enen-i-90erne/ mens canadierne går til yderligheder: http://politiken.dk/kultur/musik/ECE...gange-i-traek/. Greg Kot, Chicago Tribune/PopMatters, beskriver tiden og konteksten samt anmelder boxsættet (sammen med Pearl Jam's Twenty) her: http://www.popmatters.com/pm/article...efining-music/ mens Politikens Simon Lund følger trop med en anmeldelse her: http://politiken.dk/kultur/musik/ECE...erationer-med/

[Sokken]

Tillykke med den runde dag ved jeg ikke om man kan sige, men i dag er det 25 år siden Cliff Burton døde på en isfyldt svensk vej, da Metallicas tourbus kørte galt.

Hvil i Fred Cliff.



http://uk.youtube.com/v/Y-G4PTysacI