"Tillykke med den runde dag"-tråden

[Sokken]

I dag for 25 år siden, nærmere bestemt 7/10-1986 udgav Slayer deres mest hyldede album til dato, Reign In Blood.



Albummet var Slayers tredje og deres første på et stort pladeselskab (Def Jam Recordings). Det er produceret af Rick Rubin og blev Slayers gennembrud i mainstream metallen. Det bliver af mange regnet som det bedste metalalbum nogensinde og af endnu flere for det bedste thrash album.

1."Angel of Death"
2. "Piece by Piece"
3. "Necrophobic"
4. "Altar of Sacrifice"
5. "Jesus Saves"
6. "Criminally Insane"
7. "Reborn"
8. "Epidemic"
9. "Postmortem"
10. "Raining Blood"

Tillykke med de 25 år Slayer. Still Reigning.

[Don J.]

The idea was that although pure synthesizer records weren't widely popular, they had a fanatical following and there wasn't much competition. And I loved them! Phil Oakey, 2002

Dance: Red is for posers, for Spandy types Susanne Anne Sulley (Spandy = Spandau Ballet) Pop: Blue is for Abba fans Phil Oakey

New York, ice cream, TV, travel, good times


http://uk.youtube.com/v/ehYU6p3aIZQ

The Brit Awards 1982:
Best newcomer
Best Producer: Martin Rushent


Martin Rushent, 1948-2011

When it was originally released, everyone was amazed of the clarity of the recording and seperation of the instrumentation and the simplicity of the musical arrangements. For its' time it was a unique insight into the "new technologies" for making records. DARE is a brilliant album with a beautiful sound Simon Heyworth, 2002

And so you stand there with the years ahead. Potentially calling with open heart or a spirit dead, you walk on


http://uk.youtube.com/v/B60ZfTWk51I

Get in line now, get in line now. Stay in time with the rhythm and rhyme.
Get around town, get around town where the people look good and the music is loud. Add your voice to the sound of the crowd.


http://uk.youtube.com/v/KR7VarM6-yM

The Human League were a revolution in pop music and with groups like them and Kraftwerk and Cabaret Voltaire, there would be no dance music today. DARE is out on its' own as a perfect pop album Boy George, 2002

No matter what you put me through, I'll still believe in love


http://uk.youtube.com/v/2OHPRtRWqWg


Sheffield

For some reason I went home for one day and by the time I got back "Don't you want me" was transformed. Jo Callis has used his guitar to trigger and shape the synthesizers and Martin had used his hard-won pop skills to fill and warm the sound, taking it away from my icy vision. I hated it and we had a row, but, of course, they were right Phil Oakey, 2002

But don't forget it's me who put you where you are now
And I can put you back down too


http://uk.youtube.com/v/uPudE8nDog0&ob

a nasty song about sexual power politics Phil Oakey

------------------------------------------------------------------------

Remix album (1982)


http://uk.youtube.com/v/Nd7pIZcwVU8

[Don J.]

Han var med fra starten i 50'erne...


http://uk.youtube.com/v/AR-MnrUsWwY

...og op gennem storhedstiden i 60'erne og de tidlige 70'ere.


http://uk.youtube.com/v/NnlkHTH7LKg

http://uk.youtube.com/v/RfyFI-4ZsaE

http://uk.youtube.com/v/3s3SNHIH0bs

Han var der naturligvis også gennem firserne og halvfemserne...


http://uk.youtube.com/v/PPUsQDm-HQY

http://uk.youtube.com/v/9mEXSDP8EFM

...og han er - som det eneste tilbageværende originale medlem - stadig lederen af The Temptations den dag i dag.


http://uk.youtube.com/v/sVaBXCnFyuw

Stort tillykke til Otis Williams, der runder de 70 år i dag.

[Caligula76]

http://uk.youtube.com/v/Yrch66gdjjk

I dag bliver dette prægtige album 20 år.
Selvom det forrige album Rattle and Hum solgte godt, blev det kritiseret for at være uambitiøst og "ikke ville noget". Achtung Baby blev skabt under indflydelse af/inspireret af genforeningen af Tyskland.
Albummet stritter i en del retninger: Alternativt rock, electronica/dance-pop og industriel rock. Resultatet blev mere dystert på dette syvende U2 studiealbum. Bandmedlemmerne var langtfra enige om de forskellige stilarter og om det var den vej de skulle gå; det var ved at opløse bandet. Sangen One symboliserer dette næsten-breakup.


http://uk.youtube.com/v/ElxO4eKS8EY

U2 gentoptog samarbejdet med producerne Brian Eno og Daniel Lanois, der tidligere havde produceret den fine The Joshua Tree.


Achtung Baby tracklist:

1. ZOO STATION
2. EVEN BETTER THAN THE REAL THING
3. ONE
4. UNTIL THE END OF THE WORLD
5. WHO’S GONNA RIDE YOUR WILD HORSES
6. SO CRUEL
7. THE FLY
8. MYSTERIOUS WAYS
9. TRYIN’ TO THROW YOUR ARMS AROUND THE WORLD
10. ULTRA VIOLET (LIGHT MY WAY)
11. ACROBAT
12. LOVE IS BLINDNESS



http://uk.youtube.com/v/6snI72LGfP4

http://uk.youtube.com/v/TxcDTUMLQJI

Åh, de 20 år gamle minder. :o)

Achtung Baby er i øvrigt blevet genudsendt i forskellige udgaver (remastered re-release, super de luxe box edition (a.k.a. "der skal malkes"?) og whatnot) i forbindelse med 20 års jubilæet.


Mvh
Kasper

[Hicks]

Tillykke med de 100 år du gamle.

[-smølle]

Fyrre år gammel i dag.



Fyrre år, mand! Det er mange. Tro mig.

Hunky Dory var David Bowies fjerde album og det andet fra 1971. Og det kan vist godt hævdes, at det ikke er hans mest brillante. Men det er hans første brillante. Der havde været mere end tilløb, men det dér man for første gang for alvor kunne høre hvilket geni der var i støbeskeen.

Mindst fire af sangene her er 24-karats klassikere, og de to af dem er blevet fælleseje.


http://uk.youtube.com/v/lHkrpKYehcI

'Changes', der mest af alt lyder som en krigserklæring til popverdenen om at nu er der en androgyn og glamourøs ny kamæleon på vej til at blive stjerne. Hvad han ikke blev med denne single, der floppede stort i første omgang.


http://uk.youtube.com/v/v--IqqusnNQ

'Life on Mars', der blev et hit genudgivet et par år senere da Bowie var Ziggy Stardust - en surrealistisk sang kraftigt inspireret af en fransk sang som Bowie havde givet sit bud på en engelsk tekst på - hans bud blev afvist og den blev til 'My Way' i stedet. Jeg foretrækker denne.


http://uk.youtube.com/v/S5P63qGTm_g

'Queen Bitch', der både stjal med arme og ben fra Lou Reed, flirtede helt igennem skamløst med al den biseksuelle stil han gjorde sin egen dér, og med kombinationen af de to ting lagde grundlaget for den lyd der gjorde Ziggy Stardust til et fænomen året efter.


http://uk.youtube.com/v/8a82arE0JSQ

'The Bewlay Brothers', der var rørende og poetisk og mystisk, for hvad var den lige om - forholdet til hans mentalt syge bror Terry? Måske? Måske ikke. Det var finalen på pladen ...

... og mens der også er ting jeg holder meget mindre af, især den pjattede bagatel 'Fill Your Heart' og den pseudookkulte 'Quicksand', så var det stadig en perle af en plade, hvor der også er den herlige 'Oh You Pretty Things' som han gav videre til Peter Noone der fik et stort hit med den, de morsomme hyldester til Bob Dylan og Andy Warhol, og den rørende 'Kooks' om hans søn (ahem) Zowie Bowie.

Hvad Hunky Dory satte i gang samme sekund Bowie klippede det lange hår han stadig havde på omslaget var utroligt, og i sig selv er den utrolig nok til at den skal have en enorm hyldest herfra på sin 40-årsdag.

mvh,
-smølle

[Spejder fra Mars]

Et enig-klik er ikke nok! Må jeg tillade mig at hylde hr. smølle for dennes hyldest af dette stykke med vidunderlig musik, der 40 år efter fortsat kan omdanne undertegnedes knæ til gele, hjertet til smør og sindet til en bred vifte af følelser fra opstemt glæde over introvert eftertænksomhed og til et dybt mismod. Det er fantastisk!

Apropos Life on Mars må jeg da lige benytte lejligheden til at henvise til den fabelagtige dokumentar, som blandt andet DR sendte tilbage i en tid, hvor man prioriterede musik en lille smule.


http://uk.youtube.com/v/G7Qx0cXJCas

http://uk.youtube.com/v/9VcUiLLlDBY&feature=related

http://uk.youtube.com/v/yAyTQ7T_86s&feature=related

[Spejder fra Mars]

Muligt tråden er henvendt til runde dage for skiver og at 65 i øvrigt ikke regnes for rundt, men det vil jeg vælge at ignorere.
I hvert fald tillykke med de 65 til stormogulen af musik mv., David Bowie.

http://www.dr.dk/P1/Kulturkontoret/U...1/06140744.htm En lille times lovsang som podcast.

http://www.bt.dk/musik/david-bowie-fylder-65-aar En godt nok hysterisk kort billedserie, men det tæller vel lidt i deres i forvejen slatne karmaregnskab.

http://www.b.dk/billedeserier/david-bowie-rammer-65-aar Lidt flere billeder.

http://www.rollingstone.com/music/ph...bowie-20100301 Og endnu flere.

http://www.guardian.co.uk/music/2012...bowie-turns-65

http://www.telegraph.co.uk/news/cele...-birthday.html Mosaik-amok.

http://www.mirror.co.uk/news/top-sto...5875-23684999/ 65 facts og myter.

http://www.youtube.com/watch?v=OKMSg...f=results_main Lidt musikalsk ledsagelse til læsningen.

God fødselsdag til alle!!

[KMI]

Are you keeping up with the Commodore? Because the Commodore is keeping up with you!



Tillykke til Commodore 64 som fylder 30 år her i januar måned.

[American Airlines]

Tillykke med fødselsdagen Champ



I dag er det 70 år siden Cassius Marcellus Clay jr. kom til denne verden. Han er selvfølgelig bedre kendt som Muhammad Ali. Han er måske ikke den bedste bokser verden har set, men han er helt sikkert den største. Bare spørg ham selv :0). Som amatør vandt han 2 golden gloves og hans store gennembrud kom, da han vandt OL-guld i letsværvægt i 1960. Hans professionelle karriere taler for sig selv. Verdensmester i sværvægt 3 gange. Det var dengang, der kun var et forbund og ikke som nu, hvor der er jeg ved ikke hvor mange forbund. Hans modstandere tæller legender som Floyd Patterson, Henry Cooper, George Foreman, Joe Frazier, Sonny Liston, Ken Norton og Larry Holmes. Der er sikkert nogle jeg har glemt. Men det er for at illustrere at han var den største i sværvægtens guldalder. Hans mest berømte kampe er nok også de 2 mest berømte kampe i boksehistorien. "The rumble in the jungle" hvor han slog George Foreman, da han var på toppen, og "the thrilla in Manila", som er en de mest brutale kampe nogensinde, hvor han slog Joe Frazier.




http://uk.youtube.com/v/nXeIoHQahbQ


http://uk.youtube.com/v/ppv-pLSyUG4


http://uk.youtube.com/v/CarqKFM9HQo


http://uk.youtube.com/v/eWkTUWEQp4U




http://uk.youtube.com/v/D_y7FiCryb8


http://uk.youtube.com/v/QpYsvh5QqQk


http://uk.youtube.com/v/Tq7SNI2PEcI


http://uk.youtube.com/v/TJB0R-4V5DI


http://uk.youtube.com/v/3Ybj0XyZiug


http://uk.youtube.com/v/yRth-5w0Lt8

[Don J.]

Det er ikke lykkedes mig at finde den eksakte udgivelsesdato, men jeg mener bestemt, at det var enten i januar eller februar for små 30 år siden, at hip hop og rap for alvor slog igennem i USA og senere på verdensplan med udgivelsen af denne perle (et halvt år senere i Europa):

Før The Message var rappens traditionelle lyrik stort set ikke andet end en hyldest til selvfedmen. "My name is.... I'm the no. 1 party animal..." og mere i den dur. Rap og hip hop var primært skabt til festerne og klubberne i - i første omgang - New York som f.eks. etablissementet Disco Fever, hvor Grandmaster Flash (Joseph Saddler) & The Furious Five (bl.a. Melle Mel og Kid(d) Creole) som et af de første rapbands opnåede noget så fantastisk som et fast engagement. Vi skriver perioden 1977 og et par år fremad, hvor bandet sågar nåede at varme op for The Clash - uden den store succes i øvrigt.

For at komme i radioen og blive spillet på diskotekerne måtte man imidlertid udgive en plade. Sugarhill Gang var nogle af de første med deres Rapper's Delight (1979) og det var rivaliseringen mellem dem og Grandmaster Flash & The Furious Five der tegnede markedet for hip hop og rap. Rapper's Delight hittede over hele verden. Selv i Danmark rykkede rappen så småt, da selveste DRs udsendte, Mette Fugl, producerede et længere indslag om rappen til noget så tørt som TV-avisen.

Nuvel, som sagt handlede teksterne mest om hvor fantastisk, kunstneren selv syntes, han eller hun var, samt hvor meget fest, der ellers var i gaden. En mere socialrealistisk tilgang, der beskrev storbyen, som den virkelig var med sin utryghed, sociale nød og forfaldne tilstand, var ikke noget pladeselskaberne ville binde an med. Indtil The Message.

Arbejdsløshed, elendige skoler, ligegyldighed og hensynsløshed, hjemløse, fattigdom, vold, narkotika, kriminalitet, drab - den fik ikke for lidt på titelnummeret, der i dag er anerkendt som et af de helt store hip hop-anthems. Ja, den er sgu svær at komme udenom, hvis man skulle udpege Thee Anthem. Den efter den tids standarder skelsættende, medfølgende video lagde heller ikke fingrende imellem. Den blev ikke vist på MTV. Det var først med Thriller, at sorte kunstnere blev foreviget på bemeldte kanal.

1981 havde budt på to singleforløbere i form af It's Nasty (Genious of Love) og Scorpio. Begge rykkede ind på USAs R&B-hitlistes top 30, mens sidstnævnte også gjorde et vist indtryk i Storbritanien. Det var dog titelnummeret, The Message, der for alvor fastslog Grandmaster Flash & The Furious Five's status som rappen's førende, og nu også trendsættende fænomen.

http://uk.youtube.com/v/gYMkEMCHtJ4

The Message indtog den britiske top 10 og den amerikanske R&B-hitlistes 4. plads (samt en 12. plads på klublisten). Den amerikanske popliste (Hot 100) berigede hittet med en beskeden 62. plads (kilde: Wikipedia). The Message blev siden hen anerkendt som årets hit hos både Rolling Stone Magazine, Acclaimed Music og The Village Voice. I en tid domineret af post-punk, new romance og techno, er det meget godt gået af en flok rappere fra Bronx. Hip Hop, Electro og Freestyle skulle komme til at sætte dagsordenen i de tidlige 80'ere - godt båret frem af Mr. Flash & Co.

http://uk.youtube.com/v/BN9-K0aZXRg

She's Fresh udgør en særdeles funky indledning på albummet med slagtøj, trommemaskine, en fantastisk bas og naturligvis horn, der fanfarerer for fuld udblæsning - alt sammen garneret med lidt synth. Bombastisk og minimalistisk på en og samme tid. It's A Shame (Mt. Airy Groove) sampler bl.a. de bærende guitarakkorder fra The Spinner's It's A Shame (1970), og suppleres med scratch - en teknik som Grandmaster Flash personligt havde videreudviklet og forfinet siden den blev opfundet i 70'erne. På funkballaden Dreamin' lægges hiphoppen på hylden for en stund mens bandet hylder til Stevie Wonder. Tempoet sættes yderligere ned på den "souljazzede" You Are - der med sit religiøse indhold står i skarp kontrast til titelnummeret, der afrunder albummet.

The Message står i dag tilbage som en hjørnesten i rap og hip hoppens univers. Selv om albummet musikalsk ikke er ren hip hop og albummet i høj grad bæres af titelnummeret og i mindre grad de to øvrige singler, er det en naturlig del af musiksamlingen hos enhver, der har bare en anelse hang til rap, hip hop, electro og freestyle.

Albummet blev genudgivet i 2002 med et enkelt bonustrack i form af The Adventures of Grandmaster Flash on the Wheels of Steel fra 1981, hvor stormesteren giver gode eksempler på de DJ-teknikker, han opfandt eller videreudviklede (back-spin, punch-phrasing og scratch), samt igen i 2010 med fire bonustracks, hvoraf det ene (The Adventures of Grandmaster Himself) dog intet havde med Grandmaster Flash at gøre. Til gengæld fik vi lov til at nyde den intrumentale udgave af The Message, der indtil da havde henslæbt sin tilværelse på bagsiden af den oprindelige maxisingle og dermed kun tilgængelig på slidt vinyl samt den fantastiske New York New York, der igen beskriver bagsiden af storbyens glitter. You might get fooled if ya come from outta town... jojo, så er vi advaret og varslet om en by fyldt med fremmedgørelse og fattige, der lever af hundefoder. Survival (The Message II) understreger, og det ligger jo i titelen, at livet blot handler om at overleve de barske levevilkår i storbyens mindst priviligerede del.

http://uk.youtube.com/v/ee1VMvssn2M

For at gøre en lang historie kort blev bandet splittet i to i årene der kom pga. indbyrdes rivalisering mellem Flash og Melle Mel. Derfor gik der 6 år før Grandmaster Flash & The Furious Five blev gendannet og udgav sit næste album On The Strength. Albummet fik ikke skyggen af forgængerens succes, og bandet gik igen hvert til sit. Grandmaster Flash fortsatte som producer og blev bl.a. involveret i tv-produktioner. I 2007 blev bandet optaget i The Rock and Roll Hall of Fame, og så er Grandmaster Flash's gamle plader og grammofoner for at det ikke skal være løgn endt på The Smithsonian National Museum of American History.

[-smølle]

Det er ikke mange plader, man får lov at kalde epokegørende uden at blive til grin, men dette er en af dem:



David Bowies The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders From Mars. Den fylder 40 år i dag.

I stedet for selv at give et bud på hvorfor den er epokegørende, giver jeg ordet videre til Jens Unmack. Og siger i øvrigt god fornøjelse til dem, der endnu ikke har haft glæden af denne plade. Jeg er misundelig.

mvh,
-smølle

[Dan Abnormal]

Et lettere forsinket tillykke til dette album, der den 10. marts havde 40 års fødselsdag.



Pink Floyd - Dark Side of the Moon

Jeg er personligt ikke ubetinget begejstret for alt Pink Floyd, men dette album har jeg lyttet til mange gange siden jeg stiftede bekendtskab med det i en forholdsvis sen alder. Men det siger også en del om pladens høje kvalitet, at selvom det nok var 30 år gammelt da jeg først hørte det, så lød det stadig meget moderne. Pludselig fandt jeg også ud af, hvor mange af de melodier der er blevet brugt i forskellige sammenhænge gennem årene stammede fra.

Det er ikke en plade jeg lytter til hver uge eller måned. En gang eller to om året tror jeg, men så bliver den også gennemlyttet 3-4 gange. Det er heller ikke en plade man "plukker" i, og det eneste nummer der umiddelbart også kan stå for sig selv er "Money".

Der findes andre der kan sige meget mere om pladen end jeg, men jeg synes alligevel den fortjener at blive nævnt i denne tråd.


http://uk.youtube.com/v/ZwU8QeW4ofU

[Caligula76]

leonard-cohen.jpg

80 år og pladeaktuel.
(Tak for det!)

Dance me to the end of love...

[NewerNN]

Gammel tråd, gammelt album. Men det er stadig fremragende, og dets indflydelse gennem tiden er enormt.



Bruce Springsteen - Born to Run. 40 år.