'Guilty Pleasures'

[-smølle]

På Jens Unmacks hjemmeside så jeg et indlæg om en liste på de 25 albums, som bladet Q's læsere flovede sig mest over at have stående på deres hylder, og rent faktisk nyde. Listen er her:

1. Meatloaf - Bat Out Of Hell
2. Supertramp - Breakfast In America
3. Hall & Oates - Private Eyes
4. Def Leppard - Hysteria
5. Billy Joel - The Stranger
6. ZZ Top - Eliminator
7. INXS - Kick
8. Dire Straits - Making Movies
9. Simply Red - Stars
10. Phil Collins - Face Value
11. Electric Light Orchestra - Out Of The Blue
12. The Traveling Wilburys - Vol 1
13. Rush - Moving Pictures
14. Eurythmics - Revenge
15. Journey - Escape
16. Blue Öyster Cult - Agents Of Fortune
17. Counting Crows - August And Everything After
18. UB40 - Labour Of Love
19. Genesis - Invisible Touch
20. Big Country - The Crossing
21. Men At Work - Business As Usual
22. Richard Harris - A Tramp Shining
23. Steve Miller Band - Fly Like An Eagle
24. a-ha - Hunting High And Low
25. Terence Trent D’Arby - Introducing The Hardline According To…

Yikes!

Men mens jeg har to af dem, de to nederste, og vil betegne 25'eren som en klar g.p., fordi den er strålende men også fordi D'arby lavede så meget crap senere og er sådan en kegle at høre på, så er 24'eren aldrig en jeg ville skamme mig over at eje.

Til gengæld kvier jeg mig lidt ved at have andet af firsernes elektroniske musik stående. Især sådan noget som Front 242's Official Version og Front By Front virker godt nok ikke så banebrydende i dag.

Og det har virkelig været svært at vænne sig til at have supervoksne og modne sager som Steely Dan og Donald Fagen. The Nightfly og Gaucho er lavet med nok finesse til at det ikke er et problem, men ting som Aja og Kamakiriad, dem gemmer jeg egentlig helst væk i tilfælde af at nogen skulle se det ;-)

Nå ja, og Bo Kaspers Orkester. Det var svært nok til at begynde med, men hans musik er blevet så jammerlig kedelig at det næsten gør ondt at erkende, at Söndag i sängen og Amerika er fortræffelige.

Hvad er jeres hemmelige laster? Ting man er flov ved at indrømme man kan lide?

mvh,
-smølle

[Nikolaj N]

›Hvad er jeres hemmelige laster? Ting man er flov ved at indrømme man kan lide?

Emnet er jo allerede blevet berørt en smule her.

Men fra listen er jeg den stolte ejer af

2. Supertramp - Breakfast In America
7. INXS - Kick
9. Simply Red - Stars
14. Eurythmics - Revenge
24. a-ha - Hunting High And Low

Nr. 7+24 er på vinyl. De står begge på min 'Køb denne CD hvis den er på tilbud'-liste.

Nr. 9 og 14 bliver der sjældent lyttet til. Men begge er blevet rippet så de ligger på PC'en. CD'erne ligger gemt i en papkasse under trappen.

Nr. 2 hørte jeg så sent som i går aftes. Det er i mine ører en klassiker som jeg vel i snit hører 10 gange årligt.

Derudover vil jeg stadig gerne eje "Introducing the Hardline... etc." og Hysteria fra listen.

Men tilbage til spørgsmålet;

Mit navn er Nikolaj og jeg kan egentligt godt lide Mick Hucknalls musik. Jeg bilder mig selv ind at det gamle er det bedste, men jeg har rent faktisk sneget mig til at se konens indkøbte DVD med hans cubanske optræden.

Jeg kan ikke pinpointe enkelte albums men i flæng kan nævnes (i tilfældig rækkefølge); Kelly Clarkson, Rockers By Choice, Tøsedrengene, Thomas Helmig, Kula Shakers "K" og Love Shop. ;o)

MVH Nikolaj N
TCB

[Pope Dope]

Hvornår i det køligste blå helvede, er det blevet flovt at have denne plade i sin samling??



*fatter ikke*

Mvh

Jonas

[-smølle]

›Hvornår i det køligste blå helvede, er det blevet flovt at have
›denne plade i sin samling??

Hvis du ikke synes det er flovt er det da bare dandy :-)

mvh,
-smølle

(der ville skamme sig ned under gulvbrædderne hvis jeg var glad for den ;-)

[Bo N K]

›Hvad er jeres hemmelige laster? Ting man er flov ved at indrømme man kan lide?

Intet af det der står på listen, for det synes jeg bare altsammen er noget lort.

Men der ligger da lidt spredte knogler i skabet, og jeg vil lige hive et par stykker af dem frem til nærmere studier.

Spear of Destiny: World Service
Jeg fik den lidt tilfældigt i hånden og havde nok ikke hørt den hvis nogen havde opfordret mig til det. Og ret beset er det ikke nogen god plade, men den er bestemt anderledes fra det meste andet man kan komme i nærheden af. Der er tale om desillusionerede punkrockere som desperat har brug for et hit, og prøver af alle kræfter, men i stedet opnår nogle helt mærkværdige – og på sin vis ganske originale - genreblandinger. I høj grad en kuriositet.

The Mission: The First Chapter
Den her er mindre rar at indrømme, for der er noget flere der ved hvad det handler om. Og de fleste der ved hvad det handler om, kender også til hvor idiotiske bandet – og ikke mindst den altdominerende frontfigur – kan være, optræde og lyde. Når den alligevel finder vej til pladespilleren(!) igen og igen, skyldes det primært nogle stilmæssige ting i musikken som ingen rigtigt har formået at samle op siden; hvor idiotisk Wayne Hussey end er, er hans guitarspil ualmindeligt inspireret og originalt, og det er fristende f.eks. at lade som om der synges noget helt andet end der synges hen over de arabeske klangflader.

Fields of the Nephilim: The Nephilim
Egentlig samme historie som ovenfor, bare næsten værre. En slags konceptplade bygget op omkring noget idiotisk sludder om Lovecraft'ske uhyrer og sumerisk mytologi. Tillige kan sangeren slet ikke synge, men lydbillederne står imponerende tilbage og får én til at ønske at de dog kunne udnyttes bedre - om ikke andet af nogle stilmæssige kopister.

Alan Klitgaard: Ebbe, Dagmar, Svend og Alan
Så har vi vist fat i en af de store lårbensknogler. Det bliver vist ikke meget mere 70'er-kikset, men den danske folkevisetradition har altid interesseret mig (modsat den danske spillemandsmusik som er lort). Der er gjort masser af forsøg på at inkorporere viserne i et mere eller mindre moderne formsprog, og dette, i samarbejde med et eller andet skotsk folk-rock band, er lige så komisk som de fleste, hvis ikke blandt de allermest komiske. Men flere af ideerne er egentlig ret originale, og sine steder rummet albummet faktisk også øjeblikke af høj intensitet og grusom skønhed - typisk der hvor der forsøges med en smule underspillethed.

New Model Army: Raw Melody Men
Igen er det om meget målrettet at lytte uden om de helt uspiselige elementer mens man koncentrerer sig om det man synes man kan hente. Igen post-punk af en art, og denne liveplade dokumenterer tydeligt at der er tale om noget så uvanligt inden for genren som vanvittigt dygtige musikere. Så må man prøve at ignorere træskostøvlerne og den bizarre ærkereaktionære og sekteriske ideologi som så ofte hærger britiske bands der kan finde på at inkorporere traditional-elementer i musikken.

Og så er der alle dem som jeg kun skammer mig over at kunne lide over for folk som jeg ikke kender. Det bliver for mange at liste op.

Bo N K

[zebos]

›Hvad er jeres hemmelige laster? Ting man er flov ved at indrømme man kan ›lide?
›
›mvh,
›-smølle

Jeg har så også 2 stk. fra listen, nummer 12 & igen 24. Begge er jeg på ingen måde flov over at have stående. Tilgengæld har jeg da nogle andre album, der passer ind i kategorien:

The Merry Thoughts - "Empire Songs"

Blur - "Leisure"

Amorphis - "My Kantele"

Jennings, Kristofferson, Nelson, Cash - "Highwayman"

Queensryche - "Empire"


Mvh

zebos

[A]

Heps,

Why Jennings, Kristoffersson, Nelson, Cash - "Highwayman"?

Jeg kan genkende et par navne og det lyder da kolossalt?

A

[-smølle]

Uha, Crowded House skal med her. For de er sgu rigtig gode, og når de er aller mest tænksomme og melankolske ('Four Seasons in One Day', 'Private Universe', 'Fingers of Love', 'Kare Kare', 'Fall At Your Feet', 'Don't Dream It's Over', 'Nails in My Feet' og den pragtfulde 'Into Temptation') er de så dejlige.

Men så har de nogle af de mest kedsommelige, Bigfatsnakeske numre ind imellem, som 'Something So Strong', 'Chocolate Cake' og 'It's Only Natural'. Hvorfor? Og det gør dem til lidt halvflove at indrømme at kunne lide, noget ufortjent - Go-Betweens er de ikke. De kunne have været det, faktisk.

mvh,
-smølle

[-smølle]

Så er den komplette Guilty Pleasures-liste klar: 115 numre og albums, albumlisten identisk med den ovenstående, som Q finder det værd at rehabilitere. Jeg må blankt indrømme, at der ikke er ret mange af dem jeg nogensinde kommer til at holde af, men til gengæld andre der fortjener al den støtte de kan få ;-) (de er sat i kursiv)

1. Electric Light Orchestra – Livin’ Thing
2. Boston – More Than a Feeling
3. S Club 7 – Don’t Stop Movin’
4. 10cc – I’m Not in Love
5. Gary Glitter – Rock ‘n’ Roll Part 2
6. Foreigner – Cold as Ice
7. Billy Idol – Rebel Yell
8. Status Quo – Whatever You Want
9. Gerry Rafferty – Baker Street
10. Gloria Gaynor – I Will Survive
11. Rainbow – Since You’ve Been Gone
12. J Geils Band – Centerfold
13. Bryan Adams – Summer of ‘69
14. All Saints – Never Ever
15. Shaggy – Mr Boombastic
16. Yes – Owner of a Lonely Heart
17. Bangles – Manic Monday
18. Simple Minds – Don’t You (Forget About Me)
19. Cyndi Lauper – Time After Time
20. David Essex – Rock On
21. Nickelback – How You Remind Me
22. Barry Manilow – Mandy
23. Chicago – If You Leave Me Now
24. Marc Cohn – Walking in Memphis
25. Ronan Keating – Life is a Rollercoaster
26. Mock Turtles – Can You Dig It?
27. Kim Carnes – Bette Davis Eyes
28. Eddy Grant – Electric Avenue
29. Spandau Ballet – Chant No. 1
30. Heatwave – Boogie Nights
31. Divinyls – I Touch Myself
32. Bloodhound Gang – Bad Touch
33. Kim Wilde – Kids in America
34. Christopher Cross – Ride Like the Wind
35. Dennis Waterman – I Could Be So Good for You
36. Alexander O’Neal – Criticize
37. Backstreet Boys – Larger Than Life
38. Asia – Heat of the Moment
39. Proclaimers – Letter from America
40. Baz Luhrmann – Everybody’s Free to Wear (Sunscreen)
41. Cliff Richard – Devil Woman
42. Cheap Trick – Surrender
43. Sad Café – Every Day Hurts
44. Split Enz – I Got You
45. New Edition – Candy Girl
46. Babylon Zoo – Spaceman
47. Barbra Streisand – Woman in Love
48. Ricky Martin – Livin’ la Vida Loca
49. Jean Michel Jarre – Oxygène: Part IV
50. Kula Shaker – Tattva

Albums

1. Meat Loaf – Bat Out of Hell
2. Supertramp – Breakfast in America
3. Hall & Oates – Private Eyes
4. Def Leppard – Hysteria
5. Billy Joel – The Stranger
6. ZZ Top – Eliminator
7. INXS – Kick
8. Dire Straits – Making Movies
9. Simply Red - Stars
10. Phil Collins – Face Value
11. Electric Light Orchestra – Out of the Blue
12. Traveling Wilburys – Vol 1
13. Rush – Moving Pictures
14. Eurythmics – Revenge
15. Journey – Escape
16. Blue Öyster Cult – Agents of Fortune
17. Counting Crows – August & Everything After
18. UB40 – Labour of Love
19. Genesis – Invisible Touch
20. Big Country – The Crossing
21. Men At Work – Business as Usual
22. Richard Harris – A Tramp Shining
23. Steve Miller Band – Fly Like an Eagle
24. a-ha – Hunting High & Low
25. Terence Trent D’Arby – Introducing the Hardline According to…

Albums Also Recommended…

The order of these corresponds to the above list. ie Alan Parsons Project’ Turn of a Friendly Card is the additional recommendation to Supertramp’s Breakfast in America. These are the second entries in both lists.

1. Meat Loaf – Bat Out of Hell II: Back Into Hell
2. Alan Parsons Project – Turn of a Friendly Card
3. Culture Club – Kissing to be Clever
4. Cinderella – Long Cold Winter
5. Steve Winwood – Back in the Highlife
6. Stevie Ray Vaughan – SRV
7. Duran Duran – Notorious
8. Chris Rea – Road to Hell, Pt 2
9. Robbie Nevil – A Place Like This
10. Mike & the Mechanics – Beggar on a Beach of Gold
11. Wizzard –EMI Years: Greatest Hits… and More
12. Ringo Starr – Ringo
13. Queensrÿche - Empire
14. Berlin – Count Three & Pray
15. REO Speedwagon – Hi Infidelity
16. Steppenwolf – Steppenwolf
17. Hootie & the Blowfish – Cracked Rear View
18. Fine Young Cannibals – Raw & the Cooked
19. Peter Gabriel – So
20. Men They Couldn’t Hang – Night of a Thousand Candles
21. Katrina & the Waves - Katrina & the Waves
22. William Shatner – Has Been
23. Allman Brothers – At Fillmore East
24. Icehouse – Great Southern Land
25. Lenny Kravitz – Let Love Rule

Celebrities’ Guilty Pleasures

o Paul Heaton: Shakin’ Stevens – Cry Just a Little Bit / Roland Rat – Album
o Karen O: Paula Abdul – Straight Up / Forever Your Girl
o Sharon Osbourne: Bonnie Tyler – Total Eclipse of the Heart / Ian Dury – Hit Me with Your Rhythm Stick
o Tim Westwood: Gnarls Barkley – Crazy

Sean Rowley’s Guilty Playlist

1. 10cc – Dreadlock Holiday
2. Dolly Parton – 9 to 5
3. Frankie Valli – Grease
4. Paul Simon – You Can Call Me Al
5. Boney M – Rivers of Babylon
6. Barbra Streisand – Guilty
7. Electric Light Orchestra – Sweet Talkin’ Woman
8. Neil Diamond – Love on the Rocks
9. Hall & Oates – Maneater
10. John-Paul Young – Love is in the Air

mvh,
-smølle

[-smølle]

Uha, jeg købte en vaskeægte guilty pleasure i eftermiddag:

[her var engang indsat en Pearl Jam-opsamling]

Generelt får jeg knopper især af deres sanger, deres tidlige jock-rock-stil, og af alt hvad de førte med sig af grungemiddelmådighed. Men for fanden hvor er titelsangen på denne opsamling, samt 'Daughter', 'Black' og 'Jeremy' stadig gode...

Og til 30 kr. for denne dobbelt-cd i Fona på Strøget kunne jeg sgutte sige nej.

mvh,
-smølle

[Ernst Jünger]

Hehe, grineren tråd.

En absolut guilty pleasure. Da Ozzy forlod Black Sabbath var bandet stort set udspillet. Men i 1980 udsendte Sabbaths det store ridderrock-opus med tekster om drager og dæmoner, troldmænd og tissekoner (not, til det sidste), og så endda med den absolut opera-agtige lillemand Ronnie James Dio og hans skingre true metal-vokal. Det var forresten ham, der skrev teksterne til det pjattede D&D-univers.

Storladen, pompøst og helt igennem usmageligt! Men jeg elsker det af nostalgiske årsager. Det kan ikke begrundes objektivt, men på en sær måde sparker denne plade røv fordi den ikke på nogen måde er bange for at være for meget.

[GatoConBotas]

Nja-aarrj... Når nu i andre har blottet jer for frispark,
kan man lige så godt gå til bekendelse.
Om ikke andet så har det vel en minimal terapeutisk effekt
når man vedkendes sin 'dårlige' smag blandt ligesindede.

Hvis du vil se noget der får dig til at tabe kæben (har fået fortalt),
så fang mig på et dansegulv til tonerne af visse sange af Sean Paul, især fra dette album:

Chok-effekten er størst hvis jeg har indtaget en håndfuld shots af absinthe
-Hvad der ligeledes er en guilty pleasure siden L.O.C. gjorde det til en 'Gangsta'-drikkevare

Derudover kan jeg irriterende mange tekster til dette album:

Hvad du vil finde ud af hvis du fanger mig (gerne påvirket) på en karaoke-bar
-Hvad der måske er den største guilty pleasure,
da det nærmest er påkrævet at man ALDRIG indrømmer at have været et sådant sted af egen fri vilje. (hvilket jeg selvfølgelig heller aldrig har)

[CF39 Thomas]

Dansktopmusik har altid været ilde set, men Grethe Ingmann har jeg nu altid haft et svagt punkt for. 'Kærlighed' er en sådan en slags grethest hits med de største sange og inkluderer bl.a. 'Dansevise' - én af pophistoriens smukkeste skæringer - og konge-coveret af Gasolin's 'Masser af succes'.




Mvh.
CF39 Thomas

[- blodstrupmose]

›Uha, jeg købte en vaskeægte guilty pleasure i eftermiddag:
›
›
›
›Generelt får jeg knopper især af deres sanger, deres tidlige
›jock-rock-stil, og af alt hvad de førte med sig af
›grungemiddelmådighed. Men for fanden hvor er titelsangen på denne
›opsamling, samt 'Daughter', 'Black' og 'Jeremy' stadig gode...
›
›Og til 30 kr. for denne dobbelt-cd i Fona på Strøget kunne jeg sgutte sige nej.
›
›mvh,
›-smølle


Aldrig en g.p. i mit universe - bekender mig 110% til Pearl Jam.

Men jeg er superglad for, at du nævner en sang som "Black", der altid har været min absolutte yndling blandt ellers mange gode numre (Better Man kan absolut også anbefales).

En g.p. for mig må være, at jeg har CD'en "Ring" med The Connells stående i samlingen. Og der må jeg nok understrege, at den kun bliver hevet frem for at høre '74-'75

[- blodstrupmose]

››Hvad er jeres hemmelige laster? Ting man er flov ved at indrømme man kan ›lide?
››
››mvh,
››-smølle
›
›Jeg har så også 2 stk. fra listen, nummer 12 & igen 24. Begge
›er jeg på ingen måde flov over at have stående. Tilgengæld har
›jeg da nogle andre album, der passer ind i kategorien:
›
›The Merry Thoughts - "Empire Songs"
›
›Blur - "Leisure"
›
›Amorphis - "My Kantele"
›
›Jennings, Kristofferson, Nelson, Cash - "Highwayman"
›
›Queensryche - "Empire"
›
›
›Mvh
›
›zebos

"Amen, brother" til Highwaymen og Queensrüche .... om ikke andet så for titelnummeret til førstnævnte og power balladen Silent Lucidity fra sidstnævnte.

Queensrüche får mig til at tænke tilbage på da vi fik MTV i barndomshjemmet. Det var vel slut 80'erne, og de viste US Top 20 Video Countdown med en eller anden totalt sej fyr (ja, ja, det var dengang) ved navn Adam Curry. Det var en åbenbaring for mig ... Skid Row, Queensrüche, Warrant, Nelson, Extreme, m.m.

Alle navne som vel i dag er Guilty Pleasures for mig. Når de gamle gutter (med påhæng) er på besøg, kan vi stadig til vores koners store "glæde", hive et enkelt Warrant album eller 2 frem sidst på aften og sidde og mindes de gode gamle dage. ♪♪ I saw reeeed, when I opened up the door ♪♪