Side 8 af 8 FørsteFørste ... 5678
Viser resultater 106 til 119 af 119

Emner: Restaurantanmeldelser

  1. #106
    Tilmeldingsdato
    Jan 2008
    Indlæg
    432

    Re: Jensens Bøfhus

    Ja der må jeg hoppe med på vognen at ihvertfald maden skulle være gratis !!

  2. #107
    Tilmeldingsdato
    Jun 2008
    Indlæg
    72

    Re: Jensens Bøfhus

    Citat Oprindeligt indsendt af Skakkbratt Se meddelelser
    "Et stykke plastikkappe fra en plastikbøtte, som man finder på remouladebøtterne i supermarkederne havde sneget sig ned i min salat"

    Enhver restauratør med repekst for sig selv havde nok ladet dig spise gratis - det er bestemt ikke i orden af finde skrald i maden....
    Tænk sig. Jeg mener bestemt at problemet er løst ved at "tjeneren" undskylder og videregiver informationen til køkkenet.
    Altså der er vel forskel på forventningsniveauet til kvaliteten på et sådan sted kontra noget der var dobbelt op på prisen.

    Jeg mener blot at der på steder som Giraffen er meget begrænset personale, hvilket tydeligvis ikke er fordrene for kvalitetskontrol.

    Ingen undskyldning for plastikhætten, men en undskyldning eller gratis drikkevarer er i min optik rigelig kompensation.
    Altså der er jo ikke tale om et fremmedlegeme der er direkte konterminerende for måltidet.

    Vh.

    Kedde


  3. #108
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    115

    Re: Jensens Bøfhus

    "Altså der er jo ikke tale om et fremmedlegeme der er direkte konterminerende for måltidet."

    det kommer vel an på hvor uappetitligt den uheldige gæst finder det?

    stadig - køkkenet har kvajet sig og bør kompensere....
    Vh


    Bryggeren, (tildligere kendt som "Skakkbratt" - efter Harald Martin og ikke spillet!)

  4. De følgende 3 brugere er enige:

  5. #109
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,155

    Restaurant Pluto

    Så gik turen til restaurant Pluto i Borgergade. En uhyre populær restaurant ejet af samme kæde som Retour, Retour Steak m.fl. Denne fredag aften faldt sammen med Copenhagen Fashion Week, så stedet var proppet med langbenede, pivtynde modeldimser og mænd i pels og sjove hatte.

    Mange gik forgæves og tjeneren påstod, at de kunne have haft udsolgt 4 gange denne aften. Selv Grevinde Alexandras mand (ham fotograffyren) blev afvist i døren med et beklagende skuldertræk. En virkelig flot & velklædt model blev smidt af på hjørnet af farmand. Også hun måtte slukøret kravle tilbage i den ventende Audi Q7.

    Nå, men restaurantens hit er deres 12-retters servering. Ønsker man denne menu, er der krav om, at alle ved bordet bestiller den. Så serveres der "family style" en tallerken eller to af hver ret som man så lader gå rundt til alle. Menuen skifter fra dag til dag og styres af kokkens humør. Og han var heldigvis i et fremragende humør denne aften. Først kom der en italiensk inspireret tallerken med pølse, skinke og salat. Hertil yderligere to salater. Derefter gik det på fineste vis i fisk: stegte kæmperejer, ristede kammuslinger, stegt torsk. Det var forrygende.

    Kødretterne spændte over snacks med kalv og foie gras, en "miniburger" med stærkt krydret kød. Oksefilet. Svinekæber. Jordskokker. Bagt Selleri. Nam!

    Desserter var der to af. Noget is og noget Oreos-halløj med citruscreme. Lidt mindre interessant. Men jeg er heller ikke for alvor til desserter.

    Af vine valgte vi to sikre hits. En Riesling til fisken og en Chateauneuf-du-Pape til kødet. Begge sad som forventet lige i øjet. 450 for retterne, 500 pr. flaske vin. 4 Espressoer blev det også til. Vi lander på ca. 650 pr. person, hvilket var meget rimeligt for den oplevelse. Jeg giver 4 huer og anbefaler absolut stedet.
    Mvh.
    Maarum

    Angreb: Kolfuss Glasbein (Reykjavik) -- Mfumle Notembo (Alkmaar)
    Midt: Inge Bjørnebrygg (Lyn) -- Heinz Niemahls (R/W Essen) -- Nema Talenta (NK Rijeka) -- John Longshot (Motherwell)
    Forsvar: Sebastian Altmann (Salzburg) -- Manuel Carta Roja (Mallorca) -- Gulbis Panikaa (Tallinn) -- Andreas Chanslöst (IFK)
    Målmand: Droop van Saebehand (Willem II)

  6. De følgende 12 brugere er enige:

  7. #110
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    1,183

    Re: Restaurant Pluto

    Er der nogle der ved hvor i københavn man får gode spearribs ? Jensens bøfhus er ikke ligefrem top kvalitet.
    Dansk mester 92/93 - 00/01 - 02/03 - 03/04 - 05/06 - 06/07 - 08/09 - 09/10 - 10/11 - 12/13 - 15/16
    Pokalvindere 94/95 - 96/97 - 03/04 - 08/09 - 11/12 - 14/15 - 15/16
    Skandinaviske mestre 04/05 - 05/06
    Mighty Lions's Avatar

  8. #111
    Tilmeldingsdato
    Jun 2012
    Indlæg
    28

    Re: Restaurant Pluto

    Citat Oprindeligt indsendt af Mighty Lions Se meddelelser
    Er der nogle der ved hvor i københavn man får gode spearribs ? Jensens bøfhus er ikke ligefrem top kvalitet.
    Kul i kødbyen og formentlig også nyåbnede Barbie i Trommesalen. http://www.barbiebbq.dk/ http://restaurantkul.dk/mad/
    Sidst redigeret af Fck-dawg : 08.02.14 kl. 23:16 Årsag: nu med link

  9. Den følgende bruger er enig i dette:

  10. #112
    Tilmeldingsdato
    Apr 2014
    Indlæg
    221

    Re: Restaurant Pluto

    Jeg vil gerne anbefale Café Storebælt som ligger lige ved Storebæltsbroen, det er et rart sted at spise hvis man er på farten mellem Gylland og Sjælland/København.

    Og forresten har de også Danmarks bedste flæskesteg.

    De har åben 10-20(Vinter/21(Sommer) Søn-Fre.
    Derved er der Lørdagslukket.

    Stedet får 4 ud af 5 stjerner.
    Sidst redigeret af Erobran : 01.05.14 kl. 06:58

  11. #113
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,272

    Re: Restaurant Pluto

    Citat Oprindeligt indsendt af Fck-dawg Se meddelelser
    Kul i kødbyen og formentlig også nyåbnede Barbie i Trommesalen. http://www.barbiebbq.dk/ http://restaurantkul.dk/mad/
    Ja og jeg har været på Barbie! Barbie er i øvrigt slang for barbecue, så hele navnet Barbie BBQ er lidt fjollet, men nok om det. Barbie BBQ har i øvrigt kun åbent torsdag, fredag og lørdag aften.

    På adressen Trommesalen 5 ligger Retour Steak Vesterbro, køen i baren var lang og bistrostemningen i top, altså bistrostemning som i "jeg skubber lige til din stol så jeg kan komme forbi, jeg ville gerne sige undskyld, men du kan nok alligevel ikke høre det fordi vi spiller meget høj musik". Denne bistrostemning skærer man sig igennem, man følger bardisken rundt og ned af en lille trappe.

    I kælderen er musikken ikke lavere. Til tonerne af "Born in the USA" står vi og venter, tjenerne vimser rundt og der er fyldt ved bordene. Det giver en tid til at kigge sig omkring. Lokalet er helt hvidt og så er der en blanding af lange træbænke og border og så et sammenrend af forskellige stole. Der skal se utjekket ud på den tjekkede måde. På bordene er der kun lige plads til serveringerne, 4 slags bbq sauce og en køkkenrulle. Mange har tidligere talt om stedet som en kopi af Fette Sau i New York. Jeg selv har besøgt Pitt Bros i Dublin og her var formlen den samme. Jeg tror næsten det er sådan det skal se ud hvis man åbner et spisested i disse dage og ender navnet med et BBQ. Så indretningen var ikke videre speciel eller nyskabende, i international sammenhæng.

    Det var menuen heller ikke, det står på kød i forskellige udskæringer, med amerikanske navne selvfølgelig. Musikken var stadig rockhits og det var svært helt at holde en samtale kørende - så skal du derned og gerne vil høre hvad dine medspisende har at sige, skal du bede om et stille bord, de findes!

    Udskæringerne var Brisket, Pork Belly og Ribs. Der var desuden oksepølser og allestedsnærverende Pulled Pork. Som tilbehør var der kartoffelmos, mac and cheese, coleslaw etc...

    Priserne for en udskæring er i omegnen af 150kr og tilbehør 30-40kr. Som alle andre BBQ's er det muligt at bestille det hele på kortet i en samlet menu eller bare bede om en bakke med det køkkenet nu synes man skal have. Vælger man hos Barbie at få en tray frasiger man sig muligheden for at bestemme hvad man vil spise. Tilgengæld koster det 250kr pr person og man skal min være 2.

    Vi valgte bakken og fik serveret: Brisket, Ribs, Pølsen og Pork Belly med rødkål, coleslaw og kartoffelmos. Deres brisket var helt fantastik og forsvandt simpelthen når man fik det i munden, pølsen havde et chillistrejf der klædte den rigtig godt, konsistensen på deres ribs brød jeg mig ikke om. Det var måske for mørt? Jeg kan godt lide at gnave lidt når jeg skal spise ribs, men hos Barbie kunne man næsten suge kødet af benet. Grissemaven, eller flæsket om man vil var lidt kedeligt og blev hurtigt uinteressant mellem de andre ting på bakken. Coleslaw og rødkålen var som den nu engang er, måske lidt gennemsnitslig og kartoffelmosen der blev serveret med rødvinssovs og drysset over med marv var fin uden at være ekstrem.

    Vinkortet var der da også, men når man spiser grillet kød på den amerikanske måde, og i øvrigt ikke er fan af den slags oversøiske marmelade de laver i Californien valgte jeg en ale fra Møn. Dronning Fanes Brown Ale. Fint røget og tør i smagen til at komplimentere kødet og slukke tørsten.

    2 personer spiste for 650kr og det var uden dessert. Desserten havde jeg lidt opgivet for det var simpelthen umuligt at komme i kontakt med en tjener, både når man skulle have anvist sit bord, bestille sin mad og sidst når man skal have lov til at betale. Betaler man med kreditkort skal man være forberedt på man skal op i restaurenten ovenpå for at kunne betale - men det er jo også på vejen ud.

    Kunne jeg så lide det? Det kunne jeg vel, men jeg synes simpelthen det er for dyrt. Jeg kan godt lide stedet og stemnignen, men tjenerne må gerne oppe sig lidt, evt kunne det være en ide at ansætte en eller to mere. Selvom det er sidste skud på stammen er det helt sikkert ikke det sidste af den slags joints der popper op i København.
    KAUF’ ODER STERBE!!!
    jeske's Avatar

  12. De følgende 8 brugere er enige:

  13. #114
    Tilmeldingsdato
    Nov 2004
    Indlæg
    1,318

    Grill Royal i Tivoli

    Dette bliver mere en advarsel end en anmeldelse.
    Mig og konen gik en tur i Tivoli og havde set frem til frokost på Nimb Terrasse, men vi missede lige akkurat deres frokostservering. Vi besluttede os for at prøve Madklubben's Grill Royal lige ved siden af Price's restaurant i stedet. Der var steaksandwich, burger, og blåmuslinger at vælge fra, alle til en hund/stk. Lidt tømmermænd fra CL-finalen skubbede os mod burgeren og to colaer. Der var få mennesker så maden og dåsecolaer kom hurtigt. Til det positive; Pommes frites var ganske udmærket, dijonaise dip ganske tilforladelig.
    Burgeren var klam, rigtig klam. Jeg har ungkarlevenner med køkkenallergi, der kan præsentere en lækrere burger med den ene arm bundet om på ryggen. Kødet smagte ikke af noget som helst. Løgrelishen mindede mere om en løgsuppe, en forfærdelig en af slagsen, vel og mærke. Der kan have været nogle elementer af burgeren der var ok, men i så fald var kampen, for dem, tabt på forhånd.

    Pommes frites gør at jeg lige kan hive det samlede indtryk op på to stjerner ud af seks. Gå i en stor bue udenom denne turistfælde. Troede ikke Madklubben, som jeg ellers har hørt meget godt om (har selv kun prøvet Madklubben Steak uden at være vildt imponeret), ville komme op med noget ringe.
    I think people need to be educated to the fact that marijuana is not a drug. Marijuana is an herb and a flower. God put it here. If He put it here and He wants it to grow, what gives the government the right to say that God is wrong?
    Willie Nelson
    Nygzen's Avatar

  14. De følgende 2 brugere er enige:

  15. #115
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,155

    Warpigs, Kødbyen (0 stjerner)

    I selskab med 11 andre lettere overrislede klubkammerater indtog vi i lørdags restaurant Warpigs i Kødbyen efter endt klubmesterskab. Konceptet lød tillokkende for et selskab af sultne mænd: smoked barbecue og øl i lange baner.

    Man kan jo diskutere om rammerne i form af nedlagt slagtehal er cool på den fede måde eller bare lidt koldt og råt. Man bliver (i bogstaveligste forstand) bænket side om side med hipstere, der med deres fuldskæg og strikhuer hver især sidder og skiller sig gevaldigt ud fra mængden.

    Tjeneren foreslår en runde af 1landen ale for ligesom at komme i gang. Det lød fornuftigt. Desværre smagte øllen af sur f*sse, hvilket gjorde at flere helt opgav at drikke den færdigt. Men det er nok et spørgsmål om smag & behag, som man siger.

    Så kom maden. Det var der i øvrigt ingen der rigtigt opdagede lige umiddelbart. For maden viste sig at være en meget beskeden buffet placeret ved vinduet. Der var i alt på de tre bakker ca. 400 gram maccaroni w. cheese, 12 stk. ribs (til 12 personer – yep: 1,00 til hver) og en smule kalkun og pølse. Jeg er i virkeligheden lidt af en svagspiser, når det kommer til stykket, men dette var absurd. Ingen ved bordet var bare i nærheden af at blive halvvejs mætte.

    Desserten var en pecan pie. Den var svær at få ned på knurrende mave. Den havde nok været fin som en sød afslutning på middagen, men her tjente den alene som plaster på såret og lidt tiltrængt energi. Til tærten fik jeg et glas chokoladeøl, der smagte sødt og temmeligt forfærdeligt.

    Jeg kunne måske give en enkelt stjerne for forsøget på at skabe et nyt koncept, men det bliver et nul herfra i bedste Treo-stil. Jeg synes, at man diskvalificerer sig selv ved i ramme alvor at servere barbecue i form af et enkelt ribben med ca. 22 gram kød på. Prisen var i øvrigt 220 pr. mand for maden. Og 345 i alt inkl. de to øl. Uforskammet.
    Sidst redigeret af Maarum : 28.04.15 kl. 12:16
    Mvh.
    Maarum

    Angreb: Kolfuss Glasbein (Reykjavik) -- Mfumle Notembo (Alkmaar)
    Midt: Inge Bjørnebrygg (Lyn) -- Heinz Niemahls (R/W Essen) -- Nema Talenta (NK Rijeka) -- John Longshot (Motherwell)
    Forsvar: Sebastian Altmann (Salzburg) -- Manuel Carta Roja (Mallorca) -- Gulbis Panikaa (Tallinn) -- Andreas Chanslöst (IFK)
    Målmand: Droop van Saebehand (Willem II)


  16. #116
    Tilmeldingsdato
    Aug 2007
    Indlæg
    943

    Re: Warpigs, Kødbyen (0 stjerner)

    Avavav. Tak for det, så ved jeg da hvor vi ikke skal tage hen når sæsonen går på hæld. Husk lige at smide den på trustpilot og yelp. Den slags har de efterhånden lidt mere respekt for på de københavnske restauranter.

  17. Den følgende bruger er enig i dette:

  18. #117
    Tilmeldingsdato
    Feb 2002
    Indlæg
    838

    Re: Warpigs, Kødbyen (0 stjerner)

    Citat Oprindeligt indsendt af Maarum Se meddelelser
    Jeg kunne måske give en enkelt stjerne for forsøget på at skabe et nyt koncept, men det bliver et nul herfra i bedste Treo-stil. Jeg synes, at man diskvalificerer sig selv ved i ramme alvor at servere barbecue i form af et enkelt ribben med ca. 22 gram kød på. Prisen var i øvrigt 220 pr. mand for maden. Og 345 i alt inkl. de to øl. Uforskammet.
    Prøv at smide dem anmeldelsen her https://www.facebook.com/warpigsbrewpub?fref=ts og hør dem, hvad der gik galt. Hvis noget altså gik galt for det lyder helt insane, og matcher ikke helt det indtryk jeg ellers har fået fra andre, der har været der. At det er pricy, er der næppe nogen tvivl om, men ingen har bare tilnærmelsesvis følt sig taget i røven i samme stil som jer.
    Her et billede fra min kærestes besøg der dagen før:
    https://scontent.xx.fbcdn.net/hphoto...4b&oe=55E0F480
    - bemærk regningen på 270kr inkl. de to øl.
    Puma 19:29
    -smølle> Jeg føler det er væmmeligt når Awesome flere gange i en diskussion bruger hårde facts for at skyde mine argumenter ned.

    DiabloDiego#15 14:55
    Har man først mødt Awesome, vil et møde med en 6-benet dromedar med blinkende øjne og tørretumblere istedet for ører samt indbygget baldakin og brødrister i puklen, kun udløse et ligegyldigt skuldertræk.

  19. #118
    Tilmeldingsdato
    Nov 2004
    Indlæg
    1,318

    Re: Warpigs, Kødbyen (0 stjerner)

    I fredags var jeg med to venner på den (forholdsvis) nyåbnede Restaurant Palægade. Folkene bag er fra institutionerne Schønnemann og Formel B, så forventningerne var høje.

    Indretningen er et hyggeligt blend af det klassiske og moderne. Læg dertil en rigtig fin atmosfære. Det spiller.

    Vi valgte deres frokostanretning over fire serveringer. Det minder meget om frokostserveringen på Schønnemann. Ligeledes har de et overdådigt udvalg af snaps og vi blev enig med vores tjener om to snaps til hver servering, altså otte i alt (hvorfor min bedømmelse af lagkagen skal tages med et gran salt).

    To gode sild med behørigt tilbehør
    Ål med røræg – Sprød rødspættefilet – Håndpillede rejer
    Leverpostej af Kalv – Roastbeef af okse fra Himmerland – Sæsonens tarteletter
    Lagkage

    425,-

    Maden var på et højt niveau. De stegte sild, de håndpillede rejer og fiskefileter med hjemmelavet remoulade gik rent ind hos mig. Ål med røræg og karrysilden var OK, men gav ikke ligeså brede smil rundt om bordet. Leverpostej har jeg aldrig smagt bedre. Roastbeefen smagte fantastisk, men de stegte løg kunne godt have været en lille my mere sprøde. Tarteletter med (grønne og hvide) asparges og høne smagte fint, men mætheden var på det tidspunkt ved at stemple ind og stjal lidt af glæden. Jeg er ingen fan af lagkage, men denne var lækker. Ikke for meget kagemarzipan, tilpas sødme i kage og creme og en let syrlig marmelade til at give lidt kontrast. I øvrigt en utrolig kompetent og høflig betjening fra start til slut. En fornøjelse.

    Nå, til drikkevarerne. De har øl fra Møn i hanen og vi fik noget rigtig dejligt pilsnerøl. Som nævnt fik vi otte forskellige snaps. Alle serveret ved stuetemperatur, med en dejlig og rund smag, som fint komplementerede maden. Tjeneren havde en specifik snaps han gerne ville servere for os og vi fik derfor en anretning af koldrøget laks på husets regning, da snapsen gik godt til det.

    Vi endte med en regning på 2380,- i alt.

    For fremragende betjening, velsmagende mad og en fantastisk rejse i snapsenes univers kvitteres med 5/6. Kan man lide Schønnemann, Aamann's m.fl. er det bare om at komme afsted. Det her er lige niveauet over.
    I think people need to be educated to the fact that marijuana is not a drug. Marijuana is an herb and a flower. God put it here. If He put it here and He wants it to grow, what gives the government the right to say that God is wrong?
    Willie Nelson
    Nygzen's Avatar


  20. #119
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    5,217

    Re: Warpigs, Kødbyen (0 stjerner)

    Der ligger en Cambodiansk restaurant i Store Kongensgade 92 som hedder Khmer Cuisine nede i kælderen lige overfor Hindegade.
    Lille hyggelig restaurant ejet af en familie fra Cambodia og de laver traditionelle retter fra deres hjemland.
    De lavede den bedste hjemmelavet lemonade, som jeg nogensinde har smagt og fik en lækker ret med nudler, som havde en fantastisk krydret smag.
    Priserne er også fornuftige, vi var 2 personer, som fik 2 store retter, så man bliver mæt plus en øl og en lemonade: 332 kr...det er sku ok !
    Så den restaurant er bestemt et besøg værd, hvis I tilfældigvis går ned ad gaden og leder efter et sted og spise.
    Sidst redigeret af -Altid FC København- : 02.06.19 kl. 09:53
    \m/ (^_^) \m/

    Having an offday ??? Metal is the best cure !!!

  21. De følgende 3 brugere er enige:

Side 8 af 8 FørsteFørste ... 5678

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 3 users browsing this thread. (0 members and 3 guests)

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •