Side 5 af 8 FørsteFørste ... 2345678 SidsteSidste
Viser resultater 61 til 75 af 119

Emner: Restaurantanmeldelser

  1. #61
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    942

    Re: Restaurantanmeldelser

    I forbindelse med en 40-års fødselsdag i lørdags, besøgte jeg restaurant "Madklubben" i St. Kongensgade. Menuen var bestilt på forhånd af værten.

    Til forret blev der serveret et glas med stenbiderrogn under et lag rygeost. Heri var lagt et par mini-pandekager og et par stykker hyldeblomstsyltet jordskok. Rognen skuffede lidt, og var uden meget smag. Det fungerede derimod rigtig godt med rygeosten og jordskokkerne, der virkelig smagte.

    Hovedretten var braiseret oksehals med bagte rødbeder og selleri. Køddet var virkelig mørt og velsmagende, men desværre var der lidt for lidt af den tilhørende estragonsovs. Rødbeder er normalt ikke lige mig, men det smagte ok. Skulle jeg selv have sammensat retten, så havde jeg dog nok valgt et andet tilbehør.

    Så kom vi til osten. Tre komælksoste. En rødkitsost der var tilpas cremet og smagte dejligt - en blåskimmelost som lige var mig, og en ost der var vendt i noget rødvinskvas. Tilbehøret var lidt nødder i honning. Rigtig lækkert, omend den tilhørende rødvin var en smule for skrap for min smag til at gå med ostene. (Det skal siges at jeg ikke er den store vinkender, så jeg skal ikke kunne sige hvad det var for vine vi fik).

    Til dessert fik vi to små (meget små) stykker nøddekage med lidt bær og creme fraiche. Den ret var lidt overflødig, og for min skyld kunne vi lige så godt have fortsat med det ost der stadig var på bordet, og så undværet desserten.

    Service og selve arrangementet er der ikke en finger at sætte på, og til prisen - 350 kroner for maden alene - så vil jeg give det 4 ud af 6 stjerner. Jeg gik ikke derfra med følelsen af at have spist mig helt mæt, men jeg kunne selvfølgelig bare have hapset nogle flere kartofler. Hovedretten og osten var lige i skabet, mens forret og dessert skuffede lidt.

    Resten af aftenen fortaber sig i cognactågerne, men der blev i hvert fald lagt en god bund for en fin aften.
    Tilskuer

  2. #62
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    1,089

    Junk deluxe

    Hvor går man hen når man trænger til junk?

    Man tager i familieboden i fælledparken (ligger for enden af Lersø Parkalle ved Universitetsparken).

    Man kan få en flæskestegssandwich der får englene til at tisse af fryd. Flæskemutter serverer KUN kamsteg; saftig, fedtet og salt som dødehavet. Sværen er så sprød at den nærmest eksploderer i munden og man kan selv vælge tilbehør (standard er rødkål og åkander). Man får en stor sag (kaldet "et flæskehyl" på min arbejdsplads) til 45,-. Den mætter fantastisk.

    Men flæskemutter kan også trylle med hakket oksekød. Bøfsandwichen er ganske enkelt forførende. Hvis man ikke siger noget får man den med det hele. Og her menes DET HELE. 4 slags dyppelse og hele 3 (tre!) slags løg (rå, ristede og bløde) samt åkander. Prisen er 40,-. Man bliver ikke helt så mæt som af det ovennævnte flæskehyl, men så er der jo plads til en is eller lignende.

    Derudover konstruerer hun også udmærkede frikadellesandwicher samt diverse pølser. Pølserne har jeg endnu ikke testet.

    Maden kan nydes i fælledparkens mere "afsondrede" del, hvor den kvindelige del af den danske ungdom lufter ypperlighederne. Især i læseferien.

    Bon appetit,
    Z
    All Criminals Are Bastards

  3. De følgende 7 brugere er enige:

  4. #63
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    2,361

    Smag på Sølvgade.

    Jeg har spist Smags sandwich. De har 3 slags, de kan fåes for 98,- på restauranten eller du kan tage en med for 65,-

    Min favorit.
    Unghanebryst, marineret piment og pesto.
    - Man skal ikke være olieforskrækket, men den smager fortrinligt.

    Skinke fra slagter Lampe, brie de meaux.
    - Super god som takeaway sandwich.

    Røget laks fra Vejers Strand, krebsehale-æblesalat.
    - God ifølge kæresten.

    Deres Pariser bøf er også fin. Den er ikke 100% som jeg vil have den, men sådan er det sjældent. Deres pickles er klassa dog.

    Klaus
    Death by football!

  5. Den følgende bruger er enig i dette:

  6. #64
    Tilmeldingsdato
    Nov 2003
    Indlæg
    2,174

    Re: Restaurantanmeldelser

    Engang imellem besøger man en restaurant en aften, hvor man for alvor har set frem til en oplevelse. Nogle gange er det godt, andre gang er det skidt - men tiden op til er i det mindste altid fyldt med spænding. Sådan en dag havde jeg onsdag, hvor jeg var inviteret ud og spise i anledning af en fødselsdag. Turen, troede jeg, gik til et familiested der primært serverer pizza og burgere, og er et hæderligt sted, for hvad det er, men det var altså uden den store interesse at jeg havde takket ja til invitationen.

    Til min glædelige overraskelse var destinationen ikke et pizzasted, men derimod den ny-restaurerede Restaurant Sletten, der som en anden Fugl Føniks opstod i asken på Sletten Kro. Sletten Kro er fra gammel tid et hæderkronet sted, der engang har lavet noget af de fineste mad der kunne opdrives i Storkøbenhavn - jeg har hørt historier om hvordan mine egne forældre fejrede deres bryllup samme sted - men de seneste 15 år har ikke været gode for stedet. Efter stort set hver eneste sæson har stedet måtte skifte ejere, og på grund af beliggenheden er ordet 'turistfælde' blevet fældet som dom over det flere gange. Men det er slut - Formel B har overtaget stedet, og det bliver kørt stramt som fransk/dansk-inspireret Bistro.

    Menukortet er dejlig simpelt, og består af tre prisklasser - forretter til 100 kr., hovedretter til 200 kr. - og Specialiteter, der spænder over Foie Gras til 150 kr., til forskellige former for kaviar, ved 600-700kr. Jeg fik selv den stegte Foie Gras til forret, og det var en sand nydelse. Perfekt stegt men stadig blød og cremet, og med et interessant modspil fra både syltede og saltede danske rødbeder, der var et fint syrligt og sødt modspil til den fede foie gras. Rundt om bordet blev der spist gazpacho med hummer, Stegt Gedeost og en stærkt safrankrydret bouillabaisse, der alle blev nydt, dog var der en udbredt undren over at bouillabaissen, der var lavet primært med fisk fra Øresund, ikke var flødelegeret. Til hovedret fik jeg beuf bernaise - den klassiske, store US-ribeye bøf med hjemmelavede kartofler og vel nok den bedste bernaise jeg har fået indtil nu. Bøffen var perfekt stegt, mør og tung som jeg ved ikke hvad, men alligevel var det nu lidt meget, og den fyldte vel meget i maven før desserten. Fremragende kød, fremragende håndværk - men passer det virkelig ind på en bistro med så stor en bøf? Både og. Til dessert fik jeg en crème brûlée der var simpelthen fantastisk. Sjældent har jeg fået så sprød, blød og rund en dessert, der rundede det hele perfekt af.

    Kaffen der kom til, får mig altid til at undre mig. Der var tale om en stempelkande, og den kom lidt for hurtigt til at jeg kan tro den har trukket helt nok. Desuden var det helt tydeligvis espressokaffe, som kaffen var lavet over - og det giver altså ikke helt samme oplevelse, det giver en lidt bitrere og mørkere smag, som ikke helt fortjener at blive lavet til stempelkaffe. Vinen var derimod fin, en fransk Gewurztraminer var velvalgt til foie grasen, og en Californisk Pinot Noir var et okay valg til kødet.

    En anden gang vil jeg nok vælge en mindre hovedret end bøffen, der i parentes bemærket var en 'Specialitet' til 300, noget lettere ville have gjort sig bedre, da jeg knapt nok kunne forlade stedet på egne ben efter måltidet. Men det var virkelig en oplevelse - service, servering og lokation er helt i top, det samme er både håndværk og råvarer. Og hvad kan man så mere forvente?

    Et rigtig fint sted, som jeg afgjort skal prøve igen. Regningen bongede ud på ca. 3300 til 5 personer - men det var også pengene værd.
    Mvh.,

    NewerNN.
    ----
    "FCK er vor tids svar på Yoyo'en, Buffalo-sko, Pokemon-kort eller Burberry halstørklæder."

  7. De følgende 2 brugere er enige:

  8. #65
    Tilmeldingsdato
    Nov 2003
    Indlæg
    2,174

    Re: Restaurantanmeldelser

    Brunch - nogle gange må man forkæle sig selv med lidt luksus, andre gange er det simpelthen en nødvendighed, hvis man ikke vil krepere på stedet. Sidstenævnte var i høj grad situationen efter guldfesten, for der var ved grød ikke noget behageligt ved den morgen. Så kort efter at være vågnet, væltede vi ud af lejligheden for at finde noget brunch, og det kunne stort set være ligegyldigt hvor.

    Vi endte på Falkoner Plads, hvor Metropolotain holder til i en gammel stationsbygning. Der var mulighed for at sidde ude, med solbrillerne klinet til ansigtet, delvist i skyggen. Perfekte forhold at sidde i med tømmermænd, varmt nok til at det var ok at sidde meget stille, men ikke så varmt at de dyrebare få dråber væske der var tilbage i kroppen skulle fordampe.

    Et lidt rodet, kort menukort åbenbarede sig, da den lettere tvære tjener fik taget sig sammen. Tømmermændene gjorde på dette tidspunkt at undertegnede ikke kunne vælge og havde lyst til alt på menukortet - men valgt blev der: Smoothie, stempelkaffe og luksusbrunch. "Månedens Smoothie" var med jordbær, appelsinsaft og hyldeblomst, men efter sigende så er det månedens smoothie hver måned. Det gør dog ikke noget, for den var let, frisk og læskende, og ikke hverken for kvalm eller for sød. Brunchen var stor, tre forskellige slags oste, chorizo, pate, perfekt tilberedte scrambled eggs, lidt bacon, pølse, røget laks og en masse frisk, moden frugt. Kaffen var, som kaffe alt for ofte er på caféer, ligegyldig. Den tvære tjener anede ikke hvor lang tid den havde trukket, eller hvor lang tid den skulle have - men det var ok. Medspiseren indtog en "Almindelig Brunch" - som dog var næsten det samme. Der var ikke noget laks, og så var der kun to ud af de tre "fynske gårdoste" som luksusbrunchen indeholdt. Prisen er dog næsten den samme, så det kan undre at de overhovedet har to muligheder.

    Der er altid plads til forbedringer på caféer - vis mig lige en cafe hvor der ikke er! Men på Metropolitain er det virkelig i småtingsafdelingen. Vores tjener var lidt tvær (det kan være hun også havde tømmermænd, og i så fald er det jo fair nok) - men de andre tjenere vi snakkede med på stedet var yderst venlige og imødekommende. Der var rent og pænt udenfor - og det er virkelig udenfor det at være at sidde, der er en forfærdelig akustik indenfor, hvor der også var tomt på dagen. Regningen endte på 324,- for to mennesker - der fik 2x brunch, en stor kande stempelkaffe, en smoothie og en iskaffe - og det var to mennesker der havde det betydeligt bedre bagefter end før, der forlod stedet nogle timer senere. Jeg kommer igen.
    Mvh.,

    NewerNN.
    ----
    "FCK er vor tids svar på Yoyo'en, Buffalo-sko, Pokemon-kort eller Burberry halstørklæder."

  9. #66
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    115

    Re: Restaurantanmeldelser

    En sur eller tvær tjener er ALDRIG i orden. Det er sgu dig der betaler for hans eller hendes arbejde og du har krav på en ordentlig betjening og hvis man ikke kan finde ud af at være flink og venlig mod de mennesker, der rent faktisk sørger for at man kan få udbetalt løn en gang om måneden, skal man finde et andet arbejde, hvor ydelsen netop ikke består i at være tjenstvillig. Postbud eller renovationsarbjeder for eksempel;-)

    Blot lige et surt opstød fra en der kan huske de arogante tjenere på Sommersko i 80'erne...................
    Vh


    Bryggeren, (tildligere kendt som "Skakkbratt" - efter Harald Martin og ikke spillet!)

  10. Den følgende bruger er enig i dette:

  11. #67
    Tilmeldingsdato
    Nov 2003
    Indlæg
    2,174

    Re: Restaurantanmeldelser

    ›En sur eller tvær tjener er ALDRIG i orden. Det er sgu dig der
    ›betaler for hans eller hendes arbejde og du har krav på en
    ›ordentlig betjening og hvis man ikke kan finde ud af at være
    ›flink og venlig mod de mennesker, der rent faktisk sørger for at
    ›man kan få udbetalt løn en gang om måneden, skal man finde et
    ›andet arbejde, hvor ydelsen netop ikke består i at være
    ›tjenstvillig. Postbud eller renovationsarbjeder for eksempel;-)

    ›Blot lige et surt opstød fra en der kan huske de arogante tjenere
    ›på Sommersko i 80'erne...................

    Jamen, jeg er da 100% enig. Men i dette tilfælde var der ret lidt kontakt med pågældende tjener, og en del kontakt med andre, ekstremt venlige tjenere - og jeg ser derfor ikke nogen grund til at det skal veje ekstremt meget ned. Men plads til forbedringer er der da, især i attituden.
    Mvh.,

    NewerNN.
    ----
    "FCK er vor tids svar på Yoyo'en, Buffalo-sko, Pokemon-kort eller Burberry halstørklæder."

  12. #68
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    351

    Re: Restaurantanmeldelser

    Storkøbenhavns bedste restaurant er Arti'kok på Hvidovrevej.
    De serverer fantastisk gourmet-mad til menneske-priser, og har også en kro-stue med dejlig kro-mad. Fx Stegt Flæsk eller Wienerschnitzel.
    Et ekstra plus er at restaurant-chefen er en frisk fyr der holder med FCK...

  13. Den følgende bruger er enig i dette:

  14. #69
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    1,498

    Re: Restaurantanmeldelser

    .
    Sidst redigeret af Lil_stamp : 25.08.10 kl. 12:54

  15. De følgende 4 brugere er enige:

  16. #70
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Le Montmartre, Oehlenschlægersgade 5. København V

    Måske ikke ligefrem en restaurant, men det lille franske konditori med de kunstfærdige kager fortjener rosende omtale, uden at jeg ska belemre jer med en længere Jonna Dwinger.

    Le Montmartre er, som allerede nævnt, et fransk konditori, der gør sig primært i kager og kaffe. Derudover sælges der også croissanter, baguette og andet fransk bagværk.

    Gemt på den anden side af Vesterbrogade, over for den mere kendte "franske" Værnedamsvej, i en hyggelig lille butik, med store vinduer og billig fransk kunst på væggene, er stedet indbydende i al sin lidt kvindagtige candyfloss.

    Dagens kagepanel på tre mand valgte henholdsvis en kage med æble og karamel, mango og mørk kakao og en pistacie og nougat-kombination. Min egen æble og karamel havde en smal bund af karamel, chokolade og likør, derpå æblestykker, et karamelmousselag og en lys kagebund, de fire lag klart adskilte i en nærmest smuk præsentation (sagde den tykke mand om kagen). Og det smagte også fremragende, æblerne havde beholdt en lille smule syrlighed, der var bittesmå knasende stykker karamel i moussen og selv om det var sødt, blev det ikke for meget, som i danske flødeskumskager.

    Mango/kakao-kombinationen havde også et godt samspil mellem syrlige, søde og intense smagsindtryk. Jeg fik ikke smagt på den tredje kage, men kagepanelets tredjemand udtrykte tilfredshed med valget. Til det hele blev der serveret café crème, der var velsmagende og varm.

    Betjeningen er en historie for sig. Bag disken står to franskmænd, der lever op til alle fortællinger om franske levemænd. Tyk fransk accent på det danske, der gerne slår over i fransk med mellemrum og en konstant snakken med kunder, skaber en, synes jeg, svært hyggelig stemning. Desuden kan de med mellemrum ses nyde en flaske vin sammen om formiddagen, hvis kundestrømmen er lidt langsom.



    Alt i alt er Le Montmartre mere end et besøg værd, hvad end det er for at hygge over en kop kaffe og kage som en sand FC Københavnsk latte-bøsse, eller blot for at samle friskbagte croissanter op på vejen til arbejde.
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  17. De følgende 2 brugere er enige:

  18. #71
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,412

    Re: Le Montmartre, Oehlenschlægersgade 5. København V

    ›Bag disken står to
    ›franskmænd, der lever op til alle fortællinger om franske
    ›levemænd. Tyk fransk accent på det danske, der gerne slår over i
    ›fransk med mellemrum og en konstant snakken med kunder, skaber
    ›en, synes jeg, svært hyggelig stemning. Desuden kan de med
    ›mellemrum ses nyde en flaske vin sammen om formiddagen, hvis
    ›kundestrømmen er lidt langsom.

    Stedet er glimrende, kagerne og croissant'erne fantastiske og deres vinarrangementer, som de af og til fyrer af om aftenen, er også ganske hyggelige + velbesøgte. At den afbildede tyksak så - ved selvsyn - er blevet set uddele håndmadder længere oppe ad gaden, på McKluud, gør dog at jeg ikke rigtig har sympati for manden og derfor har svært ved selv at anbefale stedet.
    Sidst redigeret af Elver : 11.01.10 kl. 14:32
    Hejsa
    Elver's Avatar

  19. De følgende 3 brugere er enige:

  20. #72
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    122

    Re: Le Montmartre, Oehlenschlægersgade 5. København V

    At den afbildede tyksak så -
    ›ved selvsyn - er blevet set uddele håndmadder længere oppe ad
    ›gaden, på McKluud, gør dog at jeg ikke rigtig har sympati for
    ›manden og derfor har svært ved selv at anbefale stedet.

    Er du sikker på at det ikke var mig? :0)

    Vh.

    Chr: Buchardt

  21. Den følgende bruger er enig i dette:

  22. #73
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,412

    Re: Le Montmartre, Oehlenschlægersgade 5. København V

    ›At den afbildede tyksak så -
    ››ved selvsyn - er blevet set uddele håndmadder længere oppe ad
    ››gaden, på McKluud, gør dog at jeg ikke rigtig har sympati for
    ››manden og derfor har svært ved selv at anbefale stedet.

    ›Er du sikker på at det ikke var mig? :0)

    ›Vh.

    ›Chr: Buchardt

    Nu kender jeg dig kun fra billederne i stadiontråden, men jeg går ikke ud fra at du har en stor + fed dreven, fransk accent!?
    Hejsa
    Elver's Avatar

  23. De følgende 5 brugere er enige:

  24. #74
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,589

    Re: Restaurantanmeldelser

    Samlet antal kokkehuer: 5 ud af 5.
    Hvis tråden skal være bare LIDT troværdig, nytter det ikke noget at give topkarakter til et flæskestegeri med store portioner, hvor sympatisk det end er..
    Alcohol gives you the ambition to do anything, while simultaneously taking away your ability to do so.
    Pabres's Avatar


  25. #75
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    296

    Re: Restaurantanmeldelser

    ›Hvis jeg skal komme med et bud på en anbefalesværdig restaurant,
    ›så vil jeg hermed foreslå Restaurant Klubben på Vesterbro, der
    ›serverer gode og solide retter, der desuden er i topkvalitet
    ›smagsmæssigt.

    ›Restaurant Klubben er beliggende på Enghavevej 4 på Vesterbro og
    ›det er en restaurant, der er meget populær for sine meget gode
    ›retter, der bliver serveret i store portioner. Indehaverne af
    ›Restaurant Klubben er Daniella og Per Krog, og de har oparbejdet
    ›en god kundekreds, blandt de lokale på Vesterbro og i
    ›Hovedstadsområdet med de kendte danske retter. En af
    ›specialiteterne på Restaurant Klubben er Stegt Flæsk, der
    ›serveres ad libitum. Og lad det være sagt med det samme: Alle
    ›retter bliver serveret på fade, så man kan selv bestemme
    ›hvormeget man kan spise. Desuden er priserne meget rimelige, set
    ›i forhold til madportionerne.

    ›Da menukortet er ret omfattende, har jeg valgt at vedlægge linket
    ›til Restaurant Klubben, som man så kan studere nærmere:
    www.restaurant-klubben.dk

    ›Jeg har været på Restaurant Klubben en del gange, både alene og
    ›sammen med mine venner og tidl. arbejdskollegaere. Og de har også
    ›været tilfredsse med Restaurant Klubbens gode og høflige
    ›betjening, for tilfredsse kunder er glade kunder, der kommer
    ›igen.

    ›Jeg vil derfor varmt anbefale Restaurant Klubben næste gang, man
    ›skal i Parken til FCK-kamp, for man skal bare ud og have Linje 3A
    ›ud til Østerbro, når man skal videre til Parken.

    ›Restaurant Klubben har åben fra klokken 12:00 til 22:00 og der er
    ›åbent hver dag. Bordbestilling skal foretages på 33 31 40 15.

    ›Samlet antal kokkehuer: 5 ud af 5.

    Min kæreste har arbejdet på benævnte restauration. Jeg kan tilføje, at de stiller flæsk ud igen, hvis det ikke bliver spist op, og alt grønt på tallerkenen er genbrug. De skylder iøvrigt min kæreste 1200 kr. Hvis i har lyst til at spise der, så be my guest. Jeg kommer der aldrig igen. TSK TSK Klebben

    Pede
    Sidst redigeret af Pede : 13.03.10 kl. 03:08

Side 5 af 8 FørsteFørste ... 2345678 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •