Bedste pladeomslag da!

[Jobbe]

Nu må vi vist ha' lidt øjenguf ovenpå de stilforladte metalhelveder som ellers har regeret her i tråden.



Miles Davis - bitches brew

Jeg har altid været ret imponeret af det her Miles Davis gatefold-cover tiltrods for at hele back-to-africa tematikken ikke helt falder i min smag, men cover'et passer bare virkelig fint til musikken og man bliver ikke træt af at kigge på det. Desværre er farverne ikke så gode her, men det var svært at finde det i gatefold versionen.

---


The Jimi Hendrix Experience - axis: bold as love

Ikke synderligt tidsløst, vel egentlig tværtimod, men virkelig god plade (Jimi's bedste) og fint cover, som er tilpas udsyret.

---


Sonic Youth - goo

Enkelt på den fede måde. Klassisk Sonic Youth album i en klassisk indpakning.

---


Ride - nowhere

Enkelheden selv. Jeg tror egentlig, at det her cover er en slags reference til Joy Division. Pladen blev udgivet i tiåret for Ian Curtis' alt for tidlige død og motivet er vel nærmest det samme som på unknown pleasures (det album smølle vist havde i sit indlæg). Jeg synes, der er noget prægnant over cover'et som jeg også finder i Ride's musik. Cover'et synes at sige, at der altid gemmer sig noget lige under overfladen, nøjagtigt som de forrygende melodier, der altid ligger lige under bandets støjmur. Shoe-gazer, når det er bedst.

---


Stooges - raw power

Så bliver det ikke mere rawk 'n' roll. Langt mere metal end nok så mange kranier og nok så meget blod.

---

Så har jeg vist også opbrugt jeres tålmodighed.

[Dissing (AaB)]

Jeg har altid haft en forsmag for the Smiths' maxisingle og album covers (motiverne var nostalgiske i 80'erne, og er dobbelt så nostalgiske i dag).


(det er ikke James Dean, men Jean Marais fra en 1949-film - coveret er fra The Smiths maxien: "This charming man" fra 1983)



Coveret til albummet "The Queen is dead" forestiller Alain Delon fra 1964-filmen "L'insoumis".



("Barbarism begins at home" - Smiths udgivelse 1985)


Det oprindelige cover til "What difference does it make" (1984)
med billede af Terence Stamp fra 1965-film med en pose sukker/coke:


Rygtet gik på at coveret blev forbudt fordi posen på billedet kunne lokke unge mennesker i fordærv (sukker-junkies).
Men det var reelt Terence Stamp, der forbød Smiths at bruge billedet. Og så måtte Morrisey (forsanger i Smiths) stille op, og han drak mælk:


There is a light that never goes out.
Billederne er bedst i 12" format - nutidens cd'ere er en hån mod album covers.

[-Altid FC København-]

Nu kommer heavy manden igen med et pladeomslag, som han synes er cool:

[niknik]

Ingen tråd uden DM (selvom der ikke er meget tråd i dem)

[lhama]

eller såre simpelt

[Begbie]

En pose blandede bolcher:



Blur - The Great Escape. Ikke deres bedste cd, men coveret har jeg altid godt kunne lide.



Beastie Boys - Ill Communication



The Rolling Stones - Sticky Fingers. Designet af Andy Warhol, og i første oplag med en rigtig lynlås. Også en god plade, med numre som Wild Horses og Brown Sugar.



Kent - Isola Smukt og stilsikkert cover, der giver en stemning helt i tråd med musikken.



The Libertines - The Libertines Ikke mindst pga historien bag billedet.



Pulp - This is Hardcore Igen et cover der på en gang er simpelt, men samtidig formidler en stemning. Og en af mine alltime favorit plader tilmed :-)

Mvh
Søren

[PeterMT]

Et ualmindelig garageagtigt og skodagtigt heavy band Uncle Sam lavede en LP der hed 'Heaven or Holywood'

Af hensyn til hvad der er tilladt at poste herinde, så vil jeg smide et billede af det senere cover og ikke originalen...den må man selv finde på


og dette er vist lige på kanten!

[E. Lundbo]

Det her synes jeg er ret flot, fordi det er så enkelt:

[tobynator]

›eller såre simpelt
›
›

I det hele taget alt hvad der er kommet fra Blue Note. Se denne og lignende.

[Aabechs overmund]

Et ikon der har 34 år på bagen:



Og så har jeg altid holdt meget af dette også, ikke kun pga album titlen "Ship arriving too late to save a drowning witch" men også pga den fede musik:



Uuuuhhhhhhh der er nærmest sådan noget Da Vinci Code over de der trekanter jeg åbenbart er tiltrukket af;-)

[Pope Dope]

Jeg ved ikke lige hvad der sker for alle de de rædselsfulde animerede covere i denne tråd - heavybandenes individuelle, musikalske kvaliteter ufortalt - men særlig seje eller kunstneriske er de i mine øjne ikke ;-)

Så for at komme tilbage på sporet:



Jeg er temmelig meget fan af Pearl Jams musik og synes i tilgift de har nogle fede covere, som i øvrigt som regel er udarbejdet af bassist Jeff Ament.

Vitalogy er et af de bedste albums jeg ejer, både hvad angår musik og coverart.

Mvh
Jonas

[Iven]

Tomahawk - Mit Gas
Hele coveret er prydet med et slags "arabisk" mønster i guld.



Düreforsög - Knee



Death - Symbolic



KoRn



Fear Factory - Digimortal



Panter - Vulgar Display of Power



Kunne jo finde mange flere... ;-)

EDIT. Der er jo også lige den her satan:

Cradle of Filth - Cruelty and the Beast
(Pladeomslaget er korset...)

[Olus]

Eftersom Metallica - ...And Justice For All er i tråden, vil jeg bringe en anden af mine favoritter:

Sigur Rós - Ágætis Byrjun



- Olus

[-Altid FC København-]

Frontcoveret til denne fantastiske skive fra finske Nightwish:



Smukt og yndefuldt eller noget.....

[fckfreak]

Hmm.. Mange gode er allerede postet. Der mangler dog stadig et par af mine favoritter.


Ikke specielt kunstnerisk, elegant eller stilrent. Men et cover jeg kunne bruge lang tid på at se på, og bare lade tankerne flyve, da jeg første gang fik det i hænderne. (Det er Radioheads Hail To The Thief, skulle nogen være ignoranter) ;-)



Placebo har lavet adskillige fede albumcovers - men skulle jeg vælge ét ud, bliver det nok dette. Sleeping With Ghosts, og det må man sige at coveret forstår at udtrykke.




Utroligt enkelt. Og alligevel tankevækkende. Banalt måske.. Jeg synes nu det er et fedt cover. Det er Sigur Rós' Ágætis Byrjun - et flot album