sakset fra www.borsen.dk:

>>Parken Sport & Entertaiment med Flemming Østergaard som frontfigur må efter flere års tilløb til international ekspansion erkende, at den ambition er blevet i skuffen. Årsagen er blandt andet for mange dårlige ledelser i de virksomheder, som Parken har i kikkerten.

"Noget af det som det er faldet på uden for landets grænser, er, at der ikke er en ordentlig organisation i de ting, vi har kigget på," siger Flemming Østergaard til dagbladet Børsen.

De internationale planer er omkring fire år gamle, og de er blevet skubbet lidt i baggrunden, fordi Parken har haft mange andre projekter i Danmark.

Parken har set på en engelsk klub, hvor der kunne have været fordele ved et samarbejde.

"Men der er ikke nogen af de engelske klubber, jeg har kigget på, der kører med overskud. Det er bare fodbold, fodbold, fodbold, fodbold - der er slet ikke styr på økonomien i klubberne derovre," siger Flemming Østergaard.

Parken er samtidig tæt på at have et salg af to kontortårne på plads efter mange henvendelser. Dertil er der projekter om et nyt hotel i støbeskeen.<<




Var faktisk ikke klar over at man havde overvejet at købe en engelsk klub... Har ikke læst det før, men det lyder - eller lød - ret spændende...