Side 1 af 3 123 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 32

Emner: Top 5: TV serie Karakterer

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Aug 2002
    Indlæg
    1,816

    Top 5: TV serie Karakterer

    Hvilke TV serie karakterer er jeres favoritter? Opstil en Top 5 og supler gerne med billeder, IMDB og Wikipedia links.

    Her er min:

    1: Hiro Nakamura (Masi Oka) - Heroes

    Den flinke japanske kontorarbejder der opdager, at han kan rejse og bøje i tiden er min nummer 1. "Supah Hiro" er en af de herligste TV karakterer i mange år. Og er også vældig populær i USA hvor Heroes er en stor succes.



    2: Michael Scofield (Wentworth Miller) - Prison Break

    Når man selv er ingeniørstuderende og Prison Break fan, så skal man have den hyperintelligente ingeniør Michael Scofield med på sådan en liste.



    3: Claire Bennet (Hayden Panettiere) - Heroes

    Cheerleaderen Claire Bennet med den særlige evne, der gør at hun kan hele sig selv i løbet af ingen tid, er endnu en herlig Heroes karakter



    4: Jack Bauer (Kiefer Sutherland) - 24

    Behøves ingen nærmere introduktion og som 24 timer fan, så skal jeg have ham med på listen.



    5: Homer Simpson - The Simpson

    Heller ingen nærmere introduktion her, der bor en indre Homer i alle mænd.


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,674

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    Min Top 5, hvor det tydeligt vil fremgå at humor/komedie (Dårlig Humor) er min klart foretrukne type TV-serie.

    Cartman, absolut genial - Southpark. http://en.wikipedia.org/wiki/Eric_Cartman



    Barney, alletiders alkoholiker - The Simpsons. http://en.wikipedia.org/wiki/Barney_Gumble



    Peter Boyle aka. Frank Barone, en dejlig sympatisk stodder. Døde her fornylig - Everybody Loves Raymond. http://en.wikipedia.org/wiki/Peter_Boyle



    Jerry Stiller, Athur Spooner - The King Of Queens. http://en.wikipedia.org/wiki/Jerry_Stiller



    Matt Lucas, alle hans karakterer - Little Britain. http://en.wikipedia.org/wiki/Matt_Lucas



    -H&A

    Edit: Derek Jacobi er blevet byttet ud med Jerry Stiller.
    Sidst redigeret af Hjalte & Álvaro : 18.01.07 kl. 09:45

  3. De følgende 2 brugere er enige:

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Aug 2005
    Indlæg
    196

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    1: George Costanza (Jason Alexander) - Seinfeld

    En sitcom-legende! George Costanza er en smålig, nærig og løgnagtig lille mand, som ikke føler sig for fin til at agere handicappet for at få et stort privat badeværelse på sit arbejde, ej heller står han tilbage for at skubbe børn og kvinder af vejen for at slippe væk fra en ildebrand. Han har også en evne til at ødelægge alle sine forhold, og kommer endda til at slå sin forlovede ihjel da han vælger de billigste kuverter han kan få til deres bryllups-invitationer; kuverterne viser sig senere at være giftige og skyld i hans forlovedes død.



    2: Al Swearengen (Ian McShane) - Deadwood

    En manipulerende, magtfuld og utilregnelig saloon-ejer, som ikke tøver med at udrydde sine fjender hvis de ikke makker ret. Spilles ekstremt overbevisende af IanMcShane.



    3: David Brent (Ricky Gervais) - The Office

    Chef for Slough-afdelingen af papirfirmaet Wernham-Hogg, har en umiskendelig emne til at misforstå og ødelægge alle situationer. Har absolut ingen situationsfornemmelse, hvilket fører til utallige tåkrummende optrin.



    4: Bill Haverchuck (Martin Starr) - Freaks and Geeks

    Bill er den sjoveste karakter i et kriminelt overset show ved navn Freaks and Geeks, som blev sendt for et par år siden på TV Danmark. Ekstremt tør og til tider ufrivilligt morsom.



    5: Dr. John Michael Dorian (Zach Braff) - Scrubs

    Læge på Sacred Heart hospitalet. En meget nørdet figur, der konstant dagdrømmer om mere eller mindre bizarre ting. Hans vigtigste rådgiver er, udover hans bedste ven Turk, en fantasi-enhjørning ved navn Justin.

    People who hate cats, will come back as mice in their next life...

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    1,204

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    Et tilfældigt udvalg af favoritkarakterer fra min barndom/opvækst som fortjener at blive fremhævet. Mange andre kunne tilføjes, og rækkefølgen er tilfældig:


    1. Alex P. Keaton, Family Ties.



    Jeg voksede op med Blomsterbørns Børn, han var virkelig en god griner, og scorede han de vildeste piger i serien. Humoren er i top, det er intelligent, selvom det er placeret midt i en ganske traditionel familie-hvor-forældrene-var-flippere serie. Michael J. Fox er den største komiker i nyere tid, synd han gik hen og blev så alvorligt syg.

    Link til Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Alex_P._Keaton

    2. Theo Cosby, the Cosby Show



    Theo (længst til højre) var mit alter ego da jeg voksede op. Jeg fulgte hans liv i tykt og tyndt, og desværre har man set alt for lidt til Malcolm Jamal-Warner sidenhen. Igen en ret traditionel familie-serie men en vigtig én af slagsen. Den kunne jeg godt se igen.

    Om serien: http://en.wikipedia.org/wiki/The_Cosby_Show

    3. Jack Killian, Midnight Caller



    Gary Cole spillede radioværten der var på om natten og årvågen som ingen anden. Stemningsmættede fortællinger om en ildsjæl, der har ordet i sin magt og en direkte linie til de flaksende sjæle. Rigtig god karakter, der også flirter lidt med sin attraktive chef!!

    Om serien: http://en.wikipedia.org/wiki/Midnight_Caller

    4. Mads Andersen-Skjern, Matador



    En mand kommer til byen, og han har et projekt, han er benhård forretningsmand men med en objektiv tilgang til livet, og så har han en vilje af stål, en evne til at beherske sig, og hjertet på rette sted i opdragelsen af sin gode søn Daniel (som jeg har udvalgt som den person jeg ville være hvis jeg var en fra Matador :).

    Om serien: http://da.wikipedia.org/wiki/Matador_(tv-serie)

    5. Ricardo Tubbs, Miami Vice



    Philip Michael Thomas i en rolle, der var mit virkelige forbillede i 80'erne. Cool men afslappet i baggrunden. Han har ikke lavet så meget siden, men damn, den rolle og de tre mystiske, næsten mytiske "fornavne", der kom på da kameraet faldt på de store øser i Miami!! Den kunne jeg også godt se igen!

    Om serien: http://en.wikipedia.org/wiki/Miami_Vice


    Degrassi High, Kobbermaske, Sam's Bar, MASH og Hull High samt en række andre serier bidrager med kandidater, men ovenstående er nu et rigtigt godt bud. I nyere tid er især 24 timer et hit.
    Sidst redigeret af Ethic : 18.01.07 kl. 10:55 Årsag: Links til billeder virkede ikke..

  6. De følgende 2 brugere er enige:

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    May 2002
    Indlæg
    1,374

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    Et hurtigt forsøg, hvor nogen måske er glemt.


    1. Stewie Griffin fra Family Guy. Den morsommeste fiktive figur nogensinde. Overhovedet.


    2. Brother Justin, eller Alexi Belyakov spillet enigmatisk af Clancy Brown i den anbefalelsesværdige Carnivàle


    3. Homer Simpson Umulig at komme udenom

    Og så ser jeg måske egentlig bare ikke så mange serier at det gør noget.

    Mvh
    Søren
    Sidst redigeret af Begbie : 18.01.07 kl. 10:44

  8. #6
    Tilmeldingsdato
    Dec 2004
    Indlæg
    917

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    ›1. Alex P. Keaton, Family Ties.

    ›[IMG]http://content.answers.com/main/content/wp/en/thumb/5/56/18
    ›0px-Apk.jpg[/IMG]

    ›Jeg voksede op med Blomsterbørns Børn, han var virkelig en god
    ›griner, og scorede han de vildeste piger i serien. Humoren er i
    ›top, det er intelligent, selvom det er placeret midt i en ganske
    ›traditionel familie-hvor-forældrene-var-flippere serie. Michael
    ›J. Fox er den største komiker i nyere tid, synd han gik hen og
    ›blev så alvorligt syg.

    htt
    ›Link til Wikipedia:
    ›p://en.wikipedia.org/wiki/Alex_P._Keaton


    Du mangler også lige Mike Flaherty


    Ligeledes fantastisk spillet og super humor, det glæder mig at SBS er begyndt at sende den igen....

  9. De følgende 4 brugere er enige:

  10. #7
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    2,361

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    1:
    Ari Gold(Jeremy Piven) - Entourage.


    2:
    Dr Greg House(Hugh Laurie) - House MD.


    3:
    Dr Cox(John C McGinley) - Scrubs.


    4:
    Clifford Clavin(John Ratzenberger) - Cheers


    5:
    Earl Hickey(Jason Lee) - My name is Earl


    Honey:
    Joy Turner(Jaime Pressly)- My name is Earl


    Det blev for svært med tegnede figurer samtidig. Og det er jo kun a state of mind. Sikkert helt anderledes om en måned.

    Folk der PT banker på:
    Tony Soprano - Jeg tror jeg ville blive bange hvis jeg mødte James Gandolfini på gaden. Han er bare mafia boss.
    Og ham her ser jeg OVERORDENLIGT meget frem til at se mere til Hiro Nakamura (Masi Oka) - Heroes.

    De ender begge på min liste, når jeg er færdig med de respektive serie - om lang tid.

    A
    Sidst redigeret af A : 13.03.07 kl. 20:12
    Death by football!

  11. #8
    Tilmeldingsdato
    Nov 2003
    Indlæg
    1,484

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    5: Gunvald Larsson - Mikael Persbrandt

    Han alene løfter en ellers semi-tynd svensk politiserie op på et niveau, så den stikker Rejseholdet. Jeg nyder de fantastiske raseriudbrud, han kan mønstre og håber, at hans alkoholisme ikke ødelægger en ellers meget lovende karriere.



    4: George Costanza - Jason Alexander

    George er synonym for alt det onde, der er i os alle. Og alligevel (eller måske netop derfor) kan man ikke lade være med at holde af ham. Havde man en type som ham i sin omgangskreds, ville man uden tvivl afsky ham, for mage til navlepillende, egocentrisk, nagbærende, bagstræberisk og uetisk person i meget små sko møder man ikke ret tit. Men det gør man i Seinfeld, hvor man tilmed fatter sympati for ham - måske fordi det som regel går ham ad helvede til?


    ("I was in the pool!!!!!!1)


    3: Cosmo Kramer - Michael Richards

    Den sjoveste figur i verdens sjoveste serie. Herlig mimik og en bizar logik går op i en højere enhed. Så selv om karakteren Kramer mildest talt er langt ude, virker det troværdigt - i hvert fald når man har købt præmisserne for serien.



    2: Agnes Jensen - Kirsten Olesen

    Den naive stuepige hos familien Varnæs, som i løbet af serien forvandler sig til en selvstændig kvinde med styrke til at sætte sin politisk ambitiøse mand på plads. Agnes er den person i Matador, som gennemgår den største udvikling i løbet af serien. Og selv om min indre mandschauvinist er lidt beklemt ved tanken om, at hun til sidst på det nærmeste udraderer sin mands indflydelse inden for deres fælles vægge, kan man kun klappe hende på skulderen over, hvor langt hun når med det udgangspunkt hun begynder fra.


    1: Grisehandler Larsen - Buster Larsen

    Den rareste person i Matador. Oluf Larsen er så god og gavmild, at han må være idealet for alle morfædre i verden. Selv når han sviner Røde for i det mindste ikke at være blevet socialdemokrat, gør han det af et godt hjerte.
    Den berømte replik "Det her sorterer vist under Katrine" er for længst skrevet ind i dansk tv-historie som en scene, alle husker. Den er samtidig et vidnesbyrd om rollefordelingen mellem mand og kone i det lille hjem og minder os alle om, at det ikke er nogen skam at uddelegere opgaver til andre, hvis de har en større ekspertise på området. Med andre ord: Grisehandleren fra Korsbæk er en tidlig udgave af Don Ø!

    -


    "Vi er stolte som ind i helvede."
    (Don Ø, 23. august 2006.)



    ♪ Die Meister, Die Besten, Les Grandes Equipes, The Champions♪

  12. #9
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    1. Al Swearengen fra den fabelagtige serie Deadwood.Røvhuller er som regel bare mere interessante end rare mennesker. Storbandende, storkneppende, konstant konspirerende, han er alt hvad jeg vil være når jeg bliver stor.


    2. Simon Adebisi fra Oz.
    Endnu et røvhul fra en forrygende HBO-serie. Adebisi er akkurat som Swearengen helt igennem gemen og arbejder konstant i kulissen for at skabe splid og derigennem sætte sig på tit-salget (narkosalget) i Em City.




    3. Dylan McKay fra Beverly Hills 90210.
    Übercoolness fra begyndelsen af halvfemserne. Alkoholiker i en alder af femten, stofmisbruger inden han blev atten, bor alene, kører Porsche og kombinerer livstræthed og en enorm menneskelig indsigt i en alder hvor de fleste af os kæmpede med bumser og en stemme i overgang.



    4. Genzo Wakabayashi fra Captain Tsubasa. Bister målmand med extraordinært talent. Genzo var ærekær som få og en naturlig fører, der kæmpede sig tilbage fra et brækket ben og førte Nankatsu til mesterskabet sammen med Tsubasa og Ryou. Blev senere verdensmester med Japan. En tegnet Schmeichel, blot med færre bylder i hovedet og langt mere zen.




    5. Stringfellow Hawke fra Airwolf. Navnet alene borger for kvalitet, men baggrunden er også så perfekt som noget. Forældreløs, broren, hans eneste familie er MIA efter Vietnam, Stringfellow er selv veteran, han spiller violin og samler kunst. En sammensat person, mildest talt og så er det uden at tale om hans sidegesjæft som pilot på verdnes ultimative helikopter, AIRWOLF! Hvor fed kan man lige blive? Nå ja, man kan lige tage verdens sejeste hjelm på når man alligevel er i gang med at redde verden.

    Sidst redigeret af Mads740 : 22.06.07 kl. 21:40
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  13. #10
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    415

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    1. Tony Soprano Mr. Soprano himself. Kan være lige så dumt et svin som et sympatisk altelskende menneske. Familiefar i mere end én forstand og som han selv siger "All due respect, you got no fucking idea what it's like to be number one. Every decision you make affects every facet of every other fucking thing. It's too much to deal with almost. And in the end you're completely alone with it."



    2. Kevin Arnold Har vi ikke alle gennemlevet de kvaler som Kevin og slænget fortæller om i "mine glade 60'ere"? - jeg har ihvertfald set mig selv i mangen beskreven episode....



    3. Frank Har vi ikke alle gennemlevet de kvaler som Frank og slænget fortæller om i "Klovn"? - jeg har ihvertfald set mig selv i mangen beskreven episode....



    4. Ross Geller fordi han er Ross!



    5. Carrie Bradshaw det er en fin fin serie - so shoot me!!!



    Bobler: David Letterman .... er bobler fordi at hans show lugter lidt af TV-serie!!!


  14. Den følgende bruger er enig i dette:

  15. #11
    Tilmeldingsdato
    Mar 2004
    Indlæg
    1,482

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    Der er så mange memorable karakterer så jeg har begrænset mig til mere komiske personer

    5. Hawkey fra M*A*S*H


    4. Alan B'astard fra The New Statesman


    3. Stig Helmer fra Riget


    2. George Costanza fra Seinfeld


    1. Basil Fawlty fra Fawlty towers


    1.

    Når jeg får lavet en mere seriøs liste er ham hér en sikker kandidat
    Tony fra Sopranos
    Sløjfen den forpligter!
    Dingo's Avatar

  16. #12
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,754

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    Jeg nævner ingen decideret prioritet, men blot 5 af mine yndlings karakterer, der endnu ikke er blevet nævnt i tråden.

    Veronica Mars fra serien af samme navn, spillet af Kristen Bell. Hun spiller en highschool/universitets elev, som sideløbende arbejder som privatdetektiv. Dette gør hun med en ufattelig sødme og charme.




    Dwight Schrute fra The Office (US-versionen), spillet af Rainn Wilson. Han spiller chefens højre hånd, under den kunstige titel "assistant to the regional manager". Han er utrolig ufrivilligt morsom, og har enormt høje tanker om sig selv. Han mener bl.a. selv, at han kan flere asiatiske kampsportsteknikker, og er et sandt geni indenfor militær strategi.




    Fry fra Futurama, stemme af Billy West, tegnet af Matt Groening. Han spiller en ung fyr, der spilder sit liv på at være pizzabud og drikke cola, indtil han bliver frosset ned, og vækket i år 2999 - 1000 år efter, hvor han ender med at arbejde som rum-fragtmand.




    Dr. Spencer Reid fra Criminal Minds, spillet af Matthew Gray Gubler. Han spiller en vigtig del af FBI's Behavioral Analysis Unit, da han er uundværlig med sin IQ på 187. Han afsluttede high school som 12-årig, læser 20.000 ord i minuttet, og har i øvrigt fotografisk hukommelse.




    Hugo 'Hurley' Reyes fra Lost, spillet af Jorge Garcia. Han er besat af en talrække som han vandt i lotto på, og bringer generelt uheld til alle der befinder sig i nærheden af ham. Han spiller ikke en ret stor rolle (kun fysisk), men det er svært ikke at holde af rollen som den generte og alt for overvægtige bamse, der sådan set bare vil det bedste.

    Sidst redigeret af kvik : 18.01.07 kl. 17:10

  17. #13
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    2,455

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    I ikke specielt prioriteret rækkefølge:

    Homer er jo den oplagte fra Simpsons og også en klar favorit, men



    Bart Simpson (Nancy Cartwright (stemme)) er mindst lige som fremragende. Hvis vi alle sammen har lidt George Constanza i maven, så er der squ osse en bid Bart.



    Will Smith da han var allerbedst, nemlig i rollen som (stort set) sig selv i Fresh Prince i de tidlige 90´ere. Flabet, charmerende, øretæveindbydende og i øvrigt omgivet af et fremragende hold, specielt Carlton som lige så godt kunne være på denne liste.



    Frank Lambert (Parick Duffy) i Step by Step. Herlig serie med Frank som den hårdt prøvede far i midten. Alles fædre har lidt Frank i sig.



    Stuart Bondek (Alan Ruck) i Spin City. Manden med de fede linier, det fede garn og den omvandrende garanti for at levere en perle - gerne under bæltestedet - når Michael J. Fox (som ellers er fremragende) er blevet lidt for Tintin.



    Nathan Templeton (Donald Sutherland) i Commander in Chief. Kiefers far er jo generelt nærmest synonym med kvalitet og hans tur i rollen som Speaker of the House Nathan Templeton er ingen undtagelse. Selvsikker og snu, kynisk og beregnende og med al den presence man kan forvente af både karakteren og manden selv.

    duckman
    Sidst redigeret af duckman : 20.01.07 kl. 00:51
    Tom, Tom, Tom, Tom, Tom, Tom Høgli!

    "I have a degree from Harvard, whenever I´m wrong, the world makes a little less sense."
    duckman's Avatar

  18. #14
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    390

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    1. Toby Ziegler i The West Wing (Ricard Schiff)

    TV-seriens stærkt sarkastiske jøde, vælger det pessimistiske udfald fremfor det optimistiske og skabelonen på en 'anti-yes man'. Er ikke for fin til at drikke en kæp i øret. En vis person her på SL minder meget om ham!



    2. Sam Seaborn i The West Wing (Rob Lowe)

    Er lidt af et modstykke til den altid realistiske Toby Ziegler. Er den helt store idealist og tror på det gode i mennesker.



    3. Josh Lyman i The West Wing (Bradley Whitford)

    Den fuldstændige politiske tænker. En prototype know-it-all, dog uden at være alt for øretæveindbydende. Særligt underholdende bliver det når Lyman møder sin overmand. Er ikke end mindre fantastisk i episoden Noël.



    4. Alan Shore i Boston Legal (James Spader)

    Drevet af at ville det gode og rigtige. men står absolut ikke i vejen for at bruge ufine tricks og kneb. Sexchikanere uhæmmet alle kvinder, uanset hvad og hvor. Arrogant som ingen anden og på mange måder ekstrem i alt hvad han foretager sig- skal absolut opleves!



    5. Paulie Walnuts i Sopranos (Tony Sirico)

    Den ægte, stereotyptiske italienske mobster i US. Extrem voldelig opførelse, kræver sine penge og absolut ikke bange for at tage aktion, såfremt det skulle udeblive. Passer naturligvis godt på sin mor og en ganske god lol-person med alle sine eccentriske træk.

    Sidst redigeret af northyen.dk : 20.01.07 kl. 22:10
    Senior Procrastinator

  19. #15
    Gobas er offline Pessimist i sit livs form
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    1,155

    Re: Top 5: TV serie Karakterer

    Syntes klart at Broder Salsa mangler i samlingen:


    /Gobas

  20. De følgende 4 brugere er enige:

Side 1 af 3 123 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Radio & TV: Anbefal en tv-serie
    By svensson in forum Kultur
    Svar: 138
    Sidste Meddelelse: 28.01.24, 18:45
  2. Bedste TV-serie
    By lo.pan in forum Kultur
    Svar: 67
    Sidste Meddelelse: 16.08.06, 00:59
  3. Hvem rykker fra Serie A til Serie B?
    By Bingohanz in forum Diverse
    Svar: 8
    Sidste Meddelelse: 22.05.05, 17:15
  4. Serie-battle
    By Ethic in forum Diverse
    Svar: 41
    Sidste Meddelelse: 22.03.05, 19:10
  5. Premier League vs Serie A
    By rous in forum De korte linier
    Svar: 9
    Sidste Meddelelse: 16.04.04, 07:13

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •