Hvis ikke nyklassikeren i Istanbul mellem Tyrkiet og Danmark er alt rigelig fodbold for hele ugen, så er der lidt mere venskabsfodbold at se på i aften, ikke mindst for natteravnene.
I Stockholm åbner Sverige det nye stadion Friends Arena ved at møde England. Den starter 20.30 på TV2 Sport.
Men samtidig spiller Holland og Tyskland en landskamp i Amsterdam, der kunne blive rigtig underholdende, og kommer til at køre her. Selv når det er 'venskab' der er tale om plejer det at være livligt, og var det sidst, hvor tyskerne sprættede hollænderne totalt op. ARD kl. 20.30.
Og så i nat er der - hvis TV2 Sport holder ord, for det sker ikke altid - kamp mellem Brasilien og Colombia. Den foregår (i sagens natur) i New Jersey. Brasilien har udtaget en pivstærk trup med både hjemlige og europæiske spillere, bl.a. Oscar, Lucas Moura, Hulk og Neymar. Colombia, der i modsætning til deres modstandere ligger i FIFAs top 10 nu, kommer med tidens fedeste angriber Radamel Falcao, og så glæder jeg mig bare til at se hvad deres hold ellers kan. Det er på TV2 Sport kl. 1.30.
mvh,
-smølle