Vi kender dem alle - de irriterende ord, der dukker op som modefænomener i arbejdssituationer eller i offentligheden fra læberne af politikere og eksperter.
De udveksles som hemmelige håndtryk, selvom mistanken er, at den egentlige betydning ikke altid står brugerne klar.
Nogle forsvinder igen når nye skøger af pyntede ord indtager pladsen for en stund, mens andre bliver hængende som en accepteret, men iltfattig udtryksform.
Og ofte vil mange af disse ord kunne findes ligeså dækkende og knap så røvirriterende i det eksisterende danske sprog.

Det er ord og udtryk som:

- "vækste" (Hvad er der galt med f.eks bare at vokse eller stige?)

- "human ressources" (Grumme associationer til KZ-lejre eller endeløse robotmarker har næppe været meningen med denne nyklassiker.)

- "downsizing" (Alle eufemismer omkring fyringsrunder og besparelser bliver til skruen uden ende når der går inflation i sproget. Dette udtryk er sikkert ikke engang blandt de værste længere.)

- "Gå efter de lavthængende frugter" (Selv forholdsvis opfindsomme og billedskabende udtryk som dette mister værdi når alle - mekanisk - gentager dem. Til sidst ønsker man blot formuleringer der er præcise og blottede for billedsprog.)

- "Sparke/skyde til hjørne", "på den korte/lange bane". (Sportsmetaforer skal behandles med omtanke, og de irriterer endnu mere når de benyttes af personer som man bare ved aldrig har set en fodboldkamp.)


Der er mange flere. Værsågod at føje til listen med ord der irriterer dig, og pas på med at bruge de ord (hvilket jeg i et anfald af ærlighed vil indrømme selv at have gjort ved lejlighed), for man ved jo aldrig hvem der har haft dem i munden.

mvh
José