Jeg vil lige vende det hele på hovedet, og komme med et citat fra sydsiden, som jeg synes er så helt utrolig klogt :-)
Det er nemlig præcis hvad jeg har tænkt hver evig eneste uge i 1 år - måske borset fra de uger hvor BIF også tabte på hjemmebane :-)Problemet er, at vi vinder næste kamp på hjemmebane mod Esbjerg og så tror alle igen at vi har fundet den magiske formel, for dernæst at tabe/spille uafgjort på udebane ugen efter.. Man skulle tro at vi (ledere og fans) har hukommelse som guldfisk!
Det er nemlig forrygende, som korttidshukommelsen svigter hos både fans og ledere, og faktisk også hos journalisterne. Efter sejren over Vejle på hjemmebane skrev Ekstra Bladet:
Jaaaa, netop. En sejr på hjemmebane mod en stensikker nedrykker, de er på en motervej mod 2. pladsen.Ericsson og Brøndby øretævede Vejle.
Brøndby vandt sikkert 4-0 over Vejle, i en kamp, hvor værterne viste, at de vil tilbage i toppen af dansk fodbold - og dét i en fart
Og efter 3-2 nederlaget til AaB, hed overskriften i BT. Ja, den store march på 1 sejr i træk. Damn en stime. Kan du ikke huske 2 kampe tilbage :-)AaB stoppede Brøndbys sejrsmarch
Det er utroligt at ingen kan huske mere end 1 uge tilbage. Efter nederlag og uafgjorte på udebane er det altid en klub i krise, og de ville nærmest være på vej mod nedrykning, hvis ikke Silkeborg og Vejle var så elendige. Og ugen efter er de efter en hjemmesejr "på vej tilbage mod toppen", og "det gamle Brøndby er tilbage", og SSO strømmer over med beregninger om hvordan BIF når 2. pladsen - beregninger som næsten alle forudsiger lutter sejre i sæsonnens resterende kampe.
De vinder hjemme, og smider point ude. Det er et rimelig simpelt mønster, og det har været dræbende stabilt i et par år nu. Og aligevel har journalisternes og fansenes en sinusformet forventningskurve. Det er forrygende underholdning. Guldfisk-sammenligningen er spot on.
ougar