Albums du kan høre fra start til slut

[Agassi]

The Streets - a grand don´t come for free



Et fremragende koncept album, der handler om en dag i stodderens liv.. Hvor han mister 1000 pund, og forsøger at få dem igen...

1.It Was Supposed to Be So Easy
2.Could Well Be In
3.Not Addicted
4.Blinded by The Lights
5.Wouldn't Have It Any Other Way
6.Get Out Of My House!
7.Fit But You Know It
8.Such a Twat
9.What Is He Thinking?
10.Dry Your Eyes
11.Empty Cans

[Danish Rebel]

Storm Corrosion - Storm Corrosion
Storm_Corrosion_cover.jpg
1."Drag Ropes" 9:52
2."Storm Corrosion" 10:12
3."Hag" 6:28
4."Happy" 4:53
5."Lock Howl" 6:09
6."Ljudet Innan" 10:20
47:54

[DroitAuBut]

The Embassy's vidunderlige debutalbum, Futile Crimes, har i mange år været en tro følgesvend.
At høre pladen er næsten som en mental flyvetur fra ens grå hjemby til varmere himmelstrøg. Flyet letter med den brutale tromme-intro fra Boxcar, svæver over gyldne skyer med Just a Dream Away, og lander under Call It What You Want i eftermiddagssolen i en fjern palmeby.




1 Boxcar
2 It Never Entered My Mind
3 The Great Indoors People
4 Just A Dream Away
5 Sincerely Yours
6 The Pointer
7 Beggin'
8 La Haine
9 Hurt
10 Call It What You Want

[-smølle]

Utroligt nok er denne plade ikke sat ind i tråden endnu, men det bliver den i dette sekund:



Massive Attacks Blue Lines fra 1991, der er så god at den nærmest ikke kan overvurderes, og som ikke lyder ét eneste sekund forældet i dag.

Sangene:

1.	"Safe from Harm"
2.	"One Love"
3.	"Blue Lines"
4.	"Be Thankful for What You've Got"
5.	"Five Man Army"
6.	"Unfinished Sympathy"
7.	"Daydreaming"
8.	"Lately"
9.	"Hymn of the Big Wheel"

Ingen af dem mindre end fremragende. Et par af dem klassiske i en bredere kreds. 'Unfinished Sympathy' kender alle, i en grad så man måske ikke tænker på hvor weird den egentlig er - ikke noget egentligt omkvæd, en sindssygt nervøs sangerinde, og nogle ret skingre strygere.


http://uk.youtube.com/v/ZWmrfgj0MZI

Ikke desto mindre sidder den i bevidstheden og lander i toppen af klassikerlisterne. Sommetider sammen med den utrolige åbning 'Safe From Harm', der for mig er lige så stor, med den rullende dub-bas under, og den truende storbystemning.


http://uk.youtube.com/v/PKtTmZnVhhI

Som videoen i øvrigt forstærker fint. Begge sange sunget af den fien Shara Nelson, men hun er ikke den eneste stjerne på pladen. F.eks. havde de tre fyre fra Bristol fundet frem til Horace Andy og brugt den jamaicanske reggaesangers lyse stemme perfekt på 'One Love' og 'Hymn of the Big Wheel'. Han lyder altid lidt som om de er efter ham. Og generelt er det både stemmerne og musikken, der hæver albummet - Nelsons og Andys småparanoide stemmer, og så ikke mindst Trickys og 3D's raps, der væver sig ind ud mellem hinanden, tit snerrer lidt ad hinanden, og giver en småtruende og skummel atmosfære til f.eks. dette nummer:


http://uk.youtube.com/v/JG9CXQxhfL4

Men nok om stemmerne, hvad der også var overvældende var at der var tre fyre fra Bristol (med en masse venner og bekendte, som den nævnte Tricky), der tog hvad britiske hiphop/soul-lydskabere som On U-Sound, Soul II Soul og Bomb the Bass lavede, og hævede det til et helt nyt plan med tung dub-bas, samples, støvet vinyllyd, jazzet tilbagelænethed og melodisk sans der talte direkte til alle indie-fansenes hjerter, alle de guitarbandfans der året inden var blevet væltet omkuld af at Happy Mondays lavede uforfalsket dansemusik.

Jeg vil stoppe her og give ordet til to andre, langt mere velformulerede lovprisninger fra rigtige musikere: Sean O'Hagan og John Robb.

Og så lige nævne at Blue Lines lige er udgivet i remastered udgave. Skulle nogen ikke kende den, og høre den første gang, så siger jeg bare god fornøjelse. Spil så højt, at gulvbrædderne rasler.

mvh,
-smølle

[Lil_stamp]

[tobynator]

Bruce Springsteens album Nebraska




Side one
No. Title Length
1. "Nebraska" 4:32
2. "Atlantic City" 4:00
3. "Mansion on the Hill" 4:08
4. "Johnny 99" 3:44
5. "Highway Patrolman" 5:40
6. "State Trooper" 3:17
Side two
No. Title Length
1. "Used Cars" 3:11
2. "Open All Night" 2:58
3. "My Father's House" 5:07
4. "Reason to Believe" 4:11

Her i en live-version:

[TASS]

Det kostede så lige godt 50 min med live versionen. Min gamle vinyl er vel på loftet eller andet sted. Hold kæft, den holder bare stadig.
Så det blev fra start til slut en ellers kedelig mandag aften. Tak for linket.

[-Altid FC København-]

Dette dejlige album fra Hollandske The Gathering, som i årenes løb er gået fra tung goth metal til stille og rolig hårdrock med en sublim kvinderøst:



The Gathering - Disclosure.

1. Paper Waves 05:32
2. Meltdown(free) 07:56
3. Paralyzed 05:04
4. Heroes For Ghosts 10:42
5. Gemini I 04:55
6. Missing Seasons 03:26
7. I Can See Four Miles 09:04
8. Gemini II 05:03

Rigtigt skønt afslapningsmusik som kan høres fra start til slut.....

[Ventspilsner]

Dette eminente album kan jeg altid lytte til fra start til slut



Deep Purples Made in Japan er vel nok et af tidens mest gennemførte live albums, og Purple har næppe, over en hel koncert, lydt bedre.
Den originale LP udgivelse bestod af disse numre:

1. Highway Star
2. Child in Time
3. Smoke on the Water
4. The Mule
5. Strange Kind of Woman
6. Lazy
7. Space Truckin

... Mens Black Night, Speed King og Lucille senere hen er blevet smidt på de nyere udgivelser af albummet.
Jeg mener at dette er den bedste opstilling Deep Purple har kunne stille med. Instrumentalt leverer Paice, Lord og Blackmore et fremragende stykke arbejde i hver sang og jeg har svært ved at vælge et favoritnummer på pladen. Samspillet mellem de tre er så perfekt at det bare gør det endnu mere fascinerende hvor meget de improviserede til deres koncerter.
Gillans stemme er også på sit topniveau og han rammer alle de velkendte og umuligt høje toner og så er der også hans "duel" med Blackmore i Strange Kind of Woman, fra før de to stjerners egoer blev for meget for hinanden.

Alt i alt et fremragende album og i hvert fald i min top 3 over bedste albums nogensinde.

[Ventspilsner]

Hiver lige denne tråd op fra graven med dette klassealbum: