Albums du kan høre fra start til slut

[Sokken]

Efter en debat med lillesokken satte jeg mig ned og hørte dette album igennem og der ER fantastisk. Ikke et eneste nummer man skipper.

Bevares, nogle er bedre end andre. War Ensemble, Expendable Youth, Dead Skin Mask, Skeletons Of Society og Seasons In The Abyss er favoritterne.



1. War Ensemble
2. Blood Red
3. Spirit In Black
4. Expendable Youth
5. Dead Skin Mask
6. Hallowed Point
7. Skeletons Of Society
8. Temptation
9. Born Of Fire
10. Seasons In The Abyss

[mokouko48]

Kashmir - Travelogue (1994)

1. "The Story of Jamie Fame Flame"
2. "Art of Me"
3. "Rose"
4. "Leather Crane"
5. "Don't Look Back It's Probably Hypochondriac Jack Having a Heart Attack"
6. "Youth"
7. "Little Old Birdy Funk Thing"
8. "Yellow"
9. "Christians Dive"
10. "Vicious Passion"

Et glimrende debutalbum fra Kashmir-drengene. Jovist, lyden er meget primitiv i forhold til de senere albums, men rangerer nu blandt mine favoritalbum - især sangene 'Christian's Dive" og "The Story of Jamie Fame Flame" er fantastiske i mine øjne. Nostalgi måske, men hva' fa'en!

-Kasper

[-smølle]

Glem alt det slatne triphop, der er lavet sidenhen af folk med et øje på cafémarkedet:



Portishead: Dummy er stadig i dag et mesterværk, og lyder så godt og så nervøst, dramatisk og smukt som da det kom i efteråret af det store musikår 1994, som en iskold byge oven på den hede britpopsummer med Blur og Oasis m.fl. i storform.

1. "Mysterons" – 5:02
2. "Sour Times" – 4:11
3. "Strangers" – 3:55
4. "It Could Be Sweet" – 4:16
5. "Wandering Star" – 4:51
6. "Numb" – 3:54
7. "Roads" – 5:02
8. "Pedestal" – 3:39
9. "Biscuit" – 5:01
10. "Glory Box" – 5:06

Dette er de ti sange fra den engelske originaludgave (og hvorfor de anbragte den tamme 'It's a Fire' på den europæiske version forstår jeg i øvrigt ikke), og de er alle helt fuldendte.

mvh,
-smølle

[Hellig Kebab]

Carla Bruni - No Promises

1. Those Dancing Days Are Gone
2. Before This World Was Made
3. Lady Weeping at the Crossroads
4. I Felt My Life with Both My Hands
5. Promises Like Pie-Crust
6. Autumn
7. If You Were Coming in the Fall
8. I Went to Heaven
9. Afternoon
10. Ballade at the Thirty-Five
11. At Last the Secret Is Out

Jeg vil ikke komme med en beskrivelse - for så tænker nogle, at det sikkert ikke er noget for dem..- gør istedet dig selv en tjeneste, og lyt til dette album fra start til slut.

[-Altid FC København-]

Ved ikke hvor mange af metalhovederne herinde som kender det amerikanske band Forbidden(har været opløst i mange år)
Men er der nu nogen, som måske kender dem kan det være, at de er enige med mig om at dette album er oversublimt og har ingen dårlige numre fra start til slut:



Forbidden - Distortion

1 Distortion
2 Hypnotized By The Rhythm
3 Rape
4 No Reason
5 Feed The Hand
6 Wake Up!
7 Mind's 'I'
8 All That Is
9 Undertaker
10 21st Century Schizoid Man

[Gandalf]

Ooh, den her skal også med:



Lateralus af Tool fra 2001.

Dejlig tungt og dystert, som alle deres plader er. -Men den her er i særklasse helstøbt og stemningsfuld.
Sangene kan i mine ører faktisk ikke rigtig klare sig på egen hånd. For mig virker det kun hvis man hører dem i sammenhængen og konteksten på albummet.

1: The Grudge
2: Eon Blue Apocalypse
3: The Patient
4: Mantra
5: Schism
6: Parabol
7: Parabola
8: Ticks & Leeches
9: Lateralus
10: Disposition
11: Reflection
12: Triad
13: Faaip de Oiad

Det er ganske enkelt fremragende!

[Mr. Jardex]

Joy Division: Unknown Pleasures



Det må vel være et af de stærkeste debut albums nogensinde.
Det er svært at forstå at de kun var et par knægte i starten af tyverne da de indspillede det.

[DroitAuBut]

En lille præsentation af de tre første albums fra den legendariske New Yorker-duo Mobb Deep, som den dag i dag er en ynkelig pensionist-signing hos G-Unit:

Juvenile Hell (1993)


Et utroligt naivt og meget voldeligt album, hvilket coveret også indikerer. Men hvis man er i stand til at se bort fra de voldsforherligende tekster fra de kun 18 og 19 årige purke, så er det simpelthen et skidefedt album, med produktioner fra legender som DJ Premier og Large Professor. Prodigy, som dengang var frontmanden når det kom til teksterne opsummerer det hele meget godt på sangen "Me And My Crew":

"P, I represent the brothers from Queensbridge
To make a long rhyme short I smoke weed
sip a forty, yo fuck the court"

Albummet har siden fået meget blandede anmeldelser, og det er egentlig også forståeligt, for det er skam ikke et mesterværk, men jeg elsker det alligevel.

The Infamous (1995)


I 1995 udgav de så opfølgeren, som vel nok er gået hen og blevet fællesnævneren for hele den kultur der var i New Yorks hip-hop miljø på det tidspunkt. Teksterne har ikke ændret sig meget, men er dog blevet mere overvejende. Man skal dog ikke være overrasket over at høre de unge gutter fortælle om drømmen om at flygte fra deprimerende New York, for 3-4 linjer senere høre dem claime deres elskede Queensbridge med gentagne trusler om vold mm.
Klassikere som "Survival Of The Fittest", "Eye For A Eye", "Give Up The Goods" og specielt "Shook Ones Pt. II" kender de fleste med kendskab til hip-hop. Produktionen stod Havoc for, og det er endnu bedre end på debuten. Albummet har flere besøg, bl.a. fra Nas, Raekwon og Ghostface Killah fra Wu-Tang Clan, og ATCQ's-frontmanden Q-Tip, hvilket også er med til at fange New York-stemningen godt.

Albummet modtog fantastiske anmeldelser fra alle de førende magaziner.

Hell On Earth (1996)


Det sidste nævneværdige Mobb Deep-album. Endnu mere deprimerende og mørkt end The Infamous, og Havoc, som før hovedsageligt havde stået for produktionen var nu nået på samme lyriske-niveau som Prodigy, hvilket gjorde dem til en urørlig duo. "Hell On Earth", "G.O.D. Pt. III", 2pac-disset "Drop A Gem On 'Em" og specielt Queensbridge-klassikeren "Give It Up Fast" med Nas og Big Noyd er nævneværdige.
Albummet modtog ligesom The Infamous fine anmeldelser.

Mobb Deep har altid været meget højtråbende, og hævdede efterfølgende at de stod bag mordet på 2pac, og Prodigy forsøgte sig også med en beef med Nas, hvor han modtog verbale tæsk. I det hele taget er deres image gået hen og blevet pinligt, og den sidste rest af street-credit forsvandt da de skrev under med G-Unit. Dog er de 3 første albums altså i en klasse for sig, og gode repræsentanter for de hundredevis af fantastiske New York-udgivelser i årene '92-'97.

Siden Hell On Earth har duoen udgivet 6 albums, hvor Murda Muzik er klart bedst.

[cl-cph]

I princippet kan jeg høre alt med Suede, men de 2 første albums: Suede og Dog Man Star er stadig det bedre end efterfølgerne. Der er så mange fede sange på de 2 albums, at det vil være en skam at fremhæve den ene frem for den anden.

[Registreret HO-ligan]

Usher - 8701 (fra 2001)

01. Intro-lude 8701
02. U Remind Me
03. I Don't Know (feat. P. Diddy)
04. Twork It Out
05. U Got It Bad
06. Pop Ya Collar
07. If I Want To
08. I Can't Let U Go
09. U Don't Have To Call
10. Without U
11. Can U Help Me
12. How Do I Say
13. Hottest Thing
14. Good Ol' Ghetto
15. U-Turn
16. T.T.P.
17. Separated

Jeg havde egentlig brugt fed ved favoritnumrene, men det endte med at listen blev næsten udelukkende fed. Det er svært for mig blot at trække nogle enkelte numre frem. Alt i alt et fantastisk album, som jeg ikke behøver en skip-funktion til.

.

[Don J.]

Temptin'

"For Lovers Only" er et album med coverversioner af legendariske hits i nye, fuldstændig rearrangerede udgaver. Når kunstnere gør det, ender det som regel med noget jisk-jask uden en rød tråd, men det her er så undtagelsen. Et fantastisk album jeg kan høre igen og igen. Forøvrigt det sidste album, som Melvin Franklin nåede at medvirke på inden han gik bort. Han er med på en interlude og et enkelt nummer.

Trackliste: 1. Some Enchanted Evening (Rodgers/Hammerstein II), 2. I've Grown Accustomed To Her Face (Lerner/Loewe), 3. At Last (Warren/Gordon), 4. Night And Day (Porter), 5. Time After Time (Cahn/Styne), 6. Melvin's Interlude (Gamboa), 7. Life Is But A Dream (Cita/Weiss), 7. What A Difference A Day Makes (Adams/Grever), 8. I'm Glad There Is You (Madeira/Dorsey), 9. South Shell Interlude (Gamboa), 10. That's Why (I Love You So) (Gordy, Fuqua & Davis), 11. Medley: For Your Love/You Send Me (Townsend/Cooke), 13. Night And Day - remix (Porter)

Her er en side, hvor man kan høre nogle bider af sangene. Der er også lidt gode kundereaktioner for neden.

[skm]

›Jeff Buckley - Grace

Lad mig komme med en lille anbefaling til alle der, som jeg, elsker Jeff Buckley:

Ours: Distorted Lullabies (2001)



Manden bag Ours hedder Jimmy Gnecco ['nekko], og han er en gudsbenådet sangskriver og fantastisk sanger som altså laver nogle rigtig fede ting med sin utroligt alsidige stemme, deraf sammenligningen med Buckley.

01 - Fallen Souls
02 - Drowning
03 - I'm A Monster
04 - Sometimes
05 - Miseryhead
06 - Here Is The Light
07 - Medication
08 - Dancing Alone
09 - Bleed
10 - Dizzy
11 - Meet Me In The Tower
12 - As I Wander

Albummet Distorted Lullabies passer perfekt ind i denne tråd da det er et album der i sjælden grad har sammenhæng mellem numrene. Efter et par gennemlytninger (albummet vinder ved flere gennemlytninger, hvilket vel gælder de fleste mesterværker) sker der det forunderlige at når et nummer slutter, begynder næste nummer næsten pr automatik at spille inde i hovedet. Man må bare videre til næste nummer.

Dette er ikke helt tilfældigt, da Gnecco bevidst går efter at udvælge de numre der passer bedst sammen til sine albums.

Tjek det ud, det er good stuff!

[Caligula76]

The National - Alligator.


Tracklisten:

1. Secret Meeting
2. Karen
3. Lit Up
4. Looking For Astronauts
5. Daughters Of The Soho Riots
6. Baby, We'll Be Fine
7. Friend Of Mine
8. Val Jester
9. All The Wine
10. Abel
11. Geese Of Beverly Road, The
12. City Middle
13. Mr. November

IMO er det kun "Abel", der er tæt på** (men osse kun næsten), at være et skip-nummer på denne prægtige plade.
** Det er mest møntet på "My mind´s not right", der skriges ud som in -og outtro.

Og jo, "det giver nok sangen mening" og yada-yada, men for mig personligt er det nærmere et irritations-moment.

mvh
Kasper

[niknik]

M83
Before The Dawn Heals Us


En fantastisk plade, hvis man er til sortrandet støjende klangflader, distortede guitarer synth og orgler, med et melodisk pift. En slags lyden af New York på 5. dagens tømmermænd.

1. "Moonchild"
2. "Don't Save Us from the Flames"
3. "In the Cold I'm Standing"
4. "Farewell/Goodbye"
5. "Fields, Shorelines and Hunters"
6. "*"
7. "I Guess I'm Floating"
8. "Teen Angst"
9. "Can't Stop"
10. "Safe"
11. "Let Men Burn Stars"
12. "Car Chase Terror!"
13. "Slight Night Shiver"
14. "A Guitar and a Heart"
15. "Lower Your Eyelids to Die With the Sun"

Nummeret Car Chase Terrror, må stå som et af musikhistoriens mest spooky numre ever.!!
Hvis man endelig skal hidse sig op over noget, så må det være at nummeret safe, virker noget malplaceret.

Mvh
Nik

[Begbie]

›The National - Alligator.

Hej Kasper.

Jeg er også meget glad for den plade, men har du overhovedet hørt Looking for Astronauts? Det er da et skipnummer par excellence. En ørebæ i en audioæstetisk lagkage.

›mvh
›Kasper

Mvh
Søren