Albums du kan høre fra start til slut

[Prinzen]

Mercenary - 11 Dreams



1. Into the Sea of Dark Desires (1:05)
2. World Hate Center (4:59)
3. 11 Dreams (6:51)
4. reDestructDead (5:47)
5. Firesoul (7:36)
6. Sharpen the Edges (5:35)
7. Supremacy v2.0 (8:12)
8. Music Non Stop (4:12)
9. Falling (6:56)
10. Times Without Changes (2:58)
11. Loneliness (7:38)

Alle fans af metal burde eje denne skive - simpelthen suveræn fra start til slut. Dansk metal i verdensklasse.

[-Altid FC København-]

Nightwish - Oceanborn

1. Stargazers
2. Gethsemane
3. Devil & The Deep Dark Ocean
4. Sacrament Of Wilderness
5. Passion And The Opera
6. Swanheart
7. Moondance
8. The Riddler
9. The Pharaoh Sails To Orion
10. Walking In The Air

[Fc Devil]

King Crimson´s klassiske In The Court Of The Crimson King. En udødelig klassiker som jeg ikke kan få nok af, langt forud for sin tid og en inspiration for utallige bands.

[Mandrilen]

Til at starte med var jeg egentlig en anelse forbeholden overfor Thom Yorkes lille, laptop-producerede solo projekt. Men efterhånden er jeg blevet mere og mere overbevist om, at det er en lille perle han har lavet...




...med The Eraser. Albummet vokser simpelthen for hver gang jeg hører det. Det er i øvrigt forbløffende afdæmpet i forhold til den ellers, til tider, ret så storslåede lyd, der præger Radiohead.

Mvh. Simon, som dog, i parentes bemærket, heller aldrig er gået med på devisen om, at Radioheads sidste gode plader stammer tilbage fra OK Computer.
Både 'Kid A' og 'Amnesiac' er spændende bekendskaber, mens den nyeste 'A Hail to the Thief' er decideret fremragende....

[feilberg]

Nick Cave & The Bad Seeds har lavet en del stærke albums. Et af de bedste er Boatman's Call fra 1996. Hvor andre album består af Edgar Allen Poe'ske dystre fortællinger, såsom Stranger Than Kindness og Murder Ballads, er Boatmans Call meget nedtonet og drejer sig øjensynligt mere om Nick Caves egne erfaringer.


Nick Cave And The Bad Seeds - Boatman's Call

1. Into My Arms – 4:15
2. Lime Tree Arbour – 2:56
3. People Ain't No Good – 5:42
4. Brompton Oratory – 4:06
5. There Is a Kingdom – 4:52
6. (Are You) The One That I've Been Waiting For? – 4:05
7. Where Do We Go Now but Nowhere? – 5:46
8. West Country Girl – 2:45
9. Black Hair – 4:14
10. Idiot Prayer – 4:21
11. Far From Me – 5:33
12. Green Eyes – 3:32

[DroitAuBut]

Is This It
The Modern Age
Soma
Barely Legal
Someday
Alone, Together
Last Nite
Hard to Explain
When It Started/New York City Cops
Trying Your Luck
Take It or Leave It

Og det samme gælder egentlig for opfølgeren:


What Ever Happened?
Reptilia
Automatic Stop
12:51
You Talk Way Too Much
Between Love & Hate
Meet Me in the Bathroom
Under Control
The Way It Is
The End Has No End
I Can't Win

Det tredje album, First Impressions of Earth, er også glimrende, men slet ikke så godt som de to første, hvor specielt debuten efterhånden kan betegnes som en klassiker.

[Alexander]

Modest Mouse. Good news for people who loves bad news.
Modest Mouse er en underlig forsamling. Et atypisk rockband, kan man vel godt betegne dem som. Et atypisk rockband med alternativ indie-rock på programmet. Jeg ved det ikke, men det lyder meget rigtigt.
Med dette album rammer de, efter et par forsøg, fuldstændig plet!

Undertegnende lyttede, for noget tid siden på vej hjem i en bus, for første gang til dette album. Hvilken oplevelse!
På den ene side er den klassiske rockmusik, og på den anden side en række særheder, hvor især sanger Isaac Brock's sære stemme og udfoldelser, står i spidsen. Og bryder man sig ikke om denne, er det ikke engang et forsøg værd.
Jeg har efterhånden lært, at personality goes a long way og jeg nyder de udskejelser Modest Mouse byder mig, især på dette album som efter min mening er det bedste, de har udgivet. Selvom We Were Dead Before The Ship Even Sank også er en fænomenal, og lige så godt kunne være at finde i denne tråd.
Jeg elsker når jeg mores af den bizarre 'Horn Intro', der i 'This Devil's Workday' får sin fortsættelse. 'Bury Me With It' der med Isaac's vokal i front, næsten udelukkende satster på det skæve. Men også evnen til at producere rammende rocknumre, som den hypede 'Float On', men også med 'The View' og 'Ocean Breathes Salty'.
Men især springer de mere afdæmpede numre springer i ørene, som værende tæt på perfektion: 'Bukowski', 'Blame It On The Tetons', 'Satin In A Coffin' og især den hamrende smukke 'The World At Large'.

Alt i alt et komplet album, fra menneskerne der mestrer alle facetter i moderne rockmusik.

1. Horn Intro
2. The World At Large
3. Float On
4. Ocean Breathes Salty
5. Dig Your Grave
6. Bury Me With It
7. Dance Hall
8. Bukowski
9. This Devil's Workday
10. The View
11. Satin In A Coffin
12. Interlude (Milo)
13. Blame It On The Tetons
14. Black Cadillacs
15. One Chance
16. The Good Times Are Killing Me

Et lille uddrag fra 'The World At Large':

The days get shorter and the nights get cold.
I like the autumn but this place is getting old.
I pack up my belongings and I head for the coast.
It might not be a lot but I feel like I'm making the most.
The days get longer and the nights smell green.
I guess it's not surprising but it's spring and I should leave.

I like songs about drifters - books about the same.
They both seem to make me feel a little less insane.
Walked on off to another spot.
I still haven't gotten anywhere that I want.
Did I want love? Did I need to know?
Why does it always feel like I'm caught in an undertow?

[Alexander]

Men det var ikke det album der fangede mig, i første omgang.

Modest Mouse er en relativ ny forelskelse, og startede først da undertegnende for første gang satte We Were Dead Before The Ship Even Sank på - hvilket er deres nyeste udspil, og har blot et halvt år på bagen, tror jeg det er.



Endnu en blanding af skøn melodisk rockmusik, stille bekendelser og store udbrud, altsammen tilsat små og store skævheder.
For jeg har det med Modest Mouse, ligesom med Basement Jaxx, sådan, at det er alle de små skævheder der gør at jeg elsker dem, lige det tak mere end de andre. Jeg kan more mig, når jeg nærlytter tingene og hører at nye og fantastiske ting, eller passager, sunget af en tilsyneladende stangvissen sømandsbesætning. Det underholder mig og jeg beundrer deres mod for at tænke ud af boksen.

På dette album er de besat af havet, og så er det jo op til hver enkelt, at bedømme hvad det så symboliserer for dem, men det gennemgående båd/havtema er ikke til at overse, som titlen også indikerer ;-)

Det er sjældent at jeg skipper enkelte numre på denne CD, og når jeg kigger på tracklisten, kan jeg ikke få øje på en enkelt "skipper".
Igen, er det en meget fin og varieret omgang numre, den, efter min mening nu komplette, gruppe har sammensat. Lige dele af alle tangenter, som de nu råder over.
Det vil sige at vi endnu engang har de rigtige radioørehængere som 'Dashboard', 'Fire It Up' , 'We've Got Everything' og selvfølgelig 'Missed The Boat'.
Det skæve høres fx på 'Parting Of The Sensory', 'Fly Trapped In A Jar' - med den lange intro, inden festfyrværkeriet begynder - 'Spitting Venom' og 'Education'. Hvilke er numre der sætter den ikke-trofaste fan, på en opgave, da det til tider kan blive en anelse... Ja, Modest Mouse :-)
De afdæmpede nuancer høres i sær på to af CD'en bedste numre, nemlig 'Florida' og den uhyrlig flotte 'Little Motel' der efter min mening skulle have lukket denne fantastiske CD.

1. March Into The Sea
2. Dashboard
3. Fire It Up
4. Florida
5. Parting Of The Sensory
6. Missed The Boat
7. We've Got Everything
8. Fly Trapped In A Jar
9. Education
10. Little Motel
11. Steam Engenius
12. Spitting Venom
13. People As Places As
14. Invisible'

We treat mishaps like sinking ships and
I know that I don't want to be out to drift
Well I can see it in your eyes like I taste your lips and
They both tell me that we're better than this

(...)

We trade tit for tat like that for this
And I don't think that there was an insult that was missed
I can see it in your eyes like I taste your lips and
I'm very sorry

/Alexander

[feilberg]

Nu kom -smølle på banen i jubilæumstråden. Og det er en passende anledning til at smide Iggy Pops 30-årige Lust For Life her; for mit vedkommende et af de stærkeste argumenter for, at man ikke må stirre sig blind på nutiden, hvis man leder efter musik. Nogle album virker forældede allerede få år efter deres udgivelse, men tiden har virkeligt haft dårligt fat i dette. "Lust for Life" bliver her både lyst til at og længsel efter at leve.


Iggy Pop - Lust For Life

1. Lust for Life – 5:13
2. Sixteen – 2:26
3. Some Weird Sin – 3:42
4. The Passenger – 4:44
5. Tonight – 3:39
6. Success – 4:25
7. Turn Blue – 6:56
8. Neighborhood Threat – 3:25
9. Fall in Love with Me – 6:30

[-Altid FC København-]

Og måtte lige tilføje endnu et af Metallica's mesterværker, er dog ikke på højde med Master Of Puppets...men indeholder stadigvæk lækre numre fra start til slut:



1 Blackened – 6:42
2 ...And Justice For All – 9:45
3 Eye Of The Beholder – 6:25
4 One – 7:24
5 The Shortest Straw – 6:35
6 Harvester of Sorrow – 5:45
7 The Frayed Ends of Sanity – 7:43
8 To Live is to Die – 9:48
9 Dyer's Eve – 5:13

[RAIUno]

Love Sick
Dirt Road Blues
Standing In The Doorway
Million Miles
Tryin' To Get To Heaven
Til I Fell In Love With You
Not Dark Yet
Cold Irons Bound
Make You Feel My Love
Can't Wait
Highlands

[Mandrilen]

En af Tom Waits mere melodiske sager:



The Ghost of Saturday Night.

Behageligt, elegant og enormt stilfuldt.


Mvh. Simon

[GatoConBotas]

Hvis ikke racismen tager ved moderatoren i dette forum,
må også han blankt indrømme at dette album bør have sin plads i enhver musiksamling.


Nephew - USADSB

1 Movie Klip
2 Superliga
3 Blå & Black
4 Milk & Wine
5 Dårlig Træning
6 En Wannabe Darth Vader
7 Worst/Best Case Scenario
8 Ordenspoliti
9 USA Dsb
10 Bazooka
11 Data

Superlativerne er ikke talrige nok til at beskrive niceligheden i det her band.

De er simpelthen uovertrufne og uhørt originale,
hvilket skinner igennem over hele dette albums længde.

Onder tunger vil vide at de har taget inspiration fra kliché og kraftwerk...
Lars H.U.G. har ikke en skid på Simon Kvamm!!!1 Så er det sagt...

Lad være med at snyde dig selv for denne bredside af genialiteter,
fra ordsmeden Kvamm.

Mvh. Morten, der groover videre på linjer som
'I call the shots i tibetanertøj,
I shoot the calls, en wannabe darth vader.'

Sikke da en idiot-anmeldelse. Han kan sgu selv være en geek!

[zebos]

›Lad være med at snyde dig selv for denne bredside af genialiteter,
›fra ordsmeden Kvamm.
›
›Mvh. Morten, der groover videre på linjer som
›'I call the shots i tibetanertøj,
›I shoot the calls, en wannabe darth vader.'

Åh, ja, det er bare et fantastisk album. Tekster på højde med dem Kvamm skriver findes ikke og musikken, musikken, åh, ja, det er gennemført, smukt, genialt, jeg nyder hvert øjeblik Kvamm og co. har i radioen og i tv'et. Verden er blevet et bedre sted!

Mvh

zebos

[BigL]

Natasja nye album kan snildt spilles igen og igen, ikke 1 svagt nummer...

"I Danmark er jeg født"