Hvor meget FCK'er ser omverden dig som?

[FC William]

Ved mit for nyligt overståede bryllup havde min kæreste og altså nuværende hustru været kreativ med topfiguren til kagen.



Den satte prikken over i'et på en dag, hvor jeg opdagede, at jeg åbenbart bliver opfattet som mere ærke-FC'er end jeg selv troede.

I præstens tale blev det nævnt at jeg var glødende FCK'er og i flere taler kom det frem (bl.a. svogers beretning fra en barnedåb, hvor jeg fløj op i loftet med et brøl, da Ijeh scorede til 1-0 mod Horsens forrige sæson).*

Har du selv et par små anekdoter, hvor du har opdaget at folk ser dig som Mr. FCK mere end du havde forestillet dig?

[Emil-]

Min omgangskreds ved at jeg holder med FCK, men jeg ser ikke mig selv som en meget opsigtsvækkende fan. Jeg støtter holdet i med- og modgang, og følger trofast med i klubben. Dog foregår det stille og roligt.

Nogle gange er man selvfølgelig mere højtråbende end andre, men det er ganske vist kun mine forældre der lægger øre til det. - Udadtil er jeg meget rolig, anonym og stille - men utroligt dedikeret!

[michael_kruuse]

Jeg har siddet til et par familiemiddage klistret til en højtaler med p3 i situationer hvor den pågældende fraktion af familien ikke havde de sjove tv kanaler. Grillaftner med en mp3/radio på høretelefonerne, hvor jeg kan være alt fra ekstrem mut til super euforisk og folk ved udemærket godt hvorfor.

Jeg ved godt det er rimeligt asocialt på et familiært niveau, men på nogle punkter kommer FC først. Gør det dog ikke til barnedåbe, begravelser og mit eget bryllup hvis en kvinde kan finde sig i min fodboldfetish en dag. Det ville være ubehøvlet :-)

Det første jeg nu også tænker på når jeg får at vide hvornår forskellige familieting forekommer, er også hvilke kampe som kunne komme i kambolage med det pågældende arrangement.

Min familie er udemærket klar over mit tilhørsforhold, og selv om de nok betragter mig som en fodbold tosse, så er de da flinke nok til at holde stikpiller og andet til et minimum. Jeg frygter dog at det kunne blive et lignende emne i eventuelle familietaler i fremtiden. Om det er brylluper eller runde fødselsdage.

Meeen det kunne sikkert være værre. Dog kunne jeg da godt tænke mig noget lignende krimmel krammel på en evt. bryllupskage.

[44fire44]

TILLYKKE!!!! :D

Well - alle omkring mig ved at jeg er ægte FCKér - især fordi at min omgangskreds normalt ikke rigtigt er de store fodboldnørder. Det er på den ene måde lidt trist, for når FCK så har vundet, er der ikke rigtig nogen at juble med - men når FCK så taber må jeg høre for det - skønt de andre hurtigt dropper det, da fodbold ikke siger dem en skid

Anyways ved andre også godt hvornår de IKKE skal kontakte mig (når der er kamp!) - og folk kan godt regne ud hvorfor jeg sidder med min mobil eller radio fremme til et familiearrangement fx - og folk bærer som regl over med mig ;)

Hvis man bærer en lige så stor kærlighed til FCK som til sin hustru, så må man også regne med at det bliver bragt på banen i nogle underlige tilfælde . og der syntes jeg at det var et fantastisk påfund som din hustru havde gjort

- og til sidst - endnu engang stort tillykke herfra!

[Don B]

Jeg forventer snart at høre noget...

Når jeg fylder 30 næste år er jeg sikker på min gode ven vil lade et ord falde om dengang jeg faldt jublende om på hans gulv da Kvist (med en lillebitte smule hjælp fra Vermaelen) scorede det gyldne mål. Udover at det med garanti så latterligt ud at have en sværvægter som mig liggende i ekstase på gulvet blev det hele nok endnu mere komisk da jeg fik krampe i benene og lå skiftevis og skreg af glæde og af smerte.

Tillykke med dagen!

[Don J.]

Min omverden ser mig ret meget som 100% hardcore-FCK'er. Jeg kan ikke gøre for det, men min hang til at vise mig i FCK-gear alle mulige steder er umættelig. Selv på min tidligere arbejdsplads - et meget pænt og nobelt sted i etaten - har jeg med jævne mellemrum rendt rundt i FCK-trøjer. Og det er altså et sted, hvor jakkesæt er meget udpræget! Nu havde jeg så heller ikke så meget med min arbejdsplads "kunder" at gøre, for at sige det mildt, og da temperaturen i lokalerne snildt kunne snige sig op på omkring 40 graders varme i mit kontor om morgenen (de sidste 4 år) på trods af aircondition-anlæg, så var der ikke andet at gøre, end at klæde sig efter forholdene.

Nå, men sandheden er, at jeg aldrig har ejet et sæsonkort, ikke har "memoriseret" (kan ikke lige huske det korrekte danske ord) samtlige pressemeddelelser gennem FCKs historie - ja, jeg har sågar aldrig deltaget i en ølstafet!

Så det er kun blandt uvidende, at jeg er 100% ægte hardcore-FCK'er - blandt indviede er jeg allerhøjst en underlig, uvidende, intetsigende eksistens i det FC Københavnske univers.

Det sidste man dog kan sige om mig er, at jeg skulle være en medløber. Jeg har været med hele vejen fra starten af, omend det har været på afstand de seneste år pga. udlandsophold. Før det har jeg som en trofast KB'er siden 1979 (da min interesse for fodbold brød ud) fået masser af krise og nedrykninger med i bagagen; det bliver man hård af! Så jeg har generelt ikke svært ved at ryste FCK-nederlag af mig (OK - Gorica-katastrofen kunne mærkes). Nu er der jo heller ikke så mange af dem.

Mht. familiefester o.lign. - der åbenbart ifølge denne tråd klart indikerer styrken af ens klubtilhørsforhold - så kunne jeg aldrig finde på at droppe et bryllup, en fødselsdag eller den slags, bare fordi FCK spiller. En rund fødselsdag kommer jo ikke nødvendigvis igen, men det gør FCK-kampene.

[Fck-Emil]

Min kæreste synes jeg er fanatisk, mine venner og jeg selv synes det er et helt normalt forhold jeg har til fodbolden og klubben.

Følger dagligt med, specielt i disse tider og vil gå meget langt for at se en FCK kamp.

Men der er helt klart vigtigere ting i verden.

[Hjaltes kone]

Jeg VED at min familie, og omgangkreds ser mig som en hysterisk FCK fan.
Jeg har sagt nej til fødselsdage, nej til konfirmationer, nej til bryllupper, og vil indtil videre fortsætte med at sige nej når de ligger på dage FCK spiller, om det er ude eller hjemme.

Jeg er vel det man kalder fuldstændig fanatiker, og min familie havde lidt svært ved at acceptere det i starten, men jeg behøver ikke nogen af overstående arrangementer for at se min familie, jeg tager bare hjem til dem på andre dage.
Jeg Græder når FCK vinder store kampe, glemmer aldrig da jeg var i amsterdam, og se triumfen den 23 august sidste år, jeg var fuldstændig græde færdig da kampen blev fløjtet af, men så vidst jeg kan huske :O) var jeg ikke den eneste på amsterdam arene, som havde tårer i øjnene.
Kampen på hjalte park, den dag den fik navnet, to min inde i overtiden, var mine øjne heller ikke tørre, det var de til gengæld heller ikke da vi tabte de to 5-0 kampe til henholdsvis snifferne og gorica.

Jeg har tit luftet tanken til min familie, om at mit største ønske for min bryllups kjole er at den er hvid selvfølgelig, med løver syet ind i stoffet.

Desuden var min 18 års fødselsdag for 4 år siden, i FCK tegn, alt var i blåt og hvidt og med leo på.

Men det er sådan jeg har valgt at leve mit liv på, andre går til spejder, fitness, håndbold osv, mit liv har jeg bare valgt at dele med FCK.
Og det har min familie, venner fuld forståelse for NU.
Desuden har jeg jo flere tøser, som jeg deler min lidenskab med, som også bil gå meget langt for FCK.

Håber det var svar nok

[Stenum]

Min mor valgte at holde sin 48-års fødselsdag selvsamme dag, som vi kunne vinde mesterskabet. Det var den 29/5 2004 ude mod Farum. I en skov - langt fra fjernsyn!
På trods af protester fra forældre, familie og kæresten (som tog til fødselsdagen uden mig :P), valgte jeg at tage til kampen - og jeg har på intet tidspunkt fortrudt. :)
Da Morten Bisgaard i det 3. minut i anden halvleg (tak nipser) træder frem til bolden for at tage det frispark, der endnu engang kan bringe os på sejrskurs, var jeg 100% sikker på, at han ville skyde den i kassen - som han havde gjort i opvarmningen samme sted fra. Fantastisk...

Returopgøret mod Ajax så jeg på mit arbejde med to kollegaer, og de så lidt rystede ud, da jeg gik fuldstændig amok i en glædesrus, da vi sikrede os adgang til det forjættede land.
Jeg tror jeg af venner, familie og kollegaer anses som inkarneret fan - omend jeg ikke altid har mulighed for at følge begivenhederne, hvor de sker.

/Stenum

[michael_kruuse]

›Min mor valgte at holde sin 48-års fødselsdag selvsamme dag, som
›vi kunne vinde mesterskabet. Det var den 29/5 2004 ude mod Farum.
›I en skov - langt fra fjernsyn!
›På trods af protester fra forældre, familie og kæresten (som tog
›til fødselsdagen uden mig :P), valgte jeg at tage til kampen - og
›jeg har på intet tidspunkt fortrudt. :)

Hehe, jeg kunne ikke selv komme til den kamp. Jeg sad i de sidste dage af en projektperiode, hvor en af mine gruppemedlemmer var eneste livsline til kampen via et portabelt radioheadset. Jeg kan huske at jeg prikkede rimelig meget til ham det meste af kampen for at få updates.

Jeg kan tydeligt huske at han mens vi var i Føtex for at tanke op på øl og roulader prikkede til mig og sagde at: "Bisgaard havde scoret" og jeg vidst kom til at råbe Yes lidt for mange gange. Havde da i hvert fald pludselig en del øjne på mig.
Det passede meget godt med at vi var gået fra universitetet ved pausens start og at vi ved scoringen havde bevæget os derind og var omkring frostvarerne. I mellemtiden havde jeg gået fra vores gruppelokale til Føtex som en mand på dødsgangen der skulle i stolen.

Lidt for mange af den slags hændelser og så er man stemplet for livet. Og jeg er bedøvende ligeglad med det :-)

Heldigvis var jeg så i Ajax, og det var bestemt en oplevelse jeg ikke ville have været foruden.

[Persson]

Forsvandt pludselig midt i min søsters konfirmation. Greb knallerten og drønede direkte til Parken. FCK-BIF. 2½ time efter sad jeg tilbage på min plads. Min bror havde heldigvis glattet det ud for mine forældre inden jeg kom tilbage.

[June]

Tja... nok ligesom mange af jer andre... Udenforstående ser mig som en rablende vanvittig FCK'er.... De gamle og garvede i FCK verden ser mig som en nybegynder... eller næsten ihvertfald :)

Når jeg virkelig bliver tvunget til noget familie noget på en kampdag sørger jeg altid for at der er mindst en 2-3 mennesker der sms'er mig med DET SAMME der bliver scoret!!! Og jeg har en del gange under diverse familiemiddage siddet med min mobil i skødet og pludselig udbrudt YES - SÅDAN! eller noget i den stil.... HVorefter især min mor har kigget meget underligt på mig.... :P

Men primært når folk spørger mig hvad jeg skal den og den dag, sørger jeg lige for at se med det samme at det ikke er en kampdag... for så kan jeg jo ikke :)

[C10/11]

Folk ser mig som meget stor FCK-fan, men ikke kun FCK-fan, bare bruttotypen på en Københavner.
Udafvendt, lidt småarrogant, fart over feltet osv., og dermed også FCK'er. Vi er jo pisse arrogante!!11
Dog kan det stadig undre folk jeg gider tage til Horsens en kedelig torsdag aften, mens det for mig er noget af det mest naturlige i verden.

[Ventspilsner]

Jeg bliver af mine venner set som MEGET fanatisk FCK'er. Det er dog heller ikke svært at blive anderkendt som fanatisk fodbold fan på Færøerne da der ikke rigtig er nogen fanatisme, overhovedet, at spore blandt dem som følger færøsk fodbold, som jeg da også selv gør. Men det er som sagt ikke på noget seriøst plan.
Men jeg bliver nok set som fanatiker på grund af at jeg altid har FC trøje på efter sejrene, til idræt og altid en ny hver sæson. Jeg prioriterer også kampene meget, og har et par gange sagt nej til vennerne om dit og dat, fordi nu spiller FC altså. Jeg har også været lidt bitter nogle gange i skolen efter nogle nederlag.
Men jeg vil da også betegne mig selv som en fanatisk FCK fan, så mine venner tager nok ikke helt fejl ;)

[lassebjerre]

mine venner ser mig nok som en fanatisk fan. nok fordi jeg samler på trøjerne og vil ofre mange penge på dem. og fordi der står fck ned af hele min underarm. og sidst men ikke mindst slukker min mobil, melder mig syg og går under jorden hver gang vi taber 5-0. (selv om det ikke er tit, men det sker)!!!