Emne: Historieløse revolutionister!
Forfatter: KenN
Dato: 07-10-10, kl. 14:47:13
Der var en gang en jysk dreng, som flyttede til KBH. Han kunne godt lide at spille fodbold, og han meldte sig ind i den lokale klub. Han fik en del kampe på holdet, som spillede på noget der lignede en mark. Han havde et godt hovede, og begyndte at skrive lidt i klubbladet. Den lille klub satte pris på hans evner, så man ønskede at få knægten involveret lidt mere i klubben.
Få år senere blev knægten formand for den lille klub, som efterhånden begyndte at rykke frem i rækkerne. Og med passioneret engagement og flid fik den unge mand engageret endnu flere dygtige mennesker omkring klubben.
Og efter nogle år skete det! Klubben rykkede op i 1.division. Få år efter blev klubben danske mestre, for igen få år senere at spille semifinale på det olympiske stadion i Rom.
BIF har en historie, som appelerer til noget helt grundlæggende i mennesket. Nemlig den lille mands lange vej, gennem utallige svære forhindringer, mod toppen. "Den grimme ælling", "klokken", "den amerikanske drøm", osv.osv. Brøndbys historie er noget alle mennesker her i landet kan identificere sig med. Det er det, som Brøndbys brand er bygget op omkring. Det er derfor, at her hvor jeg bor i midtjylland, holder 50 % af mænd i den fødedygtige alder med BIF, og det gør deres børn i øvrigt også!
FCK derimod har ingen grundfortælling at bygge på. Det er kun oplevelserne på plænen, som folk kan identificere sig med. Og det er selvfølgelig også nok, så længe der er nok af dem! Men hvis man ikke lige bor på Østerbro, så er der ingen identifikationskraft i FCK, som kan nå helt til Jylland i hvert fald. Der er stort set ingen mænd i den fødedygtige alder, som holder med FCK her, kun et par drenge her og der i skolegården.
Man taler meget om "Brøndbyånden". Og det er meget diffust, hvad der menes med det. Men jeg vil mene, at det har at gøre med, at man identificerer sig med den historie, som er Brøndbys.
Det er den historie, som vi ikke skal have revet ud af bogen. Vi skal ikke rive alle disse sider ud, for at skrive en ny historie, som handler om den rige mands legetøj. "Den grimme ælling" skal ikke skiftes ud med "konen i muddergrøften".