Side 71 af 155 FørsteFørste ... 21616869707172737481121 ... SidsteSidste
Viser resultater 1,051 til 1,065 af 2318

Emner: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

  1. #1051
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,144

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    Hamza_BIF er tilbage med endnu en (to ?) perle(r).

    Citat Oprindeligt indsendt af Hamza_BIF
    Begrebet "Brøndbyånden" har vi vel alle hørt på et eller andet tidspunkt. De fleste af os har nok også hørt, at den er død, eller en diskussion om hvorvidt den er det eller ej. I løbet af det her indlæg vil jeg komme med min egen vurdering om, hvad Brøndbyånden er, om den lever, og om hvad der skal gøres i fremtiden/Hvad fremtudsudsigterne er for denne.
    Indlægget vil derfor indeholde følgende underpunkter:

    - Brøndbyånden, og personlige erfaringer med den

    - Hvornår/hvordan den døde

    - Hvad skal der gøres?

    - Den er død... Men lever i høj grad!



    1. Brøndbyånden, og personlige erfaringer med den

    En livsstil. Sværere er det ikke at forstå Brøndbyånden. Jeg forbinder Brøndbyånden med Mentalitet Vestegnen. Jeg ved ikke om jeg tolker det korrekt, men jeg tolker den i hvert fald på min egen måde. Loyalitet, sammenhold, traditioner, passion, vilje. Som jeg tidligere har skrevet i et indlæg op til et Derby, (http://bif-support.dk/sso/forum_entry.php?id=443110) så lever jeg selv efter Mentalitet Vestegnen. Det er for mig mere eller mindre det samme som Brøndbyånden på flere punkter, bare kun de personlige punkter. Fællesskab og historie er for mig to af punkterne der udgør Brøndbyånden, og man kan ikke have "Fællesskab" under personlighedstræk. Så det må være vilje, fight, passion og hvad man ellers kan finde på. Viljen til at være den bedste i alt, uanset hvor, hvornår og hvordan. Viljen udmønter sig i fight, fordi man kæmper til den bitre ende, og selv derefter har viljen og kræfterne til at presse sig selv yderligere og rejse sig fra grunden. Ligemeget hvor mange gange man bliver slået i gulvet. Tro mig når jeg fortæller jer, at jeg har været igennem alt hvad der kan ske af negative ting. Alt. Undtagen en voldtægt, heldigvis. Tæsk, mobning, røverier, drabsforsøg, dødsfald på stribe, hjemløshed, og meget mere. Men hver evig, fandens, eneste gang har jeg ikke givet op, jeg har ikke overvejet at give op, jeg har tage min hættetrøje af, kigget på den gule trøje jeg havde på indenunder, kigget på logoet, tænkt over hvilken klub jeg er en del af og rejst mig fra afgrunden og kæmpet videre uden brok. Mentalitet Vestegnen er i bogstaveligste forstand en livsstil, og efter at have kæmpet med næb og klør har jeg vundet respekt hos i hvert fald en del fck'ere der har set at jeg nederlag efter nederlag, kamp efter kamp, uge efter uge har taget samtlige Brøndbyting jeg ejer på og er mødt op og har sagt at min stolthed kun vokser for hver dag. Mentalitet Vestegnen, viljen til at rejse sig, for at kæmpe, for at blive ved og ved og ved til at man opnår det man vil opnå, uanset hvor mange fu*king gange man bliver slået i gulvet. Den danner grundlaget for Brøndbyånden. Brøndbyånden er så der hvor man fører alle de personlige værdier ned på banen, eller op på tribunen, hvor man kæmper til den bitre ende og i fællesskab med sin anden familie, Brøndby IF, stormer frem som en kæmpe hær og rejser sig hver gang man ryger i gulvet. Loyaliteten er den måske mest markante del. Loyaliteten overfor klubben, for at være der hele sin karriere, hele sit liv, og følge med uanset hvad der sker. Personligt vil jeg, uden overdrivelser, hellere sidde på bænken for Brøndby IF, uden nogen løn, i hele min fodboldkarriere end jeg vil spille for Barcelona, Manchester United, eller nogen andre klubber. Det at jeg eventuelt kan hjælpe MIN klub med at gøre enkelte indhop engang imellem betyder langt mere end at få betaling af en klub jeg ingen stærke følelser har for. Har prøvet at komme med min mening om Brøndbyånden nu, og jeg vil rykke videre til det emnet i realiteten handler om nu.



    2. Hvornår/hvordan den døde

    Mange folk mener, at Brøndbyånden var i 90'erne, og nogle mener at den kun døde for 6-7 år siden. Det mener jeg ikke. For mig døde Brøndbyånden "kun" for 3 år siden. Den døde samtidig med, at Tom Køhlert forlod Brøndby IF. I 2006, 2007 og 2008 synes jeg trods alt, at sammenholdet påtrods af krisen var tilstede i Brøndby IF, og glæden over at blive pokalmestre i 2008 var kæmpestor, hvorefter vi fulgte op med et kæmpe sammenhold i efteråret 2008, som var godt på vej til at sikre os mesterskabet, da vi lå nummer 1 ved vinterpausen. Jeg husker blandt andet Stephan Andersen, som udtalte noget tid efter, at spillerne havde en følelse af, at de bare ikke kunne tabe dengang. Tom Køhlert formåede at få det optimale ud af hver spiller, og der var en kæmpe opbakning omkring holdet ligemeget hvor vi spillede. Den følelse så jeg ikke hos spillerne, da vi d. 2. Marts 2009 mødte fck på hjemmebane, og kunne øge vores forspring ned til dem. Jeg så en flok opgivende spillere, som ikke på nogen måde formåede at skabe chancer. Den eneste jeg kan huske, er et langskud af Jan K der røg over. Jeg siger ikke, at Kent Nielsen nødvendigvis dræbte Brøndbyånden. Jeg siger bare, at den i min verden forsvandt samtidig med Tom Køhlert. Under ham husker jeg da også at spillerne var ude og hoppe/synge/klappe med på Stoltheden er kolossal efter kampen i Viborg. Mange mener, at forløsningen var ligeså stor da vi slog fck her i november. De billeder af spillerne der jubler med fansene efter kampen giver mig tårer i øjnene hver gang, men hvorfor ikke hoppe med på "Hop nu hvis I elsker Brøndby IF"? Hvorfor ikke blive lidt længere i stedet for at smutte ind efter få sekunders dans og en hilsen? Min konklusion: Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men Brøndby var, efter min mening, ikke det helt samme da Tom Køhlert stoppede i 2008 med en flot sejr i Odense, en førsteplads, og en pokalsemifinale, som vi ligesom mesterskabet smed væk i foråret.

    Tag for eksempel vores unge spillere i disse dage. Jeg kender nogle af dem fra U17, og en af dem tjener 20.000 kr. månedligt. Ikke kun på U17, U19, og for den sags skyld også i A-truppen, hvor jeg har mødt nogle spillere ude sent om natten, betyder tilhørsforholdet bare ikke særlig meget. For de unge er det penge, berømmelse, piger, fester, og hvad ved jeg. Det er fint, selvom jeg personligt - kald mig bare kedelig - Er ligeglad med alle de 4 punkter. Om vinteren, når jeg savner mit Brøndby, er jeg ikke i sengen med tømmermænd lørdag morgen, jeg er på Brøndby IF's træningsanlæg i bidende kulde, og hvis jeg glipper træningen, så sidder udenfor stadion, går en tur rundt omkring på området eller lignende. Bare fordi jeg savner min klub. Jeg synes det er trist, at klubben næsten intet fylder, udfra dem jeg kender. Her har jeg fundet en artikel frem:

    http://www.tipsbladet.dk/nyhed/supe....mende-stjerner

    Kristian Andersen udelukker ikke fck, Riza Durmisi vil gerne spille for Barcelona selvom han er glødende Real Madrid fan, og Brøndbyånden er åbenbart ikke noget man ligger mærke til, men blot hører om. Før i tiden ville ambitionen for flere af vores "Egne drenge" ikke nødvendigvis være at komme til udlandet, men man ville vægte sammenholdet og klubben højere, som Vilfort så vidt jeg huske engang har udtalt. Den moderne fodbold har dræbt klubfølelsen, og de unge vægter desværre andre ting højere end kærlighed til klubben.

    Det var Del 1. Del 2 handler om hvad jeg mener der skal gøres, og hvorfor jeg mener at Brøndbyånden et eller andet sted fortsat fortsat lever :)

    3. Hvad skal der gøres?

    Selvsamme Tom Køhlert erklærede Brøndbyånden død:

    http://www.sporten.dk/superligaen/ko...aanden-er-doed

    Jeg synes han har nogle interessante synspunkter. For at tage de hvide sataner inde fra Østerbro (Har ikke noget imod stedet i øvrigt, er selv vokset op der. Heldigvis bor jeg tæt på Vestegnen nu). De havde forleden én dansker i deres startopstilling. Det firma er så patetisk og klamt, at man skulle tro det var løgn. Jeg kan virkelig ikke forklare, hvor meget jeg hader dem. Selvom de næsten kun har udenlandske spillere, er de bundelendige. Det er pinligt at de skal være mestre. Det siger mere om ligaens standard end om deres niveau. Bare se deres resultater i Europa i år, det er sgu ikke just imponerende. Men som sagt, jeg synes Tom Køhlert har nogle interessante synspunkter. Ja, vi har en masse gode talenter på vej op. Men de talenter får intet ud af at komme ind på et hold, hvor de ikke kan få den nødvendige ro, og hvor de kan få de nødvendige indhop i kampene i stedet for at vi skal jagte et resultat konstant og har stress på. Det er ikke godt for udviklingen, og hvis ikke vi får succes på førsteholdet, nytter de U-spillere ikke særlig meget, da chancen for at slå igennem minimeres. Jeg er enig med Køhlert. Lig den del af Brøndbyånden i skuffen. Ikke flere vennetjenester osv. Få pengemænd ind som i en fornuftig størrelsesorden kan sprøjte nogle penge ind så vi kan hente kompetente folk ind til både truppen, men også i staben, når vi engang får brug for det. Ikke en rig olie-araber, for så overgiver vi os til den moderne fodbold hvor vi bliver den slags klub jeg selv hader, som er skabt af penge. En i f. eks. Kasi-størrelsen, der kan være med til at gøre en forskel uden at det bliver for meget. Man kan ikke skabe et mesterhold udelukkende på egne talenter i vores situationer, heller ikke hvis de bliver suppleret med marginalspillere til en billig pris. De skal suppleres med spillere af høj klasse.



    4. Den er død... Men lever i høj grad!

    I punkt to har jeg selv erklæret Brøndbyånden død. I punkt tre har jeg linket til en artikel, hvor Tom Køhlert erklærer den død. Der er dog bare ét lille twist... Den lever i høj grad. Jeg havde mig en interessant debat med min matematiklærer, som er Brøndbyfan, forleden omkring de gamle dage hvor vi snakkede om nogle forskellige kampe og havde en lille debat om nutiden. Ja, jeg var ikke engang født da vi spillede i Rom, og jeg blev kun født en dag inden første kamp mod Liverpool. Men i modsætning til mange andre på min alder bruger jeg rent faktisk min tid på at se alle de gamle og historiske kampe. Det fik mig endnu engang til at tænke over, at det ville være så fantastisk at få Brøndbyånden tilbage. Jeg tænkte blot i få sekunder, også gik det op for mig, at den rent faktisk levede i bedste velgående. Vi skal ikke længere tilbage end til d. 4. August 2011 og d. 24. September 2011 for at finde eksempler. Jeg kunne ikke være tilstede i sejren mod fck, da jeg havde brugt alle mine penge på andre Brøndbykampe, men før det har jeg i løbet af efteråret bidt mærke i nogle ting. For at tage d. 24. September først, så var det for dem der ikke kan huske det den dag vi mødte fck første gang på hjemmebane i efteråret. Der var 15.000 tilskuere på trods af en ret høj billetpris og en periode hvor vi ikke ligefrem var godt kørende. Kan huske at jeg blev tilbudt romerlys af en jeg stod ved siden af lige inden spillerne løb på banen. Efter det begyndte hjertebanken fra højtalerne, og jeg kunne straks se det i folks øjne. Hadet voksede, pulsen steg, flammen voksede i øjnene. Vi ville slå de debile sataner, og da Mikkel Thygesen bragede bolden ind til 1-0, var stemningen fuldkommen euforisk sammenlignet med fremmødet.

    http://www.youtube.com/watch?v=cp71a8rRafI - Spol frem til 4:32 i det klip. Den jubel der, den er fuldkommen sindssyg. Jeg husker at folk væltede flere rækker frem, folk stod med tårer i øjnene, jeg havde kuldegysninger og skreg højere end en dame der var midt i en fødsel af de fck-fans der efterfølgende kastede romerlys efter Loxam-tribunen. Jeg var ikke den eneste, det var som om at det mål forenede et helt stadion. Spol så frem til 7:15, og fortæl mig ikke derefter, at det ikke er en voldsom stemning taget situationen for klubben og fremmødet på et - trods alt - halvtomt stadion i betragtning. Det er den rene solstrålehistorie, og jeg får stadig kuldegysninger af at se på det hver gang. Folk omfavnede hinanden, selvom man ikke kendte den anden person, man stod og gav en knyttet næve og "Sådan!" til folk man ikke kendte personligt selv i halvlegen, og jeg husker at en mand der stod ved siden af mig, som jeg aldrig havde snakket med, havde en diskussion med mig, hvor vi var helt oppe og køre. Som om vi var i familie. Dog sagde jeg, at det var for godt til at være sandt og den nok ville ende 1-2, men det snakker vi ikke om... Det jeg mener er, at sammenholdet, viljen, stemningen kom tilbage af ét sølle mål, fordi man var på vej mod noget stort. Den dag oplevede jeg personligt i hvert fald Brøndbyånden i høj grad. Også da mange af os klappede af spillerne på trods af endnu en kæmpe skuffelse.

    Eksemplet med den 4. August: Vi møder SV Ried på hjemmebane og det ser længe ud til, at vi skal skuffes endnu engang, da vi skal vinde 3-0 for at gå videre. Vi kommer 4-0, og selvom jeg endnu engang personligt står og tænker "Det her er for godt til at være sandt... Brøndby skaber mirakler. Er vi på vej tilbage?", så lader jeg mig rive med. Eufori igen, voldsom stemning igen, sammenhold igen. Og der hvor jeg virkelig fik kuldegysninger, var da jeg så folk på langsiderne rejse sig op helt af sig selv og råbe, skrige, pege, med en udstråling af "Det her, det er Brøndby Stadion! Hvad fanden vil I, mand?!". Den sovende kæmpe blev vækket, og folk havde drab i øjnene. Sådan en stemning ser man ikke rigtig andre steder, især ikke i Nordeuropa. Jo, man ser bedre stemning, men den mentalitet har jeg godt nok ikke set mange steder. Vi er unikke når der bare sker det mindste gode. Tvivler du på det? Så se stemningen fra Brøndby IF-Sporting Lissabon. Nogen der sagde verdensklasse?

    http://www.youtube.com/watch?v=Q2EWHJKtiXc
    http://www.youtube.com/watch?v=gXqt1fXtsZE

    Endnu et eksempel her: http://www.youtube.com/watch?v=WTlbwfT1ZE8

    Vi sang løs meget lang tid før kamp. Til sammenligning møder fck's fans lige op til kampstart som oftest. Derudover giver vi en vild Fenerbache til en ung spiller der bliver kastet for løverne og efterfølgende er stemningen høj igen. Det er en torsdag aften og en pokalkamp, som er vores chance for Europa. Vi kommer bagud 0-3, og kan huske jeg råbte "Kom nu forhelvede videre og syng igennem!", hvorefter vi sang Stoltheden er kolossal mens der blev jublet over 0-3 målet. Dét er imponerende.

    Man kan også gå tilbage til Derby i Maj, hvor vi var imponerende på tribunen situationen taget i betragtning, når vi var bagud fra starten og spillede 1-1. Nej, det er ikke et fyldt Brøndby Stadion hvor stemningen er 100% men det er stadig imponerende at vi formår at gøre det når der er sket så meget. Det er Brøndbyånden. Vi ligger os ikke ned.

    Min pointe med det hele: Brøndbyånden skaber et fællesskab og en stemning, som efter min mening uden overdrivelser kun kan mærkes meget få andre steder i verden, hvis man tager tilskuertallene i betragtning. Den er unik. Vi står jo som en flok blodtørstige hyæner hver gang der sker det mindste gode, og det er synd at Brøndbyånden ikke kan forløse sit potentiale på grund af situationen. Der ligger et enormt potentiale i Brøndby IF, det handler bare om at vække den sovende gigant, for den er meget stærkere end nogle folk går og tror. Forestil jer et euforisk Brøndby Stadion uge efter uge. Brøndbyånden kommer tilbage igennem resultaterne, og når den kommer tilbage, er det fuldstændig sindssygt og stemningen er på kogepunktet. Brøndbyånden er død... Men den lever i høj grad! Den kan kun genoplives gennem resultaterne, har vi set flere gange. Det er os der er Brøndbyånden, kære medfans. Bakker vi op om holdet, gør vi vores til at resultaterne kommer tilbage. Kommer resultaterne, kommer Brøndbyånden for alvor tilbage. Kommer Brøndbyånden for alvor tilbage, er vores elskede klub som var kendt som nordens fodboldflagskib, Danmarks stolthed, tilbage.

    Vores mentalitet er i verdensklasse. Vi står her endnu, og vi ligger os ikke ned indtil vi når vores destination. Mentalitet Vestegnen. I starten af indlægget skrev jeg, at den var grundlaget for Brøndbyånden. Vi må ikke give op. Ikke efter alt vi har kæmpet i så mange år. Vi ses i 2012, Brøndby! Vi skal eddermame tilbage nu. Det ser håbløst ud, men Vestegnen giver aldrig op. Tænd jeres flamme, lad ordentligt op, forbered jer på rutsjeturene. Brøndby skal på løvejagt - Vi vil lede efter den løve over hele jordkloden, vi vil kæmpe med næb og klør lige indtil den dag hvor vi finder den debile løve og giver den en over nakken. Jagten på fck er sat ind. Tænd den indre flamme, mine damer og herrer. Vestegnen giver aldrig op. Nogensinde.

    Mentalitet Vestegnen -> Loyalitet, vilje og opbakning -> Succes -> Brøndbyånden -> Brøndby IF tilbage!

    Vi ses i 2012, Brøndby. Vi ses til endnu et år hvor vi står sammen i medgang og modgang i kampen om at nå toppen - Vestegnen giver ALDRIG op! - Og med det ønsker jeg alle en glædelig Jul og et godt Nytår! :)

    http://www.youtube.com/watch?v=1jCp9cC2jIM

    - Hamza
    Hell yearh!... (Hvis nogen nåede igennem det hele.....)

  2. De følgende 9 brugere er enige:

  3. #1052
    isen er offline Roland Roland Mak Mak Mak
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    1,477

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    Denne Per Bjerregaard nytårsblog fra egen hjemmeside bør gemmes for eftertiden. Der er mange guldkorn. MANGE. Her et par, jeg bed særligt mærke i:

    • 2011 er det mest succesrige BIF-år nogensinde målt på resultater

    • Andre superligaklubber er misundelige på BIF's resultater de seneste 5 år

    • "Dyderne", der igenigen skal findes frem, og som peger på en bedre fremtid (nævnt i tilfældig rækkefølge): mod, vilje, hårdt arbejde, fællesskab, de gamle dyder, DK's mest populære klub (landsdækkende og kolossal interesse), optimisme, amatørisme og selskab i ét, økonomisk ansvarlighed.

    • "Lasterne", der er skyld i alle BIF's problemer: medierne, kritiske fans (som også er selvpromoverende, provokerende, ensidige, ballademagere, ikke en del af BIF's DNA m.m.m.), manglende arbejdsro, krævementalitet, ikke-objektiv kritik etc. etc.


    På vej mod nye tider - via gamle dyder

    Der er heldigvis mange, der har en mening om Brøndby IF. Når jeg skriver "heldigvis", så er det naturligvis, fordi det understreger, at vores klub betyder meget for rigtigt mange mennesker landet over.

    De fleste er skuffede over de nuværende resultater såvel sportsligt som økonomisk.

    Nogle få af disse har skaffet sig adgang til medierne via kontakt til medier, der hellere end gerne skriver negativt om Brøndby IF.

    Men langt de fleste er stadig positive midt i skuffelserne. Det ses af de mange rigtigt positive henvendelser, vi får fra de mange tilhængere og aktionærer, vi har landet over - folk, der fornuftigt nok bevarer roen og troen på, at klubben er på vej tilbage til tidligere tiders præstationer, og som ved, at det, der først og fremmest er brug for, for dem, der skal føre os tilbage til toppen, er arbejdsro.

    Mange af dem giver os forskellige gode råd i retning af:

    Smid de der provokerende uromagere ud af vores klub
    Vi gider ikke finde os i den mediemæssige uro, de skaber
    Vi bør ikke finde os i ballade på hverken Brøndby Stadion eller på udebane - hverken med romerlys eller fysisk ballade
    De ødelægger vores klubs gode renommé, og de aner ikke, hvad de taler om
    Ballademagerne koster os masser af penge, som kunne bruges til nye spillere
    De bedste af dem, tror de gavner, men de værste er dem, der egentlig er ligeglade med fodboldklubben Brøndby IF. De ser sig selv som hovedpersonerne
    Udeluk dem!
    Ja, det er unægtelig ikke det billede, der passer med den selvopfattelse, nogle af de, der markerer sig i medierne, har af sig selv og deres muligheder.

    Desværre er der fans, der har glemt, hvad der er Brøndby IF's styrke, nemlig at vi alle bidrager med en arbejdsindsats. Det har skabt resultaterne i fortiden og vil også gøre det i fremtiden.

    Fællesskabet er bl.a. defineret ved en fælles arbejdsindsats til gavn for klubben. Krævementaliteten er ikke en del af Brøndby IF's DNA.

    Vejen til medindflydelse er arbejdsindsats. Ikke hverken hetz eller krav om kontrol med hverken det ene eller andet.

    Visse dele af medierne elsker krævementaliteten, der præger et mindretal af vores fans. De ved, at Brøndby IF er Danmarks mest populære klub, og at interessen for Brøndby IF er landsdækkende og kolossal. Derfor sælger det aviser at skrive både positive og negative artikler om klubben. Så de nyder selvfølgelig, at en række kritikere fodrer dem med nyheder og forskellige udokumenterede påstande og rygter. Det er på jo en måde deres job. Det er vel også i orden. I hvert fald hvis de holder sig nogenlunde til sandheden.

    Vedvarende hetz i månedsvis er naturligvis ikke etisk i orden. Det er og bliver påfaldende, hvis der fra en journalist aldrig kommer en positiv artikel ind imellem de mange negative. Heldigvis gælder det kun for enkelte medlemmer af journalistkorpset, men påfaldende er det...

    Generelt videreciteres artiklerne i vores dage på nettet, men glædeligt er det dog, at der efterhånden er medier, der tilsyneladende har sagt nej tak til den ensidige pressedækning og derfor ikke citerer.

    Men hvad så, sker der noget? Hvad gør klubben ved det?

    Ja, vi arbejder fortsat seriøst på at gennemføre vore planer, der blev iværksat for et års tid siden på baggrund af en række øjenoplukkende hændelser.

    Overordnet kan man sige, at overskriften er:

    "På vej mod nye tider, via gamle dyder"

    Vi gider ikke mere klynk, ingen bortforklaringer, ingen sure miner - vi ser fremad med optimisme, og vi ved, vi er på rette vej, men vi ved også, at det ikke er så nemt, som nogen åbenbart tror - hverken at komme til tops eller at holde sig der uafbrudt i årevis. Det kan ingen vente - endsige kræve.

    Vi ved, at vi skal påskønne det, vi som klub har nået gennem årene, men vi kender også vejen til tops igen. Det er ingen selvfølge at være konstant i toppen.

    Der er nogle vigtige elementer, der har kendetegnet Brøndby IF's historie. En del af dem har af forskellige årsager været forsømt i en periode, men vil igen blive opprioriteret. Eksempelvis:

    Vi er én klub - amatør og selskab.
    Ungdomsarbejdet er højt prioriteret.
    Frivillige er en vigtig årsag til Brøndby IF's historiske succes og derfor vigtige og højt respekterede.
    Økonomisk ansvarlighed og økonomistyring bl.a. via fokus på omkostningsstyring er en vigtig forudsætning for succes på fodboldbanen.
    Vi har traditionelt været foregangsklub i dansk fodbold - det vil vi også gerne være i fremtiden.
    Vejen frem til succes for Brøndby IF er ikke, har aldrig været og vil ikke blive uigennemtænkte og løse planer, men derimod konkrete planer, mod, vilje og hårdt arbejde.
    I Brøndby IF er såvel stolthed som samtidig ydmyghed vigtige elementer.
    Så til spørgsmålet, hvad gør I?, er svaret: Vi arbejder ufortrødent videre. Vi ærgrer os selvfølgelig over, at der ikke er arbejdsro. Det gør det ikke nemmere. For at sige det mildt.

    Vi respekterer ytringsfriheden også for de, der har travlt med konstant og unuanceret at udtale sig negativt om vores klub, men ville ærlig talt ønske, at de i stedet ville vise deres engagement ved at påtage sig nogle arbejdsopgaver for klubben. De, der vil være med til at yde en indsats for klubben, er hjerteligt velkomne. De, der hellere vil stå uden for og være negative elementer for klubben, er forhåbentlig klar over, hvad de foretager sig - hvis ikke er der jo ikke alverden at gøre ved det.

    Der er masser af opgaver, der kan løses, også af uerfarne, selvtillidsfulde fans af Brøndby IF.

    Så nye folk bydes hjerteligt velkommen. Det vil jo også give en ny indsigt, der måske kunne afhjælpe en række frustrationer hos den skuffede, men oprigtigt positive del af fanskaren, der mener deres kritik positivt og tror på, at den er til gavn for klubben.

    De tilhængere, der med baggrund i skuffelser og frustrationer vælger offentligt at kritisere Brøndby IF burde ærlig talt af hensyn til klubben, men også af hensyn til dem selv, hellere for en tid finde sig en anden at vende opmærksomheden mod, indtil de igen har fået afbalanceret deres vurderingsevne af Brøndby IF i retning af det mere objektive og nøgterne. Og så vil de naturligvis være hjerteligt velkomne tilbage i fællesskabet

    I den kommende tid vil man ud over ovenstående, der skal bane vejen tilbage til toppen, se følgende arbejdstemaer:

    Udvidet samarbejde med vores officielle fanklub Brøndby Support.
    Opfordring til alle vores interessenter om en fælles indsats mod de på mange måder skadelige tilskueruroligheder - der ganske vist er totalt overeksponerede i medierne -men som ganske givet holder mange væk fra tilskuerpladserne i Superligaen. Målet er god stemning, flere tilskuere, men ingen uro på Brøndby Stadion eller på udebane.
    Koncentreret arbejdsindsats frem mod en optimering af opbygningen i klubbens ledelsesstruktur.
    Dette er nogle af de overordnede temaer. Dertil kommer naturligvis direktør Jan Lockharts, Ole Bjurs og Auri Skarbalius' indsats med den daglige drift, der bl.a. er omtalt ovenfor. Her er hovedmålene i 2012:

    God økonomi
    Flere sponsorer
    Flere tilskuere
    Og for de to sidstnævnte:

    At opbygge et Superligahold, der så hurtigt som muligt kan vende tilbage til den absolutte top i dansk fodbold.
    Når alt kommer til alt, så er det jo der, man først og fremmest kan måle effekten af den samlede indsats.

    Så som jeg tidligere har givet udtryk for: Vi er på vej i den rigtige retning. Med udgangen af 2011 lukker vi ned for noget, der bestemt ligner fem forfærdelige år. I hvert fald set ud fra de vurderinger, man traditionelt vurderer Brøndby IF ud fra.

    At så de fleste danske klubber ville være lykkelige for vores præstationer - også de sidste fem år - er en anden sag, men det er vi selvfølgelig ikke og skal heller ikke være det.

    Derfor bliver der arbejdet knaldhårdt på, at 2012 bliver vendepunktet for såvel økonomien som Superligaholdets præstationer.

    Men inden status i klubben bliver alt for sort beskrevet, så lad mig dog minde om, at ser man bort fra Superligaholdet, så er 2011 måske det bedste år nogensinde i klubbens snart 50-årige historie. Kvinderne spiller til marts kvartfinale i kvindernes Champions League efter sejre i efteråret over Standard Liege, Belgien og Torres, Italien. Ungdomsafdelingen har aldrig hentet så mange mesterskaber som i 2011 - og så må vi jo ikke glemme "de gamle drenge", der, selvom de var væsentligt ældre end deres modstandere, vandt det danske mesterskab for oldboys. Vi har heller aldrig haft så mange spillere på de danske ungdomslandshold som i 2011, og her ved årsskiftet er såvel U19, som U17 og kvindernes U18 med helt i toppen af deres rækker. Der venter nye store resultater på ungdomssiden. Sikkert også nye danske mesterskaber.

    Samtidig med resultaterne så kan vi glæde os over, at Brøndby IF nu er Danmarks største fodboldklub, så det er ikke alene elitespillere, der trives i klubben. Dette takket være en virkelig god indsats fra klubbens frivillige trænere og ledere.

    Økonomien er heldigvis også sund i amatørklubben og i vores støtteforeninger.

    Fundamentet er klar til en ny god periode overalt i Brøndby IF inklusive Superligaholdet, og det er faktisk det eneste, man kan ønske sig mere i klubben: Succes for Superligamandskabet.

    Det er min helt klare mening, som det fremgår, at der heldigvis er grund til optimisme i Brøndby IF på trods af, at der ofte tegnes et andet billede i medierne, der jo i nogen grad fungerer som ukritisk talerør for nogle selvpromoverende, utilfredse og krævende fans.

    Jeg sender derfor med glæde denne statushilsen og samtidig en stor tak til vores aktionærer, sponsorer, loyale fans, tilskuere og sidst, men ikke mindst, de flere hundrede frivillige, der er en af styrkerne i Brøndby IF.

    Med ønsket om et Godt Nytår til alle og tak for indsatsen og samarbejdet i år,

    Per Bjerregaard

  4. De følgende 4 brugere er enige:

  5. #1053
    MCN er offline 1/11-06 - jeg var der!
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    832

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    man kan vel ikke sige andet end "syng eller skrid" tak til PB for at give årets sidste grund til at sætte popcorn over. Det skal læses igen:-)

    MCN



    enne Per Bjerregaard nytårsblog fra egen hjemmeside bør gemmes
    ›for eftertiden. Der er mange guldkorn. MANGE. Her et par, jeg bed
    ›særligt mærke i: p

    • 2011 er det mest succesrige BIF-år nogensinde målt på resultater

    • Andre superligaklubber er misundelige på BIF's resultater
      ›de seneste 5 år

    • "Dyderne", der igenigen skal findes frem, og som
      ›peger på en bedre fremtid (nævnt i tilfældig rækkefølge): mod,
      ›vilje, hårdt arbejde, fællesskab, de gamle dyder, DK's mest
      ›populære klub (landsdækkende og kolossal interesse), optimisme,
      ›amatørisme og selskab i ét, økonomisk ansvarlighed.

    ›[list]"Lasterne", der er skyld i alle BIF's problemer:
    ›medierne, kritiske fans (som også er selvpromoverende,
    ›provokerende, ensidige, ballademagere, ikke en del af BIF's DNA

  6. #1054
    Tilmeldingsdato
    Mar 2005
    Indlæg
    493

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    Ny spiller i BIF?....

    http://brondby.com/player.asp?sid=66&id=33

    Lyder....interessant!
    "De ska´ha´baaaaaankkk.... 100-0..!
    Bold-lam plastikfan med briller,på NedreC...elsker Café Latte...gerne i et rigtigt stort glas...tak!
    Fnug's Avatar

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #1055
    MZ er offline What airdefence doing?
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    1,130

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    ›Ny spiller i BIF?....


    ›http://brondby.com/player.asp?sid=66&id=33


    ›Lyder....interessant!

    Well, hvis de går ind i (EXTREME!!!!) dværge/spædbørns/foster/heavyweight fodbold (og gør det godt) så er der jo bare endnu flere titler at hente (udover de gloværdige u17,19, dame, oldboys, mm, osv) de har hentet i år... ;(

    10 år, 1000kg og 2cm høj lyder alligevel som en uortodoks spiller (så selv abdul sule må frase sig titlen som den mest uortodokse spiller (pr kommentator angivet) nogensinde... ;)

  9. #1056
    Tilmeldingsdato
    Jan 2011
    Indlæg
    17

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    Hamza har nok engang hvæsset sin pen på SSO - Giv drengen hans egen blog NU!!111

  10. De følgende 3 brugere er enige:

  11. #1057
    Tilmeldingsdato
    May 2006
    Indlæg
    594

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    Hamza har nok engang hvæsset sin pen på SSO
    Især denne passage fra Hamzas nytårstale er jeg faldet pladask for.

    Lad mig først og fremmest gøre det klart, at mit forhold til Brøndby er mere end en fans forhold til en fodboldklub. Jeg overdriver ikke, jeg laver ikke sjov, og jeg lyver ikke det mindste, når jeg siger at jeg ærlig talt tror, at det oftest betyder mere for mig end min familie. Der er flere hændelser, som også underbygger det. Kald mig vanvittig, idiot, psykopat og hvad man ellers har lyst til, men det er sandheden, og den kan jeg ikke løbe fra. De sidste tre nytår har jeg haft en Brøndbytrøje på. Sidste år, da det forfærdelige år som Brøndbyfan, 2010, blev til 2011, ønskede de fleste nok hinanden godt nytår, kyssede nogen klokken 00:00, eller hvad ved jeg. Jeg gik ind på mit værelse, kyssede klublogoet, skrålede løs på "Stoltheden er kolossal", hvorefter jeg bad til at 2011 ville blive vendepunktet for Brøndby IF.
    Latteren forstummer minut for minut,
    lyset er gået kemien er brudt,
    færdsel på græsset er strengt forbudt,
    for vi nærmer os endnu en vinter.
    Lundberg_aus_Lolland's Avatar

  12. De følgende 7 brugere er enige:

  13. #1058
    Tilmeldingsdato
    Jul 2006
    Indlæg
    59

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    ›Især denne passage fra Hamzas nytårstale er jeg faldet pladask for.

    Lad mig først og fremmest gøre det klart, at mit forhold til
    ›Brøndby er mere end en fans forhold til en fodboldklub. Jeg
    ›overdriver ikke, jeg laver ikke sjov, og jeg lyver ikke det
    ›mindste, når jeg siger at jeg ærlig talt tror, at det oftest
    ›betyder mere for mig end min familie. Der er flere hændelser, som
    ›også underbygger det. Kald mig vanvittig, idiot, psykopat og hvad
    ›man ellers har lyst til, men det er sandheden, og den kan jeg
    ›ikke løbe fra. De sidste tre nytår har jeg haft en Brøndbytrøje
    ›på. Sidste år, da det forfærdelige år som Brøndbyfan, 2010, blev
    ›til 2011, ønskede de fleste nok hinanden godt nytår, kyssede
    ›nogen klokken 00:00, eller hvad ved jeg. Jeg gik ind på mit
    ›værelse, kyssede klublogoet, skrålede løs på "Stoltheden er
    ›kolossal", hvorefter jeg bad til at 2011 ville blive
    ›vendepunktet for Brøndby IF.


    Hvor er det sørgeligt!


  14. #1059
    Tilmeldingsdato
    May 2006
    Indlæg
    594

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    >Hvor er det sørgeligt!

    Absolut. Men en 16-årig knægt, der trænger til en skolepsykolog og et skrald er knap så sørgelig som de granvoksne mænd der sluger det råt og kommer med kommentarer som "Gid du var min søn" hver gang Hamza er på banen.
    Latteren forstummer minut for minut,
    lyset er gået kemien er brudt,
    færdsel på græsset er strengt forbudt,
    for vi nærmer os endnu en vinter.
    Lundberg_aus_Lolland's Avatar


  15. #1060
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    884

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    Man kan sige meget skidt om hamza og hans forskruede virkelighedsopfattelse. Men hvis han virkelig er en 16 årig knægt så skriver han fandme godt. Kender sgu ikke mange på 16 der kan formulere sig som ham.
    Europapokal

  16. Den følgende bruger er enig i dette:

  17. #1061
    Tilmeldingsdato
    May 2006
    Indlæg
    594

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    Statistisk er det efterhånden lidt af et mirakel, men det er altså igen igen lykkedes for Vestegnens Stolthed, at hente en spiller der fra barnsben har været blå/gul helt ind i sjælen.

    Jeg har altid holdt med BIF. Lige siden jeg var lille. Jeg har selv stået Faxe Tribunen. Klubben har altid fyldt meget for mig.
    EDIT: Det er selvfølgelig ligalandsholdskometen Simon Makienok der er citeret.
    Sidst redigeret af Lundberg_aus_Lolland : 28.01.12 kl. 13:16
    Latteren forstummer minut for minut,
    lyset er gået kemien er brudt,
    færdsel på græsset er strengt forbudt,
    for vi nærmer os endnu en vinter.
    Lundberg_aus_Lolland's Avatar

  18. De følgende 12 brugere er enige:

  19. #1062
    Tilmeldingsdato
    Sep 2005
    Indlæg
    415

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    Citat Oprindeligt indsendt af Lundberg_aus_Lolland Se meddelelser
    Statistisk er det efterhånden lidt af et mirakel, men det er altså igen igen lykkedes for Vestegnens Stolthed, at hente en spiller der fra barnsben har været blå/gul helt ind i sjælen.



    EDIT: Det er selvfølgelig ligalandsholdskometen Simon Makienok der er citeret.

    Ja og mon ikke, at inden året er omme så er han såmen egen avl... :-)


    rsj


  20. #1063
    MCN er offline 1/11-06 - jeg var der!
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    832

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    Citat Oprindeligt indsendt af Lundberg_aus_Lolland Se meddelelser
    Statistisk er det efterhånden lidt af et mirakel, men det er altså igen igen lykkedes for Vestegnens Stolthed, at hente en spiller der fra barnsben har været blå/gul helt ind i sjælen.

    Trykkede enig, for det sjove i kommentaren. Men det er vel i virkeligheden omvendt, er det ikke ved at være sådan, at de eneste der kunne finde på at spille derude, er dem der selv har stået på fixe dengang hvor alt var godt derude?

    MCN

    EDIT: Det er selvfølgelig ligalandsholdskometen Simon Makienok der er citeret.

  21. #1064
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,559

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    Citat Oprindeligt indsendt af rsj Se meddelelser
    Ja og mon ikke, at inden året er omme så er han såmen egen avl... :-)
    Det er selvfølgelig påfaldende ofte, at BIF henter spillere, der er inkarnerede fans af klubben (og dens fans) i forvejen, men... det virker lidt desperat, hvis vi er flade af grin over det, når det ikke er mindre end en uge siden, at vi selv hentede en spiller, der på magisk vis er hvid københavner helt ind i sjælen, og som pussigt nok tilbragte hovedparten af SIN ungdom på nedre C.

    ougar
    Sidst redigeret af ougar : 30.01.12 kl. 12:16
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  22. De følgende 7 brugere er enige:

  23. #1065
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,037

    Re: BIF: Sagde eller skrev de virkelig det? - nr. 6

    Citat Oprindeligt indsendt af Lundberg_aus_Lolland Se meddelelser
    Statistisk er det efterhånden lidt af et mirakel, men det er altså igen igen lykkedes for Vestegnens Stolthed, at hente en spiller der fra barnsben har været blå/gul helt ind i sjælen.



    EDIT: Det er selvfølgelig ligalandsholdskometen Simon Makienok der er citeret.
    Det her kunne godt ende i en krisesag for Bif og danmarks bedste fans. Så kun ret og rimeligt at alt kommer på bordes så vi kan finde ud af om der er tale om injuria eller Bif har fået endnu en lystløgner i stalden.

    » »
    » http://ekstrabladet.dk/sport/fodbol....medium=twitter
    » »
    » » Hahaha... Surprise :P
    »
    » Det var ikke det han sagde på handelsskolen :P

    Det kan jo ende i injuria.

    Siden du ved, hvad han har sagt, så lad os høre klart og tydeligt, så vi ikke har misforståelser:

    Han han ytret, at han holdt med et andet hold end Brøndby IF...?
    Jeg tænker på danske klubber.

    Eller er det noget andet i artiklen som han er letsindig med i sit interview.

    Det værste der kan ske i truppen er at få en lyst-løgner.
    Temptation; I like Women, Wine and Song – and all the special pleasures of doing something wrong….Yeah; you’ll never make a saint of me!!

  24. Den følgende bruger er enig i dette:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 3 users browsing this thread. (0 members and 3 guests)

Lignende emner

  1. BIF - sagde eller skrev de virkelig det? #5
    By -smølle in forum Diverse
    Svar: 297
    Sidste Meddelelse: 21.08.07, 16:06
  2. Svar: 359
    Sidste Meddelelse: 15.04.07, 17:44
  3. Svar: 300
    Sidste Meddelelse: 03.11.06, 10:01

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •