Nu syntes jeg lige, at der skal manes en smule til besindighed! Naturligvis skal der i enhver sammenhæng, tænkes grundigt over, om den bevidste provokation man retter mod nogle, ikke ubevidst rammer andre. Et godt eksempel var Urban Crews banner, som blev stukket i snuden på Brøndbys fans, hvor teksten: "Sigøjnere stjæler med arme og ben" eller lignende, forståeligt, blev set negativt fra sigøjnere - og andres - synspunkt.
Men, og men'et kommer naturligvis, så er F.C. København en hovedstadsklub, en hovedstad, en moderne hovedstad, hvor forskelligheden blandt mennesker spiller sin helt egen rolle. En hovedstad, hvor du ikke skal transportere dig mange kilometer, for at se kontrasterne mellem rigt og fattigt, nattelivets mest trendy steder og den dystre bodega beliggende på hjørnet, steder hvor der lever ti etnisk danskere pr. udlænding - og steder, hvor der lever ti udlændinge pr. dansker.
Gå en tur ned af Nedre C, og du vil støde på hvide, sorte, gule, handicappede, akademikere, drankere, børn, pensionister og alle former for forskelligheder. De kan lide at være tilskuer i Parken, også selvom disse små provokationer finder sted, de kommer fordi de kan lide, eller i det mindste accepterer, at de finder sted. Som homoseksuel håber jeg da, at man rent faktisk ikke føle sig ramt, hvis man hører chantet: "Forstadsbøsser, gå hjem!". Der vil jeg da snarere håbe, at man får den opfattelse, at sangen ikke er en hetz, men snarere et udtryk for lidt spas, og kan se, at chantet bliver råbt med et glimt i øjet.
Hvis man søger politisk korrekthed, så er et fodboldstadion ikke stedet, og vil (heldigvis) heller aldrig blive det.