Den store "Det undrer mig tråd", volume to

[+Christoffer+]

Den seneste tids trend med pangfavrver og billedmotiver på mænds underbukser (tights, boksershorts osv.) undrer mig. Hvis man nu skal koge det helt ned til noget lavpraktisk er det så det en kvinde (eller mand) har lyst til at finde når bukserne kommer af? Er det f.eks. dette man så gerne vil se?



"Næ se ....... en ged, hvor frækt skat!"

Øh ....

[11Nielsen]

Det undrer mig, at dråber der indeholder opløst materiale efterlader en ring af materialet når de er tørret ind.
Kaffe eller rødvin giver foreksempel nogle karakteristiske ringe, når vandet er dampet væk.

Jeg overhørte engang en referere til det som "kaffedråbeeffekten", men det er ikke noget jeg har kunne genfinde på google.

Hvis der er nogen, der kender årsagen, higer jeg efter at få tilfredsstillet min nysgerrighed.

[Nygzen]

›Det undrer mig, at dråber der indeholder opløst materiale
›efterlader en ring af materialet når de er tørret ind.
›Kaffe eller rødvin giver foreksempel nogle karakteristiske ringe,
›når vandet er dampet væk.
›
›Jeg overhørte engang en referere til det som
›"kaffedråbeeffekten", men det er ikke noget jeg har
›kunne genfinde på google.
›
›Hvis der er nogen, der kender årsagen, higer jeg efter at få
›tilfredsstillet min nysgerrighed.

Jeg skal prøve. Et eksempel er salt opløst i et glas vand. Her vil vand over tiden fordampe og gå på gasform. I takt med vandet fordamper vil koncentrationen af salt stige, da man har samme mængde salt i et faldende volumen. Herved præcipiterer(bundfælder) det "overskydne" salt, da mindre og mindre salt kan opløses i det mindre og mindre volumen. Dermed ligger kun saltet tilbage, som ikke kan gå på gasform uden opvarmning.

Håber det hjalp:-)

[11Nielsen]

››Det undrer mig, at dråber der indeholder opløst materiale
››efterlader en ring af materialet når de er tørret ind.
››Kaffe eller rødvin giver foreksempel nogle karakteristiske ringe,
››når vandet er dampet væk.
››
››Jeg overhørte engang en referere til det som
››"kaffedråbeeffekten", men det er ikke noget jeg har
››kunne genfinde på google.
››
››Hvis der er nogen, der kender årsagen, higer jeg efter at få
››tilfredsstillet min nysgerrighed.
›
›Jeg skal prøve. Et eksempel er salt opløst i et glas vand. Her
›vil vand over tiden fordampe og gå på gasform. I takt med vandet
›fordamper vil koncentrationen af salt stige (i og med man har
›samme mængde salt i et mindre og mindre volume), hvorved saltet
›præcipiterer(bundfælder) , da opløseligheden af saltet i vandet
›konstant falder. Dermed ligger kun saltet tilbage, som ikke uden
›opvarmning kan gå på gasform.
›
›Håber det hjalp:-)

Jamen i min logik vil saltet udfælde der hvor det er og ikke i den yderste ring af dråben.
Jeg tror ikke, at jeg fik forklaret mig godt nok. Det overrasker mig ikke, at salt med et ganske anseeligt kogepunkt ikke fordamper, men at det udfælder i en fin ring, der passer til den yderste kant af dråben da den faldt.

[Nygzen]

›Jamen i min logik vil saltet udfælde der hvor det er og ikke i
›den yderste ring af dråben.
›Jeg tror ikke, at jeg fik forklaret mig godt nok. Det overrasker
›mig ikke, at salt med et ganske anseeligt kogepunkt ikke
›fordamper, men at det udfælder i en fin ring, der passer til den
›yderste kant af dråben da den faldt.

Mit gæt vil være at dråben, i takt med den fordamper, samles mod midten, hvorfor præcipitatet vil ku ses i en ring udenom, da det bliver "presset" ud af det faldende volume og opløselighed.

[11Nielsen]

››Jamen i min logik vil saltet udfælde der hvor det er og ikke i
››den yderste ring af dråben.
››Jeg tror ikke, at jeg fik forklaret mig godt nok. Det overrasker
››mig ikke, at salt med et ganske anseeligt kogepunkt ikke
››fordamper, men at det udfælder i en fin ring, der passer til den
››yderste kant af dråben da den faldt.
›
›Mit gæt vil være at dråben, i takt med den fordamper, samles mod
›midten, hvorfor præcipitatet vil ku ses i en ring udenom, da det
›bliver "presset" ud af det faldende volume og
›opløselighed.

Jamen mit problem er, at hvis dråben samles mod midten må det opløselige materiale i sagens natur følge med. Noget kan selvfølgelig udfælde undervejs, men ikke størstedelen som det er tilfældet.
Dog er det lykkedes mig, at finde ud af at vanddråber typpisk indtørrer med et konstant berøringsareal til underlaget. Det må have noget med sagen at gøre, men helt præcis hvad ved jeg ikke.

[ZFDK]

Det undrer mig, at folk går op i hvordan vanddråber indtørrer....

[Nygzen]

›Dog er det lykkedes mig, at finde ud af at vanddråber typpisk
›indtørrer med et konstant berøringsareal til underlaget. Det må
›have noget med sagen at gøre, men helt præcis hvad ved jeg ikke.

Hvis dråben har et konstant berøringsareal er det logisk nok at præcipitatet kun ses i en ring udenom dråben. Det må være her udfældningen sker, da man må formode at vandet fordamper fra siden og ikke fra midten.

[Ståleanden]

Det undrer mig, at når nu man er ved at plastre byen til med overvågningskameraer, så er billedkvaliteten af disse, ihvertfald når man ser det i tv, f.eks. fra bankrøverier, så utrolig ringe!! sort-hvide og kornede og hakkende!? Er der en forklaring på dette??

Jeg mener, vi er (få?) år fra at sende levende væsner til mars i avancerede rumfartøjer, men et simpelt kamera der giver skarpe billeder er åbenbart ikke til at opdrive!? Eller måske er det, men vi har bare ikke set dem - jeg undrer ihvertfald mig bare...

Ståleanden

[MCN]

Afledt af ovenstående, undrer Taxaradioers samt politiets/brandvæsenets walkie talkies mv. standarder mig meget. Hvis jeg arbejdede som taxachauffør, politibetjent eller brandmand ville jeg ALDRIG opfatte, hvor jeg skulle køre hen.

Hvis jeg eksempelvis går forbi en brandmand, der er i færd med at samtale over en walkie, så fatter jeg simpelthen ikke, at de kan udlede andet end skratten? Måske er det bare en tilvendingssag, men det burde da være muligt at finde nogle bedre apparater?

Mvh MCN

[11Nielsen]

››Dog er det lykkedes mig, at finde ud af at vanddråber typpisk
››indtørrer med et konstant berøringsareal til underlaget. Det må
››have noget med sagen at gøre, men helt præcis hvad ved jeg ikke.
›
›Hvis dråben har et konstant berøringsareal er det logisk nok at
›præcipitatet kun ses i en ring udenom dråben. Det må være her
›udfældningen sker, da man må formode at vandet fordamper fra
›siden og ikke fra midten.

Jamen, at berøringsarealet er konstant må vel netop betyde, atder hele tiden er væske over det hele. Fordampningen sker fra hele dråbens overflade mod luften, men væsken der forsvinder fra siderne må så blive erstattet af væske fra midten af dråben. Hvorfor det skulle tvinge udfældningen til at ske i den yderste krans undrer mig stadig.

[vinter]

›Jamen, at berøringsarealet er konstant må vel netop betyde, atder
›hele tiden er væske over det hele. Fordampningen sker fra hele
›dråbens overflade mod luften, men væsken der forsvinder fra
›siderne må så blive erstattet af væske fra midten af dråben.
›Hvorfor det skulle tvinge udfældningen til at ske i den yderste
›krans undrer mig stadig.

Et forslag til en forklaring, som måske også var det, Nygzen prøvede at sige. Jeg siger ikke, det er rigtigt, men man kunne forestille sig at et tværsnit af en dråbe (overdrevet) ser således ud:


Hvis afdampningen sker med en lige stor rate på alle arealer, hvis tætheden af urenheder er homogen, og hvis urenheder falder til bunden, når det vand, de var i, er fordampet, så er det klart, at der er flere løse urenheder ved kanterne, fordi afdampningen er større dér. Så er det også klart, at der ligger flere urenheder tilbage ved kanterne, når alt vandet er væk.

Well, bare et forslag med nogle betragtelige antagelser.

[11Nielsen]

››Jamen, at berøringsarealet er konstant må vel netop betyde, atder
››hele tiden er væske over det hele. Fordampningen sker fra hele
››dråbens overflade mod luften, men væsken der forsvinder fra
››siderne må så blive erstattet af væske fra midten af dråben.
››Hvorfor det skulle tvinge udfældningen til at ske i den yderste
››krans undrer mig stadig.
›
›Et forslag til en forklaring, som måske også var det, Nygzen
›prøvede at sige. Jeg siger ikke, det er rigtigt, men man kunne
›forestille sig at et tværsnit af en dråbe (overdrevet) ser
›således ud:
›
›
›Hvis afdampningen sker med en lige stor rate på alle
›arealer, hvis tætheden af urenheder er homogen, og
›hvis urenheder falder til bunden, når det vand, de var i,
›er fordampet, så er det klart, at der er flere løse urenheder ved
›kanterne, fordi afdampningen er større dér. Så er det også klart,
›at der ligger flere urenheder tilbage ved kanterne, når alt
›vandet er væk.
›
›Well, bare et forslag med nogle betragtelige antagelser.
Jeg tror ikke, at jeg forstår. Hvorfor skulle der være flere urenheder der hvor afdampningen er størst. Du har netop skrevet at urenhederne er homogent fordelt i væskefasen. Derfor må der ud fra den devise være flest urenheder centralt i dråben hvor væskefasen er højest.
Dog må man antage, at urenhederne vedbliver at være fordelt homogent under indtørringen. Derfor tror jeg, at humlen ligger i hvad der sker med dråben når den ikke længere kan afgive væske uden at måtte opgive noget af sin kontaktflade til underlaget.

[vinter]

›Dog må man antage, at urenhederne vedbliver at være fordelt homogent under indtørringen.

Må man?
Du har ret i, at min antagelse om "hvis urenheder falder til bunden, når det vand, de var i, er fordampet" er grebet ud af det blå. Det er din påstand dog også ;)

> at urenhederne vedbliver at være fordelt
›homogent under indtørringen. Derfor tror jeg, at humlen ligger i
›hvad der sker med dråben når den ikke længere kan afgive væske
›uden at måtte opgive noget af sin kontaktflade til underlaget.

Måske.

Hvis du finder ud af det, tror jeg, du kan kandidere til en Ig Nobel.

[Stegger]

Jeg tror jeg har svaret på gåden.

Overfladespænding. Urenhederne bliver jo udskildt på ydersiden af dråben og tager turen ned af dråbebakken for tilsidst at lande helt yderst, hvorved ringen dannes.

Det må være sådan det hænger sammen, helt sikkert.