Anbefal en bog

[Mandrilen]

Denne tråd skal styrke det litterære segment, her på siden, der indtil videre hovedsageligt består af den bestemt udmærkede 'hvad læser du nu' tråd, men som dog til tider kan have karakter af lidt 'namedropping'.

Formålet med denne tråd er derfor at anbefale (helst) gode bøger man har læst;

For nylig eller for længe siden. Verdenslitteratur eller hverdagslitteratur. Krimier el. tragedier; kort sagt alt hvad man måtte finde anbefalelsesværdigt.

Eneste kriterium er (udover man selvfølgelig har læst hele bogen), at man begrunder, hvorfor netop denne bog kan anbefales.
Dermed kan tråden forhåbentlig tjene som inspiration...

Jeg ligger ud med denne:





Peter Høegs 'Fortællinger om natten'.

Bogen er fra starten af hans forfatterskab, 1990, og er ni noveller, der alle har samme tematik og motiv, og alle tager udgangspunkt i samme dato.

Bogen handler om kærligheden og dens betingelser i en europæisk kultur, der rituelt dyrker rationalismen.
Inspirationen fra Karen Blixens fortællerstil, navnlig i hendes 'Syv fantastiske fortællinger', er åbenlys, og Høegh bruger konstant den ironiske fortæller, som brydning til de mere eller mindre passionerede historier.

Men også i den sproglige virtuositet lever Peter Høegh helt op til arven fra Blixen.
Peter Høegh skriver fremragende, og bruger sproget på en helt enormt lidenskabelig vis.
Det er sjældent jeg på den måde lader mig rive med af sproget, og noveller er egentlig ikke min stærkeste side. Men 'fortællinger om natten', er slet og ret fænomenal.
Har man læst Peter Høegh ved man, at manden er utroligt intellektuel, og der er da også flere litterære referencer, til alt fra Kafka til Bethoveen.

Kort sagt en bog alle bør læse!

Mvh. Simon

[bob_bache]

Spændene tråd.

Den seneste bog jeg har læst er:



Livlægens Besøg af Per Olov Enquist.

Dette er en bog som omhandler oplysningstiden - nærmere bestemt om J. F. Struensee, den tyske livlæge.

Jeg frygtede lidt i starten at det ville blive en lang og tung satan, men dette var ikke tilfældet. Det er en historisk roman, og linierne mellem fiktion og fakta er næsten ikke til at finde. Dette gør historien speciel. Den er fortalt på en måde, så man hele tiden holder interessen, der kommer en masse små forfatterkommentarer, som dog ikke fylder for meget, eller bevæger sig ud i spekulationer.
Beskrivelserne af personerne er også ufattelig gode og nuancerede, og antallet af personner er heller ikke så overvældene som man kunne frygte.

Det er ikke en forudsætning for læsningen af bogen, at man kender historien i forvejen, den kræver dog en almen viden om oplysningstiden for at få det optimale ud af bogen. Derudover kan forfatterkommentarene muligvis virke forstyrende, for folk som ikke kender historien, idet de engang imellem afslører hvad der kommer til at ske,

Alt i alt synes jeg at bogen var meget interessant, og vil gerne anbefale den til folk som interessere sig bare det mindste for dansk historie.