Stadionoplevelser fra hele verden

[Mads740]

Feyenoord - Venlo d. 24. oktober 2009 på Stadion Feijennord/Feyennord (begge stavemåder optræder på selve stadion), bedre kendt som De Kuip - baljen- i Rotterdam.




Tilgængelighed – er det til at komme dertil?
Feyenoord er en sydlig bydel i Rotterdam, og de Kuip ligger i bydelens sydøstlige udkant, et halvkedeligt område domineret af industri, kontorer og et shoppingcenter. Fra Rotterdam centrum kører der både busser og sporvogne til stadion, en tur på 20 minutter. Efter kampen var der indsat ekstra tog, busser og sporvogne, ligesom det faktisk er muligt at gå turen ind til byen, hvis man gider og har tid.



Er man ikke i Rotterdam allerede, bliver turen måske en smule længere, men faktisk ikke meget længere end at tage fra Amsterdam centrum til det trøstesløse ingenmandsland hvor Amsterdam Arena ligger. .

Vores lille selskab valgte at tage ud til stadion cirka seks timer før kampen faktisk startede, da Pabres havde bildt os alle ind at kampen fløjtedes i gang klokken tre. I sporvognen hang en reklame for kampen, med det korrekte tidspunkt, og vel ankommet til en helt tom parkeringsplads, konstaterede vi at overdragelsen af enhver form for ansvar til Pabres var uklogt.



Efter en kort tur rundt på parkeringspladsen og en lille butik med det sædvanlige ligegyldige merchandise, drog vi tilbage til Rotterdam, en by der er langt bedre end sit ry. I shoppingområdet omkring Beurs oplevede vi en koncert/modeshow for X-faktor-segmentet.



Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

Flere timer senere vendte vi tilbage til stadion, der denne gang var ved at blive fyldt. Tre fjerdedele af selskabet kom hurtigt igennem indgangen og visitationen, men Jeske måtte aflevere sit spejlreflekskamera til en ganske flink kvindelig kontrollør. Overdragelsen var uden problemer og Jeske fik en papirlap, så kameraet kunne hentes efter kampen, hvilket var uden problemer. Til gengæld var selskabet så efterladt med fire mobiltelefon-kameraer, hvis kvalitet varierede fra røvelendighed, over "eh, okay. Hvad forestiller det?", til akkurat brugbart.

Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

De Kuip er et ovalt stadion, hvorfra jeg vil tro de fleste pladser har et godt udsyn. Vi sad næsten bagerst, helt oppe under det karakteristiske tag, hvor vi var godt beskyttet mod regnen, der silede ned under hele kampen.



Sædernes ryglæn var dog formet underligt, så man ikke kunne hvile ryggen, og benpladsen var mindre end på Ryan Airs værste flyvere.

Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

To små lystavler i hver ende viste stilling, tid og også resultater fra de andre kampe. Der var ingen storskærm, hvilket egentlig heller ikke var savnet.

Toiletterne var delt i to, en indgang til et lille, men rent pissoir, og en anden til toiletbåse. Det var ikke stort, og det skabte lidt kø i pausen hvor alle skulle forette deres nødtørft. Desuden var toiletterne, og madboderne, placeret på ydersiden af stadion hvor taget ikke dækkede. En økonomisk løsning, men knap optimal når det regner missekatte og puddelhunde.



Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

Uden for stadion solgtes der pølser, burgere og andet junk. Indenfor bød boderne på sodavand, slik, Amstel Lite og nogle underlige frikadellepølsesandwiches.



Jeg stillede mig i kø for at få købt et par øller og disse spændende frikadeller, men måtte opgive, da boden ikke tog imod rede penge, men kun jetoner. Disse jetoner kunne købes nede ved indgangen til stadion, en tur på trapper svarende til syv eller otte etager, altsammen i det mægtige regnvejr.

Nå, men nød lærer nøgen kvinde at spinde og sult lærte tyk mand at gå op og ned af trapper, så med lommen fuld af jetoner stillede jeg mig igen i kø og købte fire store øl og to frikadellepølser i krydderbolle.



Dyppelsen bestod af fritessauce og sennep i små poser. Dette viste sig ikke at være den bedste løsning, for de små poser var genstridige sataner der sprøjtede til alle sider og således smurte vi ikke kun over og underbolle, men også manden der sad lige foran ind. Senere valgte jøden at spilde halvdelen af sin Amstel Lite-øl ud over rækken foran, hvilket jo var en fin måde at markere sit territorie på.



Øllerne kostede omkring 18 kroner, og frikadellen lidt over ti. Ingen af delene var en gastronomisk oplevelse, men til den pris havde vi heller ikke forventet andet.

Priser - er det dyrt/billigt.

Vi havde forsøgt at købe billetter i god tid inden kampen, gennem en lokal bekendt. Denne viste sig at være ligeså pålidelig som Pabres' kamptidspunkt, hvorfor vi måtte købe nogle af de få resterende billeter til kampen til 45 euro, istedet for de 15-20 euro som den bekendte havde lovet. Dette skabte en smule vrede miner i selskabet, men med mine overbevisende og diplomatiske talegaver fik jeg overbevist selskabet om at det var fundet for de penge. Senere brugte selskabet resten af opsparingen på vodkasjusser i byen, hvorfor jeg retfærdigvis altså sparede Rotterdam for yderligere 3x45 euros sinket fuldemandsopførsel. Byens nøgler ligger velsagtens i posten nu.

Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

Rotterdams fans er kendt for at være et barskt folkefærd, og vi så da også en del typer man nødigt skulle møde i en mørk sidegade. Omme bag stadion ligger et andet lille stadion, hvor Feyenoords unge talenter spiller, og en fantilholdssted der serverer øl. Mens yngre stemningsentusiaster fyrede kanonslag og fyrværkeri af, fik vi os en sludder med lokale fans, der alle var ganske hyggelige.



Indenfor var der dekoreret med diverse Feyenoord-billeder, og udover øl var der også en pomfrites-bod, der bød på flamske friter.



Feyenoords syngende fans står på tribunen bag det ene mål, men store dele af stadion synger med når bølgerne går højest. Der var ingen tifoer, flag, koordinerede bevægelser eller romerlys, og vinden førte regnen ned over fanafsnittet, men kampen igennem var der fint tryk på.
De fleste sange var på nederlandsk, men enkelte gange genkendte vi engelske ord udsat for hasherstrube, som

♪ we shall not be moved ♪ og ♪ we love you Feyenoord, we do ♪

Programmet

Programmet var gratis, og dækkede både dagens kamp mod forfærdelige Venlo og en anden mod rædderlige Den Bosch. Der var korte artikler om Feyenoords seneste kampe, modstanderne og de sædvanlige trupoversigter og tabeller, hvilket, på trods af at det var på et uforståeligt hashersprog, er ganske fint.



Kampen

Jon Dahl sad ude med karantæne og erstattedes af den gamle målræv Makaay. Om nedenstående klistermærke iøvrigt henviste til Makaays lidet succesfulde sæson og pensionsmodne målnæse ved jeg ikke.




http://uk.youtube.com/v/CLJFtDfMJGg

Feyenoord vandt kampen 1-0, efter en forholdsvis tæt affære, hvor Venlo spillede klogt og afventende, og med lidt held kunne have snuppet det ene eller endda alle tre point efter en god afslutning. Særligt japseren Honda og Ruben Shaken udfordrede Feyennords bagkæde, så jeg håber sandelig CV læser dette indlæg med notesbog og checkhæfte indenfor rækkevidde.

Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

Dyre billetter og kedelig øl mindsker ikke oplevelsen af et af Europas allerbedste stadions. Tribunerne omslutter stadion tæt og giver en intens og intim oplevelse. Fodbold er kerneoplevelsen, ingen pauseunderholdning eller anden lir, og selvom Feyenoord var langt fra fordums styrke, forsøgte de stadig at spille offensivt og underholdende. Tilhængerne skaber en god atmosfære, og jeg kan kun forestille mig hvor meget der kan larmes, hvis modstanderen er lidt større end Venlo.

Hvis man vil se fodbold i Holland, kan en smuttur til Rotterdam anbefales.