Side 2 af 7 FørsteFørste 12345 ... SidsteSidste
Viser resultater 16 til 30 af 92

Emner: Stadionoplevelser fra hele verden

  1. #16
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,270

    Re: Stadionoplevelser fra hele verden

    ›Onde tunger vil vide at bornholm ikke rigtigt er en del af
    ›danmark, men indtil vi officielt sælger den til sverige virker
    ›det passende at have den på danmarkstouren.

    Nuvel, jeg vidste ikke om den tråd kun omfattede divisionsstadions.

    ›Du skal selvfølgelig have ros for i det hele taget at flække en
    ›anmelselse sammen, med undtagelse af den håbløse mangel på
    ›billeder af stadionpølsen (som givetvis er det alle vil se).

    Der var som sagt kun pølsehorn - men enhver med de rettigheder skal da være velkommen til evt. at flytte foregående indlæg over i "Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark"

  2. #17
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    Re: Stadionoplevelser fra hele verden

    Estadio Alejandro Morera Soto, Alajuela, Costa Rica
    Liga Deportivo Alajuelense (bedre kendt som la Liga) - Brujas

    Tilgaengelighed:
    Nu skal man lige rejse 20.000 km for at komme til Costa Rica, men derudover er der en lang raekke busser og ufatteligt billige taxaer (en rejse paa to timer koster ca. 150 kr). Husk dog kun at benytte de roede taxaer da resten er 'uofficielle'. Vi valgte at koere til stadion.

    Kontrolloerer:
    Der var et massivt opbud af politi udenfor, komplet med uro-udstyr, saa man kan for saa vidt foele sig sikker nok omkring stadion. Naar man naar til indgangen er der i reglen ingen problemer omend det principielt er forbudt at tage ting som kameraer, tasker og paraplyer med udover den saedvanlige serie af no-no's derhjemme (jeg fik saa kun problemer med foerstnaevnte).
    Med lidt hjaelp fra medbragte lokale kan man dog vaere heldig at faa et kamera med ind, hvis man kan overtale de (forbavsende) hjaelpsomme mennesker paa stadionkontoret. Om det hjaelper at ligne en hjaelpeloes turist skal jeg ikke kunne sige, men jeg gjorde da hvad jeg kunne.

    Siddeforhold/stadionopbygning:
    Estadio Alejandro Morera Soto har en samlet kapacitet paa omkring 30.000. Én langside og én endetribune er overdaekkede (sombra) og har tre raekker dyre saeder hoejest oppe, adskilt fra resten. Forskellen ligger dels i udsigten, dels i en serie af 20'' fjernsyn der viser langsomme gengivelser (og resten af kampen fra tv...) og dels i det faktum at ens plastiksaede har et ryglaen.


    De andre to dele kaldes 'sol',antageligt fordi man dér har rig mulighed for at forbedre sin kuloer. I loebet af regnsaesonen skal man dog, hvis man foretraekker at sidde paa betonlaegter og uden tag, soerge for at finde en formiddagskamp = en soendagskamp, da dem om loerdagen spilles sent af hensyn til aftenmesse i kirken og aftenkamp = regnvejr i stor stil. (regnsaesonen slutter i november hvorefter der stadig er 30 grader men knapt saa vaadt) Desuden har de en flot, flot Lystavle der viser tekstreklamer naar der ikke lige er bedre at vise.

    Vi tog paa oevre sombra paa langsiden og det var ganske fint.

    Toiletforhold:
    Til en lukket sektion paa tre raekker saeder (Oevre sombra) er der herre- og dametoilet, et af hver i sparsom stoerrelse, samt et pissoir som i bund og grund er en vaeg. Det kunne vel vaere vaerre.


    Stadionspeaker:
    Som det er med radio- og tv-vaerter hernede har speakeren en tendens til atsnakke i evigheder. Foedselsdagssange, reklamer for pizza hut (ricissimo!) og en imponerende monoton opremsning af spillernes navne vel akkompagneret af the final countdown var bare en del af sortimentet.
    Stemning:
    Speakeren foerer gerne an med lidt vokal opvarmning foer kampen; den lokale pendant til 'vi elsker fc' er en regaeton-sang af ikke naermere bestemt titel, men med et laekkert, laekkert omkvaed: 'No pare!; Liga, Liga!' (hvor liga givetvis hentyder til la Liga = alajuelense, skulle det have undgaaet deres opmaerksomhed)
    Af andre sange kan naevnes:
    'Cuuaaaaaaaaaal equipo es lo mejor?; Liga, Liga, sí señor!' (hvilket hold er det bedste? osv.)
    'pu-ta - klapklap - pu-ta - klapklap' (til dommeren eller hvem man nu synes)
    'Cam-pe-oooooon campeon' (mestreneeeeee mestrene)
    til trods for fire aars fravaer af titlen (hjertets mestre!)
    'olé olé olé lalala lala lalá' osv. (halli halli hallo osv. ift melodi)

    Stemningssektionen staar paa 'sol' og bestaar, som den slags sig hoer og boer, af unge maend (en aegte fan er en toploes fan ved de nok :). Sombra-langsiden bidrager med klap, pift og velmente raad til enhver der har lyst til at hoere eller af forskellige grunde har brug for at hoere efter. (det vides ikke om dommeren efterfoelgende valgte at have sex med sin mor for derefter at haenge sig, men han fik da forslaget et par gange)
    Udeholdet boed ikke paa saa meget ift stemning men blev saa ogsaa ladt nogenlunde i fredt:

    Mad og drikke:
    Udvalget er ganske imponerende; for et sted mellem 5 og 15 kroner kan man faa en hotdog (omend de har en vane med at smide hvidkaal i dem :/), en hamburger, et stykke pizza, et stykke stegt kylling, en lille koedret med nachos, indbagte brasede kartofler (empanaritas) og et par andre ting.
    Saa hvis man kan tage til takke med ikke at have andet end sodavand til maden (uhauhauha) saa er bevaertningen ganske sublim til sammenligning med Parken.



    Kampen: Spillestilen paa disse kanter er ikke umiddelbart baseret paa defensive bekymringer og mit bedste bud paa hjemmeholdets taktiske opstilling maa vaere 2-5-3 eller 2-3-5, afhaengig af hvor mange defensive loeb kanterne (eller var det backerne?) har lyst og kraefter til at tage. Dagens kamp var saa en topkamp mellem foererholdene i hhv. gruppe a og b i ligaen, Brujas og Alajuelense, saa spaending og intensitet overgaes kun naar LDA moeder deres gamle rivaler i hadets kamp mod Saprissa (de, for nu, regerende mestre).

    Foerste time var der ingen maal men et maerkbart spilovertag til hjemmeholdet.
    60' 1-0 Et LDA-angreb er naaet til omkring 4.-5.-bolden da et fladt indlaeg fra hoejre saettes ind af Morera med et ekvilibristisk haelspark til stor stolthed og aere for ligistaerne paa laegterne. Ved naermere gensyn, paa vores fine, fine fjernsyn, viste det sig at han ikke ramte bolden (men taet paa!) og at det var naermeste forsvarer der var venlig nok til at saette bolden ind.
    62' 2-0 Efter et Brujas-frispark sendes selv samme Morera ud paa en friloeber over en halv bane og saetter bolden sikkert ind i det lange hjoerne.
    74' 2-1 efter klumpspil i LDA-feltet traekker Fonseca mod kanten af det lille felt og saetter bolden kort ind.
    Det sidste kvarter blev koert hjem med Brujas i foerersaedet da LDA-spillerne fik smagt lidt rigeligt paa sejrschampagnen efter 2-0-maalet. 2-1 til la Liga blev dog det endelige resultat til stor glaede for undertegnede samt medbragte familie.
    Priser:
    Indgang: 40 kr, standard (sol eller sombra) og 60 kr for oevre sombra.
    Man kan potentielt smage samtlige retter paa stadion og skylle ned med rigelige drikkevarer for ca. 100 kr saa man har naeppe lov til at klage, alt i alt.

    Konklusion:
    En underholdende kamp, en god dag og ganske lave priser (og saa regnede det ikke engang). Kan fint anbefales.
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar

  3. Den følgende bruger er enig i dette:

  4. #18
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,332

    Re: Stadionoplevelser fra hele verden

    Fantastisk reportage fra et eksotisk sted. Tak
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar


  5. #19
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,270

    Re: Stadionoplevelser fra hele verden

    Olympiastadion har været omtalt før, men jeg vil da alligevel give mit besyv med i denne tråd.



    Jeg var i den forgangne uge i Berlin og udnyttede så muligheden for at tage ind og se Hertha BSC - Benfica i UEFA-Cuppen. Ikke at jeg normalt ville kunne mønstre den store sympati for nogle af holdene og som alle ved er Berlinerne ikke meget for fodbold, det på trods af hold som Hertha, Union og Dynamo Berlin. Dog kun førstnævnte der spiller i den bedste tyske række.

    Når man går til Fodbold på Olympiastadion bliver man først sluset fra U eller S-Bahn (kan klart anbefales at man benytter sig af offentlig transport, da den også går lige til døren) hen til portene hvorfra man går ind på selve stadion området, her er alskens boder, konkurrencer og underholdning som man kan fordrive tiden med før kampen.


    Tilgængelighed - er det til komme dertil.
    Det er utrolig let, ikke bare at komme der til, men også der fra. Der er en S-bahn og en U-bahn station lige ved stadion, begge med specialtog i forbindelse med fodbold kampe. Efter kampen bliver man hurtigt sendt ned på perronen og de ventende tog for så at blive kørt til Westkreuz hvorfra man kan skifte til ringbanen eller andre S-bahn linier, desuden koster en 24-timers billet €6.10. Køber man sin billet i forvejen har Hertha's hovedsponsort DB (Deutsche Bahn) sørget for man har gratis togtransport 5 timer før kampen og til kl. 3 den følgende "nat". Simpelthen topklasse tilgængelighed og service.

    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
    Der var mange kontrollører, det var også et noget mere omfattende sikkerhedscheck man skulle end det er tilfældet i Parken, jakken skulle åbnes og man blev faktisk undersøgt og fik ikke bare et par klap på skuldrene, for så at blive sendt ind. Til Parkens forsvar skal der da også siges at der på Olympiastadion er rigtig mange porte folk kan gå ind af så der bliver ikke lange køer og der er tilsvarende mange kontrollører til at foretage visiteringen. Kontrollørerne var Tyske, ikke bare af ophav men også af opførsel, de var nu ganske flinke og fantes da også i forskellige kategorier, nogle med orange veste, nogle med gule og andre igen helt uden veste men med en jakke og titlen "frivillige", sidst nævnte kategori var også de venligste, men skulle som sådan heller ikke udstråle nogle former for autoritet.



    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
    På trods af løbebane rundt om fodboldbanen følte man aldrig man var for langt væk fra banen, der var nogenlunde benplads.



    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Der er to store lystavler der bringer information, sangtekster til "Hertha Hymnen" før kampen. Toiletter var der også nok af. Olympiastadion er et af UEFA's elite stadions og blev i 2004 renoveret for €242mio. Så der er ikke meget at komme efter.

    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    Hele vejen rundt om stadion var der boder der solgte alt fra mad til klubmerchandise. Alm. Hotdogs til € 2.80 alkoholfri øl til € 3.80 og Pretzels til € 2.50 giver vel et meget normalt niveau for europæiske kampe. Der var også mulighed for at vælge indtil flere forskellige slags pølser, bratkartofflen, pandekager, sandwiches, snacks, slik og forskellige former for baguettes med smeltet ost. Et koloenormt udvalg der næsten gjorde det svært at komme ud af boderne og ind på selve stadion.



    Priser - er det dyrt/billigt.
    €15 for de billigste sæder på stadion, øl til €3.80, program til €2, tørklæder til €5, mad fra €2 og opefter, så alt i alt vil jeg mene det er billigt oplevelsen taget i betraktning.



    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
    €15 for en kamp i UEFA gruppespillet var åbenbart ikke attraktivt nok for Berlinerne, derfor mødte kun 26.144 op til denne kamp. Ostkurve, bag det ene mål, hvor hjemmefansene står, leverede en massiv lydkulisse ned mod banen og blev ved næsten hele kampen, jeg vil også skyde på 1/3 af de 26.144 tilskuere stod på Ostkurve, resten af stadion var noget tomt. Benficas medrejsende leverede ikke meget og formåede kun at bringe sig selv uheldigt i fokus da de efter Benficas scoring forsøgte sig med lidt røg - hvilket blot resulterede i at flere kontrolløre dukkede op og man efterhånden kunne mandsopdække alle de medrejsende fans.

    Pauseunderholdning
    Var ikke eksisterende på stadion, dog kunne man fordrive tiden med at slentre rundt mellem boder, få tisset og besøge fanshoppen der lå på Ostkurve.

    Programmet
    €2 for et program der var en kombi mellem UEFA kampen og den foregående kamp fra den 18 mod VFB Stuttgart var en halvsløj omgang, programmet er dog i fin trykkvalitet og med meget indhold, bare meget lidt af indholdet der var relevant for kampen mod Benfica.



    Kampen
    Det blev til 1-1 på mål af Di Maria (50.) og udlignet af Herthas Pantelic (74.). Første halvleg var noget af en langgaber men de to mål fik dog pustet lidt liv i folk, især Vivi der sad et par rækker foran var vældig engageret.



    Kändisar
    Jeg mødte ingen, dog en masse med cowboyveste og broderede klubemblemer.



    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
    Olympiastadion er bestemt et besøg værd. Priserne overkommelige og stadion i sig selv et besøg værd, det er fantastisk smukt.

  6. Den følgende bruger er enig i dette:

  7. #20
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Stade Joseph Marien

    Stade Joseph Marien i Bruxelles.
    Mine gæve rejsefæller trodsede forskellige grader af tømmermænd den 12. oktober, fra den milde hovedpine til den milde bevidstløshed, og drog til bund mod nedre midt-braget i den belgiske tredjedivision mellem Royal Union Saint Gilloises fra Bruxelles og Koninklijk Diegem-Sport fra Diegem. l’Union, hjemmeholdet, var engang Belgiens absolutte førerhold, med mesterskaber på stribe. Desværre kom moderne fodbold i vejen, og l'Union frister nu en tilværelse i de nedre rækker, som en art bruxelloisk B93, med den væsentlige forskel at de er et hyggeligt lokalt indslag i bydelen St. Gilles, frem for at være en kræftsvulst på Østerbro.



    Tilgængelighed – er det til at komme dertil?
    Det kræver naturligvis at man befinder sig Bruxelles eller omegn, men ellers er det ganske nemt at finde stadion (med mindre man altså har solide tømmermænd og en bevidstløs Pabres i sin oppakning, i så fald er det en kende mere besværligt). Der kører busser og sporvogne ud til området, men vi valgte indledningsvis at bevæge os derud med kurdisk demonstration. Det var måske mindre hurtigt end de mere gængse transportformer, men til gengæld var der jo tyrkisk musik og dans. Jeg så dog ingen kebab, hvilket naturligvis var en skuffelse jeg stadig ikke helt er kommet over.



    Efter dette mindre intermezzo, tog Pabbe sig en lur/gik i koma, mens vi andre ventede på bussen.


    Det tog cirka et kvarter at komme til stadionområdet fra hvor vi stod på, og vel ti minutter mere skulle man tage turen fra centrum. Busturen blev benyttet af enkelte til at få sig en hurtig morfar.



    Stade Joseph Marien ligger for foden af Dudenpark, i det sydvestlige område af Bruxelles. Det er et bakket område, der kunne minde lidt om Søndermarken.



    Området rundt om stadion er et lidt kedeligt forstadskvarter, men der var indtil flere cafeer og værtshuse, hvoraf vi valgte at starte i det officielle klubhus der lå inde under langsiden, ikke mindst fordi det blå neonskilt over døren, fik os til at tro det var en bøssebar. Det var det desværre ikke.



    Det var til gengæld noget gammel nedslidt lort, men alligevel ganske charmerende og de kunne servere både vådt og tørt (men altså ikke byde på et hurtigt mande-knald på toilettet), hvorfor vi altså satsede på det første. En tredjedel af delegationen benyttede desuden lejligheden til at falde i søvn på toilettet. Klubhuset reklamerede for udebaneture af typer og priser man kun kan drømme om (hører du efter Stampe?), såsom Gand- Zeehaven AWAY til 8 euro for medlemmer. Jeg skulle desværre noget andet den dag.



    Efter at have drukket ud, og vækket Pabres, drog vi de tyve meter tværs over gaden til Union’s Taverne, der ikke syntes at have skiftet klientel, endsige gjort rent, siden Union sidst vandt mesterskabet (sæsonen 1934-35).



    Da vi ønskede at komme ind i god tid til kampen, for ikke at gå glip af tifoer eller anden festivitas, drak vi hurtigt ud, vækkede Pabres der var faldet i søvn henover bardisken og gik mod billetlugen. Her købte vi tre billetter til siddepladserne på langsiden til 15 euro styk, hvilket må siges at være ganske dyrt, særligt i lyset af at jeg nogle uger forinden havde betalt to euro mere for at se Anderlecht.

    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
    Kampen var vist ikke helt en højrisiko-kamp, men et par orangeklædte mennesker gik da rundt, vist mest for at vise folk på plads og hente bolden når den blev skudt ud over hegnet. Eneste bemærkelsesværdige ved vagterne var vagten nedenfor, som to tredjedele af selskabet ivrigt diskuterede kønnet på. Den sidste tredjedel af selskabet var på daværende tidspunkt faldet i søvn og deltog derfor ikke i debatten.



    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
    Siddepladserne er af typen “smalle brædder på beton”, hvilket satte sine begrænsninger for siddekomforten, hvor polstret man end er om måsen. Pabres lod sig dog ikke slog ud af en smule ubehag, og hvilede med det samme sine øjne, mens vi andre undersøgte AWAY-afsnittet.


    Stade Joseph Marien, opkaldt efter klubbens tidligere præsident, består af den siddetribune vi købte billet til, samt af en ståtribune på den anden side.



    I den ene mål-ende er der toiletter, en madbod og en lille klubbutik, men ingen tribune.



    I den anden ende ligger ”La Butte”, som dog var lukket på grund af et eller andet, så jeg fandt aldrig ud af om det skulle udgøre VIP-logerne, et cafeteria eller noget helt tredje.




    Til anden halvleg drog vi over til langsiden med ståpladser, da solen stod lige på og gjorde det varmt nok til at stå i korte ærmer. Modsat de fleste af den slags tribuner i Danmark, så var underlaget solidt og bølgebryderne mange, så man kunne hænge sin jakke over dem, bruge dem som armlæn eller binde sin hund fast.






    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    På bakken bag det ene mål er der en lille måltavle, som i store dele af kampen viste stillingen 8-0 til hjemmeholdet, hvilket var en sympatisk, om end noget optimistisk fortolkning af målscoren.







    Toiletterne var brugbare, om end de mest hysterisk renlige typer, måske vil anføre at muligheden for at vaske hænder efter endt urineren eller defækering, knap ville være at strække renligheden. Til gengæld var der gammeldags saloon-døre ind til urinalet, hvilket gav anledning til megen morskab. Jeg benyttede mig ikke selv af wc-kummerne, men jeg kan forstå på Pabres at de var ganske fine og egnede sig fint til at power-nappe, hvilket han så gjorde hele første halvleg.


    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    Man kan købe øl og sodavand i klubhuset, samt vin og spiritus, hvilket jo betød at jeg uddelte indtil flere guldstjerner i stadions skole-hjem kontaktbog. Madboden serverede hotdogs med sauerkraut, en hamburger lavet af roadkill og så boudin, en medisteragtig pølse i brød, med bløde løg ovenpå. Den smager aldeles fint, sandsynligvis også for de mindre tømmermandsramte, men til 4 euro var den så også betalt.







    Pabres, der på et tidspunkt i anden halvleg var vågen længe nok til at bevæge sig over kortere afstande, fik en hotdog, som han tabte halvdelen af på jorden, til stor glæde for den hund som familien ved siden af os havde taget med. Det var til stor glæde for alle, og jeg kan kun anbefale at der indføres ”tag dit kæledyr med”-dage i Parken, således at DD15 kan medbringe otte edderkopper og Louise eller hz kan tage deres heste med. I pausen kan man få lov til at forlade stadion, og derved slukke sin tørst eller sult i de nærliggende etablissementer. Desuden kan man tage alt det ind man lyster, så i princippet kan man smøre en større madpakke, fylde termokande og lommelærke op, og så ellers drage til fodbold. Ganske fine forhold.


    Priser - er det dyrt/billigt.
    15 euro for en billet til siddepladserne, 10 for den billige langside, for at se et bundhold i den belgiske tredjedivision, er knap et røverkøb. Fire euro for en habil pølse og så kan jeg ikke huske hvad øl eller cola kostede. Alt i alt er det nok lidt over hvad jeg forventede, men med medbragt madpakke og en ståplads, kan det jo klares ret billigt.


    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
    L’Unions kampe er ganske velbesøgte, der var lige over halvanden tusinde til denne kamp, på trods af at hjemmeholdet stadig havde sin første sejr til gode seks kampe inde i sæsonen. De holdt til ovre på den billige langside, men også tribunen havde sit kontingent af ældre stemnings-mænd, nogle så gamle at de med tårer i øjnene kunne fortælle om dengang Unionen vandt pokalturneringen to gange i træk (1913 og 1914). Der blevet sunget ganske flittigt kampen igennem, hvilket vist omtales som en ”max nice vokal opbakning” blandt yngre balstyriske stemningskejsere. Desværre lod den visuelle stemning noget tilbage at ønske, da der udover de få bannere der hang på hegnet, ikke skete meget. De fleste sange eller chants var på fransk, hvilket øgede deres herlighedsfaktor med 2 point efter den nye bosniske skala. Udvalget var ikke ulig hvad man kan finde andre steder i verden, så som:


    ♪ allez l’Uniooooon ♪
    ♪ l’Union klap-klap-klap ♪
    ♪ allez l’Union / l’Union va gagner / Nous sommes les St Gillois / attaaaaaaque ♪
    ♪ arbitre, enculé ♪


    Derudover var der mangt et sjovt indslag fra den billige langsides faste komiker, der tryllebandt de yngre fans, med opmuntringer til dommeren om at lave pandekager mellem sine ben (?) eller om at tage brillerne på. Jo, der var sandelig megen munterhed på terrasserne den dag.







    Programmet
    Et fint blad med farveomslag og sort-hvid indmad. Programmet indeholdt den øjeblikkelige stilling, referater fra de sidste to kampe (0-0 og 0-1), et kort interview med klubbens nye congolesiske angriber (meget meget lødig) og et længere interview med venstrekantstalentet Benoit Sotteau. Derudover de sædvanlige reklamer for lokale virksomheder, men også for AWAY-kejser-turen nævnt tidligere. Da vi havde valgt at betale 5 euro ekstra for de luksuriøse siddepladser, blev vi desuden trakteret med et a4-ark med dagens holdopstillinger, og så var de penge jo ligesom tjent hjem.






    Kampen
    Det var en noget uskøn og rodet affære, hvor det ikke kunne skjules at det ikke var Belgiens bedste spillere der kæmpede på banen. Diegem-Sport startede bedst og testede flere gange l’Unions langhårede målmand, der syntes at vægte showmanship højt. Således præsterede han flere redninger der kunne se spektakulære ud for et mindre trænet øje end deres udsendtes, og supplerede al den fægten rundt med en kæk kasket. I anden halvleg kom l’Union bedre med og på en ripost efter et frispark, fik Bruno losset bolden i nettet med et kvarter igen. Derefter var det en hidsig kamp med lang los, som dog ikke førte til andet end yderligere målmands-spraglen. Sejren for en forløsning for spillere og fans, og blev fejret behørigt med fenerbahce og hængen i toppen af hegnet.






    Konklusion
    En smuk solskinsdag og et hjemmehold i smukke farver og et negerindeks der overstråler FC Midtafrikas, på et stadion der har charme så længe vejret er godt. Alt i alt en hyggelig måde at tilbringe nogle timer på hvis man er i byen og vil se fodbold, men måske ikke ligefrem en rejse værd.
    Sidst redigeret af Mads740 : 28.10.08 kl. 23:24
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  8. De følgende 8 brugere er enige:

  9. #21
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,420

    Re: Stade Joseph Marien

    Æh hvad endte kampen - eller sov (Pabbe er da - mig bekendt - alt for gammel til den slags ungdomssløvsind) I også der?

  10. #22
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Stade Edmond Machtens i Bruxelles

    Stade Edmond Machtens i Bruxelles

    Forrige lørdag aften havde jeg den tvivlsomme fornøjelse af at besøge det tredje større hold i Bruxelles på deres hjemmebane, efter at have set Anderlecht og Union St Gilles tidligere. En tvivlsom fornøjelse for, og lad mig bare starte med konklusionen, et mere ulækkert stadion skal man lede længe efter. Jeg har endnu ikke oplevet et stadion med værre toiletter og mere uhumske områder under tribunen end dette.

    Kampen stod mellem FC Brussels (en fusion af fusionsholdet RWD Molenbeek og KFC Strombeek) og KV Oostende i den belgiske anden bedste række – Exqi League. Hjemmeholdet lå før kampen på en tredjeplads, med ambitioner om at rykke tilbage til Belgiens øverste boldrække i første forsøg. Oostende lå lidt længere nede, og skulle bruge en sejr for at hænge fast i tabellens øvre lag.



    Tilgængelighed – er det til at komme til?
    Stadion ligger i bydelen Molenbeek–St. Jean, et temmelig grimt tidligere industri-område i Bruxelles’ vestlige område. Vi tog en metro til Beekant, og gik derefter i et kvarter før vi fandt stadion. Det var ganske nemt og der lå flere værtshuse langs ruten. Der er vist også mulighed for at tage en bus fra stationen, men det undlod vi, da vi troede at turen til bens kunne være hyggelig eller interessant. Det var den ikke, der var bare grimt.

    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
    Den første kontrollør jeg mødte var ganske venlig og viste mig vej til billetlugen, som var en pæn betegnelse for det betonskur, der mest af alt lignede en rekvisit for en film hvor menneskeheden er gået under og naturen langsomt er ved at fjerne alle spor. Inde på stadion gik jeg uforvarende ind på tilskuerpladserne med en øl i hånden, hvilket man ikke må i Belgien. Det kæmpestore brød af en vagt, med en fin tatovering der gik fra halsen og et godt stykke om i baghovedet, var dog ikke uvenlig og kunne forklare mig at det ikke var deres regler, men ”noget panserne bestemte”.

    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
    Sæderne var balleformede uden ryglæn, hvilket kunne gøres bedre.


    Fra vores pladser midt for så vi fint og der var god plads til at smide fødderne op. Stadion udgøres af to store langside-tribuner, en stå-tribune bag det ene mål og reklameskilte bag det andet. Vi havde valgt den langside hvor hjemmeholdets fans holdt til, mens den anden husede logerne, udeholdets tilhængere og horn-orkester på seks eller syv mand, der kampen igennem spillede herlige numre som ”Viva Espana”, ” Itsy Bitsy Teenie Weenie Yellow Polka Dot Bikini” og andet.






    Brussels Big Band er den lille klump på det ellers ikke propfyldte venstre stykke af tribunen


    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    For nu at starte med de dele af stadion der ikke medførte større sundhedsfare. Der var to måltavler på stadion, en gammeldags ”vi/de” bag det ene mål og en større moderne sag bag det andet. Under vores tribune var der et lokale for tilhængere, socio club’en. Her blev der solgt små fadøl til 1,60 € stykket og det sædvanlige ragelse. Her var også betalingstoiletter, hvilket mange benyttede sig af, da alene tanken om at skulle gennemføre andet end en hurtig vandladning i de gratis toiletter, giver kvalme.


    Og det bringer mig så til hvor horribelt der var under tribunerne. Indgangen til vores afsnit, gik op af en trappe der, på trods af at være overdækket, var sjaskvåd og overdænget med due-fæces. Således vel-ekviperede med fugleinfluenza, kunne vi konstatere at det ikek kun var billetskuret, der tilsyneladende var blevet overladt til naturens lunefulde humør. Der var helt ubeskriveligt ulækkert, med rå beton overalt og midlertidige toiletter banket op med lige dele spånplader og foragt for selv de mest elementære hygiejneregler. Oven i alt denne herlighed, var det jeg kun kan tro har været en salgsbod engang, men som nu fungerede som skraldeplads for alt det lort der samler sig på en tribune. Toiletterne var tydeligvis ikke noget man brugte tid sig med at gøre rene, så der flød papir, affald og guderne må vide hvilke andre former for beviser for menneskeligt forfald derinde. Det eneste stadion jeg mindes at have oplevet noget lignende på, er det for længst lukkede stadion i Mitrovica i Kosovo.

    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    Der sælges Jupiler-øl på stadion, men man må altså ikke tage hverken øl, sodavand eller mad med ind på tilskuerpladserne. Det trækker naturligvis ned i regnskabet. Der var en salgsbod der solgte pommes frites og de samme ulækre roadkill-burgere som på Stade Joseph Marien. Vi købte et bæger pommes, som var udmærkede, uden på nogen måde at imponere. Inde i socioclubben blev der solgt popcorn, chips og chokolade.



    Priser - er det dyrt/billigt.
    20 € for en billet til den ene langside, cirka midt på. Der var også billetter til fem € mere eller mindre, hvilket må siges at være i den dyre ende, for at se sekundafodbold på et sundhedsfarligt stadion. Tre euro for pommes frites og 1,60 € for en 25cl fadøl er billigt.

    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
    Vi sad ikke langt fra Brussel Boys, hjemmeholdets mest engagerede tilskuere. De sang på nederlandsk, hvilket jo er et forfærdeligt cirkussprog, som kun en gal hasher kan have fundet på. Jeg var derfor ikke i stand (eller påvirket nok af den søde søde ganja), til at forstå alverden. Melodierne var dog de samme ti-femten man hører alle steder, fordi de er tyvstjålet fra Faxetribunens store sangkatalog. En enkelt gang forsøgte Boyserne sig på engelsk med:
    ♪ we shall not – we shall not be moved / we are the Bru-u-ussels Boys / we shall not be moved ♪ med en besynderlig udtale af “moved”, således at det lød som om de enten ikke ville være Maude eller ”måvd/måged”, hvilket jeg mindes en gammel soldaterkammerat fra Vester Hjermitslev i Nordjylland, påstå betød ”snavset” på den lokale dialekt. Jeg kan ikke afvise, at dette var en bøn til klubledelsen om at gøre rent på toiletterne under tribunen.



    I pausen blev der foretaget en arrestation, som jeg dog ikke oplevede grunden til. Den arresterede var dog sort, så jeg går ud fra at der var tale om et racistisk motiveret overgreb fra politiets side, de dumme svin. Ellers var folk ganske flinke, og til anden halvleg satte sig der tre skønne mennesker ved siden af mig, hvoraf den nærmeste flere gange forsøgte at kommunikere med mig ved brug af fagter og grynte-lyde. Jeg forsøgte at kommunikere tilbage, men var desværre ikke i stand til at forstå eller besvare mandens uden tvivl indsigtsfulde bemærkninger.



    Programmet
    Program var der intet af. Her nogle dage efter kampen er holdets hjemmeside heller ikke opdateret med andet end kampens resultat, hvilket jo er enormt imponerende.

    Kampen
    Gæsterne fra Oostende styrede det meste af første halvleg, efter at hjemmeholdet burde have scoret få minutter efter kampstart, hvor nummer 9, en herlig lille fyr med nakkegarn så langt så langt, kom alene igennem til højre for mål, men valgte at sparke lige på målmandens støtteben. Oostende fik scoret kort før pausen, da en ufarlig bold sparkes langt op til den ene angriber der lurede mellem hjemmeholdets tre bagerste. De to af disse vælger begge at gå efter bolden, sparke forbi bolden og i stedet losse hinanden godt og grundigt ned, hvilket efterlod angriberen og de holdkammerater der spurtede frem fra midtbanen, med rigelig plads til at spille bolden rundt og score. Efterfølgende måtte begge de to forsvars-genier udskiftes, den ene liggende helt groggy på en båre, den anden humpende fra banen efter at have forsøgt at spille videre.




    En helt særlig og flot indsats af hjemmeholdet i den situation, som nærmest fik mig til at glemme den lurende byldepest-fare jeg havde udsat mig for få minutter tidligere, da jeg havde besøgt de tidligere beskrevne faciliteter.
    I anden halvleg udlignede Brussels efter et godt overlap på højrekanten og et følt indlæg ind i pandebrasken på den ene angriber. Oostende fik en spiller skadet og indskiftede en meget smuk nougatfarvet angriber med små tyve minutter igen. Denne scorede på en god flugter fra kanten af feltet, efter at hjemmeholdet ikke fik ekspederet bolden langt nok væk.

    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
    Af de tre stadions jeg har set i Bruxelles, er dette med afstand det værste. Union St Gilles var også noget gammelt lort, men havde en vis charme. FC Brussels er blottet for samme, lige fra området stadion ligger i, over stadion og såmænd også den uskønne gang fodbold de diskede op med. Kun socio clubben tæller på plussiden.
    Sidst redigeret af Mads740 : 11.11.08 kl. 17:37
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  11. De følgende 2 brugere er enige:

  12. #23
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    944

    The Stoop

    Hermed mit første forsøg på en stadion beskrivelse. Grundet lav erfaring fik jeg ikke lige billeddokumentation af det hele.

    Turen gik til The Stoop i Twickenham, London som er hjemmebane for The Harlequins eller populært bare The Quins som spiller i Guniess Premier League. Der var budt op til lokal opgør mod sidste års mestre fra London Wasps. Wasps spiller naturligvis i gult, så min sympati var helt naturligt hos hjemmeholdet på trods af en spøjs nar- spille trøje, og her mener jeg nar i ordet oprindelige betydning.

    Tilgængelighed:
    Twickenham Station ligger godt 20 minutter fra Waterloo og flere forskellige tog kører den vej men ingen underground. Ikke ubetinget let at finde ud af, men det lykkedes. Ankommen til stationen finder jeg ud af min til lejligheden indkøbte billet kun gælder til stationen lige inden, en prisforskel på 60 pence. Dum fejl ved jeg godt, men køen til billetlugen var på over 20 mennesker så jeg tog min chance med maskinen hvor der ikke er nogen zoneinformation. Normalt kan man forklare den slags til billetmanden på stationen som så enten kræver forskellen eller bare lader dig komme ud, men til lejligheden havde de udstyret stationen med en ekstra over-anal boedeudskriver og efter megen skrigen og skrål kunne jeg gå fra stationen med en £20 boede i baglommen. Ingen ”turist fra Danmark” undskyldning hjalp noget som helst her. Således godt muggen kunne vi ankomme til stadion der ligger 15 minutters gang fra stationen 10 minutter inde i kampen.

    Kontrollører:
    Bortset fra dem på stationen var de utroligt venlige. Ingen kontrol i indgangen ud over billet og da vi var sent på den fulgte en kontrollør os hele vejen hen til vores pladser. Eneste minus var den knægt af en vagt der åbenbart skulle stå lige foran os hver gang der var skud på mål, tilsyneladende for at være klar til at skaffe bolden tilbage fra tribunen. Proletaret går til fodbold, dem med dannelse går til Rugby, og vi så ikke en eneste politimand eller en eneste episode af utilbørlig optræden. Man må således medbringe stort set hvad man vil, termokander, frokostkurv osv.

    Stadion:
    The Stoop består af tre rimelig ensartet permanente tribuner og en stilladstribune bag det ene mål som vi sad på. Den var dog så godt lavet at man ikke bemærkede det var stillads med mindre man kigger godt efter.


    Det var ikke til at se om der var et område specielt for hjemmefans, de få gange Wasps scorede blev der klappet på hele stadionet, så mit bud er at man sidder blandet. Der var udsolgt og 12.000 på lægterne til denne kamp. Twickenham er også hjemsted for nationalstadionet Twickenham Stadium, hvor landsholdet, cup finaler og lign spilles. Med 82.000 sidepladser var det i mange år det største stadion i England kun overgået af det nye Wembley. Heathrow er også lige i nærheden som det ses af nedenstående billede.


    Toiletforhold:
    Udmærket uden at være prangende. Vel på Parken niveau. Havde ikke lige selvtillid til at hive kameraet frem på et pakket toilet, så I må tage mit ord for det.

    Stemning:
    Der er ikke meget S12-type stemning. Folk følger generelt med i kampen og reagere på det de ser. Der blev sunget et par sange forholdsvis standard ”Harlequins – klap – klap – klap” og noget lignende og så ”Come all without, come all within you ain’t seen nothing like the mighty Quins” eller noget i den stil. Google siger det er en Bob Dylan sang.

    Flagene bliver hevet frem når der er scoret men ellers sidder man ned og kommer med tilråb. Publikum består af fædre med knægten eller hele familier, og der blev ikke en eneste gang sunget eller råbt noget negativt til modstanderne. Intet ”you’re shit and you know you are”, ingen buh’en når en spiller var skadet, hvilket skete ofte, men som regel uden stop i spillet. Fysioterapeuten løb bare på banen midt under kampen. Og min nabo klappede intenst og uden ironi da Wasps endeligt fik scoret på trods af han tydeligvis var inkarneret Quins fan.

    Mad og drikke:
    Et imponerende udvalg til rimelige priser. Der drikkes Guiness til rugby, men man kunne få flere forskellige ales og lagers. I disse credit crunch tider havde min bedre halvdel dog sat menuen bestående af medbragt cola og termokande med chokoladekiks, mandariner og peanuts, og det var jo også ok, og I får mig ikke til at sige noget andet… officielt.

    En ud af mange boder med et varieret udbud

    Pauseunderholdning:
    I pausen underholdte først ”The Columbines” med dans og spjetmasurka. En af pigerne havde i øvrigt 18 års fødselsdag hvilket stadionspeakeren, der nu var kommet på banen, kommenterede med et ”she is now legal” efterfulgt efter nogle reflekterende sekunder ”you DID not hear me say that”.
    RL]
    Klassiske halvfede cheerleaders

    Næste punkt på programmet var en konkurrence hvor to udefans og to hjemmefans skulle smide rugby fodbolde op i et to meter højt oppustet Guiness glas. På trods af at det så helt uhyggeligt nemt ud lykkedes det udeholdsteamet at ramme ved siden af 9 ud af 10 gange til stor moro for kommentatoren og resten af stadion.


    Kampen:
    Rugby er generelt et tåbeligt spil der ikke har udviklet sig markant i 150 år, men det giver et interessant indblik i hvordan fodbold blev spillet dengang. En slag sportens neandertaler. Derudover er der to varianter af Rugby. League og Union. League spilles mest omkring Leeds og er den hårde form hvor man ikke forsøger at løbe uden om modstanderen, denne kamp var Rugby Union selv om Harlequins også har et League hold.


    Kampens store spiller Evans scorer et "try".

    I Rugby har man fundet en hel speciel løsning på de irriterende landskamppauser. Man har dem simpelthen ikke, og da Australien havde tæsket England på nabostadionet dagen inden var Wasps uden 9 landsholdspillere og Quins uden 3. Derfor kunne Wasps ikke stille meget op, og var allerede bagud 16-3 da vi ankom og så var den ligesom afgjort. Kampen endte 32-10.

    Konklusion:
    Alt i alt turen værd hvilket ikke siger så lidt turen taget i betragtning. Et interessant indblik i hvad en anden mere sympatisk type englænder foretager sig i weekenden. Billetprisen var £17 for de billigste sæder på stadion hvilket vel er på Championship niveau og ok synes jeg.

  13. Den følgende bruger er enig i dette:

  14. #24
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    Estadio Guillermo Vargas Roldán, San Ramon, Costa Rica

    Estadio Guillermo Vargas Roldán, San Ramon, Alajuela, Costa Rica


    Asociation Deportivo Ramonense (ogsaa kendt som ''el mancho'') - Deportivo Saprissa (forsvarende mestre)


    Ramonense i sig selv er ikke et specielt interessant hold indenfor de sidste mange aar, men Saprissa er et af de to store hold (LDA det andet). Takket vaere fire aar i traek som mestre (LDA tog de fire forudgaaende) har Saprissa nu et maerkbart overtag i tilhaengere (ikke aegte fans som i fck :/) hvilket viser sig ved udebanekampe som denne. Der var maaske en fjerdedel for San Ramon og resten enten neutrale eller saprissistaer; kun ultraerne blev holdt adskildt, men mere om det senere. Saprissa har ogsaa faaet sig et ry som koebeklub efter at have stiftet en astronomisk gaeld paa 600 millioner colones (tilsvarende 6 mio. danske kroner), saa det skal vaere alle vel undt at afsky denne bayern münchen af costa rica. De to udsendte reportere er ligistaer hvis man skulle vaere i tvivl.

    Tilgaengelighed:
    Fra lufthavnen i Alajuela tager det vel 2-2,5 timer i bus (glem det der med fungerende togsystemer); fra Zarcero tog det os lidt over en time i bus samt et par minutter i taxa. Der er ingen grund til at gaa naar man kan tage en taxa for en 5'er.


    Kontrolloerer:
    Vi lagde ud med at runde politistationen, overkommelige 50 meter fra stadion, for at se om vi kunne finde en af min medanmelders talrige nevoeer. Saa langt rakte vores held ikke, saa vi fandt over til en naerliggende café (soda'er hedder de her) efter lidt til halsen og en snak om vejrfronter og tamale-teknikker med endnu en flok politimaend.

    I indgangen maatte vi give os ud i en serie overtalelser, dog ikke naer saa mange som i Alajuela, for at faa mit kamera med ind. Kontrolloererne var ganske afslappede paa trods af det store antal saprissistaer.

    Til kampe mod LDA og saprissa patruljerer politiet i stort antal paa stadion. Normalt tager man sig ikke saa meget af det da de fleste klubber ikke tager helt saa mange aegte fans med (de faa, de stolte osv.).


    Stadionopbygning:
    Der er hverken lystavle eller ur paa stadion, saa man maa selv soerge for at tage tid hvis man vil vide hvor langt kampen er naaet. Stadionkapacitet er 5000 og vi naermede os et fuldt stadion i dagens anledning , altsaa saesonens sidste almindelige kamp.

    Costa Rica har et lidt specielt system for at afgoere mesterskabet: 12 hold deles op i hhv. gruppe a og b og spiller derefter én kamp inbyrdes mod samtlige hold paa tvaers af grupperne. Naar alle hold har spillet en kamp mod hvert af de andre taeller taeller man sammen for de to grupper og lader de to bedste fra hver gaa videre til semifinalerne. Det betyder i praksis at der kan blive lukket et hold videre paa nummer 1 i den ene gruppe med faerre point end nummer 3 i den anden.


    Siddeforhold:
    Man maa kigge langt efter de ergonomiske plastiksaeder fra mere luxurioese stadions. Saaledes har man et valg mellem betontrin med eller uden tag. Vi fandt os en vaeg som ryglaen fordi vi kom ganske tidligt; ellers er siddepladserne estilo de junglelov, omend der ikke lod til at vaere nogen problemer.


    Toiletter:
    Til sombra-langsiden er der herre- og dametoilet, hvor caballero-udgaven bestaar af et tremands-pissoir og to toiletter uden papir eller toiletbraet. Hvis du har taenkt dig at gaa nummer 2 saa ville jeg nok bare holde mig.


    Mad og Drikke:
    For 10 kr kan man faa en burger eller en risret med kylling og salat. For 5 kr faar man en sodavand (stadig ingen oel), et pitabroed med salat og stegt Salchichon (en krydret poelse af varierende kvalitet; som regel paent uinteressant og fedtet) eller en empanada, som er hvad som helst indbagt i broed, men som regel med brasede kartofler naar det er til maaltider. Alt i alt en udemaerket variation og gode priser.



    Priser:
    50 kroner i indgangen og 15 kroner for mad og drikke er ganske ok.

    Stadionspeaker, underholdning foer kampen:
    Efter en times ventetid (vi kom ind kl 9.30) fik vi alligevel lidt opvarmningsmusik imens vi observerede politiets rokeringer med Ramonenses ultras. Der hvor de umiddelbart stod ville de staa direkte over hvor udeholdets tilsvarende skulle passere for at naa deres sektion. Kan da godt vaere de bare ville vinke til dem, men hvem ved...

    Paa opfordring fra stadionspeakeren gav José (min medanmelder) et par trin til den fine fine salsa og merengue og vandt sig en bold. Den medrejsende dansker blev ogsaa introduceret og gav gerne et vink og et smil til resten af tribunen. Alt i alt var det udemaerket opvarmning og folk begyndte saa smaat at fange en smule stemning.


    Stemning:
    Kort inden kampens start blev Saprissas ultras lukket ind paa deres sektion i smaa grupper. Det tagloese hjoerne de var tildelt blev skarpt bevogtet af kampklaedt politi; indenfor den sidste maaned mindes jeg to dommere der er blevet saaret af moenter og utallige slaaskampe foer, under, efter kampene.

    Saprissistaerne moedte deres spillere med en 50-mands hoppetifo (ikke alle naaede at komme ind til starten) og Ramonenserne tilfoejede ogsaa lidt roeg, lys og konfetti til deres tifo.


    Takket vaere to radiokommentatorer direkte bag mig og en meget aktiv ramonenser direkte til venstre for mig fik jeg ikke fanget en eneste sang, men et par 'vamos mancho'-chants blev det da til.

    Kampen:
    da hjemmeholdet ikke har bekostet sig med hverken lystavle eller ur var det lidt svaert at foelge tiden, men saprissa dominerede foerste halvleg uden rigtigt at faa aabnet ramonenses forsvar (det er normalt ikke fordi forsvaret er specielt fantastisk paa hverken det ene eller det andet hold, saa skylden kan snildt laegges paa de forhadte saprissistaer). Saaledes 0-0 efter 1. halvleg.

    Pauseunderholdning:
    5 fyre blev inviteret ind paa banen med loeftet om en bold og en troeje; de blev sat til at holde hovedet paa en pind omkring hoftehoejde og dreje ti gange om sig selv for siden at tage et straffe spark. Denne reporter blev saa afbrudt af et interview til radioen; meget kort da hverken den ene eller den anden kunne hoere noget for den reggaeton der pumpede insisterende to meter fra os ''co' 'e 'a 'e San Ramon!?'' ''que!?''.

    Det lykkedes alle deltagere at score paa deres straffespark, dog kunne kun en af dem holde sig paa benene hvor resten gerne faldt 3-4 gange i forsoeget paa at sparke.


    2. Halvleg:
    kampens tempo blev noget hoejere (der var egentlig ikke andet at spille om end aeren, men man skulle noedig klage) og baade hjemme- og udehold begyndte at faa gennemspillede chancer, kontrastoed mv. Forsvarsspillet var stadig lige forfaerdeligt saa det gjorde kampen en del mere underholdende. Alt i alt var heldet ikke rigtigt med nogen og dommeren soergede for at tingene ikke gik alt for hurtigt ved at floejte for hvadsomhelst en gang hver 10. meter (noget oftere for end mod saprissa, men det er en laengere historie). 0-0 endte kampen og det fandt vi ganske udemaerket.


    Efter Kampen:
    Om baade ramonenserne og tilrejsende ligistaer var fint tilfredse saa var saprissas deling af aegte fans det aabenbart ikke. Vi forlod kampen i en lang raekke af blandede tilskuere; et par hundrede meter fra den sidste betjent omkring stadion vender en 16-aarig ungersvend sig om ca 10 meter foran mig og begynder at kigge intenst rundt som om han leder efter nogen (ingen havde sagt, raabt, kastet eller viftet noget). Paa trods af min roede t-shirt under jakken (hjemmeholdets farve) valgte han at passere mig efter kort oejenkontakt; jeg var saa et hoved hoejere end ham og en tand eller to bredere, men jeg gaar ud fra at jeg ikke lignede en aegte fan nok eller det der.

    Det gjorde en fyr fem meter bag mig aabenbart (en aegte fan vil saa vaere = mindre end overfaldsmanden og gaaende alene) jeg mindes at have set et eller andet roedt paa drengen (det har vaeret paent lidt) der havde ca samme alder som den anden og ikke havde sagt eller lavet noget. ''Quieres jugar, hijo puta!?'' ('Vil du lege, din ludersoen'), raabte saprissistaen med stolthed og aere, hvorefter han dansede lidt og slog den anden i hovedet.


    Jeg naaede at tage et enkelt billede foer vi skyndte os mod en gade med lidt faerre lillaklaedte aegtheder. Paa vej vaek passerede vi en fyr med et 'giver-en-fuck-for-panserne(-indtil-de-dukker-op)'-udtryk i hovedet, sikkert godt hjulpet af det nu manglende indhold i den 70cl oelflaske han holdt klar til slag imens han bevaegede sig ned af gaden.

    Besoeget blev afsluttet paa en lille restaurant i centrum af San Ramon.


    Konklusion:
    En underholdende, omend ikke helt ufarlig tur. Ifoelge lokale kilder er det et ret saedvanligt syn at der kommer masseslaaskampe efter besoeg fra de store hold. (Herediano medregnet, omend de har vaeret ligesaa lort (undskyld, ineffektive) som OB i lige saa lang tid). Sikkerheden er nu heller ikke helt saa slem som til en clasico (LDA-Saprissa) hvor man er forbudt at medbringe alt fra imellem moenter, paraplyer, kameraer og haarde bolcher da folk har en vedvarende tendens til at kaste det mod hinanden eller paa banen naar hadets kamp spilles. Alt i alt en fin tur uden overdrevne maengder problemer, taget i betragtning at vi er til fodbold i latinamerika.
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar

  15. De følgende 9 brugere er enige:

  16. #25
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Jules Ottenstadion i Gent

    Jules Ottenstadion i Gent

    Lørdag drog bedømmelsesudvalget mod Gent, primært for at se byen, men også for at se de lokale helte fra KAA Gent uddele velfortjente klø til Jupiler Pro Leagues bundprop, den uelskelige klub KSV Roeselare. Nu handler denne tråd jo primært om stadions og sekundært de pølser der serveres på stadion, men i Gents tilfælde tillader jeg mig at fable lidt mere om selve byen, da den var noget skønnere end stadion, kampen og for den sags skyld også pølsen.



    Tilgængelighed – er det til at komme dertil?
    Gent ligger 58 km fra hovedstaden Bruxelles, hvorfra der kører tog flere gange i timen. Vi hoppede på det første tog, der viste sig at være regionalbumletoget, der stoppede ved samtlige trinbræt mellem Bruxelles og Gent, og derfor tog mere end den halve time intercitytoget ville have taget. Undervejs stoppede vi i seværdige byer som Schellebelle og senere i Aalst, hvor Peter Lassen jo engang huserede. Vel ankommet til Gent efter omtrent en times rejse, begav vi os til fods fra stationen i byens sydlige udkant, og ind mod det historiske centrum, for at se byen.Det er en fin lille tur langs hyggelige kanaler.





    Selve stadion ligger i en sydlig forstad, en halv times kørsel med sporvogn fra det nordlige centrum. Der kører også sporvognen direkte mellem stadion og stationen, hvilket betød at vi efter kampen, kom i fin tid til at nå det sidste nattog, der dog viste sig at være en halv time forsinket. Typisk DSB!

    Byen og lokalområdet
    Som nævnt, så var det mere en tur for at se Gent, end for at se de blåklædte bysbørn sparke til svinelæderet. Byen er Belgiens tredjestørste og udmærker sig ved at have et meget velbevaret centrum, fra tiden hvor byen var et af Europas vigtigste handelscentre og pengene strømmede ind. Vi lagde blandt andet vejen forbi den gamle borg/fangekælder Gravensteen, så Van Eyck-brødrenes ”Adoration of the Mystic Lamb” og gik langs kanalerne ved Graslei. Det er ting man ikke bør snyde sig selv for, skulle man af den ene eller anden grund beslutte sig for at se KAA Gent spille.






    Desuden var der, som i alle belgiske byer, masser af fine vandhuller, hvoraf vi fik besøgt et par stykker. Bedst var 't Dreupelkot, et lille værtshus der udelukkende sælger genever, en lokal gin-variant, der gjorde sig aldeles fint som shots.







    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
    Da jeg ankom til stadion, spurgte jeg efter vej til billetkontoret. Den trinde lille nisse i orange vest, talte dog ikke engelsk, men med mine få nederlandske gloser og en del fægten med armene fra hans side, fik han vist mig vej. Han var ganske flink. Ellers så vi ikke meget til andre vagter, udover damen der administrerede toilettet, men det kommer vi til senere. Der var ingen kontrol ved dørene, men det kan have været fordi jeg havde billet til den pæne sponsorlangside.

    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
    Sæderne var balleskåls-typen, med den fine detalje at den forreste kant var så høj, at den fik mine ben til at sove (jeg har ganske givet også et lavt tyngdepunkt, men optimalt var det altså ikke).





    Stadion består af to store langsider i to etager, hvor den øverste del er meget tæt på banen






    Til gengæld er den ikke skrå nok til at man kan se den nærmeste sidelinje. Derfor rejste hele tribunen sig hele tiden op, når spillet gik over fløjene.





    Bag det ene mål holdt hjemmeholdets fans til.





    Og bag den anden holdt udeholdets fans til. Begge endetribuner er med siddepladser og overdækkede, hvilket, om end stolperne måske hindrer udsynet en smule.

    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Der var to lystavler på stadion, hvor stillingerne i de andre kampe lystigt tikkede ind, med et velkendt ”dong”-varsel. Lystavlerne var store og nemme at læse fra alle pladser på stadion.





    Oppe på øvre tribune var der kun betalingstoiletter, således at jeg måtte finde 30 eurocent frem for at urinere. Toiletterne var dog nogenlunde rene og pæne, om end ikke voldsomt store.







    Efter endt urineren brugte jeg håndvasken, hvor vandet løb i forvejen da jeg kom til. Jeg lukkede for vandet, da jeg hele tiden tænker på miljøet og det burde I miljøsvin også gøre. Min miljøbevidste stil afstedkom en lang og hidsig skideballe på nederlandsk fra tissedamen, der åbenbart foretrak at lade vandet løbe. Jeg åbnede som jeg var blevet opfordret til i skingre vendinger, og lod det løbe, så hvis kloden er gået under inden Connies klimatopmøde, så ved I hvor skylden skal placeress.






    Som på andre belgiske stadions er det ikke tilladt at tage mad eller drikke ind på selve tribunen, hvorfor den kære tissedame igen skældte mig huden fuld, da jeg fem minutter efter pausen gik uforvarende ind på tribunen med en chiliburger i hånden. Mit sprogøre opfangede ikke alverden af hendes monolog, men essensen var vist at jeg som menneske ikke just imponerede hende.

    Nede under tribunen var der en socio-klub, hvor man kan hænge ud før, under og efter kampen, og drikke øl eller kaffe. Der var ganske hyggeligt og en fin mulighed for at sludre lidt med de lokale, hvilket vi derfor gjorde.

    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    Der serveres Maes på stadion, hvilket smager en hel del ligesom øl. Desværre serveres de i små glas, hvilket jeg som menigt medlem af Foreningen af danskere imod små fadøl, har det meget svært ved. Glassene var prydet med klubbens logo, hvilket var en fin detalte.





    Der blev serveret den samme pølse i brød med bløde løg, som på de andre stadions jeg har besøgt, så den sprang jeg over og prøvede i stedet en chiliburger, hvilket bestod af et tørt brød, en krydret hakkekødsbøf som ikke smagte synderligt af ko, stærk sennep og bløde løg. Der var dog vist lidt for travlt for boden der solgte dem, hvorfor de fleste af de bløde løg stadig var rå. Den smagte ikke særlig godt, men mættede en smule.







    Priser: er det dyrt/billigt?
    Billetten til langsiden kostede 24 euro, øllerne 2 euro styk og chiliburgeren 3,5 euro. Billetten synes noget dyr, om end jeg kunne have købt til et billigere område, som endetribunen bag målet til 20 euro. Prisniveauet synes dog at være som man kan forvente i Belgien.

    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
    Gents fans var ganske højlydte kampen igennem, og opførte sig også såmænd også pænt. I modsatte ende var der nogle hundrede tilhængere af Roeselare, der på trods af at være i undertal og at deres hold spille som det tyndeste fæces, sagtens kunne høres.

    Hjemmeholdet, med kælenavnet De Buffalos blev af stemningsfontænerne bag målet hyldet med de samme sange man hører alle andre steder:

    ♪ lålålålålålå lålålålålålå lålålålålålå deeee buuufffffaaallllloooossss lålålålålålå ♪ på samme mangel melodi som Forza FCK-sangen, og



    ♪ We love you, we love you, we love you,
    and when you play we follow, we follow, we follow.
    Cause we support de Buffallos, de Buffalos, de Buffalos
    and that's the way we like it, we like it, we like it! Ohoooohoo…♪

    Roeselares sange kunne jeg ikke helt høre godt nok til at forstå, men når hjemmeholdet sang ovenstående, svarede Roeselare med at synge samme melodi med en lidt anden tekst, hvorfor jeg gætter på at de på listig vis erstatter enkelte ord med diverse synonymer for homoseksuel adfærd. Så fik Gent lige godt nok den.


    Programmet
    Kampprogrammet bestod af en A4-side med dagens holdopstillinger, hvilket knap imponerede. Jeg vidste dog ikke dette, da jeg spurgte efter et kampprogram i en den lille merchandise-bod. Den meget flinke dame, fandt et fint glittet blad frem, som viste sig at være et sæson-program, med interviews og trup-oversigt. Da hun ikke kunne finde en pris på det, og i øvrigt syntes at det måske ville være lidt for dyrt at skulle betale overhovedet for et fire måneder gammelt blad, fik jeg det gratis. Det var jo ganske pænt af hende, og den medfølgende holdbillede-plakat ryger naturligvis op på drengeværelset, lige ved siden af mine Lamborghini og Samantha Fox-plakater.



    Kändisar
    Jeg bruger ikke nok tid på at trevle belgiske tabloid-sprøjter igennem, så jeg er ikke helt up to date om hvem der udgør Gent-spidsborgerskabet eller om de har deres gang på tribunen. Hjemmeholdet trænes af den legendariske Michel Preud’Homme, hvis lange garn er blevet lidt tyndere og en kende mindre fyldigt siden han var en af verdens bedste målmænd.




    Den Bo NK-lignende mand med mappen i hænderne er Preud'Homme, verdens absolut bedste målmand i 1994


    Kampen
    KAA Gent lå før kampen på en niendeplads og skulle bruge en sejr, for ikke at hullet til de europæiske pladser blev for stort. Roeselare indtog rækkens nederste plads. Det var dog ikke til at i kampens start, der vist ville blive omtalt som uskøn af garvede kommentatorer. Det var småt med egentlige chancer, før udeholdet viste hvorfor de ligger som de gør. En forsvarsspiller går upresset op for at heade en dalende bold væk i eget forsvarsfelt, rammer den urent, så den ryger ned på hans arm i stedet. Straffesparket udnyttedes uden problemer. Kort før pausen blev det til 2-0, da Gent får kombineret sig godt igennem og angriberen kan upresset sende bolden under målmanden. 2-0 var også stillingen ved pausen, hvor hjemmeholdet ikke havde imponeret, mens udeholdet havde været imponerende ringe.






    Efter pausen blev kampen fuldstændig ensidig, og kun fordi Gent ikke syntes voldsomt motiverede, slap Roeselare med kun at tabe 4-0, efter en kikset offsidefælde i det 65. minut og et indlæg der blev skrabet ind med en glidende tackling i de døende minutter.

    Konklusion – hvad er helhedsindtrykket
    Hvis man skal vælge mellem at se byen eller bolden i byen, så er førstnævnte klart at foretrække. Stadion, der vist skal udskiftes inden for et par år, var ganske almindeligt og ikke anderledes end så mange andre steder. De lokale, ud over tissedamen, var venlige og snaksaglige.
    Sidst redigeret af Mads740 : 01.12.08 kl. 20:29
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  17. De følgende 6 brugere er enige:

  18. #26
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    Estadio Carlos Ugalde Álvarez, San Carlos, Costa Rica

    Estadio Carlos Ugalde Álvarez, San Carlos, Alajuela, Costa Rica


    San Carlos - Brujas

    Tilgaengelighed:

    Der gaar busser fra San Jose, gennem Alajuela, hvor lufthavnen ligger, og direkte til San Carlos (ogsaa kendt som Ciudad Quesada af grunde jeg ikke helt har sat mig ind i). Transporttiden vil ligge et sted mellem 2 og 3 timer, fra de store, centrale byer, afhaengig af om man tager ekspres-bussen til 15 kroner eller den marginalt billigere normale bus. Det boer forventes at den normale bus stopper efter hvert andet serpentinersving, lad os sige at der er omkring 500 paa rejsen for at saette tal paa, og til tider vil busserne vaere forsinkede af oversvoemmede eller delvist blokerede bjergveje, krydsende koflokke og andet godt.


    Stadionforhold:

    I San Carlos har man investeret i noget mere tag end i de fleste andre af landets stadions, hvor en standard tv-opvarmning gerne omfatter rigelige billeder af forhutlede fans paa dyngvaade 'sol'-sektioner. Der er 3 sombra-sider og en halv sol-langside at vaelge imellem og man kan gaa frit rundt om banen til stoerstedelen af de ca. 9000 pladser. Stadionspeakeren var, for en afvekslings skyld, en kvinde, men sagde ikke rigtigt nok til at goere sig bemaerket for andet. Som i San Ramon har man heller ikke her valgt at investere i hverken ur, lystavle eller for den sags skyld storskaerme, saa man maa taelle minutter efter solens hoejde og indholdet i sin blaere eller hvordan man nu goer den slags (det antages at et evt. armbaandsur de maatte have medbragt vil vaere blevet stjaalet paa det her tidspunkt).



    Vagter/personale:

    Man har af en eller anden grund valgt ikke at investere i et bord hvor man kunne saelge billetter, hvad der evt. kunne goeres i erkendelse af at man ikke byggede en billetluge sammen med stadion, saa i stedet koeber man sine billetter hos 4 mand ved indkoerslen til stadion der samtidig goer sig som parkeringsvagter.


    Billetterne, til 40 kr stykket, giver adgang til alle normale sektioner.
    Jeg spottede hurtigt en sektion med marginalt bedre pladser inklusiv nummerering (lignede det paa afstand, i min misundelses vinter :|) saa man har mulighed for at smide hooligans, talblinde, svagtseende og andre modbydelige folkeslag vaek fra sin plads med kampprogrammet haardt foldet i fald og saafremt der skulle blive ballade.

    Det blev dog kun ved uforloeste fantasier da jeg, som svar paa min forespoergsel om muligheden for en opgradering, venligst blev informeret at naevnte sektion var for sponsorer og specielt inviterede. Jeg maatte saaledes tage til takke med et traetrin og blot skaeve laengende mod pladser omkring 3-4 meter hoejere oppe med plastiksaeder (med ryglaen saa fine, saa fine :|) samt et 20 tommers fjernsyn. Det lykkedes os dog at kapre en vaegplads, saa laengslen blev holdt nogenlunde i skak.

    Nogen paastod at regnsaesonen ville ende eller i al fald aftage kraftigt i november; en tanke der, omend bygget paa erfaring, stod i skarp kontrast til maengden af regnstorme og oversvoemmelser der ramte Costa Rica og store dele af resten af latinamerika i november. Hvor man derhjemme mener sig ramt af guds 8. plage naar man lider med svamp og tabte fotoalbums, maa nogle hundrede familier hernede nu leve med at det halve eller hele af deres hjem er skyllet vaek i naermeste flod.

    Toiletforhold:

    naermest madboderne omkring indgangen fandt jeg ingen skilte mod toiletter og maatte saaledes spoerge mig for hos vagten paa trappen op til special edition, invitation only, VIP-sektionen (herren soergede for at puste sig godt op da jeg naermede mig). Svaret var et kontant peg over mod siden af sombra-langsiden: 'derovre', hvad jeg noterede med et afmaalt nik for derefter at begive mig om bag den serie slyngplanter der mentes at gemme paa et toilet. Et evt. haab om at der skulle vaere tale om et toilet, som i kumme, skyl, papir, saebe og den slags luksus, blev slukket da jeg undersoegte doeren til den formodede baas (en spaanplade uden haandtag) men en fod og fandt den laast eller fastsoemmet, as the case might be. Dermed har man et 3-4 meter langt pissoir at forholde sig til.

    Paa mit togt ind i det uoplyste rum for at be- eller afkraefte tilstedevaerelsen af toiletter opdagede jeg omkring halvvejen at gulvet var mere eller mindre oversvoemmet af en vaeske jeg ikke blev laenge nok til at bestemme det praecise indhold af (maaske havde jeg bare ikke lyst). Alt i alt et ret usselt udbud.

    Mad og Drikke:

    Man har valget mellem at begive sig ned til boderne og koebe sin mad eller vente paa at en af de mobile saelgere naar frem til en med chips af Plátano (banan), Yucca eller kartofler, sukkerovertrukne popcorn, doughnuts med chokoladeglasur og karamelfyld, pepsi, juice, burgere samt stegte skiver oksekoed, af vanlig ukendt udskaering, med tortillas. Burgerne er udemaerkede hvad boeffen angaar, vaerende grillstegt og saftig, men her stopper oplevelsen saa ogsaa. For sine 7,5 kr (10 kr hos de mobile saelgere) faar man bolle, dressing og akkurat nok salat til at man kan antager at det er kommet i med vilje, foruden foernaevnte boef.



    Priserne er gennemgaaender 7,5 kr stigende til 10 hos de mobile raabere (der krydres med et par velfodrede maend med utrolige maengder lottokuponer til salg). Det er vel lavt nok til at man ikke overvejer at klage og maden er set vaerre.


    Stemning:

    Paa trods af play-off kamp foer semi-finalerne, der soergede for fyldt stadion, var der ingen ultras at se eller hoere fra hverken den ene eller den anden side. Det boer her naevnes at min tidligere opfattelse af den costaricanske ligas opbygning sidenhen er blevet rettet: nummer 1 i hver gruppe gaar videre og nummer 2 og 3 spiller to play-off kampe for at afgoere hvem der gaar til 2 semifinalekampe og siden finalen om ligatitlen. Hvis det glipper med finalen er det dog ikke vaerre end at man (i senere aar) blot kan vente til naeste halvaar og proeve igen, frem for naeste aar. Hvorfor man helt praecist besluttede at kaare mestre to gange om aaret skal jeg ikke goere mig klog paa.

    Det taetteste vi kom paa deciderede stemningsydere var en aeldre mand til hoejre for mig med et tyrehorn, som han blaeste vedholdende i efter et moenster jeg desvaerre aldrig fangede. Resten af den nogenlunde konstante stemning bestod af empatisk raadgivning og dybsindige tilraab fra det naesten udelukkende San Carleñiske publikum (jeg kan udelukke at der gemte sig et par Brujas-aficionados, men de har godt nok gemt sig godt).

    Takket vaere et massivt spilovertag til hjemmeholdet blev foerste halvleg en koncert af optaendte San Carleñoer, der rev i de adskillende hegn ind mod banen og trampede i vildskab paa de hule traetribuner naar naar raabene ikke kunne blive hoejere og angrebene brujas-feltet gang paa gang. Efter en billedsession med den tyrehornsblaesende stemningskejser valgte selv samme at give mig et San Carlos-flag og det glorvaerdige stemningshorn (sidstnaevnte bad jeg ham dog laane tilbage kampen ud saa spillerne ikke blev fraroevet gejst og vilje)

    Kampen:

    Hjemmeholdet holdt foden haardt paa besoegernes hals og tillod dem stort set ikke en eneste tur over midten i foerste halvleg.

    1-0 en loes bold i feltet efter et SC-hjoerne blev sat haardt op i venstre kryds af en roedklaedt herre (jeg ledte forgaeves efter en side der viste mere end resultatet) og publikum kogte, om muligt, endnu mere.


    Roedt kort: Brujas' nr. 22 fik sit andet gule kort og blev udvist med talrige forsikringer fra publikum om den ubenaegtelige korrekthed i dommerens beslutning. 'Llora como un niño, maricón!' ('graed som et barn, din homo')

    Pauseunderholdning:

    Underholdning som saadan var der ikke noget af, men en haandfuld indsamlere gik rundt paa tribunerne med indsamlingsdaaser.

    Pengene gik til ofrene for ugens oversvoemmelser i Limón-provinsen paa den cairibiske kyst.

    2. halvleg: I det meste af halvlegen var vi foruden vores foer saa majestaetiske udsyn takket vaere brujas-feltets yderst ubelejlige forflytning til modsatte ende. De talrige og tryllebundne hegns-aficionados tog prompte konsekvensen og begav sig mod den anden ende for der at presse naesen ind i et tilsvarende saet hoensenet.

    2-0 korte kombinationer i hoejre side af brujas-feltet (maaske har de vaeret lidt laengere, nu var jeg jo ret langt vaek) gav endnu en roedklaedt herre plads til at saette bolden op i det nu spejlvendte venstre kryds og det 10 mand staerke brujas-mandskab mistede smagen for at spille med.

    Kampen endte uden enorme maengder drama, udover en San Carleño der blev baaret fra banen til stor vrede for alle (der loed forslag til dommeren om at kradse sine oejne ud og fylde hullerne med affoering, men han lod ikke til at hoere efter og fastholdt frisparket til brujas).


    Turen hjem var noget mere fredelig end i San Ramon, hvilket vi havde det fint med.


    Konklusion:

    En udemaerket dag til tolerable priser. I og med at stadion ligger stenkast (ned af bakke, i medvind givetvis) fra turistfortet La Fortuna goer det ogsaa til en reel mulighed hvis man ellers er fodboldglad og paa rejse hernede.
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar

  19. De følgende 3 brugere er enige:

  20. #27
    Tilmeldingsdato
    Jun 2006
    Indlæg
    139

    Re: Jules Ottenstadion i Gent

    Som en lille sidebemærkning til Bøflernes stadion skal det bemærkes at man på udeholdets tribune skal pisse op af tribunen - Der er simpelthen ingen toilet. Endvidere har de jordens verdens langsomste servering af øl og absolut ingen kundeservice. Til europæiske kampe er der ingen der taler engelsk, tysk eller fransk.
    jEoLY

  21. Den følgende bruger er enig i dette:

  22. #28
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    478

    FC-Dallas mod Seattle Sounders på Pizza Hut Park



    Lidt bagrund

    Da jeg for tiden bor i USA og derfor lider hårdt under manglende fodbold, tog jeg med kyshånd imod chancen for at se en kamp lørdag den 16. maj, da jeg var på besøg i Dallas, Texas.

    Som de fleste nok ved, så er fodbold, eller "soccer" som det gyseligt hedder stateside, ikke den mest populære sportsgren i USA. Den bedste liga hedder Major Leauge Soccer (MLS) og består af 15 hold, 14 fra USA og 1 hold fra Canada. Ligaen er delt i henholdsvis en øst (7 hold) og en vest (8 hold) division med et slutspil hvor det bedste hold fra hver division mødes i finalen.

    FC Dallas har været med fra starten af MLS tilbage i 1996, den gang hed klubben Dallas Burn, men da man i 2005 flyttede til det nuværende stadion (Pizza Hut Park) benyttede man lejligheden til at skifte navn til FC Dallas.

    Dallas lå i bunden af ligaen med en stribe af nederlag på kontoen, så vi havde ikke de store forventninger til at de kunne stille noget op imod Seattle, der spiller med i toppen af tabellen.

    Beliggenhed og transport

    Pizza Hut Park ligger i Dallas forstaden Frisco, godt 45km fra Downtown Dallas. Det er ganske let at komme til stadion...hvis man har en bil, that is...men det kommer næppe som en stor overraskelse for de fleste, at offentlige transport i USA ikke just er af en kvalitet, som vi kender den i Europa.



    Dallas North Tollway fører direkte til stadion. Vejret viste sig ikke just fra den bedste side.

    Stadion



    Pizza Hut Park er et nyt stadion fra 2005. Det ser ikke ud af meget udefra, da selve banen ligger nede i et hul, hvor man så har konstrueret tribunerne op langs siderne Meget smart, så sparer man sikkert en masse penge på beton, og det giver en fed "gryde" fornemmelse, selvom man desværre har valgt at spare en endetribune væk til fordel for en scene, der så kan bruges til koncerter (man følte sig næste hjemme på den konto...). Kapacitet: 20.500 tilskuere.

    Det tog lidt tid at finde ud af hvilket afsnit vi skulle købe billetter til, da billetsælgerne fattede minus. De var tydeligvis ikke vant til spørgsmål såsom "Where is the away section" eller "where do the fan club sit?". Det viste sig så efterfølgende at man slet ikke deler fangrupperingerne op i hjemme- og udeafsnit, så det var nok derfor de ikke forstod mit spørgsmål :o)
    Vi gav 19 dollers pr. billet (ca. 120kr) hvilket må siges at være en fair pris.



    Velkomstkomiteen var absolut godkendt! De nydelige unge damer fremviser stolt dagens kampprogram som var gratis og ganske informativt.



    Udover programmet fik man også et par kæmpe briller med i købet, og efter at have funderet lidt over hvorvidt de måske kendte til mit Københavnske ophav, fandt jeg ud af at det skyldes at Drew Carry stod for pauseunderholdningen :o)



    Fine sæder, self med kopholder. Ingen ståtribuner.



    Storskærmen havde en god størrelse, og blev brugt flittigt til at vise replays.



    Sørme om der ikke også var en stemningstribune!



    Fanbutikken. I USA går man ikke så meget op i interne rivaliseringer (bemærk Gallaxy trøjen). Måske Supershoppen burde begynde at sælge BØF trøjer...ahh..måske ikke :o)



    Nydelige toiletter. Pænt og rent.



    Da stadion som bekendt er gravet ned i jorden, giver det omvendt god plads "på overfladen", som så er pakket med junk food boder = ingen kø problemer ;o)





    Mad og Øl



    Op til kampen var der to timer med happy hour i ølboden, så man kunne få en Coors Light for 1 dollar (5.5kr). Så det var jo noget af et tilbud, ikke mindst når man tænker på at den holder 4.2%, modsat det saftevand vi får i Parken.



    Burgeren var tilgengæld ikke noget at skrive hjem om (15 kr.). 2 ud af 5 bøffer.

    Stemningen og underholdning



    Før kampen var der et udemærket orkester der spillede op til dans. Mest kopirock af den bedre slags. Fint indslag, og så absolut bedre end det der plejer at komme ud af højttalerne derhjemme.



    Drew Carry stod for pauseunderholdningen. Lidt trist at se en af mine gamle helte fra The Drew Carry Show reduceret til pauseklovn. Selve "underholdningen" gik ud på et eller andet fjollet spil hvor to fans kunne vinde nogle away billetter til returkampen mod Seattle senere på sæsonen.



    Seattle Sounders målmand og anfører Kasey Keller varmer op. Generelt havde Seattle, på trods af at det er deres første sæson i MLS, flere stjerne på holdet end Dallas. Bl.a. spiller Fredrik Ljungberg (viceanfører) også for Seattle. Selvom han stod opført på kampprogrammet som udtaget, var han dog hverken at finde på banen endsige bænken, til stor skuffelse for en loyal fan i en Svensk landsholdstrøje, der udelukket var kommet for at se Ljungberg.



    Skuffet fan går på lokum, da han finder ud af at Ljungberg ikke er med alligevel.



    FC Dallas har også en mascot, som naturligvis er en tyr. Fik ikke lige fat i navnet.



    Den officielle fanklub



    Den "uofficielle" fantribune (på endetribunen endda) gav den også godt med gas gennem hele kampen.

    Kampen



    Før kickoff skulle man lige afsynge nationalsangen, med hånd på hjertet og ansigtet vendt mod flaget. O! say can you see...



    Alle kigger på flaget mens der synges. Faktisk kunne man godt komme lidt i tvivl om hvor mange af tilskuerne der rent faktisk var amerikanere? Hver eneste kommentar over højttaleranlægget var på både engelsk og spansk. Og når man kiggede sig omkring, var der også en del hispanics på lægterne, men nu ligger Texas jo også tæt på Mexico :o)



    Kampen er i gang. Stor chance til Seattle



    Chance til Dallas. I første halvleg sad Seattle ellers tungt på kampen.



    ...hvilket resulterede i en scoring efter godt 17 min. Helt fortjent efter spil og chancer.



    ...men Dallas kommer stærkt tilbage henimod pausen og får udlignet med et flot mål.



    Og så blev der ellers skudt fyrværkeri af til den helt store guldmedalje!



    And the crowd goes wild med klappepølser og hele svineriet!

    Kändisser og andet godt



    Ingen kendte, så jeg tog et billede af politiet i stedet for. De tog det rimeligt afslappet med burgere og sms'er. Ikke just riot gear tilstande (og tak for det!)



    Og self. et billede af cheerleaderne. Den slags har de HELT styr på i USA. Primaklasse når det nu skal være :o)

    Alt i alt en god oplevelse. Kampen og stemningen var faktisk en del bedre end jeg havde forventet, selvom der kun var godt 8200 på tribunerne.
    Sidst redigeret af Moebius : 05.06.09 kl. 18:05


  23. #29
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    Re: Stadionoplevelser fra hele verden

    Klasseanmeldelse, vil jeg bare sige :) Håber du får mulighed for at lave nogle flere og husk at teste mere mad næste gang ;)
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar

  24. De følgende 8 brugere er enige:

  25. #30
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    U.S. Cellular Field i Chicago, Illinois

    Den femte august drog stadionpanelet til Chicago og U.S. Cellular Field, som Comiskey park har heddet siden 2003, eller blot "the cell". Kampen, "the game", stod mellem to af ligaens bedre hold, Chicago White Sox der senest vandt the World Series i 2005 og de komisk døbte Los Angeles Angels of Anaheim, der senest vandt i 2002.



    Chicago har to hold i the Major Leagues, White Sox fra byens sydlige del, og Cubs fra byens nordlige yuppiemiljø. Mens Cubs er håbløse og intet har vundet på grund af the curse, har White Sox været stærke længe, og små to uger før denne kamp pitchede Mark Buerhle den kun attende perfect game i Major Leagues historie, og sin anden no-hitter i karrieren. Endeligt er ingen historie om Chicago og the White Sox komplet, uden at nævne holdets mest kendte tilhænger, Barack Obama.

    Tilgængelighed – er det til at komme dertil?

    Det er nemt at komme til the cell, der kun ligger et kvarters metro-kørsel fra the Loop, Chicagos gamle centrum. Det er heller ikke svært at finde, for skiltene er i en størrelse de færreste kan overse.


    og metro-stationens navn burde også være en ledetråd, de fleste kan arbejde med.



    Lokalområdet
    Chicagos southside har et lidt ilde ry, men rundt om stadion var der pænt, med et herligt vulgært stykke memorial til minde om the Southside Hitmens mange meritter.



    Vi var kommet i god tid, ligesom mange andre, der benyttede sommerferien til at holde små tailgates på parkeringspladsen, eller kaste lidt bold til hinanden.



    Rundt om stadion var alverdens merchandise-boder, og vi investerede naturligvis i kasketter, og en skumfinger til den lille pige.



    Udover boder og peanutsælgere, var der også flere små scener rundt om stadion, hvor lokale bands med større eller mindre talent optrådte. Det har jeg dog ingen billeder af, da min fotograf er decideret motivudfordret. Derfor har jeg stort set heller ingen billeder af de lokale fans, eller af de mange kønne piger der var der. Til gengæld har han sørget for over 80 billeder af storskærmen på stadion og et par hundrede uskarpe billeder af spillerne, så det er jo bare mægtigt. Men der var altså kønne piger, jeg sværger.

    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

    Det var småt med kontrollører på stadion, men den første jeg mødte og spurgte om vej var venlig nok. Billetten havde ikke påtrykt nogen indgang, da man tilsyneladende kan bruge dem alle, og så ellers gå rundt forholdsvis frit inden for sin billetklasse inde på stadion. Til gengæld mødte vi senere en kontrollør der må være blevet afvist hos Marinekorpset, mere om det længere nede.

    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

    Vi havde plads på den øverste del af stadion, hvorfra udsynet var ganske fint. Tribunen skråner dog ikke helt nok, så ved line drives mod right field måtte vi rejse os op. Til gengæld var der ganske god benplads, og sæderne havde øl-holder, hvilket jeg længe har advokeret for at Parken også skulle anskaffe, ihvertfald deromkring hvor jeg står (med plads til en Menu 1, hører du efter Flemse?).



    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

    Der er seks (mindst) scoreboards på stadion, en klassisk lystavle med kampens nøgletal, en HD-jumbo screen der viste videoer, spillerstatistik og reklamer, en lystavle under jumbo screenen og en storskærm der fulgte med i de andre kampe der blev spillet samtidig. På langsiderne var der desuden endnu to lystavler, der viste stillinger og reklamer.



    På billedet har White Sox lige scoret et home run, hvilket blev behørigt fejret med fyrværkeri.



    Toiletterne var pæne og rene. Rundt omkring på stadion var der mulighed for diverse aktiviteter, såsom at få taget billede med White Sox-krop, male skilte eller få målt hastigheden på sit pitch. Jeg valgte ikke at udstille min dej-arm, og fik istedet taget dette mægtige billede



    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

    Chicago er USA's pølsehovedstad, og hotdogen anses for en kunstart, så det var med samme forventninger som et barn til juleaften, at vi investerede i tre Vienna Hotdogs. Pølsen var kødfyldt og saftig, og der var flere slags dyppelse at vælge imellem, også ketchup, der ellers er en dødssynd på disse kanter.




    Pølsepanelet kvitterede med 3 kokkehuer, for en god pølse, der kunne have nydt godt af lidt pickels eller andre condiments, og af et bedre brød.

    Udover hotdogs, var der pizzaslices, burgers, nachos, bøfsandwiches, is, pommes friter og sikkert meget andet. Udvalget var det største jeg har set på et stadion til dato, og det meste holdt en fornuftig standard.



    I stadions ene hjørne, helt nede ved banen, ligger the Miller Lite Bullpen Bar, hvor der serveres Miller Lite, drinks og snacks, mens en utal af fladskærme viser sport, og spillerne bogstaveligt talt render rundt på den anden side af hegnet.







    Jeg bestilte fluks tre Miller Lite, som muligvis er like making love in a canoe, men ikke desto mindre passer glimrende til en varm aften på stadion. Bartenderinden oplyser at der er et two beer maximum per person, så jeg beder min kammerats kæreste om at vouche for den tredje. Bartenderinden vil se ID, men den lille blondine har naturligvis glemt sit pas på hotellet. Ind kommer sikkerhedsvagten der blev smidt ud af politiskolen, og hidser sig mægtigt op og nærmest råbende spørger os hvordan vi er kommet ind i baren uden at vise ID. Mens han hidser sig op, har blondinen fundet sygesikring og studiekort frem, hvilket sammen med min oplysning om at han stod lige ved siden af døren og pillede næse da vi gik ind, ikke ser ud til at gøre ham mildere. Og endnu værre bliver det af at "these cards aren't American", hvilket jo er godt gennemskuet, og "this ain't ID's", hvilket er mindre godt gennemskuet. Enden på det hele er at vi måtte forlade baren, med den hidsige vagt stadig skældende ud, og stedets customer manager der kom til og undskyldte flere gange.

    Priser: er det dyrt/billigt?

    Jeg havde bestilt billetter hjemmefra til 22,50$ styk + taxes, hvilket var en del billiger eend min første baseball game med Yankees, hvor vi sad bagerst på the nosebleed section til den tredobbelte pris. Der var også billigere pladser, helt ned til 10$, mens de dyreste der var til salg kostede på den bedre side af 500$.

    Øllerne kostede 6$, de fleste madmuligheder mellem 7 og 10$. Med den nuværende dollarkurs er det fornuftige priser.

    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
    De fleste på stadion bar Sox-kasketter og andet merchandise, men fan-opførsel som man kender det fra Parken og/eller Balkan skal man se længe efter. Der klappes behørigt med når storskærmen beder om det, der råbes "chaaaaaarge" når der spilles trompet-melodien og folk jubler når det går hjemmeholdet godt. Men der var også mange i røde Angels-kasketter, og det uden problemer. Mest af alt minder det om en stor skovtur, hvilket naturligvis ikke giver helt samme gib som når der kastes romerlys efter langsider og smadres stole, men uden charme er det ikke.



    Kändisar
    Det var Fire and Police Night til kampen, hvilket betød at to brandmænd og to politimænd blev hædret for et eller andet med noget brand og politiarbejde inden kampen. Derudover var der en eller anden der pitchede den første bold, men jeg lyttede ikke efter, så ham har jeg ingen anelse om hvem var, men han var helt sikkert meget kendt. Baseballspiller var han dog med sikkerhed ikke, for hans elendige pitch knap nåede knap halvvejs ind til catcheren, der mætte digge den out of the dirt, som min sidemand konstaterede.

    Det skortede måske med berømtheder, men til gengæld fandt vi denne flotte fyr, hvis lækre nakkegarn fortjener hele verdens opmærksomhed.



    Kampen

    På trods af to kæmpefejl af White Sox, der resulterede i to runs, vandt White Sox kampen sikkert 6-2, og nåede undervejs at hamre tre homeruns afsted.

    På billedet er det Jim Thome, tror jeg, der fyrer det første af sine to afsted.



    Konklusion – hvad er helhedsindtrykket

    U.S. Cellular Field har måske ikke Wrigleys charme, men er man i Chicago og vil se baseball, er det en aften værd. Ikke mindst fordi en del af retorikken omkring klubben, bringer vidunderlige minder frem om den klub der er allernærmest mit hjerte.







    There are traditions, and then there are White Sox traditions!
    Sidst redigeret af Mads740 : 25.08.09 kl. 19:46
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar


Side 2 af 7 FørsteFørste 12345 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Stemningsbilleder fra Danmark og resten af verden
    By Ace20 in forum De korte linier
    Svar: 26
    Sidste Meddelelse: 12.03.10, 09:27
  2. Aprilsnar i fodboldens verden
    By Fulle in forum De korte linier
    Svar: 27
    Sidste Meddelelse: 02.04.08, 17:09
  3. Fedeste Stadion i verden
    By scaleo in forum Diverse
    Svar: 95
    Sidste Meddelelse: 15.11.07, 20:50
  4. Hele interviewet med NCH fra dagens EB:
    By tdn70 in forum De korte linier
    Svar: 27
    Sidste Meddelelse: 09.09.04, 14:01

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •