Side 5 af 7 FørsteFørste ... 234567 SidsteSidste
Viser resultater 61 til 75 af 92

Emner: Stadionoplevelser fra hele verden

  1. #61
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    374

    Sydney & Melbourne

    Så kom der endelig billeder på lidt længere baglæns i tråden hhv. på besøget i Sydney og Melbourne .........håber jeg !?!
    #1) Havnefronten tilbage til københavnerne!
    #2) Kun ægte græs i Parken - tak!
    #3) Jeg savner Lars Højer til vores frispark

  2. De følgende 10 brugere er enige:

  3. #62
    Tilmeldingsdato
    Jan 2012
    Indlæg
    11

    Re: Stadionoplevelser fra hele verden

    Sporting Lissabon vs FC Porto – 7. Januar 2012 – Alvalade, Lissabon

    Som udlandsdansker i Portugal, nærmere betegnet Lissabon, har jeg rig mulighed for at se masser af fodbold. Kvaliteten kan være varierende, men til netop denne kamp, Sporting Lissabon mod FC Porto, var der gode chancer for at opleve både fodbold og stemning på et højt niveau.

    I lørdags havde jeg endnu engang bevæget mig af sted til Sportings hjemmebane, Alvalade. Metroen i Lissabon er effektiv og nydelig, og ikke mindst så kører den lige til døren. Grøn linie til stoppet ”Campo Grande”, og derfra er der 2 minutters gang til stadion. En metrobillet tur/retur koster 2,10 euro.

    Til normale hjemmekampe med Sporting behøver man ikke at komme i voldsomt god tid, men til de store kampe kan det, ligesom de fleste andre steder, anbefales at komme i god tid. Jeg tog derfor hjemmefra 2 timer før kick-off og var ved stadion ca. 1,5 time før. Alvalade er et moderne stadion, som i forbindelse med EM 2004 i Portugal var igennem en større modernisering. Der er plads til godt 50.000 tilskuere. Til almindelige hjemmekampe er der som oftest et sted mellem 30.000-35.000. Aftens kamp var stort set udsolgt, lige knap 49.000 på lægterne, heraf et par tusinde fra Porto.

    Der er masser af mulighed for at spise, både indenfor og udenfor stadion. Under Alvalade er der et mindre indkøbscenter med blandt andet Liddle, biograf, og diverse fan-shops. Ligeledes finder man et food-court som består af ca. 10 restauranter. Alt fra kinesisk buffet til mere traditionelt fastfood. En kebab med drikkevarer kan erhverves for ca. 5 euro. Inde på stadion har man mulighed for at købe 3-4 forskellige sandwiches, hot dogs, chips, is, sodavand mv. Øl kan også købes, men de er alkoholfrie!!!! Lettere ironisk i en liga som hedder ”Sagres”, som er en portugisisk øl. Ikke desto mindre smager disse alkoholfrie øl ganske udmærket og koster 3,5 euro.
    Som en lille sidebemærkning, kan jeg fortælle at man ved indgang til stadion blev opdelt i hhv. mænd og kvinder når man skulle visiteres. Måske er det normalt på disse kanter, men jeg har nu aldrig oplevet det før. Heller ikke de gange jeg har været til fodbold i Spanien.

    Mine forventninger til kampen var ganske store, især til stemningen. Jeg har været på Alvalade en del gange og fansene plejer at give den god gas. Ikke mindst opmuntret af en meget engageret stadionspeaker som konstant beder publikum om at synge/råbe med på ”Spooooooooooooooooorrrrrrrrrr rrrrrtiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiin nnnnnnnnnnnnnnnnnnng”. Det har en god effekt og folk råber gladelig med, inklusiv undertegnede.
    Som det oftest er tradition til kampe i sydeuropa, så hyldes gamle koryfæer. Det samme skete her, og en ældre herre på banen modtog derfor et massivt bifald før kampstart. Ligeledes var der konkurrencer på banen, cheerleaders og ”flagmænd”. Spillerne blev modtaget af en hel-stadion tifo i grøn og hvid, samt arrangeret røgbomber bag de to mål-ender hvor Sportings mest entusiastiske fans holder til. Underligt nok var røgen blå og hvid, som Porto, vi var flere der undrede os! Alt dette blev akkompagneret af kanonslag og masser af romerlys…man er ikke så ”ild forskrækket” i Portugal.

    Selve kampen var ikke den spillemæssigt helt store oplevelse, men der blev gået til den og det skortede ikke på intensitet.. Den endte 0-0 og der var ikke voldsomt mange chancer. Sporting havde dog de største og skulle der have været en vinder, burde det nok have været dem, men mod et hold (Porto), som ikke har tabt en ligakamp i halvandet år eller deromkring, så skulle det blive svært. Fansene, begge lejre, holdt humøret højt og stemningen var rigtig god i det meste af kampen. Ballade oplevede jeg intet af og politiet var også massivt til stede og lignede ikke nogle man havde lyst til at lægge sig ud med.

    Grundet langsomt net, har jeg desværre ikke mulighed for at uploade videoer, så I må nøjes med lidt billeder.
    Alt i alt kan jeg kun opfordre folk til at se en kamp på Alvalade, det er altid en god oplevelse!










  4. De følgende 9 brugere er enige:

  5. #63
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    Estadio Ramón Sanchez Pizjuan - Sevilla

    Estadio Ramón Sanchez Pizjuan, Sevilla
    Sevilla Fútbol Club - Real Madrid Club de Fútbol
    La Liga, 17. December 2011

    To klubber der ikke behøver megen introduktion, men for at sætte baggrunden kan jeg berette at det tilsvarende opgør, sæsonen før, endte Sevilla 2-6 Real Madrid, så der var en del at revanchere i den andalusiske hovedstad. Real Madrid havde til gengæld brug for at smadre noget, da den forrige kamp mod en flok katalanske lusepustere.


    Turen dertil: Sevilla er ganske nemt tilgængelig fra de fleste større byer i Spanien og er i udpræget grad turen værd, i hvert fald for en weekend. Der kører lyntog fra Valencia, Madrid, Málaga og Barcelona, men hvis man tager fra Valencia eller Barcelona er det værd at overveje om det ikke er bedst at finde et nattog. Man ender som regel med at smide 500-700 kr for en længere returrejse, så principielt kan man også overveje en indenrigsflyvning hvis man er på rundtur.


    Fra stationen, Santa Justa, er det nemmest at gå. Stadion ligger i en underlig lomme bag et par store indkøbscentre, så hvis det er værd at bemærke Corte Inglés som pejlemærke for hvornår man er på den rigtige blok. Og man kan ligeså godt tage turen to gange, og så gå lidt rundt i kvarteret, ned mod floden. Dels fordi alle de flotte steder i Sevilla er omkring floden og dels for at undgå kø ved billetlugen.


    Billetter: Man kan købe sine billetter over nettet, men man kan ikke selvprinte eller printe ud via specielle bankautomater, som man kan med Real Madrid/Bernabeu-billetter. Der er mærkbar forskel på priserne for Sol og Sombra, hvilket man mærker i høj grad hvis man kommer om sommeren, hvor solen kan stege en hel tribune indtil folk begynder at falde i ét med de røde sæder. Jeg måtte bløde 160 euro for en Preferencia (Sombra) Banco de Pista (kanten af banen).

    Jeg var nu ikke så bekymret over solen, mere eventuel regn. Dels Regnede det ikke en dråbe og dels ville det ikke have hjulpet medmindre vinden var kommet fra direkte bag taget. Så et tip er at købe Banco de Pista på sombra-siden og spare en del penge. Husk på at mange kampe i spanien spilles sent, især de bedste kampe. Der skal man dog have styr på hvornår solen går ned, for det er noget skidt at sidde en halvleg med den nedgående sol i øjnene.


    Indgang: Indgangen består af roterende tremmedøre og hurtig indgang med scanning af billet. Ingen visitering, bare sørg for at du ikke har prop på din vandflaske fyldt med Gin & Tonic.

    Vagter: Det der med spaniere og vejvisning er ret meget som eh... ja, som med danskere og vejvisning. De fleste vil gerne hjælpe og 80 procent af dem har et meget løst begreb om hvad de snakker om. Denne gang også med de ansatte. 'Den plads, den række den sektor, så skal du over til den port.' 'jamen min indgang var en kvart omgang den anden vej' 'joeh, men det er et lidt underligt system' osv. osv. fordi nok ved de at systemet er underligt, men det betyder ikke at de ved hvordan det helt præcist fungerer.


    Stadionfaciliteter: Der er rimeligt god benplads i de små røde sæder. Storskærmene viser reklamer når de ikke lige har bedre at tage sig til 'not to self: husk at købe Jabugo skinke til jul', siger mine noter. Nevermind, men når man er i Andalusien bliver man nødt til at smage skinkerne. Tribunerne er én overdækket og tre utildækkede med kurvede hjørner, som der hvor udeholdets fans bliver plantet. Der følger små poser med ketchup, sød sennep og mayonnaise med.


    Mad og drikke: Priserne er billige nok. Stadionpølsen er et flute med en pølse af ubestemmelig herkomst. Den første jeg fik var kun stegt i den ene ende og brødet var tørt.


    Den smagte ok, ifølge mine noter, men jeg må også bemærke at jeg på daværende tidspunkt ikke var i stand til at smage kloren i vandhanen længere. I al fald var pølsen bedre end standard i Andalusien. Anden pølse var godt stegt og der var relativt hurtig service i pausen. Ikke noget med at stå tyve minutter som man kunne frygte.

    Derudover kommer der også mobilsælgere rundt med forskellige snacks. Mandlerne er endnu en ting man skal smage i spanien.


    Kampprogram: En gratis udgave af Madrid-avisen Marca, hvilket minder en del om BT, bortset fra at BT ikke hader Barcelona nær så meget.


    Stemning: fuld gas fra før kampen. Hyldest til ’el comandante’, Ivica Dragutinovic, med lidt til de iblandt os der værdsætter halvnøgne mænd (i ved hvem i er).

    Sange: queee siii queee siii, el puto real madriiiiid (indsæt real betis el. tilsvarende) 'klart, klart, skide Real madrid' og noget der skulle jamres over som jeg ikke fik med.
    Aquí mata, aquí mata, aquí mataron ultra sur 'her blev Ultra Sur (fra Madrid) myrdet'
    Sevillahymnen med karaokeskærme


    Jeg var velsignet med en rapkæftet sevillaner på rækken bagved, så der kom en regelmæssig strøm af forbandelser og tilråb. Som en konsekvens af at vi sad ca 10 meter fra Mourinho kom der regelmæssige personlige henvendelser. Frispark til sevilla ’er det sådan du vil have dem, mourinho!? Er det!?’ etc.

    Kampen: Madrid dominerer i første halvleg, men Sevilla har regelmæssige chancer på kontra. 0-3 til madrid indenfor en halv times tid. Umiddelbart inden pausen bliver pepe smidt ud for en albue ovenpå en serie af kort til begge hold.

    I anden halvleg pakker sevilla flere offensive spillere på banen. Ikke desto mindre kommer real madrid på 0-4, 1-5 og 1-6, før det endelige resultat 2-6.



    Tak for at læse med.
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar


  6. #64
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    Estadio Mestalla - Valencia, Spanien

    Estadio Mestalla, Valencia, Spanien
    Valencia – Sevilla, 5. Januar 2012, Copa del Rey


    Turen dertil: Der er gode tog- og flyforbindelser fra det meste af spanien og man kan som regel tage turen for 500-700 kr, retur. Fra stationen er det gåturen værd at tage for byens skyld.



    På vej mod den anden side af floden, fra stationen, kommer man forbi det store marked, masser af seværdige steder og en tusindvis af barer. Derudover er der metro og bus tæt ved stadion og hvis man betaler mere end 30 kr for en taxatur er det fordi man er pænt langt væk i forvejen. Helt fine muligheder til overkommelige priser.

    Billetter og Indgangsforhold: En plads ved plænen kostede 40 euro, og man kan snildt købe billetter over nettet og printe i udvalgte bankautomater over hele Spanien. Billetscannerne gør det meget hurtigt at komme ind. Først når man allerede er indenfor passerer man en linje vagter som kontrollerer tasker og sørger for at man ikke har låg på sine plastflasker. Jeg ved snart ikke hvornår jeg lærer at komme Gin Tonic i vandflasken når jeg tager til kamp i Spanien...

    Vagter: venlige og meget præcise med deres svar i forhold til tilsvarende personale på andre baner. De havde bare styr på porte, sektorer, rækker etc. Fin service.



    Mad og Drikke: Priserne er en tand opskruede i forhold til normalen, men ikke meget. Sandwich og hotdogs til 5 euro, øl og vand til 2 euro. Jeg var ved at bede om en hotdog og en øl da ekspedienten stoppede mig ’er du sikker?’ ’eh... joeh?’ ’øl uden alkohol?’ han anlagde et empatisk blik som om han forsøgte at redde mig fra at falde i en grum fælde. Det blev en hotdog og en fanta, ’er der så ketchup eller noget til hotdoggen?’ næh der var ikke noget til. Så ingen øl, og en hotdog bestående af to partypølser rullet ind i en skive vissen havarti eller meget umoden fåreost, pakket ind i et tørt flute. Jeg kan meddele fra indkøbsture i Spanien at partypølser deklareres med primært at indeholde: ’maskinudbenet kød fra okse, gris, kylling og kalkun’ så man ved at det er det bedste fra hele madpyramiden. Den var kold og næppe lavet indenfor den forgangne time, hvilket siger en del 50 minutter før kampstart. Det kan normalt anbefales at gå efter skinkesandwich, selvom de normalt indeholder den argeste serranoskinke, for de skal ikke være varme alligevel.



    Faciliteter og siddeforhold: Sæderne er formstøbte i plastik og giver ganske god plads. Hvordan dét kan lade sig gøre er lidt af en gåde når man kigger rundt på stadion, hvor det ellers ser ud til at det ene sæde starter på ryggen af sædet foran, i én stejl stabel. Alle tribunerne har en større hældning end man normalt ser, men de øverste endetribuner er helt vanvittige. Af samme grund er der også gelændere foran hver række så folk ikke falder ud hver gang dommeren laver en fejl.




    Som en del gange før stod jeg i et dilemma mellem at prøve at kravle ud over naboernes sæder for at finde toiletterne, eller bare konstatere at når der ikke er øl så er det sgu ret ligemeget. Det blev det sidste.

    Stemning: Der var mest gang i den ene ultrasektion og resten kom kun langsomt op i gear, stort set altid under kontroversielle frispark. Men når der kom kendelser der ikke faldt i god jord, så kunne man også mærke effekten fra de stejle tribuner. Halvdelen af et stadions stemning kommer, som bekendt, fra folk der er villige til at larme, som står tæt nok på hinanden til at man ikke kan høre hver enkelt råbe alene. Den effekt er noget nemmere at få når publikum er så pakket som på Mestalla, hvilket giver en imponerende effekt når ellers de kommer op i omdrejninger.



    Sangene minder meget om alle mulige andre holds sange, bare med andre helte og rivaler som nøgleord. Hvad der ødelagde indtrykket en hel del i forhold til sang var at Valencia har to Ultra sektioner, i hver sit hjørne af Sol-langsiden, og de kunne stort set aldrig enes om at synge noget som helst, hvilket fik resten af publikum til at blive mere passivt fordi det var så godt som umuligt at fange én sang af gangen med kraft nok til at den gennemsnitlige valencianer ikke ville skulle stå og råbe om hjerte og smerte alene, hvilket vi da også kender fra Parken, selvom jeg vil vove at påstå at sangene i parken kører bedre. Pibekoncerterne kan dog slet ikke sammenlignes.




    Og fornærmelserne, ah, fornærmelserne. En del af dem bliver serveret på valenciansk (tæt på katalansk), så de er lidt svære at følge. Et godt tegn på at fornærmelser er en sport er at der oftest et par kække typer der bliver ved med at finde på højlydte tilråb og de første 20 omkring ham konsekvent fniser sig halvt ihjel. Bevares, der kommer altid ting man ikke griner af, men som folk blot nikker med på, som hilsnerne til Cáceres, der er kendt for at spille urent: ’Sig farvel, ***hoved! Jeg *****er din mor!’ Man behøver ikke betragte det som censur, nærmere som en skabelon for kreative tilføjelser. Der var i al fald mange varianter.



    I øvrigt endte jeg med at føle mig ganske godt hjemme, ved at have et par Staetler & Waldorff-typer siddende lige foran. Så var der ikke så langt hjem til Nedre C. Havde jeg så bare frosset min røv i laser ville den have siddet lige i øjet, men man kan jo ikke få det hele.



    Kampen: Der er ikke så meget at fortælle om kampen, selvom den ikke var kedelig som sådan. Masser af intensitet og nærkampe, ikke enorme mængder skud på mål. Valencia vandt 1-0 og stemningen blev intens i løbet af anden halvleg.

    Konklusion: Mestalla er et rigtigt interessant stadion at besøge, bare gør jerselv den tjeneste at tage derind til en af de store kampe, så man får den fulde effekt fra tribuneindretningen med. Og gør det i øvrigt inden længe, for Valencia FC gør snart alvor af at flytte videre til deres nye stadion. Byen er absolut også et besøg værd, ikke mindst fordi vejret er så uforskammet godt, selv i starten af januar.

    Tak for at læse med.
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar


  7. #65
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,270

    Brooklyn Cyclones - Auburn Doubledays

    Søndag d. 5 august valgte jeg at tage ud og se Brooklyn Cyclones. De spiller på MCU Park ude på Coney Island.



    Da de færreste herinde nok ikke er bekendt med nyere sportshistorie på Brooklyn vil jeg tage mig den frihed at gennemgå lidt af baggrunden for mit besøg og ikke mindst den indviklede baggrund for både MCU Park og Brooklyn Cyclones. Hvis du hellere vil læse om min oplevede på stadion så skip denne indledning.

    Brooklyn Cyclones spiller i Minor League. Minor League, MiLB kan bedst sammenlignes med 1. div. hvor Major League, MLB, er superligaen - MLB bestod indtil for nyligt af to forskellige ligaer, American League og National League, men de er blevet enige om at spille sammen om mesterskabet, men med hver sine regler. Forvirret? Det er helt ok. Jeg tror nemlig heller ikke, at amerikanerene selv forstår deres system. MLB er i øvrigt den mest sete sportsgren i verden, med 73.451.522 (2420 kampe) tilskuere i 2011. Den mest sete fodboldliga er Bundesligaen med 13.805.496 (306 kampe). Superligaen havde, til sammenligning, i 2011 1.385.717 tilskuere.

    Brooklyn Cyclones er i øjeblikket farmerklub for NY Mets siden 2001, derfor spiller mange unge håbefulde spillere i Minor League før de slår igennem i MLB. Men det går også den anden vej, med skadede eller aldrende stjerner der tager en tørn i MiLB, hvilket i finder ud af i kampreferartet.

    Cyclones har som så mange andre klubber i USA skiftet både navn og geografisk placering, men endte efter en sæson i Queens (2000) hvor de er nu, på MCU Park. Cyclones har i øvrigt vundet divisionen 2001, 2003, 2004, 2007 og 2010.

    Baseball på Brooklyn har ikke rigtig været stort siden Brooklyn Dodgers i 1957 flyttede til Los Angeles. Så vil man se baseball i Brooklyn er det Cyclones. Vil man op på et højrere niveau er der selvfølgelig både Mets og Yankees, der dog begge spiller mere nordpå. Men Brooklyns sportshunger ser dog ud til at blive mættet i år når Brooklyn Nets (Ja, dem med Jay-Z i ejerkredsen og som logodesigner) flytter ind i Barclays Center.


    For at mindes Brooklyn Dodgers var en flok klædt ud i gamle baseball uniformer og fremviste gammelt baseball udstyr for nysgerrige.

    Gæsteanmeldere

    To andre danskere jeg mødte der var til deres første baseball kamp, jeg mødte dem senere i JFK da vi skulle hjem og pokkers om vi ikke også sad en række fra hinanden i flyet hjem.

    Før Kampen

    Coney Island er en halvø det nok mest et kendt for sine strande for forlystelsesparken. Populariteten var allerstørst op mod begyndelsen af 2. verdenskrig og dalede lige siden. Man har genåbnet forlystelsesparken men det er langt fra fordums popularitet. Men før kampen kan man vælge at tage en tur på stranden, en tur i rutsjebanen Cyclone (der har givet navn til holdet) eller en tur på Nathan's Famous og spise hotdogs. Det var egentlig ikke hos Nathan's man startede med New Yorker hotdog'en men på den anden side af gaden.



    Nathan var dog ikke sen til at tage æren og nu er det hvert år på d. 4 juli der afholdes VM i hotdog spisning hos Nathan's Famous. Her er det Takeru Kobayashi og Joey Chestnut der de sidste mange år har overgået hinanden og nu er de altså oppe på at spise i omegnen af 68 hotdogs på 12 minutter.


    Hvis man kommer i god tid er der et stort picnic-område bag de billige pladser.


    Tilgængelighed - er det til at komme dertil

    Det er ret let at komme til MCU Park. Tag blot D,F,N eller Q til Coney Island, derfra er det let at finde stadion. Man kan enten følge en masse folk i Mets kasketter og skjorter eller gå efter den gamle Parachute Jump-attraktion. Her blev men hejst op i en faldskærm og så sluppet når man nåede toppen så man kunne dale mod jorden og nyde udsigten. Den attraktion er i dag lukket men en del af stadion.


    Her er forlystelsen man bare kan gå efter når man skal finde stadion.


    Tilskuerpladser - udsyn, komfort osv.

    Der er plads til 7500 siddende tilskuere på MCU Park, desuden er der 1500 ståpladser/bænke på de såkaldte bleachers, dette er klassisk også de dårligste pladser da man sidder længst fra selve spilpladsen. Nogle af sæderne er overdækket, men det er langt de færreste og har man lyst kan man også købe plads i en loge. Alt i alt fine sæder med god plads og godt udsyn rundt om hele banen.

    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

    Toiletterne var der mange af, både til mænd og kvinder, men også til familier. Baseball er den sportsgren i USA flest kvinder følger. Da jeg var inde og se kampen var det med temaet "Baby's first ballgame" så kampen igennem var der baby-relateret underholdning. Fx. skulle to imellem en inning skifte en bjørn og give den Mets tøj på, der var klapvogns-ræs og så var der en masse konkurrencer hvor man skulle gætte hvilken spiller der skjulte sig bag et barndomsbillede. Men også en hel sektion kun for barne og klapvogne.


    Måltavlen var en farlig fin sag med storskærm der dog primært blev brugt til at vise reklamer på. I baggrunden kan man se rutsjebanen der har givet holdet sit navn.


    Fra 3 base og ind mod homeplate. De orange bat var i øvrigt nogen der blev delt ud til de første 3000 tilskuere der mødte op. Det er vist det stik modsatte af hooligan register.


    Lyset i toppen skulle åbenbart bidrage til stemningen og føre en tilbage til de glade dage på Coney Island hvor alle hyggede sig i forlystelserne.


    Jep, jeg fik også fingre i et bat og en Bud Light.


    Før kampen, men efter holdene havde varmet op, kunne fædre (og mødre) gå ned på banen og kaste et par bolde med deres børn. Det var ganske hyggeligt og helt uden karantæner. Pitch invasion, anyone?


    Stadion set fra de billige sæder.


    Sådan ser toiletterne ud hvis man ryster kameraet mens man tager billedet.


    Her er en af indgangene til kvindetoiletterne jeg dog aldrig fik prøvet.



    Jep, vi er midt i forlystelsesparken.

    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

    Vi er i USA, det handler meget mere om hvad man kan spise og drikke end den sport man skal se, se evt deres foodmap her for en total oversigt over drikkevarer og mad. Der var alt fra Hotdogs til Sushi og flere end forskellige 8 slags øl.


    Her er blot en lille del af øl og madudvalget. Men alt er angivet med kalorier, hvis man nu skulle være på diæt. Jeg nåede både at smage hotdog'en og BBQ burgeren. BBQ delen var en bøtte BBQ dressing man fik med så man kunne hælde det ud over sin burger, jeg desværre ikke nåede at tage billede af.


    Ja, denne bod solgte kosher og sund mad. Heribland sushi, wraps og forskellige salater.

    Priser - er det dyrt/billigt

    $6,5 for en US øl, forskellige madpriser, $17 for en siddeplads. Til sammenligning gav jeg i Washingtong $20 for en billet og $8 for øl, her var der tale om MLB og endnu værre var det da jeg så Yankees - Red Sox, her kostede de billigste billetter $55 og øl $9.


    Selvfølgelig er der også en merchendisebutik med et udvalg der totalt udstiller det fis vi bliver spist af med i Parken. Husk vi her taler om et hold der max har 9.000 tilskuere til en kamp. Alligevel var der en butik der var dobbelt så stor som Supershoppen og et enormt udvalg i alt fra skumfingre, caps, bolde, t-shirts, gardiner, drikkedunke, baseball handsker, baseballbat osv.

    Tilskuere - opførsel, stemning osv.

    Der er ikke mange udebanetilskuere, hjemmepublikummet var også meget tavst, der var et par enkelte råb. Mest af alt for at få fingre i en af de bolde der i ny og næ bliver smidt ud til Publikum. Der var en flok cheerleaders, Beach Bums. Desuden havde man en skrækkelig udgave af "Take me out to the Ballgame", Nationalsangen før man startede og undervejs endnu mere patriotisk gøgl. Men der er rigtig mange måder at se baseball på, ud over min, som var at kigge rundt på stadion og samle info til denne anmeldelse har jeg fundet tre cases til jer.

    Case1

    Den tykke dreng i den grå trøje brugte fx. kampen på at gribe to foul balls, med disse to bolde sikrede satte han sig for han skulle have en signeret en af slagsen også. Hvordan gør man så det?


    I opvarmningsområdet var der sat en kop op, hvis man ramte i med en quarter fik man en signeret bold. Så efter at have spenderet adskillige dollars lykkedes det tilsidst for ham at ramme ned i koppen.

    Case2

    Manden med den grønne kasket brugte hele kampen på at udfylde sine egne ark med data over kampen. Lidt fjollet når det hele kan ses på MiLB's hjemmeside i realtid.

    Case3

    Pigen i den orange trøje havde sat sig for at skulle have et kys af drengen i den blå trøje. Drengen var dog meget overbevist om han ville få pigelus hvis det skete. Så det endte nærmest i regulært slagsmål for at pigen kunne få sit kys, hvorefter ham i den blå begyndte at græde. Helt galt gik det dog når en dreng med grøn trøje også blandede sig. Han ville gerne have et kys af pigen og trekantsdramaet var komplet.



    Patriotisk gøgl.


    Cheerleaders part 1


    Cheerleaders part 2


    Cheerleaders part 3 (Ja, jeg fik ikke hendes ben med i første billede)


    Kampen

    Kampen var gennemdomineret af Cyclones og i særdeleshed af Johan Santana, der er Mets pitcher og har startet inde for dem 19 gange i denne sæson, men nu spillede for Brooklyn. Han blev skadet den 21. juli og er nu på vej tilbage. Det gjorde han så fint at han leverer 3 perfekte innings og inden man havde set sig om førte Cyclones 8-0 over Auburn Doubledays.

    Tilskueren bag mig bemærkede også det meget unfair i at stille med så garvet en pitcher overfor Doubledays rookies.

    Kampen sluttede noget atypisk i 8 inning, pga en storm der trak op. Dommeren blæste derfor kampen af og 9 inning blev aldrig spillet.


    Stormen på vej ind over Brooklyn.

    Her er Santanas egne ord om kampen:

    http://uk.youtube.com/v/oPyIdepdkjg

    Kändisar

    Den eneste jeg kunne genkende var Johan Santana. 4 x all star. Med på SI's All-decade team i 2009 og en masse andet.

    Programmet

    Programmet fik jeg aldrig fat i, men det lignede en klassisk omgang i ugebladsformat med lidt forskellige artikler. Krydsord og statistiktabeller. Ganske fint efter de standarder vi ellers ser, men i baseball ganske ordinært.

    Efter kampen
    Hvis det ikke regner går man efter kampen på Peggy O'niell's hvor man drikker bud light og hører livemusik.



    På vej ud og væk fra stormen.


    Jeg skyndte mig dog hjem inden stormen rigtig tog over og efterlod 50.000 mennesker på Brooklyn uden strøm.
    KAUF’ ODER STERBE!!!
    jeske's Avatar


  8. #66
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    1,925

    Citizens Ball Park: New York Mets @ Philadelphia Phillies

    Tirsdag den 28. august var jeg på Citizens Bank Park i Philadelphia for at se baseball, da de lokale helte fra Philadelphia Phillies tog imod New York Mets. Dette var min første baseballkamp.



    Før kampen:
    Jeg bor for tiden i Philadelphia, den sjettestørste by i USA, og ville derfor udnytte muligheden for at opleve lidt amerikansk sport, nu hvor jeg er her – og selvom jeg ikke har meget forstand på baseball, så finder man jo næppe noget meget mere amerikansk end det.
    Fra mit hjem i University City lige vest for centrum satte jeg af sted mod trolleystationen ved 37th Street, som skulle tage mig ind til 15th Street, hvorfra man kvit og frit kunne skifte til metroen til stadionområdet syd for centrum.



    Philadelphia’s trolleysystem er noget spøjst, da det, selvom den kører under jorden på store dele af ruten, rent faktisk er en lille sporvogn, som kun stopper på stationerne, hvis nogen skal på, eller hvis nogle passagerer i sporvognen har trukket i en snor for at markere, at de gerne vil af. Jeg fik ikke selv taget et billede af sporvognen, så her er et fra nettet.



    På 15th Street Station er der gangtunnel til City Hall, hvorfra en lidt mere konventionel subway kører stik sydpå og efter syv stationer rammer endestationen AT&T ved stadion. Så langt tog jeg dog ikke selv, da jeg efter blot tre stationer stod af på Ellsworth-Federal for at fange en anden seværdighed på vejen til stadion. Efter at være stået af metrosystemet, indså jeg, at det kort, jeg havde slæbt med, ikke gik helt så langt sydpå, som jeg gerne havde villet, men efter et par omveje i mine forsøg på at lure vejen dertil, lykkedes det til sidst at finde Pat’s King of Steaks og tage et meget sløret billede.



    Philadelphia’s store stolthed er den lokale spise, en såkaldt cheesesteak, som ifølge de lokale ikke findes i en ordentlig udgave noget andet sted end her i byen. En cheesesteak kan vel bedst beskrives som oksekød og ost smidt ned i en overskåret baguette. Efter fire dage i byen havde jeg endnu ikke prøvet en, men ifølge diverse guidebøger og andet skulle Pat’s være stedet at finde den bedste cheesesteak i byen, ligesom at stedet, som er en familieforretning, adskillige generationer tilbage skulle have været der, hvor cheesesteaken blev opfundet.
    Bag disken stod en tandløs, gnaven irer (som jeg ikke lige havde lyst til at stikke et kamera i hovedet på) og svinede alt og alle til, hvis man ikke lige levede strikt op til de strenge regler for at bestille en cheesesteak.



    Selvom jeg ikke lige fangede glimtet i øjet hos manden, hvis mundvige aldrig var i nærheden af at bevæge sig opad, så lod de amerikanske gæster til at synes, at hans tilsvininger af dem var hylende morsomme, så det er nok bare en del af oplevelsen. Da jeg bestilte min ”prov wit” (den rigtige lokale måde at bestille sin cheesesteak med provolone cheese og wit’ onions), sørgede han lige for at pointere, at min Fred Perry-polo var den slags tøj, som skinheads går med, men han lyste dog alligevel en lille smule op, da jeg fik fortalt, at jeg var dansker. Det fik ham til at rose det danske fodboldlandshold og udtrykke sin irritation over det irske.



    Selve cheesesteaken var ærlig talt ikke noget at råbe hurra for, og i hvert fald ikke værd at rejse adskillige blokke syd for centrum til Pat’s for. En anelse tør, men det kan selvfølgelig være fordi jeg gik for en ”prov wit” og ikke amerikanernes foretrukne ”whiz wit”, som er smurt ind i Cheez Wiz, en syntetisk form for flydende ost, som jeg ikke selv fandt særlig indbydende.


    Tilgængelighed - er det til at komme dertil
    Jeg valgte at tage de 3 km fra Pat’s til Citizens Bank Park på gåben, hvilket gik ganske smurt trods min mangel på kort over den sydlige bydel. Philadelphia er indrettet som så mange andre amerikanske byer med lige linjer og gader med tal, så det tog mig ikke længe at finde 10th Street, hvorfra jeg skulle gå stik syd for at komme til stadion. Og jeg gik og jeg gik og jeg gik, som Stampe nok ville sige, men til sidst kunne jeg skimte stadion i horisonten.



    Hvis man ikke er til lange gåture, er det som nævnt ikke svært at komme dertil med offentlig transport, da subway’en har endestation lige ved stadion. Ikke bare er det nemt, men det er også ganske billigt, da en enkeltbillet i Philadelphias offentlige transport kun koster $2, mens man kan få turene helt ned til $1,55, hvis man køber tokens til brug. Tokens sælges i pakker af to, fem eller 12 og koster $1,55 stykket lige meget hvor mange man køber.
    Amerikanerne er selvfølgelig noget gladere for bil end offentlig transport, og der er rigeligt med parkeringspladser i området ved stadionkomplekset, som foruden baseballstadionet også husker Lincoln Financial Field, hvor byens footballhold spiller, samt Wells Fargo Center, hvor ishockey- og basketballholdene spiller. Biltransport åbner selvfølgelig op for muligheden for tailgating, hvilket en del udnyttede til fulde:



    Dog har det den hage, at trafikken er et helvede efter kampen, og derfor begyndte folk allerede længe inden kampens slutning at strømme mod udgangene, selvom spændingen i kampen i allerhøjeste grad var intakt på det tidspunkt.



    Tilskuerpladser - udsyn, komfort osv.
    Jeg havde bestilt billetter på right field, andet deck, hvilket er omtrent den mellemste prisklasse, hverken de dyreste eller de billigste billetter. Der havde jeg rigtig fint udsyn og kunne uden problemer følge med i kampen.



    Komforten var så som så. Benpladsen var minimal og folk render jo konstant frem og tilbage til en baseballkamp, som for de flestes vedkommende jo mere handler om at drikke nogle øl og spise noget stadionmad end selve kampen. Derudover havde jeg været så heldig at blive placeret lige foran jordens mest irriterende unge. Husker I Ritalin-drengen fra Spejderens gamle KB/FCK2-referater? Jeg er ret sikker på, at han har en 4-5-årig amerikansk fætter. Ungen hoppede og dansede rundt på sæderne, sparkede til sæderne foran, vippede op og ned i sit eget sæde, og samtidig var alt i vejen. ”Stop whining” hørte jeg hans mor sige til ham omkring 30 gange, men det virkede ikke så godt. Han var utilfreds med, at de skæve bolde havnede henne på den anden tribune og ikke hos os. Og at nogle folk blev vist på storskærmen, men at han ikke blev det. Og at ølsælgeren på tribunen kun solgte øl og ikke vand, som han havde lyst til. Der kunne jeg godt have ønsket lidt mere plads mellem rækkerne – eller måske bare en stor voldgrav mellem række 4 og række 5 på afsnittet…

    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Faciliteterne må siges at være i top på Citizens Bank Park. Toiletterne var ganske pæne og rene, men da der er et tid og et sted for at finde kameraet frem på et offentligt toilet, og jeg ikke vurderede at dette var et af disse, må I nøjes med dette billede.



    Stadion har også adskillige lystavler. Der er en række mindre tavler fordelt over hele stadion, der viser en kombination af reklamer, resultater fra andre kampe og statistik fra den igangværende kamp.



    Der er en enkelt kæmpeskærm, som viser højdepunkter, stilling, statistik og whatnot i løbet af kampen.



    Og så var der også langs hele bunden af right field-tribunen, som jeg sad på, stillinger fra de andre kampe på dagen.



    Derudover bød området under tribunerne også på et væld af forskellige aktiviteter og underholdning, hovedsageligt henvendt børn, men også fx en trivia-quiz om Phillies. På trods af mit generelt store vid valgte jeg at holde mig langt fra den.



    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    Der er et utal af madboder under stadion, og her serveres mad og snacks fra nærmest alle verdens egne.



    Derudover går der også sælgere rundt på stadion, som sælger forskellige typer dårlig øl og hotdogs.



    Oven på min cheesesteak, var jeg ikke specielt sulten lige med det samme, og da jeg er aldeles allergisk over for at betale knap 50 kr. for en øl, som hedder noget med ”Lite”, valgte jeg at tage en cola i stedet. I løbet af kampen blev jeg dog lidt snacksulten og prøvede mig en soft pretzel, og selvom den var bedre end den, jeg fik sidst jeg var i USA for fem år siden, var det stadig ikke en større kulinarisk oplevelse. Udvalget på Citizens Bank Park er glimrende, men stadionmad er nu engang stadionmad og noget dyrt ift. kvaliteten.

    Priser - er det dyrt/billigt
    Jeg havde bestilt min billet over nettet for en evighed siden, og selvom min printselvbillet siger $30, løb det vist nærmere op i $38-39 efter gebyrer og skatter, hvilket var i omegnen af 240 kr. Jeg syntes fint om udsynet fra min plads, så det er vel okay priser. Priserne er markant lavere end på billetter til fx ishockey og football, da der er flere pladser end til ishockey, og da der i modsætning til football spilles 81 hjemmekampe og ikke otte.
    Øl kostede $7,75, hvilket er i den dyre ende for en øl som Miller Lite, der smager som at stikke tungen ud af vinduet. En cola kostede $4 per styk, og det samme gjorde pretzels og hotdogs. Prisniveauet er vel også her, hvad man kan forvente, men ikke ligefrem billigt.

    Tilskuere - opførsel, stemning osv.
    Tilskuerkultur som vi kender den, er der ikke meget af i baseball. Folk klapper lidt, når orgelet spiller et par velkendte toner, og hæver tonelejet en anelse, når storskærmen beder dem om det.



    Når storskærmen ikke beder folk om det, er folk dog noget så stille, og kun de mest fanatiske Phillies-tosser bryder tavsheden en gang imellem med et ”come on, Domonic”-råb eller lignende. Der var ca. 41,200 tilskuere til kampen på stadionet, som har plads til 43,651, men de sidste par innings blev spillet foran markant færre tilskuere end det, da folk som nævnt var begyndt at strømme ned i bilerne. Det lagde yderligere en dæmper på stemningen.
    Ifølge det vældig flinke midaldrende ægtepar, jeg sad ved siden af, er divisionsrivalerne fra Mets nok Phillies’ største rival grundet den korte distance mellem New York og Philadelphia (90 miles). I sin tid, da Phillies havde svært ved at fylde stadion ud, strømmede Mets-fansene åbenbart til Philadelphia til de indbyrdes opgør og optog store dele af tribunerne, men sådan var det ikke denne aften, hvor jeg kun så meget få mennesker i Mets-tøj. Politiet var dog mødt talstærkt op i tilfælde af problemer.




    Kampen
    Jeg ved ikke meget om baseball og havde kun set et par enkelte kampe på tv gennem årene. Jeg var dog med på de grundlæggende regler og havde ikke svært med at følge med. Phillies lagde ud som lyn og torden med en grand slam (et home run, når man har folk stående på alle baser = 4 point) og bragte sig i spidsen med 4-1 efter første inning. Phillies ramte dog ikke meget denne aften, og i de sidste otte innings scorede holdet kun ét point (eller et ”run”, som det jo faktisk hedder) mere på yderligere et home run, mens Mets scorede jævnt spredt ud over hele kampen, og dermed endte det hele 5-5 efter de ni innings. Der skulle derfor en 10. inning til at afgøre det, og her blev Phillies kørt godt og grundigt over, så det hele endte 5-9 til Mets. Underholdende kamp for en nybegynder, men desværre med et (fortjent) nederlag til Phillies i sidste ende.




    Kändisar
    Udover de allermest kendte navne som Barry Bonds og A-Rod, kender jeg ingen baseballspillere, så min aften på stadion bød derfor ikke på de store kendisser for mit vedkommende. Phillies havde en spiller med det danskklingende navn Frandsen.



    Han ramte ikke noget som helst i kampen.
    Derudover var der Phillies’ maskot, the Phillie Phanatic, som har været inspirationskilde til the Capital City Goofball i The Simpsons. Den drønede et par gange rundt på sin quad bike og dansede til tider også på taget af udskiftningsboksen.



    Der var ingen kendte mennesker til symbolsk at kaste kampens første bold, og heller ikke nationalmelodien blev udført af et navn, man havde hørt før. Den blev derimod fremført af The Philadelphia Gay Men’s Chorus.



    Philadelphia betyder vel ikke "the city of brotherly love" på græsk for ingenting.


    Efter kampen
    Da Phillies havde tilladt fire løb i den afgørende 10. inning, og det dermed så mere end sort ud, må jeg med skam i stemmen indrømme, at jeg sluttede mig til den store flok af folk, der skred inden kampens afslutning, da klokken efterhånden nærmede sig 23, og jeg ikke vidste, hvor sent metroen kørte til. På trods af fine anvisninger fra en venlig vagt på stadion, formåede jeg atter at fare vild (damn you, kort-over-centrum-men-ikke-det-sydlige-Philadelphia), men i sidste ende fandt jeg AT&T-stationen.



    Herfra tog jeg først nordpå og derfra mod vest, inden jeg efter en lang dag og en fin aften ”at the ball game” atter kunne få fornøjelsen af at se det amerikanske forsøg på at stave min fine hjembys navn.

    Sidst redigeret af EALP : 29.08.12 kl. 07:48


  9. #67
    Tilmeldingsdato
    May 2004
    Indlæg
    996

    Slavia Prag vs. Sparta Prag

    Intro
    I forbindelse med studieophold i Prag, benyttede jeg mig den 29. september af chancen for at komme ind og se landets helt store derby; Slavia vs. Sparta.

    Slavia er én af landets ældste klubber, og vi skal ikke længere tilbage end til 2009 for at finde deres seneste Champions League-deltagelse. Finanskrisen har dog været hård ved klubben og i 2010/11-sæsonen måtte man lade flere af profilerne forlade klubben midtvejs i sæsonen, da de ikke kunne finde midler til at betale deres løn. Dette betyder at deres trup i dag næsten udelukkende består af tjekkiske og slovakiske spillere. De sidste to sæsoner er det blevet til en 9. plads og en 12. plads, hvilket tilsyneladende var for meget for deres allermest dedikerede. I hvert fald formåede de med en protest mod klubbens økonomiske situation at få en pokalkamp mod Liberec udsat i 2011.

    Historisk set er Sparta Tjekkiets mest succesfulde hold med 24 tjekkoslovakiske mesterskaber samt 11 tjekkiske mester samt en lang række pokaltitler. De fleste FCK-fans forbinder nok primært Sparta med at det var dér Pospech kom fra og her Sionko sluttede sin karriere for ganske nyligt - og måske husker de fleste allerbedst denne kamp: http://nipserstat.dk/nipserstat/Simp...ate=16/12/2009. Spartas seneste mesterskab ligger tilbage i 2010, og de sidste to år er det blevet til andenpladser efter Plzen (som de fleste nok ved) og Slovan Liberec. Før kampen lå Slavia nummer otte, mens Sparta var nummer tre.

    Gæsteanmeldere
    Til dagens kamp var vi - udover mig selv - to englændere, der til dagligt holder med hhv. Newcastle og Sunderland, en irer (der bekymrede sig mere om rugby), en tysker og en lette.

    Før kampen
    Vi ankom halvanden time før kampstart, og ude foran stadion var der allerede her en del liv. Det var tydeligt på stemningen før kampen, at kampen betød ekstrameget for hjemmeholdets fans. Vi fandt et sted og fik nogle øl ude foran stadion. Med cirka en halv time til kampstart ankom udeholdets fans med busser, hvilket fik de tilstedeværende Slavia-fans til at gå mental. Udebaneholdet blev mødt med diverse sange, men flere af hjemmeholdets fans benyttede sig også at lejligheden til at kaste romerlys og noget der mindede om pavillionstænger efter bussen. Heldigvis var politiopbuddet kæmpestort, og de fik dæmpet gemytterne så Spartas fans kunne komme på plads. Kontrollørerne var dog ikke helt opmærksomme, for efter en stor misbrugt chance til hjemmeholdet blev samme stænger tyret ind på banen.



    Kampen blev i øvrigt spillet dagen efter Tjekkiets nationaldag, hvilket betød at der var en march gennem hele byen. Alle var klædt ud, som kærligheden til hardstyle techno kom virkelig til udtryk her.

    Tilgængelighed - er det til at komme der til
    Eden Arena, som Slavias hjemmebane hedder ligger ca. 15 minutter fra centrum med sporvognen. Vi tog #22 som normalt kører ca. hver femte minut. Vi stod af på stoppet Slavia, og herfra ligger stadion ca. 3 minutters gågang væk. #22 går fra de fleste steder i centrum. Det kan dog være en god idé at tage derud i god tid, da 22'eren op til kampen er fyldt som 15'eren mod Trianglen på en kampdag i København. Det tog for eksempel mine engelske venner en time at komme derud, hvor det normalt ville tage 10 minutter.

    Tilskuerpladser, komfort, udsyn mm.
    Eden Arena er forholdsvis nyrenoveret og blev åbnet i 2006. Der er plads til 21.000 tilskuere, og til dagens kamp var der ca. 18.000. Som udlænding i Tjekkiet er det dog svært at finde ordentlig service da tjekkerne enten ikke kan eller ikke gider at snakke engelsk. Da vi købte billet fik vi at vide, at hvis vi skulle have seks pladser ved siden af hinanden, var vi altså nødt til at købe de dyreste billetter. Da vi kom ind på stadion kunne vi konstatere, at det vist var lidt af en røver. Billetpriserne er dog stadig billige, og vi gav 140 danske kroner pr. billet. Billetterne kunne fås helt ned til 65 danske kroner, hvilket må siges at være billigt for et derby.




    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Toiletterne var store og let tilgængelige. Jeg fik ikke taget nogle billeder af dem, da jeg ikke tror de lokale ville bryde sig om at blive fotograferet mens de tissede. Størrelsesmæssigt minder de om dem i Parken - disse var dog langt renere end Parkens. Sæderne var røde plastiksæder, som man dem fra de fleste stadions. Lystavler var der to af, og det var store skærme, som man ligeledes kender det fra Parken. Stadion havde dog både et hotel og en McDonalds indbygget i stadion.




    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    Øllene i Tjekkiet er generelt meget billige. Billigere end selv vand og sodavand. Til dagens kamp blev der serveret Gambrinus, som også er hovedsponsor for ligaen. En halv liter kostede ca. 12 danske kroner. Rent kulinarisk har Tjekkiet generelt ikke meget at byde på, og det gælder heller ikke på deres fodboldstadions, hvor menuen enten var en tør sandwich med skinke og ost eller en ristet hotdog. Før kampen frekventerede vi dog førnævnte McDonalds.

    Tilskuere - opførsel, stemning osv.
    Man kunne i den grad mærke at dagens kamp var et derby fyldt med had. Kampen blev afbrudt ca. fem gange pga. røg, og tilskuere der løb ind på banen. I løbet af hele kampen præsterede Slavias fans abelyde mod Sparta angriber Kweuke, men Spartas fans var ikke meget bedre da de i et par situationer bombaderede en hjørnesparkstager med romerlys. Tifoer var der masser af. Blandt andet lavede Slavias fans en tegneserietifo, med Kenny fra South Park, Nelson fra Simpsons og Bender fra Futurama. Dette var ét blandt mange mosaiktiltag fra hjemmeholdets fans.






    I pausen var der børnefodbold med klubbernes U10 (vil jeg tro)

    Her vandt Slavia også stort til stor begejstring for hjemmeholdets fans

    I midten af anden halvleg løb en fyr fra Slavias fanfraktion bag målet ind på banen. Han smed sin hættetrøje, og viste sin Sparta-trøje, hvorefter han, efter at have fintet et par kontrollører, løb ned mod Spartas fans til en stor hyldest.



    Det er dog generelt et problem for tjekkisk fodbold, at deres fans er nogle banditter. Her er et billede fra Spartas hjemmebane. Vi snakker altså graffiti på selve stadion.

    Ved siden af denne tegning, var i øvrigt en lignende med teksten "ACAB".

    Kampen
    Niveaumæssigt var kampen ikke noget at råbe hurra for. Mit indtryk efter at have set et par kampe, er at Sparta ville ende nummer 2-5 i Superligaen, mens Slavia ville være et 7-10-hold. Det var en rodet affære, hvor fight fyldte mere end godt spil. Kampens eneste mål faldt i det 73. minut, da udsmidertypen Martin Latka kom før målmanden på en dødbold og fik snittet bolden i nettet. Det var hjemmeholdets fans så tilfredse med at de valgte at holde bålfest.




    Af velkendte spillere havde Slavia den tidligere slovakiske landsholdsmålmand Kamil Contofalsky, veteranen Stanislav Vlcek og Evian-spilleren David Jarolim's storebror, 36-årige Lukas. Sparta stillede med Jiri Jarosik, Vaclav Kadlec, Kweuke, Manuel Pamic. Marek Cech og anfører Marek Matejovsky sad på bænken hele kampen. Det var tydeligt, at Sparta spillerne havde den kommende EL-kamp mod Bilbao i tankerne.

    Efter kampen
    Efter kampen samledes alle Slavias spillere nede bag det ene mål, hvor de blev hyldet af deres fans i 10-15 minutter efter kampen. Det var tydeligt det var en stor forløsning for både fans og spillere.


    Sidst redigeret af Debatman : 13.10.12 kl. 15:16
    -


  10. #68
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,270

    Rapid Wien - Wiener Neustadt

    Turen går til Wien og Gerhard Hanappi Stadium. Her mødte Rapid Wien Wiener Neustadt. Wien ligger, på trods af en formkrise stadig i top 3 og Wiener Neustadt kæmper for at undgå nedrykning. Kampen burde derfor være en småkedelig og ensidig affære for to garvede (og dekorerede stadionanmeldere), der nu i stedet kunne fokusere på selve anmeldelsen af stadion og lade kamp være kamp.



    Før kampen
    Rapid Wien er en af Østrigs mest elskede klubber, i følge deres hjemmeside, og er den mest succesfulde østrigske klub, med 32 nationale mesterskaber, 14 pokaltitler og 2 europæiske finaler har vi altså at gøre med en sværvægter. Klubben er stiftet i 1899 og spiller på Gerhard Hanappi Stadium. Stadion kaldes dog blandt fans for "Sankt Hanappi". Hvilket kan relateres til fansenes slogan om "Rapid ist uns're Religion", frit oversat til "Rapid er vores trosretning".



    Før kampen var der rigelig mulighed for at få en øl og lidt klassisk østrigsk mad. Der var en håndfuld barer på vejen, alt afhænging af temperemant og flere steder foran stadion, var der stillet boder op der solgt Ottakringer, schnitzler og käsekrainer. Der var også en fin fanbutik hvor man kunne købe trøjer, puder, glas og hvad man nu ellers kunne ønske sig. Vi valgte nu bare at købe en kuglepen, så vi kunne skrive postkort hjem til vores kære.

    Desuden var der en større demonstration mod klubbensledelse igang da vi kom op fra stationen, den valgte vi selvfølgelig at gå med i og råbe forskellige slagord jeg stadig ikke helt ved hvad betyder. Men vi var rasende, vi havde banner og vi deltog i stemningsboykotet!



    Tilgængelighed - er det til at komme dertil
    Det er meget let at komme til stadion, man kunne faktisk bare vælge at følge en af de altid fjollet udklædte mennesker, eller tage U4 til endestationen Hütteldorf. Det koster €2 uanset hvor i byen du kører fra og tager ikke meget mere end 20 minutter fra centrum. Herfra er der en meget kort gåtur til stadion.



    På intet tidspunkt var der grund til at føle sig usikker eller udsat. Kontrollørerne var da også flinke, omend på en afmålt måde. De sagde ikke et ord.



    Tilskuerpladser - udsyn, komfort osv.
    Der er plads til alt mellem 17.500 og 18.500 tilskuere på stadion (all-seater), alt afhængigt af hvem man møder, og hvor man læser. Til denne kamp var der efter sigende hele 12.800 på plads, men det lugter lidt af nogle oppustede tal, for der var godt nok tomt. Jeg siger ikke de snyder, flemse-style, men bare at de måske har opgivet antallet af solgte og fribilletter, fremfor antallet af folk der gik igennem tælleapperatet.



    Men stadion består af 4 tribuner hvor den nederste ring er bundet sammen med lukkede hjørner, der er en stor stemningstribune bag det ene mål og så er der to store tribuner på hver langside. Vi sad på den ene langside og havde ganske fint udsyn til det hele. Dog var de yderste sæder på tribunen så langt ude i siden, at man sad bag mållinjen og faktisk ikke kunne se om bolden var inde eller ej. De forreste rækker på den øvre tribunedel havde også begrænset udsyn pga tv-transmittering.



    Stadion er oprindeligt tegnet af Gerhard Hanappi der er intet mindre end en klublegende, han nåede at spille 333 kampe for dem og 93 landskampe for Østrig. Han døde af kræft bare 51 år gammel, men nåede at vinde 7 mesterskaber og 2 pokaltitler med Rapid. Pga hans meritter og at han var arkitekten bag stadion skiftede det navn i 1980, efter hans død, navn fra Weststadion til Gerhard Hanappi Stadium.

    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Stadeion er gammelt, jeg tror ærlig talt ikke man har gjort meget siden de slog dørene op første gang i 1977. Der er kommet tag over alle tribuner, men det er vist også det.

    Der er en storskærm i to af hjørnerne og toiletterne er gamle og nedslidte. Men dog rene, en tissekone sørger for der er pænt og ryddeligt hele kampen igennem.



    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    Der er en slags øl og flere slags pølser at få. Øllet og madudvalget er det samme som udenfor stadion. En øl koster €3.40 og man giver så €1 i pant for plastikkruset.

    Men medanmelder kastede sig ud i en Schnitzel sandwich, der bestod af en bolle med en Wiener Schnitzel i, og intet andet. Jeg selv lod mig lokke af en hotdog med en frankfurter i.



    Begge dele var noget hø. Hotdoggen mindede ualmindelig meget om den franner man får i Parken, her er det bare med sennep og ketchup i.

    Der var heldigvis ikke lang kø og vi lod os ikke lokke af pretzels, is eller chokolader. Men spis hjemmefra.

    Priser - er det dyrt/billigt
    Det koster €2 at komme til stadion, har man ikke købt billetter i forvejen koster de €28-32, øl koster €3.40 og pølsen ligeså.

    Vi købte dog vores billetter til €25 af en mand der talte som Swedish Chef. Ja sådan taler de alle sammen i Østrig!! Det udfordrede mit skoletysk, men alt lykkedes og vi kom ind.

    Kampprogrammet var i A5 format og gratis. Men ganske fint, med opstillinger, statistikker og lidt artikler som optakt.

    Tilskuere - opførsel, stemning osv.
    Der var som tidligere nævnt en Stemningsboykot igang. Klubbens fans er vist blevet utilfredse med de ikke har set deres hold vinde en kamp iden december, og det har medført en række initiativer så som man ikke klapper når ens egne spillere scorer og at man synger sportschefen og direktøren skal gå af. Lyder det som noget vi kender?



    Retorikken og virkemidlerne var da også helt de samme. Flere forskellige budskabsbannere, ryggen til banen og noget med man først kom ind på stadion til anden halvleg.



    Kampen
    Kampen endte 2-0 til Rapid og forbandelsen var brudt. I dag (onsdag) tabte de så igen og røg ud af pokalturneringen.


    Kändisar
    Ikke en! Jeg kunne simpelthen ikke genkende en eneste i kampprogrammet eller på stadion.


    Efter kampen
    Vi tog hjem, sammen med størstedelen af de fremmødte. Men nogle blev dog hængende ude i de barer der lå omkring stadion.
    KAUF’ ODER STERBE!!!
    jeske's Avatar


  11. #69
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,332

    Anmeldelse: MetLife Stadium, Meadowlands, East Rutherford, New Jersey

    Mine kone og jeg har lige været på bryllupsrejse til New York, og i den forbindelse lykkedes det mig at skaffe billetter til New York Giants mod New York Jets 24/08-13. En del af billederne blev desværre fucket op, så jeg har blandet lidt med mine egne billeder og billeder jeg har tyvstjålet.



    Dette var mit første besøg på MetLife Stadium.

    Gæsteanmeldere: Sara.


    Før Kampen

    Da dette var min første NFL kamp nogensinde, ville jeg være i god tid for at opleve alting, så fire timer før kampstart står min kone og jeg på Penn Station i New York.





    Her snakker vi med en informationsmedarbejder der anbefaler os at vente et par timer, da vi er i alt for god tid. "Der er fire timer til kampstart, og der er ikke en skid at lave derude. Det tager desuden bare 10 minutter at komme derud"

    Han kendte heldigvis en bar lige rundt om hjørnet som vi derfor gik til.



    Her løb tiden lidt fra os, og da vi samtidigt lige skulle have noget af æde, så missede vi 17.04 toget som han havde anbefalet os at tage, med 2 minutter. Næste tog gik 17.54, og da kampen startede kl 19, var vi stadig i nogenlunde god tid, hvis info-mandens tidsplan holdt. Hvilket den ikke gjorde.

    Tilgængelighed - er det til at komme dertil

    Fem minutter før afgang, kommer toget endeligt op på skærmen, og vi strømmer mod sporet, sammen med hundredevis af andre footballfans



    Strømmen af fans er en god blanding af blåklædte Giantsfans og grønklædte Jetsfans. På trods af at de to hold er lokalrivaler, er der intet tegn på ballade, eller smædesange eller noget som helst. Folk følges ad i god ro og orden.

    Nede i toget får vi sikret os en plads, og forventningerne stiger



    Toget bliver 10 minutter forsinket i afgangen pga dørfejl og den store mængde fans der bliver ved med at ankomme til perronen, og tidsplanen skrider mere og mere, men endelig kommer vi afsted, og snegler os den korte tur fra New York til New Jersey.

    Efter 20 minutter rammer vi første stop som er Secaucus, New Jersey, og her stiger 99% af passagererne af, og det gør vi også. Her står der uniformerede betjente og får folk til at smide deres drikkevarer væk, da det jo er ulovligt at drikke offentligt i USA. Herfra skal vi videre med særtoget der skal fragte os til MetLife Stadium.





    Efter 10 minutter, endnu engang i sneglefart, ser man for første gang stadion



    Men der skulle gå yderligere 10 minutter før vi ramte stationen, da vi skulle hele vejen rundt om stadion med toget. Meadowlands er forøvrigt et lidt forfinet navn for det sumpområde som stadion ligger i, men jeg gætter på at Swampland ikke sælger lige så godt.

    Da vi endelig kommer frem til stadion, er der kun 20 minutter til kampstart, og jeg kan skyde en hvid pil efter at opleve dele specielle fænomen, tailgaiting, hvor fans samles på parkeringspladsen inden kampen for at grille og drikke.



    Folk vrimler til fra nær og fjern, og jeg er seriøst nervøs for ikke at komme ind til kampstart.





    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.


    Vi styrer direkte mod indgangen, men en vagt tager fat i min kone og peger på hendes lille bitte håndtaske. "Den der får du ikke med ind. Du skal over i skurvognen der og bytte den til en gennemsigtig plastikpose. Nye regler."

    Javel ja. Som om vi ikke havde travlt nok. Men vi går til skurvognen og får byttet tasken.



    Her er konen med hendes nye smarte gennemsigtige taske



    Nu er der 10 minutter til kampstart og vi står stadig udenfor stadion, så igen styrer vi mod indgangen, og rammer køen til sikkerhedschecket.



    Her står der nogle seriøst udseende vagter og checker alle med en metaldetektor.



    På trods af dette går det rimeligt hurtigt at komme ind, og vi tager rulletrappen op til vores sektion.



    Vi sidder i vores sæder 5 minutter før kampstart hvilket må siges at være godt klaret med al den sikkerhed omkring stadion.

    Førkamps-underholdning

    På bedste amerikansk vis skulle nationalsangen synges inden kampen:


    Cheerleaders stod desværre for langt fra vores hjørne til at jeg fik nogle gode billeder af dem. Så her er et billede som en anden har taget:




    Begge hold blev præsenteret med pomp og pragt. Største intro fik hjemmeholdet naturligvis

    http://s753.photobucket.com/user/Ham...1d0ce.mp4.html


    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

    Vi havde ingen problemer med at finde vores pladser, for på trods af det store antal mennesker vi var ankommet samtidigt med, var der halvtomt på det store stadion, der kan rumme 82.500 mennesker. Og da kampen på forhånd var udsolgt, undrede det en del.





    Men folk kom dryssende op til en time efter kampstart og det kæmpe stadion (størst i NFL) endte med at blive fyldt helt op.

    MetLife Stadium, der åbnede 10. april 2010, kostede svimlende 1.600.000.000 $ at bygge, hvilket åbenbart gør det til det dyreste stadion der nogensinde er blevet bygget, og man mærker tydeligt at alting er nyt.

    Stadion er ovalt og de to hold har hver afsnit bag sidelinierne.



    Vi sad i hvad der skulle være Giants asfnit, men også her var de to lokalrivalers fans blandet sammen.



    Sæderne var bløde og behagelige, der var plads nok, OG der var en ølholder til hvert sæde. smart.



    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

    Der er fire kæmpe store skærme. En i hvert "hjørne" af stadion




    Her kunne man følge kampen, hvis spillet foregik i den anden ende af det kæmpe stadion.



    Hele vejen rundt om stadion var der displays der viste hvad der stod i kampen, hvor langt bolden var fremme, hvilken down det var osv osv. Pisse smart.





    Toiletterne var fine, men jeg havde ikke lyst til at fotografere derinde, da der altid var fyldt med folk. På trods af det, var der altid plads derinde, og der var nok af dem.

    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult


    Da vi skal købe øl får vi os et kæmpe chok. For det første vil de meget nødigt godtage vores ikke amerikanske id'er. Alle under 40 skal vise id og helst amerikansk. Damen i boden lader os aller nådigst købe 2 øl, og her kommer chok nummer 2 så. En øl koster 14 $ stykket. Omkring 80 kr. Av. Det var så de europæiske øl, fandt vi ud af. For kun 12 $ kunne man købe Budweisers. Absurde priser.



    Heldigvis kunne man både købe letøl og almindelig øl. Vi havde ellers frygtet det værste.

    Bag hver ring på stadion ligger der en arkade med flere madboder end man nogensinde kan få besøgt under en kamp.











    Jeg nåede kun at prøve en hotdog, men billedet er på mystisk vis blevet væk, så her er et af mig der spiser samme slags hotdog ved Battery Park et par dage i forvejen.



    Det var godt nok ikke et kulinarisk mesterværk, og vi lander på en enkelt stjerne ud af 5. En kedelig pølle i et kedeligt brød, med kun sennep og ketchup.

    Efter denne pausepølse, gik jeg ned og købte en Giants jersey i en af de rigtigt mange merchandise boder rundt omkring på stadion.





    Jeg fandt en trøje med quarterbacken Eli Manning. Den kostede 110 $ eller 627 kr. Ikke vanvittigt for en spillertrøje.



    Man kunne også købe jersey's helt op til 245 $ eller omkring 1400 kr. Det sprang jeg så over.

    Nu var tredje quarter gået i gang, og det kom et kæmpe jubelbrøl, så vi løb op på vores pladser, for at se hvad der skete, og gik bagefter ned for at købe øl igen. Her kom kampens største chok. De stopper med at servere øl i halvlegen. SKANDALØST!!!.

    For dem der ikke er bekendt med amerikansk fodbold, kan jeg fortælle at en kamp sagtens kan vare 3 timer eller mere, og det gerne er de to sidste quarters og især det sidste quarter der vare længst tid. Så det var en pænt flad fornemmelse at stå der, nærmest ædru med et par timer tilbage af kampen.

    Programmet


    Jeg fandt desværre ikke noget program.

    Priser - er det dyrt/billigt.


    120$ eller 684 kr pr billet for at se en preseasonkamp (træningskamp), 12-14$ eller 70-80 kr pr øl. 10$ eller ca 60 kr for en fesen hotdog og 110$ eller 627 kr for en spillertrøje. Det er vanvittigt dyrt at se NFL.

    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.


    Som før skrevet er fans af de to hold blandet på stadion, hvilket kun gav anledning til venskabelige drillerier, når det ene eller det andet hold førte.



    Der var ikke decideret stemning på stadion, som vi kender det fra europæiske fodboldkampe. Folk klappede og jublede, når deres hold gjorde noget godt, men der var kun 2 sange jeg hørte:

    ♪Let's Go Giants klap-klap-klap klap klap♪ og ♪ J. E. T. S. Jets Jets Jets♪

    Til gengæld var stort set alle på stadion klædt i klub gear af den ene eller den anden art. Det var en brøkdel der ikke havde deres holds gear på. Flot at se.

    Amerikanerne har en, for os, meget mærkelig måde at gå til sport på. Som skrevet før, var der først helt proppet på stadion en time inde i kampen, og midt i fjerde quarter var der kun halvt fyldt igen. Da kampen gik i forlænget spilletid var der endnu færre mennesker, og da den sluttede var vi vel 10-20% tilbage på stadion. Meget mystisk at opleve som europæer.

    På trods af at de evige underhunde fra Jets vandt kampen og dermed praleretten, var der ingen problemer på vej hjem heller. Venskabelige drillerier var det hele. Jeg faldt i snak med et par Jets-fans på vej hjem i toget, der fnisede af min Manning-trøje, men da jeg fortalte at jeg havde fløjet 6000 km for at se kampen, var de pænt imponerede og ville have taget billeder med mig, og var fyldt med roser og lovord for både mig og Giants.

    Kampen




    New York Giants eller Big Blue, var store favoritter inden kampen, og kom også planmæssigt fra start ved at score kampens første touchdown til 7-0. Jets kom tilbage og fik føringen men med under et minut tilbage scorede Giants et field goal og sørgede for at kampen gik i forlænget spilletid. Her får Jets mulighed for at afgøre kampen med et fg, og deres kicker scorer også på forsøget, men Giants har kaldt time-out lige inden hans spark. Et forsøg på at "freeze" kickeren, der sjældent virker. Det gjorde det dog i dette tilfælde, da han brændte forsøg nummer 2.

    Efter en Giants fumble får Jets endnu engang mulighed for at afgøre kampen med et field goal, men reserve kickeren, der er blevet sendt på banen, efter at den ordinære kicker er sendt i skammekrogen, brænder på skammeligste vis. Stor jubel på stadion. Desværre har Giants endnu engang valgt at "freeze" kickeren ved at kalde time out inden, og denne taktik blæser op i fjæset på dem, da Jets nu sender deres offence på banen igen, kommer 15 yards nærmere mållinjen, og denne gang scorer sikkert.

    Jets vinder 24-21 i overtime.

    Læs mere om kampen her

    Kändisar


    Jeg mødte ingen kendte personer på tribunerne.


    Efter kampen


    Det var forbavsende nemt at komme hjem til Manhattan efter kampen, da stadion stort set var mennesketomt. Efter at have hentet Saras taske igen, tog vi med toget tilbage til Secaucus og skiftede til et Manhattan-bound tog.



    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.


    En livslang drøm gik i opfyldelse for mig denne aften, og konen sagde at jeg grinte hysterisk da Giants løb på banen. På trods af de absurde priser og at Jets vandt var det fantastisk endelig at opleve NFL. Også selvom det kun var en træningskamp.

    Sidst redigeret af Sokken : 31.08.13 kl. 11:11
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar


  12. #70
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,270

    Anmeldelse: Richmond Park, Inchicore, Dublin.

    I forbindelse med mit første besøg i Irland og i særdeleshed Dublin, havde jeg sat mig for at se fodbold.



    Ingen mindre end sidste års vindere af SSE Airtricity League - klubben der bærer mit navn: St Patrick’s Athletic Football Club, spillede i bydelen Inchicore mod UCD Dublin. Inchicore betyder i øvrigt "Fåre øen", og var stedet hvor fårene blev græsset af inden de blev drevet til markedet i Dublin.

    Gæsteanmeldere: Krigsministeren, Jonas og Osten

    Kort om de to hold og Irsk fodbold:
    Lad os starte med Irsk fodbold. De ved godt de ikke er specielt gode. De hygger sig med det. De går reelt kun op i det under pauserne mellem rugby kampene. Det er det, de forventer ikke rigtig noget og fordriver bare tiden med det.

    UCD har aldrig rigtig vundet noget. En FAI-cup i 1984 har hidtil været klubbens største triumf, og ingen regner med de kan andet end, at ligge i den nedre halvdel af tabellen, hvor de har bidt sig fast. Ingen forventer de skal hente trofæer. Holdet er også et universitetshold og på UCD går meget mere op i rugby end fodbold. De spiller da også deres hjemmekampe på et rugby stadion.

    St Pats er forsvarende mestre og havde ugen forinden spillet 1-1 mod Cork i sæsonåbningen, men det her var den første kamp som forsvarende mestre på hjemmebane. Klubben har vundet ligaen 9 gange tidligere og folk på stadion håber de kan holde fast i trofæet. Den mest kendte spiller der nogensinde har spillet for klubben er Gordon Banks der i 1977 fik en eneste kamp for holdet. For os danskere er klubben nok mest kendt for at have tabt 5-0 til Odense i kvalifikationen til Europa League.


    Før kampen:



    Her var vi så, på en grå morgen i Dublin: Dagen startede med en gang irsk morgenmad (Irsk kaffe) på Jameson Destilleriet og en efterfølgende tur rundt i deres udstilling. Det tog os ca en time at komme igennem hele processen, og det var nu blevet tid til en irsk snack (18års jameson).



    Efter en hurtig snack, satte vi straks gang i en march for at finde frokost. I Irland drikker man sin frokost hos Guinness - sammen med amerikanske udvekslingsstuderende.



    Og vi gik og vi gik



    Til sidst nåede vi frem og Osten satte sig for at opføre sig dumt



    Hos Guinness lod de os selv servere og kvitterede med et diplom. Vi kunne nu alle opdatere vores CV’er med diplomet, nu i stand til at skænke en perfekt Guinness. Her er det Krigsministeren der skænker.



    Da frokosten var drukket, begav vi os til fods, igennem Dublins, mod Inchicore i forhåbning om vi kunne finde lidt aftensmad på turen. Her skulle vi blive slemt skuffede. Vi fandt dog en biograf der viste et par af vores yndlingsfilm, så her kunne vi slå lidt tid ihjel.



    Og så kiggede vi på vinduer hos de lokale erhvervsdrivende. Finanskrisen har været meget hård i Irland og især små butikker er blevet ramt hård. Hver anden eller tredje butik i stordublin står i dag til leje.





    Der var nemlig ret langt mellem værtshusene, og da vi endelig fandt et der var åbent skete det, alle forventer vil ske i en western: Vi kom ind og det var som om musikken slukkede, folk blev stille og alle vendte om for at se hvem pokker vi var. En grumt udseende gut i baren siger henslængt: “Happy Paddy’s day eh?” jeg svarede ham at vi var der for at se fodbold.



    Efter en kort meningsudveksling om fodbold, rugby og gaelisk fodbold, blev vi enige om jeg tog mine Guinness og satte mig op til de andre og så ellers at vi drak den lidt hurtigt.

    Tæt på stadion ligger der dog en lille håndfuld værtshuse:


    Tilgængelighed - er det til at komme dertil:
    Man kan tage bus 13 og 40 til Emmet Road (ca. €1,70), tage en taxa (ca. €11) - eller gå (ca. €0). Fra centrum til stadion er der godt og vel 3 km. En tur der byder på et værtshus eller to. De er ikke alle lige heldige og man skal kæmpe lidt for at holde promillen gående.





    Da vi var kommet hen til det vi troede var stadion, fandt vi ud af det var klubkontoret. En mand i døren syntes ikke vi skulle derind, men fortsætte ned af vejen og så til højre. Vi gik videre, drejede omkring et hjørne op af en grusvej, her fandt vi så en lille skurvogn hvor man kunne købe billetter af 2 teenagepiger og en gammel mand.



    Ved indgangen stod 4 hærdebrede vagter og scannede billetten uden et ord, bag dem var der 8 politibetjente.



    Kontrollørerne - venlige/uvenlige:
    Vagterne så vi ikke meget til og var en skøn blanding af noget der kunne være de lokale bøller, folk med diagnoser og gamle damer med skærebrænderstemme. Efter vagterne havde scannet billetterne blev vi sendt igennem en smal indgangsmølle.

    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv:
    “Supersaints” spiller på Richmond Park. Richmond Park er i Irland kendt for at være det første sted man afholdt en udendørs rockfestival, i september 1970. Man forventede flere tusinde tilskuere, men politiet annoncerede en narkorazzia og kun 800 dukkede op. Senest blev stadion opgraderet i 2007 hvor man fik lavet en ny endetribune der består af 1000 sæder på et stillads, uden overdækning.





    Vi stod alle og kiggede meget længe på vores billetter, men kunne hverken finde tribune eller siddeplads. Efter at have gået lidt rundt besluttede vi kollektivt, at sætte os på hovedtribunen, en overdækket sag med plads til 1800 tilskuere. Der var ikke meget plads til almindelige mennesker på sæderne og benpladsen var ikke tilstede.



    Udsynet kunne også have været bedre:



    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult:


    Pølsen blev sænket ned i ønskebrønden, smidt på et koldt brød og serveret med et udvalg af ketchup, sennep, eddike, salt, rå løg og iceberg salat. Fifa-champen fik en og satte den til livs så hurtigt at jeg ikke nåede at tage et billede af den. I stedet gik vi igang med det store udvalg af forskellige fortolkninger af det irske grundstof “Kartoffel”.



    Ultimate fries består af fritter, bacon, hvidløgsdressing og ost. Alt sammen koldt og blødt, bevares:


    Skuffelsen skulle skylles ned, men her gik det helt galt. Alvorligt galt. Man kunne simpelthen ikke opdrive en øl på stadion. Der var sodavand, vand, the og kaffe. De to sidste skulle man dog ind i presserummet for at hente, så jeg er ikke helt sikker på hvor officielt det var. Men det virkede mest af alt som om alle kendte alle og vi 4 var de eneste man kiggede lidt skævt til.

    Osten da det gik op for ham man ikke kunne få øl på stadion:


    I panik gik vi efter et toilet, det var tid til at skille sig af med frokosten.

    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.:
    Toiletterne var nedslidte og kun med koldt vand, men de var der - det er mere end man kan sige om måltavlen, der ikke var der, ej hellere et kampur. Vi taler trods alt om et stadion, med næsten 3000 siddepladser og et stadion hvor der har været spillet europæiske kvalifikationskampe. 5800 tilskuere er der i alt plads til, men til kampen var vi kun godt og vel 2500 tilskuere.

    Toiletterne nå i hver sin ende af stadion og det her er det flotteste af dem:


    Panorama fra hjørnet bag den nye tribune:


    Programmet:
    Programmet kostede €3 men var det hele værd. Fine artikler og rigeligt læsestof. Papirkvaliteten var også rigtig god, et program der kan holde til at blive puttet i lommen og hevet op flere gange i løbet af kampen. I programmet var der også en minde sektion hvor man mindedes de betydningsfulde personer, der siden The Saints var blevet mestre i efteråret, havde forladt denne jord. Kampen startede også med et minuts stilhed af respekt for dem.



    Tilskuere - Opførsel, stemning osv:
    Før kampen havde jeg læst at St Pats skulle have nogle af de mest larmende fans i hele Irland, at de ofte brugte flag og ikke var bange for pyro. Men til denne kamp var alt det væk. Helt væk. Alle former for instrumenter eller ting der kunne forstærke lyde var forbudte, stod der i programmet. Alligevel var der en lille dreng der på familietribunen slog lidt til en bandereklame at der kom noget larm. Heldigvis blev det stoppet af en vagt inden det tog overhånd. På den anden side, stå pladserne der var mest vokale stod de hårde drenge og spiste småkager og drak the.



    Ellers bed jeg mest mærke i spillerne gik på banen til: Also sprach Zarathustra og blur med song 2 blev spillet kort før holdene gik på banen. I pausen var det et megamedley af When the Saints go marching in der flød ind i vores øregange.

    Jeg var i mellemtiden faldet i snak med en ældre herre. Han lagde ud med, at han ikke havde set nogle af målene, men var sikker på målmanden havde været dårlig i begge situationer (1-2 ved pausen). Han mente målmanden lukkede alt for mange alt for lette mål ind. Og han havde ret. Brendan Clarke viste reaktionstid som en supertanker ved et frispark som Chris Mulhall sparkede ind et godt stykke udefra, jeg ved ikke hvor langt inde i kampen det skete, men jeg gætter på 30 minutter eller sådan.



    Den ældre herre synes i øvrigt at vi var tossede sådan at tage derud for at se fodbold. Der måtte da være andre ting Dublin kunne byde på, mente han. Han slog en latter op da jeg fortalte om projektet Stadionturen men var fuld af beundring. Han nåede dog at invitere os med på en Working mens club lige nede af gaden, der var Guinness til €3.10, men vi skulle lige finde ham efter kampen, men han var medlem forsikrede han om.

    UCD havde en fan med, eller fan var han vist ikke. Men UCD havde en holdleder med, der havde pakket en taske med bannere og flag, som han satte op før kampen. Ham hørte vi ikke så meget til. Men han var der!



    Flg. kampråb blev også brugt flittigt: “FUCK”, “FUCKING FUCK” “FOR FUCKS SAKE” “COME ON YOU TWAT"

    Kampen:
    Det var en noget rodet affære som Saints kom bedst ud af. Ved halvleg stod kampen 1-2 til UCD. Pats foretog 2 udskiftninger i pausen og en skade tvang dem til deres 3 udskiftning i hvad jeg tror var det 57. minut. Det lykkedes for dem at få udlignet og i overtiden scorede de til 3-2.

    Grundet den manglende måltavle, så vi det ikke da vi sammen med resten af tilskuerne, skønnede at de 90 minutter var gået 20 minutter før dommeren fløjtede af.

    Selve kampenvar en imponerende opvisning i spil i højt tempo, med dårlig teknik og manglende taktisk forståelse. Niveauet vil jeg skønne til et sted mellem første og anden division herhjemme. St Patrick’s havde bolden i 61% af kampen og slap afsted med at lave 20 frispark, det fortæller måske noget om kampens intensitet.

    Priser - er det dyrt/billigt:
    €15 for billetten til stadion
    €2 for en sodavand
    €4 for en gang fritter
    €6 for en gang fritter med friture pølserne

    Men var det så pengene værd? Ikke hvis du forventer god mad, god fodbold, god benplads, bløde sæder, fede highlights i pausen, stillinger fra andre kampe og jeg kunne blive ved.

    Men som fodboldfetishist, helt sikkert!




    Kändisar:
    Ikke en eneste jeg kender, men Ian Bermingham fra Pats, har jeg engang købt i FM14 til mit Glasgow Rangers 2. hold.

    Efter kampen:
    Vi var nu blevet godt ædru og lidt skuffede, så vi tog en taxa ind til byen hvor vi fandt lidt natmad. Desværre fandt vi aldrig den gamle mand der havde inviteret os ud på øl og endte i stedet på Dame Lane, hvor Stags Head er et besøg værd hvis du skulle mangle en after match pint.
    KAUF’ ODER STERBE!!!
    jeske's Avatar


  13. #71
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Stade Demba Diop. Dakar, Senegal.

    Det var ikke kun i København, at der drømtes om pokal-eventyr. Den senegalesiske pokalturnering var nået til ottendedelsfinalen, og da der var kortere for mig til Stade Demba Diop end til Parken, valgte jeg at lade pokalfinale være pokalfinale, og i stedet se kampen mellem US Ouakam og Olympiques deNgor, der begge er fra Dakar.


    Vedhæftet fil 5485Vedhæftet fil 5486


    Kort om kampen
    Jeg ved stort set ingenting om senegalesisk klubfodbold, og kan derfor ikke berette meget mereend hvad et hurtigt wiki-opslag kan afsløre, herunder at de to hold end at de begge spiller i den bedste senegalesiske række, og at Ouakam vandt mesterskabet, deres eneste, i 2011, og har desuden trepokaltitler, den seneste tog ti år tilbage. Ngors meritter står der ikke meget om, så jeg antager at de ikke har vundet alverden.

    Det ville jo være oplagt, om Københavns egne senegalesiske spillere havde været forbi en af de to to klubber, men det er ikke tilfældet. For de der interesserer sig særligt for sekundafodbold i verdens afkroge (hz – det er vist mest dig), kannævnes at N'Doyes gamle klub og den måske bedste senegalesiske klubigennem tiderne, AS Jeanne d'Arc er i alvorligt forfald, og pt. befinder sig i tredjebedste række.

    Faktisk spilledes der to kampe i træk på stadion,og billetten gav adgang til begge kampe. Den anden kamp, der retmæssigt var den større af de to, stod mellem det for nuværende måske bedste hold i Senegal ASC Diaraf, nogle gange stavet Jaraaf, der ligeledes er fra Dakar og Casa Sport fra Ziguinchor. Jeg valgte kun at tage denne kamp med, så jeg kunne nå hjem og følge med i pokalfinalen. Den beslutning er jeg ikke helt tilfreds med.




    Tilgængelighed: er det til at komme dertil?
    Stade Demba Diop ligger cirka midt på Cap Vert halvøen, der efterhånden er mere eller mindre lig med byen Dakar, efterhånden som den vokser og inddrager de mindre landsbyer der før lå i dens udkant, eksempelvis Ngor. Der er både officielle og uofficielle buslinjer at tage i Dakar, men uden en lokal guide, er det jævnt besværligt at afgøre hvorfra og hvortil disse kører. Jeg valgte i stedet at tage en taxa, der kostede mig 4.000 CFA (ca. 45 kroner), og som til prisen også lige kørte en omvej for at bringe en anden chauffør hjem. Taxaen hjem kostede mig 2.500 CFA (ca. 28,5), så jeg er nok blevet behørigt taget i måsen på den første tur. Omvendt er det begrænset hvor længe jeg gider diskutere med taxachauffører for at spare ti-tyve kroner. Det tog lidt over en halv time at komme frem og tilbage ad Dakars efter vestafrikansk standard enormt fine veje.

    Dakars skyline, der markerer byens gamle centrum, kunne skimtes bag stadions ene endetribune.



    Kontrollører: venlige/uvenlige
    Selv om indgangen var lidt kaotisk, og min chauffør advarede mig om at passe på mit kamera på grund af lommetyve, købte jeg min billet og gik ind uden større problemer. Jeg undlod at hive kameraet frem, så I må selv forestille jer indgangen. Tag Gladsaxe Stadion, tilføj tyve års forfald, et par ton sand og lyden af en afrikansk storby, så er vi der nogenlunde. Indenfor stod tre gendarmer, der meget kort kørte en scanner over mine lommer, og kiggede ned i min taske. Jeg tvivler på scanneren var tændt, for jeg havde en håndfuld mønter i lommen, uden at den gav lyd.




    Jeg var fint tilfreds med ikke at have problemer med de tre herrer, for som de fleste senegaliske politimænd, lignede de alt andet end flinke landbetjente. Disse tre var dog høflige nok, modsat de to jeg havde mødt tidligere på dagen, der insisterede på at jeg ikke var i nærheden af kunstudstillingen 'ArtThérapie', selv om de stod to meter fra et skilt, der fortalte at dette var indgangen til samme.

    Efter at være kommet ind, gik jeg en tur rundt om min tribune. Jeg havde købt til 'couvert', altså den overdækkede langside, og antog at det var hele tribunen, med undtagelse af de midterste del, der som oftest er forbeholdt klubfolk og andre VIP's. Jeg blev dog alvorligt irettesat af to herrer, som jeg antager var kontrollører af en art, egentlig uniformering kan man ikke regne med på disse kanter, da jeg gik ind sådan cirka ud for midten af den ene banehalvdel. Jeg havde kun billet til den sidstefjerdedel af den overdækkede tribune. Der skulle åbenbart købes en anden billet til langsiden, hvis man ville have adgang til den midterste delaf tribunen, og de lidt mere overdækkede boder.



    Tilskuerpladserne: udsyn, komfort
    Stade Demba Diop består af fire tribuner. En overdækket langside, en uoverdækket langside og to endetribuner, ligeledes uden tag. Jeg gætter på der tidligere har været løbebane på stadion, siden endetribunerne ligger et godt stykke fra banen.

    Den nordlige endetribune forblev mestendels tom under hele kampen.



    En flok krager havde i øvrigt gang i hvad der lød som et alletiders bunkepul oppe på bliktaget over langsiden, hvilket kun bidrog positivt til lydbilledet på stadion.



    Den sydlige endetribune var ikke overdækket, men det var der råd for.



    Skulle man ikke have lyst til at betale entré, er der også mulighed for at bosætte sig i husene bag stadion, hvorfra der også var fint udsyn.



    Der var ingen sæder på min del af tribunen, eller på de andre. Måske var det anderledes hos det fine folk midt på tribunen, og min halvgamle ryg havde nok haft godt af en smule ryglæn og mere polstret sæde end den rå beton.



    Faciliteter: toiletter, lystavle.
    Stade Demba Diop bruges af flere af Dakars fodboldhold. Måske af den grund, er græsset udskiftet til fordel for kunstgræs. Udefra set, virkede banen dog langt fra plan, bolden hoppede og dansede ofte. Måske var der alt for meget gummigranulat lagt på, banen var i hvert fald ikke lige grøn allesteder. Det tekniske område og udskiftnings bænken fuldendte billedet.



    Der skulle efter sigende være pladstil 15.000 på stadion, og det skal nok passe, hvis folk klemmes nok sammen. Lystavlen fik jeg aldrig øje på, hvis den var der. Jeg kan i samme omgang nævnte at et kampprogram var der heller ikke.



    Toiletterne var meget basale, men var der dog. At dømme ud fra stanken af pis rundt omkring på stadion,var det dog ikke alle der fandt det nødvendigt at gå hele vejen dertil, før end de forrettede deres nødtørft.



    Afrikanske stadions er knap kendt for deres gode sikkerhed, og Stade Demba Diop er knap heller et stadion jeg ville ønske at befinde mig på til en højrisikokamp. Der var hegn mellem tilskuerpladser og bane, men pigtråden på toppen havde tydeligvis set bedre dage.

    Ligeledes var enkelte adgangs-døre blokeret ved at hænge mobile hegn (eller hvad sådan nogle hedder,som sættes op i vejkanten til eksempelvis cykelløb) op i lidt ståltråd. If it works...



    Der var til gengæld et bedeområde, og det kan jo være nyttigt, hvis favoritholdet er bagud, og man lige vil aflevere en hurtig bestillingsliste til dukkeføreren ovenpå i løbet af pausen.



    Andre brugte bare området bagtribunen. Billedet er ikke verdens bedste, da jeg tog det lidt i smug. Det ville nok være en kende uhøfligt, at agere Annie Liebowitz uden at spørge om lov først.



    Der var en del grafitti rundt omkring på stadion, ikke helt så farverigt som det på Sektion 12, men budskaberne er der.




    Øl, vand, pølser: kan man få stillet sin sult?
    Allerede lige efter adgangen stod de første sælgere. Der var nødder, frisk frugt, kaffe og sikkert meget andet.



    På tribunen gik forskellige folk rundt og solgte både vådt og tørt.




    Jeg købte først en omgang jordnødder.




    Og bagefter noget jeg aldrig helt fandt ud hvad var, men var en frossen klump et eller andet frugtsaft i en plastikpose, som man så kunne bide hul på og suge saften ud, efterhånden som indholdet smeltede.



    Jeg giver den tre en halv kokkehue, og spår at 'ukendt lidt citrusagtig frugtmos af en art' bliver Sun Lollys nye store smag i år.

    Tilskuere: opførsel, stemning.
    De mest inkarnerede tilskuere befandtsig på langsiden overfor. Jeg så dog også en del folk i Ouakams røde farver på min tribune, og enkelte i Ngors blå. I begyndelsen af kampen var der ikke mange på plads, men i løbet af kampen fyldtes pladserne op, som folk ankom til den anden kamp. Ouakams og Jaraafs tilskuere, der begge bar rødt, stod sammen, så det er lidt svært at sige hvor mange der var for at følge hver især, men der var vel i hvert fald 50 påplads tidligt.

    I den anden ende af tribunen var der fyldt med Casa Sports tilhængere i grønt. Jeg fik ikke øje på en samlet gruppe af blå Ngor-tilhængere.



    De to fangrupperinger var adskilt af en god håndfuld vagter i orange veste, men adgangen til tribunen var fælles, og det syntes at forløbe uden problemer.




    Ouakams tilhængere larmede godt kampen igennem, med en tromme-entusiasme der ikke lader Safri Duo ellerandre noget tilbage. Der var også god gang i den visuelle mood, med arme i vejret (HÆNDERNE!!!), og som nedenstående video viser, endda et par stykker der udfører den på europæiske stadions alt for sjældne kano-koreografi.


    http://uk.youtube.com/v/HuxYudFaq5M

    Og efter at deres helte scorede et mål, kogte det på afsnittet.


    http://uk.youtube.com/v/sNeEgxDLjuo


    Jeg har tidligere været til et par kampe i Mali, hvor stemningen godt kan blive ubehagelig, hvis ikke hjemmeholdet straks kommer foran og vinder. Det var dog ikke tilfældet til denne kamp, selv om dommertrioen fik politieskorte fra banen ved pausen, hvilket syntes at være rutine, da der ikke var nogen form for protest fratilskuerpladserne.




    Kampen
    Måske var det bare denne kamp, måskevar det kunstbanens tilstand, der gav en usædvanligt langsom bane,men på den alment anerkendte skala for senegalesisk fodbold, der gårfra Pape Pate Diouf (lavest) til Dame N'Doye (højest), var kampens kvalitet ikke langt fra nulpunktet.

    Da klokken var fem minutter i kampstart, havde jeg endnu ikke set nogen dommere, men pludselig lød der et par fløjt lige foran min plads, og dommertrioen der endnu befandt sig 50-60 meter fra banen, fløjtede til at folk skulle komme på plads. Dommernes opvarmning må have bestået af en omgang skoldhed mynte-te i omklædningsrummet.




    Spille-stilen var umiskendeligt kliché-afrikansk, meget direkte og fysisk anlagt, med en passendeligegyldighed i forhold til taktiske hensyn. Alle spillere må have været i spændet 185-195 cm, og når de fik bolden, var der kun to mulige måder at behandle den på. Enten sparke den frem ad banen, enkelte gange, men som oftest ikke, efter et egentlig mål i form af den enlige centrale angriber, eller begive sig ud på en hidsig dribletur, uanset om udgangspunktet for aktionen var modstanderens banehalvdel eller eget straffesparksfelt. At spille bolden på tværs, endsige tilbage, lader til ikke at være tilladt på disse kanter.


    Tempoet, stilen og banens beskaffenhedgjorde således ikke meget godt for kampens seværdighed. Jeg vil tro, at de individuelle færdigheder som sådan var fornuftige hos de fleste, men den spillemæssige forståelse svag, så man så flere gange først lykkedes en spiller med en god aktion, for derefter at spilde bolden væk ved at blive for ivrig, og forsøge nye driblinger, frem for at lade bolden gøre arbejdet.

    Den meget fysiske spillestil gav også en lang række frispark, uden at kampen var ondsindet på nogen måde.Dommeren måtte to gange hive gule kort frem for voldsomme frispark i første halvleg, og ved det andet, valgte Ouakams målmand at løbe hele vejen op til modstanderens banehalvdel, for lige at dele sin kamp-analyse med dommeren, hvilket blev belønnet med kampens tredje gule kort.

    Der var dog halve chancer til begge hold, blandt andet på grund af to målmænd, der ikke var glade for at tage med hænder, og efter cirka en halv time, kom Ngor fortjentf oran, efter tre gode afleveringer uden for feltet, og en gedigen opdækningsfejl hos Ouakam, så en blåklædt mand, modtog bolden cirka på straffesparkspletten med et par meter til nærmeste forsvarsspiller. Helt uforstyrret kunne hav sætte indersiden på moden målmand der nok var prisgivet, men ikke gjorde meget for at forstyrre angriberen, eftersom han blev stående med begge fødder plantet på målstregen gennem hele forløbet.




    I anden halvleg kom Ouakam bedre med,og fik udlignet med fem minutter igen på straffespark, efter en klodset hånd på bold i feltet, a en Ngor-spiller fejlbedømte boldens opspring.


    http://uk.youtube.com/v/lJEV5SCcAu8


    Kampens skulle således i forlænget spilletid, og den gik jeg så glip af, da jeg som tidligere skrevettog hjemad for at følge med i pokalfinalen. Jeg kan dog se, at Ngorendte med at vinde efter straffesparkskonkurrence, og det synes jeg kun er passende, da jeg midtvejs i første halvleg opdagede at Ouakams målmand spillede med nummer to på ryggen, og det blev jeg så Bo NK-forarget over, at jeg straks kastede min kærlighed på modstanderen, på trods af deres blågule spilletrøjer.




    Priser: er det dyrt/billigt?
    Det kostede 1.000 CFA for billetten,det halve hvis jeg havde valgt den uoverdækkede langside. Det er lidt over 11 kroner. Jordnødderne kostede 100 CFA for to håndfulde, og min citrusagtige Senegal Lolly kostede også 100 CFA.

    5,5 krone per kamp og 1 krone for diverse snacks, det er rasende billigt på en dansk løn. Jeg havde iøvrigt en stor vandflaske med ind, så jeg gætter på at man kunnetage en hel picnic med ind, hvis man ville. Det var i hvert fald muligt at få sin cykel med ind.



    Kändisar
    Jeg har forsøgt at slå op, om nogen af spillerne på de fire hold skulle rumme spillere, jeg kendte, men det var ikke tilfældet. Min taxachauffør nævnte at ligaens topscorer Ibrahima Diop spiller for Jaraaf, så mon ikke han er at finde i fransk fodbold inden alt for længe? Eftersom jeg gik før den næste kamp, fik jeg alligevel ikke set andet end Jaraaf og Diopvarme op nede bag det ene mål.

    Samlet indtryk
    Det var min første fodboldkamp i Senegal, men jeg har været til et par stykker i Mali før. Indtrykkene er de samme. De mest engagerede tilskuere trommer løs i en kaotisk, men dog alligevel til tider koordineret lyd-eksplosion.Resten af tribunerne er fyldt med mandagstrænere, der kunne få selv de sureste Nedre C-stoddere til at synes lalleglade.

    Stadion var, selv om det skulle være ombygget for relativt nyligt, nedslidt og rudimentært. Jeg gætter på den eneste ændring har været kunstgræsset.

    Udbuddet af mad og drikke er varieret,om end man nok skal have et afslappet forhold til hygiejne-hensyn.

    Endelig er fodbolden, bedømt på denne kamp, ikke alt for god. Jeg vil tro at de to hold ville tabe til samtlige Superligahold, alene på organisationsforskellen.

    Efter min taxachaufførs advarsel mod lommetyve og lignende, valgte jeg ikke at bede en ukendt person om at tage et billede af mig på stadion, så i stedet hoppede jeg med på selfiebølgen #YOLO

    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar


  14. #72
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Stade du 26 Mars. Bamako, Mali

    For godt en måned siden var der kamp i Gruppe B i andet gruppespil for kvalifikationen til det afrikanske mesterskab, der afholdes i Marokko lige efter nytår – CAN15.


    Det var første kamp i gruppen, og hjemmebanefavoritterne fra Mali – Les Aigles, tog imod Malawi – the Flames.



    Jeg ved absolut ingenting om fodbold i Malawi, og ingen af spillerne på holdet gør sig vist uden for diverse rækker i syd og central-afrika.


    Malis hold indeholder til gengæld to velkendte navne. Venstrebacken Adama Tamboura, der til dagligspiller for Randers, og holdets absolutte stjerne Seydou Keita, der nok bedst huskes for sin tid i Barcelona, og som nu spiller for Roma.


    Tilgængelighed: er det til at komme dertil?
    Stade du 26 Mars ligger i kvarteret af samme navn i den del af Bamako der ligger syd for floden Niger. Da det blev indviet for 13 år siden var området relativt sparsomt befolket, på vejen dertil står stadig enkelte store mangotræer fra de plantager der lå her for 25 år siden, men med en årlig befolkningstilvækst i byen på næsten 5% er området for længst blevet endnu et kvarter.

    Der går ingen offentlig transport til stadion, da der ingen egentlig offentlig transport er i Bamako, så man skal enten med taxa, de private grønne busletter der kaldes SoTraMa,eller finde dertil selv. Parkeringsmulighederne ved stadion er ganske fornuftige, så vi valgte at køre.





    Den eneste del af Bamakos trafik der kan kaldes organiseret er parkeringen af de millioner af kinesiske scootere. Sådan en koster under 3.500 kr. fra ny, og kører eftersigende nærmest uendeligt langt på literen, uanset om der hældes benzin eller salatolie i tanken. Sidespejlene tages altid af, da den slags er for små piger.





    Kontrollører: venlige/uvenlige
    Der var et solidt opbud af diverse politifolk og gendarmer, der stod klædt i panser og med stavene klar.





    Da vi skulle købe billet i skurene uden for stadion, syntes to gendarmer at der blev skubbet lidt rigeligt, hvilket også var rigtigt. Reaktionen var dog knap proportionel med forbrydelsen, eftersom de hev strømpistoler frem, og gav sig til at sætte strøm til i de der var så uheldige at stå inden for rækkevidde.





    Vi var heldigvis fem meter væk, og jegnåede ikke at tage et billede af Tesla-betjentene med pistolerne fremme, da jeg vurderede at det i stedet ville være nyttigt hurtigt at udvide afstanden mellem dem og mig med ti-femten meter.


    I midten af første halvleg, begyndte mine næsebor pludselig at krible, og jeg og de omkring siddende kunne konstatere at der var brugt fine mængder tåregas et sted uden for stadion. Heldigvis var der en god vind på dagen, så det drev over efter et par minutter.





    Tilskuerpladserne: udsyn, komfort
    Stade du 26 Mars blev bygget i forbindelse med Malis værtskab for det afrikanske mesterskab i 2002, og er efter sigende et af de bedste stadions i Vestafrika. Det er det bedste jeg endnu har besøgt, hvilket dog ikke siger alverden.





    Der er plads til 60.000 tilskuere på det ovale stadion med løbebane, og de to langsider er delt i etager, mens enderne er en enkelt etage.





    Der er på grund af løbebanen ganske langt ind til græsset, men udsynet var dog alligevel fornuftigt, selv om bænkene skyggede for udsynet når Tamboura drønede op langs kridtstregen.





    Vi havde købt billet til langsiden,hvor der endda var sæder, om end af den mest basale slags. De var skruet direkte ned i betonen, kun en fods penge over jorden, så siddestillingen blev noget akavet.





    Hældningen på tribunen var ikke voldsom, hvilket betød at udsynet til banen lynhurtigt forsvandt,hvis nogen på de ti rækker foran rejste sig. Det gjorde en eller anden hver gang Mali havde bolden over midterlinjen.





    Faciliteter: lystavle, toiletter
    Over den ene endetribune er der byggeten enorm lystavle, der virkede, sådan da. Den viste stillingen under kampen, mens det gammeldags ur viste tiden. Udskiftninger, målscorere og andet kunne lystavlen ikke klare.





    Overlystavlen hænger også stadions eneste højtalere, der før kampen var skruet op til 11 med noget lortemusik, for under kampen blot at skratte når der blev skiftet ind og ud.


    Toiletterne besøgte jeg ikke, men jeg vil vurdere at de var nødtørftige og overbelastede, at dømme efterden stank jeg dog blev udsat for, da jeg gik forbi indgangen dertil.





    Uden for stadion, var der som vanligt mulighed for at bede.





    Sikkerheden på stadion var efter lokal standard god, med rigelig plads, adskilte afsnit og gode ind- og udgange. Jeg gloede dog lidt, da folkene på de lidt billigere pladser til højre for os, besluttede sig for at kravle over hegnet og ind på vores afsnit for at komme tættere på banen.





    Politiet så dog roligt til, og det medførte ingen problemer.


    Der var også afsat plads tilhandicappede, der kunne køre deres scootere hele vejen ind på stadion ad ramper. Jeg ved ikke lige hvorfor manden på billedet syntes at skulle gnubbe sit skridt, når jeg nu tog et billede, men måske kløede det?





    Øl, vand, pølser: kan man få stillet sin sult?
    Der var umiddelbart ingen boder at købe vådt eller tørt i, men overalt, både uden og inden for stadion gik folk rundt og solgte mad og drikke.





    Der var frugt, vand, og en fyr der solgte kleenexpakker også.





    Min makker følte sig eventyrlysten, og besluttede sig for at købe noget tørret/røget krydret kød.





    Dyrets oprindelige og kødets konsistens var noget uklare, men det smagte okay, lidt hen ad de der klamme baconsnacks man kan finde i Netto.





    Tilskuere: opførsel og stemning.
    Selv om Malawi knap er en modstanderder får blodet til at bruse, var der godt gang i den på tribunerne. De mest organiserede af tilhængerne hørte til på midten af den modsatte langside.





    De mest højrøstede stod tilsyneladende på de billige pladser bag målet. Egentlig koordineret sang var der ikke meget af, men den mindste mulighed medførte høje trut og trommeri.





    Efter at de billige pladser var kravlet over hegnet og ind på det dyrere pladser, kom der også godt gang i den i den ene side af vores afsnit.




    Allerbedst var det dog, da de berømte farverige afrikanske fans dukkede op. Først blot en mand svøbt i Malis farver.





    Så en fyr der gik rundt med en ørn i træ på hovedet.





    Og for at fuldende stemningshattricket dukkede denne fyr op, hvis fire tommers asscrack, truthorn og sandaler på håndleddet bar vidne om en sand stemningskejser.





    Kampen
    Mali burde være Malawi klart overlegne, men det var ikke helt til at se i kampens første halvetime, hvor hjemmeholdet godt nok havde bolden mest, men ikke gjordedet helt store med den. I stedet tilfaldt kampens første store chance udeholdet, der der blev spildt da hovedstødet frit foran målgik snært forbi den ene opstander.





    Utilfredsheden bredte sig blandt de mange landstrænere og folk med landsholdspotentiale på tribunen og der var en fin pibekoncert da der blev fløjtet til pause.


    I pausen var der underholdning, da en boldjonglør tryllede nede foran publikum, der kvitterede ved at kastemønter ned til assistenten.





    Kort inde i anden halvleg lykkedes det endelig hjemmeholdet at få most bolden forbi Malawis sprællevende målmand. Jeg kan læse mig til at det var Bakary Sako fra Wolves, der har spillet for Ståle Solbakken.



    http://uk.youtube.com/v/j9gjFqt7JEs


    Målet gav Mali lidt mere ro, men uden at de ligefrem dominerede kampen, og bedre blev det ikke af at Malis målmand med en halv time igen fik et direkte rødt kort. Hvorfor ved jeg ikke, men da der blev dømt frispark uden for feltet, og der ikke var en modspiller i nærheden, går mit gæt på en hånd på bolden.





    Malawi kom dog ikke bedre med i kampen af den grund, og i kampens overtid lykkedes det fyrtårnsangriberen Diabaté fra Bordeaux at lukke kampen, da han uden problemer komhøjere end Malawis skovtursflyvende målmand.





    Priser: er det dyrt eller billigt?
    En billet til langsidens bedre afsnitkostede 2.000 F.CFA, cirka 22 kroner. Billetter bag målet koster det halve.

    Jeg nåede ikke at købe mad eller drikke, men makkerens tørrede kød kostede 500 F.CFA for en mængdelangt større end nogen af os havde lyst til at spise. En femtedel af samme havde nok været rigeligt.


    Samlet indtryk
    Et relativt moderne stadion og en god stemning (særligt ørne- og røvballesandal-capoerne) på stadion trækker op, mens de underlige siddepladser trækker ned.





    Senere i turneringen kommer VM-heltene fra Algeriet på besøg, og det skal jeg helt sikkert også opleve.
    Sidst redigeret af Mads740 : 11.10.14 kl. 14:43 Årsag: mellemrum og anden korrekterror
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar


  15. #73
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,270

    Freethielstadion, Beveren - Belgien

    Efter F.C. Københavns kamp i Brugge blev vi i Belgien, destinationen var Antwerpen, en by der i særdeleshed er kendt for sine diamanter og Paul Peter Rubens. Den lokale klub hedder Royal Antwerpen og er måske af nogen kendt for deres samarbejde med Manchester United, som farmer klub - og indslusning til Europa. Efter bare 2 år er man i stand til at få belgisk pas og derved blive en EU-borger, noget der i England ville tage 5 år. Ikke færre end 30 Manchester United spillere har siden 1998 været igennem Royal Antwerpen.





    Men de spillede på udebane i denne runde. Så i stedet tog vi til byen Beveren for at se:

    Koninklijke Voetbalclub Red Star Waasland-Sportkring - Beveren mod Koninklijke Racing Club Genk



    Alene de storladne og svulmende navne var nok til at udråbe dette til fodboldhipsterens paradis, især fordi der samtidig blev spillet El Classico i Spanien.

    Hjemmeholdet Waasland-Beveren er en nyere fusion fra 2010, af den slags hvor man slog en klub med penge og ingen sportslige resultater, sammen med en der havde sportslige resultater men ingen penge. Det lugtede lidt af HB Køge.

    Beveren er også stedet hvor Wilfried Van Moer (57 landskampe som spiller, senere landstræner) sparkede sine første tåhylere over skyttegravene fra de to verdenskrige. Desuden har også Gervinho været forbi Beveren, hvor han nåede at spille 61 kampe og score 14 mål, venstre backen Arthur Boka nåede også at spille 59 kampe for Beveren, Yaya Touré nåede 70 kampe for dem og den danske vinkel, Igor Stepanovs har også spillet i Beveren før han kom til Esbjerg.

    Tilgængelighed - er det til komme dertil
    At komme til Beveren er ikke helt let og det kræver noget is i maven. At udtale Beveren er den første forhindring. Udtales det [Bæææfren] [Bævren] eller [Bæveren]? Buschafføren grinte i hvert fald da jeg sagde hvilket stop vi skulle til og nikkede bare, mens han viftede os ned bag i bussen. Stadion hedder Freethiel, og hvordan udtales det så lige?

    Men før vi overhovedet kom til bussen der skulle tage os de sidste kilometer ud på landet, startede vi i Antwerpen. I Antwerpen er der mange skønne pladser og rigtig mange barer. Barerne konkurrerer alle med hvem der har det længste ølkort, og det er ikke unormalt at komme ind på et sted der har flere end 100 øl at vælge imellem.



    Sådan et sted endte vi på, i skyggen af Vor Frue Kirke ligge Den 11. kommandant (Het Elfde Gebod) hed stedet, som var udsmykket med religiøse figurer, husaltre og ikoner af forskellig slags. Her fik vi en hurtig øl med en af stamgæsterne før vi ilede videre.





    Hos Kultras er der ingen aways uden kultur, og i kirken ved siden af baren var der nogle fantastiske altertavler malet af bl.a. Rubens



    Herfra begik vi en fejl, vil glemte simpelthen at drikke flere øl, det skyldtes blandt andet at der fra nu af ikke var flere barer før vi kom frem til stadion.

    Man skråner hen over pladsen Grote Markt, over til Skt Anna tunnel, som er en 572m lang og næsten 32 meter under jordoverfladen. Tunnellen skulle bringe os over på den anden side af Schelde.





    Her skulle vi tage bus 83 mod Lokeren. Området hvor vi ventede på bussen mindede mest af alt om en ganske almindelig forstad, med et lille shoppingområde og nogle højhuse, men ingen barer.



    Da vi endelig ankom til Beveren viste et skilt vej:



    Men vi var klogere, vi tog en smutvej:











    Vi ankom på den side af stadion der tidligere har været en indgang, men ud fra dens nuværende tilstand gætter jeg på den tribune er lukket helt, hvilket blev bekræftet da vi kom indenfor.



    Billetterne kostede €20 og var til den nye tribune. Stadion blev renoveret i 2008 så alle forhold var rigtig fine. Dog lider de af det samme problem som mange andre stadions der har bygget tribuner med kontorlokaler i, at ingen gider leje dem.



    Som var det et fatamorgana ligger der et indkøbscenter ved siden af stadion, vi blev dog svært skuffede da vi opdagede der ikke var alkohol i det, så hele rejsen blev skyllet ned med en halv liter vand.

    Kontrollørerne - venlige/uvenlige
    Vagterne var der nogen stykker af og vil blev kropsvisiteret ved indgangen. Der stod en yngrere mand og kvinde som vagter. Martin blev visiteret først og mens han blev visiteret af herren gik jeg over til kvinden og forventede at blive visiteret, i effektivitetens tegn. Det ønskede hun dog ikke og jeg måtte stille mig i kø for at blive visiteret.



    Inde på stadion så man lidt til vagterne, og de havde deres sag for. Der var nogle faldulykker på den nye tribune og selv om det hele var tørt og fint gled folk rundt på Bambi på isen.
    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort

    Stadion har 3 åbne tribuner og en lukket. På den lukkede tribune er der kun sponsorskilte og en storskærm.

    Både det mest larmende (overdrivelse) hjemmebanefans og udebanefans var placeret på samme tribune. Men ingen af det kom rigtig med noget lyd eller sange.

    Udsynet fra vores tribune var godt, men kunne let se hele kampen og de nederste rækker var sparet væk, så jeg vil være så fri at sige der ikke rigtig er dårlige pladser på den tribune.



    Sæderne er dog differentierede, på vores billet stod der vi skulle finde række 8 og så sæde 54 og 55. Dem fandt vi og var imponerede over standarden, de var polstrede og vi sad midt for.



    Kort inden kampen gik igang kom Piet og Johan med deres koner og smed os væk. Der findes så åbenbart flere række 8 og flere sæder med de samme numre på det stadion. Så endte vi på de her æggebakker i stedet



    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

    På tribunen hvor vi sad var toiletterne rigtig fine. Der var dog ikke så mange af dem, 8 pissoirer og 2 toiletter i hver ende af tribunen, alligevel oplevede jeg ikke kø en eneste gang.



    På den lukkede tribune er der en storskærm, som kampen igennem viser forskellige sponsorer, tiden, udskiftninger, tillægstid og stillingen.



    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    Uden for stadion kunne man få tvivlsomme burgere med bløde løg og hot dogs som var en rød pølse i en kold baguette. Vi skyndte os forbi det fordi vi, af en eller anden tosset grund, forventede at man inde på stadion kunne få “frietjes”. Det kunne man ikke.

    I stedet kunne man få sandwiches og chips. Betalingen foregik med poletter, som skulle hentes i en maskine. Serveringen foregik i to cafer, en i hver ende af tribunen. Her var opsat borde, tv skærme og store vinduer der gjorde en i stand til at se kampen.





    Vi var på et tidspunkt i tvivl om der var alkohol i øllet, så for at finde ud af det satte jeg mig for at drikke 4 i løbet af 2. halvleg og mod slutningen af kampen stod det klart for mig at der var alkohol i dem, det her var den første øl vi fik, der havde de glemt at tænde for CO2'en.



    Rygere var forvist til en lille platform udenfor stadion hvor man hverken kunne se tv eller kampen. Jeg så ikke på noget tidspunkt nogen derude. I stedet blev der pulset flittigt på smøgerne inde på tribunen.



    Priser - er det dyrt/billigt.

    €20 for at komme ind, uanset hvor på stadion og €2 for en øl på 25cl er lidt pebret, især når man ser på spillernes niveau. At komme derud fra Antwerpen koster også €2 for en 3+ zone billet.



    Pauseunderholdning
    I pausen var der ingen underholdning, men det var der så sandelig før kampen. Deres cheerleaders, en flok piger på 13-16 år der lavede noget 2-step dans hvor de svingede med armene imens gjorde at folk kom i helt rette stemning. Deres maskot var en løve (måske Leo’s retarderede fætter?) der i blåt og gult ikke rigtig formåede noget som helst, men han viftede lidt med armen og det var det.



    Før kampen var der også to filipinske nonner på banen. Beveren spillede i dagens anledning i specielle trøjer, der ville blive aktioneret væk og overskuddet gik det det børnehjem nonnerne var fra.

    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
    5280 tilskuere overværede kampen og rent stemningsmæssigt var den et flop. Begge fangrupper var på samme tribune, hvilket betød der ikke kom noget modspil og at der aldrig rigtig opstod nogen høj stemning, men mest mumlen. Højest gik bølgerne dog da Genk scorede i 3 minuts overtid og sikrede sig sejren. Det betød at Genk’s medrejsende endte i slåskamp med hinanden.



    Kampen igennem havde der været noget rumlen fra deres sektion af tribunen, som var ret opdelt. Der var en flok unge mennesker i Fred Perry poloer og dårlig attitude der åbenbart var så irriterende at deres med-fans bad dem holde kæft og sætte sig ned. I stedet for at dysse det ned betød det bare at deres dårlige attitude nu ændrede sig til en “Så kom da herned og slå os, hvis du mener vi er så dumme”. Hvilket det så endte med. Og vagterne fik travlt et øjeblik.

    Her er et eksempel på hvor vildt det var, en Genk fyr har lavet denne stemningsvideo:


    http://uk.youtube.com/v/AksbFUCkknw-I

    Fra hjemmefansene hørte vi mest fra dem da der før kampen blev spillet Sweet Caroline i en techno version der ville få selv den mest bøvede jyde til at grimme sig. Efter kampen var det tid til at spille "You’ll never walk alone”. Begge sange hørte man i øvrigt også i Brugge før kampen, så mon ikke det er en del af det at gå til fodbold i Belgien?

    Ud over de to evergreens var det her også kampen hvor Waasland-Beveren havde præmiere på deres nye klubhymne. Og nej, det er ikke Peter Thyssen fra Aarhus der synger:


    http://uk.youtube.com/v/aKKbQw1iM-I

    Hvis man vil synge med er teksten her:



    Det var memingen man skulle holde papiret oppe under Jupiler League hymnen, så det kunne danne en mosaik-tifo. Det virkede bare ikke, for ikke en eneste løftede papiret op.

    Tifo (Måske kan du se alle 6 der holder deres papir oppe?):


    Da vi gik fra stadion var der en belgier der spurgte mig om retning mod den nærmeste Friture, det kunne jeg simpelthen ikke hjælpe ham med, og han var lige dele forbavset over jeg ikke vidste det og at jeg svarede ham på engelsk. Jeg tror ikke de normalt har besøg fra andre verdensdele. Ikke engang deres egne lokale gad vist besøge dem og de kæmpede med lave besøgstal og en lav placering i tabellen.

    Kampen

    Kampen kan nok bedst beskrives med dette klip:


    http://uk.youtube.com/v/MwEnRmD8ofM

    Programmet
    Programmet var en flot sag, nok et af de flotteste programmer jeg har set. Det var på ca 60 sider, med alt fra forrige kampe til næste kampe, historiske artikler, holdopstillinger osv. og så var det gratis.



    Kändisar
    Den eneste vi kunne genkende - af alle - var Genks manager, Alex McLeish, en skotsk fodbold hall of famer’er, der tidligere har haft en længere karriere i Aberdeen hvor han fra 1978 til 1994 nåede at spille 493 kampe, samt være på det skotske landshold 77 gange. Desuden har han som træner vundet den Skotske Premier League 2 gange, Ligacuppen 3 gange og den Skotske Cup 2 gange med Rangers.



    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket
    Da vi skulle hjem endte vi med at vente en time på en bus der kunne tage os tilbage mod Antwerpen, med et enkelt skifte til en sporvogn endte vi på en Brasiliansk/Mexicansk restaurent og derefter pubcrawlede vi os hjem.



    Turen var alt i alt en fin oplevelse hos det belgiske svar på HB Køge.

    Foran os sad i øvrigt denne belgiske dreng. Nils hed han, eller det stod i hvert fald på hans træningstrøje. Han talte hele kampen og var meget imponeret hver gang bolden blev sparket langt. Før kampen havde han tegnet en tegning med sine lokale helte, som han tog med til fodboldkampen.

    Den barnlige uskyld og idoldyrkelse kan vi nogle gange glemme, når vi for gud ved hvilken gang irriteres over Cornelius, der igen har lavet flere frispark end han har skud på mål, eller når Zanka endnu engang har lavet en fejlaflevering op i banen. Så skal vi huske på at vores indre 5-årige jeg sikkert ville sidde og tegne tegninger af spillerne, så vi kunne tage dem med i Telia PARKEN når vi igen skal se dem spille.

    KAUF’ ODER STERBE!!!
    jeske's Avatar


  16. #74
    Tilmeldingsdato
    Jan 2008
    Indlæg
    290

    Re: Freethielstadion, Beveren - Belgien

    God verdomme.. Ingen frietjes :)

  17. #75
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    1,873

    Re: Freethielstadion, Beveren - Belgien

    Tror dit stemnings input forsvandt...men mon ikke det her link virker http://www.youtube.com/watch?v=AksbFUCkknw
    og sjovt som de også spiller Tsunami med Martin Garrix inden kampen...

    Mattsson #1988

Side 5 af 7 FørsteFørste ... 234567 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 2 users browsing this thread. (0 members and 2 guests)

Lignende emner

  1. Stemningsbilleder fra Danmark og resten af verden
    By Ace20 in forum De korte linier
    Svar: 26
    Sidste Meddelelse: 12.03.10, 09:27
  2. Aprilsnar i fodboldens verden
    By Fulle in forum De korte linier
    Svar: 27
    Sidste Meddelelse: 02.04.08, 17:09
  3. Fedeste Stadion i verden
    By scaleo in forum Diverse
    Svar: 95
    Sidste Meddelelse: 15.11.07, 20:50
  4. Hele interviewet med NCH fra dagens EB:
    By tdn70 in forum De korte linier
    Svar: 27
    Sidste Meddelelse: 09.09.04, 14:01

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •