Side 6 af 7 FørsteFørste ... 34567 SidsteSidste
Viser resultater 76 til 90 af 94

Emner: Stadionoplevelser fra hele verden

  1. #76
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,272

    Re: Freethielstadion, Beveren - Belgien

    Citat Oprindeligt indsendt af Mattsson#1988 Se meddelelser
    Tror dit stemnings input forsvandt...men mon ikke det her link virker http://www.youtube.com/watch?v=AksbFUCkknw
    og sjovt som de også spiller Tsunami med Martin Garrix inden kampen...

    Mattsson #1988
    Du har ret, men med min firefox kan jeg ikke komme ind og rette det. Jeg får bare en blank skærm, det er jeg ked af.
    KAUF’ ODER STERBE!!!
    jeske's Avatar

  2. Den følgende bruger er enig i dette:

  3. #77
    Tilmeldingsdato
    Feb 2002
    Indlæg
    838

    Re: Freethielstadion, Beveren - Belgien

    Citat Oprindeligt indsendt af jeske Se meddelelser
    Du har ret, men med min firefox kan jeg ikke komme ind og rette det. Jeg får bare en blank skærm, det er jeg ked af.
    Det er vist ikke relateret til Firefox alene. Chrome efterlod i hvertfald også bare et tomt indlæg at redigere i, da jeg forsøgte mig i går :-/
    Puma 19:29
    -smølle> Jeg føler det er væmmeligt når Awesome flere gange i en diskussion bruger hårde facts for at skyde mine argumenter ned.

    DiabloDiego#15 14:55
    Har man først mødt Awesome, vil et møde med en 6-benet dromedar med blinkende øjne og tørretumblere istedet for ører samt indbygget baldakin og brødrister i puklen, kun udløse et ligegyldigt skuldertræk.

  4. #78
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,272

    Citi Field - New York Mets

    Det her er den første af to anmeldelser fra min seneste ferie til USA. På trods af vi allerede har haft nogle baseball stadions anmeldt synes jeg at det er på sin plads med netop disse to også. I og med flere og flere danskere rejser til New York og Miami er det mere aktuelt nu end nogensinde før.

    Baseball i New York er et ret beskrevet blad, jeg har tidligere set både Yankees og Brooklyn Cyclones og det var derfor en stor tilfredsstillelse for mig nu også at have set og besøgt Mets.
    New York Mets tog i mod Atlanta Braves



    New York Mets er et produkt af den amerikanske sports-franchise tankegang. I gamle dage var der 3 baseball hold i New York. Der var New York Yankees som spillede i Bronx og som også var de klart mest succesfulde, så var der Brooklyn Dodgers der spillede på det hedengangne Ebbets Field og så var der New York Gigants som spillede i Harlem på Polo Grounds. Ingen af de 3 stadions findes i dag. New York har bygget nyt og de to andre er revet ned.

    Der skete det at både Giants og Dodgers i slutningen af 50’erne ledte efter nye stadions. Begge klubber havde hjemme på stadions der i dag er legendariske hos baseball fans men som også var slidte og ikke kunne stå mål med de krav der var opstået for fanpleje.

    Det hører selvfølgelig med til historien at ingen af de tre holds fans kunne lide hinanden. Yankees fans var de smarte, dem der gik med slips og skjorte til kampene og Dodgers og Giants fans hadede hinanden så meget af det af og til kom til deciderede slåskampe på og udenfor tribunerne.

    En lang historie kort; Det var ikke til at finde plads til nye stadions i New York, men det er der i Californien. Dodgers flytter til Los Angeles og Giants flytter til San Fransisco, og er der stadig. Men der er ingen tvivl om Dodgers var det mest folkelige hold af de to, og derfor er LA-caps også bredt accepterede som lokale i New York.

    New York Yankees er så det eneste baseball hold i New York frem til 1962 hvor initiativet til at stable et nyt hold på benene gennemføres og Mets ser dagens lys. Uniformerne er orange og blå, farverne fra de to tidligere New York hold, og det er bestemt ikke det eneste som Mets arver fra de to andre klubber. De arver også Giants oprindelige logo og på den måde også deres “heritage” og deres fans. Så de der før hadede hinanden skulle nu til at holde med det samme hold. Men det var ligegyldigt, så længe man ikke behøvede at holde med Yankees!


    Før kampen:
    New York ligger for fødderne af dig. Og det kan være svært at vælge hvad du skal før sådan en kamp. Er du i øl-humør kan du principielt på ind på hvilken som helst bar i hele New York og der skal nok være mindst en skærm der kører baseball på, tag det som optakt og fald evt i snak med dem der sidder og kigger på det.

    De kan helt sikkert give dig en introduktion til hvilke spillere der er helt til hest og hvem man skal holde øje med. Går man bare efter at få nogle øl i hovedet og så afsted kan jeg anbefale Subway Inn (Lexington/59st), herfra går det også let at komme til Citi Field.

    Alternativt kan man chekke området omkring Grand Central ud, men der er som regel dyrt. Der ligger dog både Peter Dillon’s (130 E 40th) og Snafu (127 E 47th) som serverer billige øl og rå stemning. Men midtown øl er generelt dyrere end i resten af New York.

    Nærmeste naboer er Flushing Meadows Corona Park som lagde grund til verdensudstillingen i 1964. Og store dele af parkanlægget fra dengang er der stadig, det er slidt og ingen har rørt en finger siden 1964, men helt sikkert et besøg og en gåtur værd hvis man er til den slags. Det er bl.a. her at Tommy Lee Jones og Will Smith skyder en UFO ned i Men In Black fra 1997.

    Inde på selve stadion er der et lille museum der fortæller historien om Mets, gamle uniformer og de to World Series pokaler holdet har vundet. Før man kommer ind på stadion går man dog igennem et område de kalder Jacke Robinson Rotunda, som er en hyldes til Jackie Robinson som var den første sorte baseball spiller der fik lov til at spille med hvide spillere.


    Facaden på stadion skulle minde folk om facaden der en gang var på Ebbets Field.




    Tilgængelighed - er det til at komme dertil
    Man skal med Subway 7 til Mets - Willets point. Det tager ca 45-50 minutter uanset hvor på Manhattan du er og koster normal takst på $2,75. Toget stopper på stadions eget trinbræt. Er man til taxa og bil kan det også lade sig gøre, men det bliver næppe lettere og billigere end Subway.

    Stadion ligger tæt på LaGuardia lufthavnen og hele kampen igennem har man fly der bruger luftrummet over stadion som indflyvning, så kommer du fra luften af er det også let at komme dertil, det tager ca en halv time at gå.

    Vagterne var venlige og effektive. De sætter en stor ære i at få folk igennem hurtigt. Som noget nyt er der nu metaldetektorer ved alle MLB-stadions og man skal igennem hvad de kalder "Airport like security check". Men det går nu ganske hurtigt og jeg fik da også et komplement for mine sko med på vejen.



    Tilskuerpladser - udsyn, komfort osv.
    Citi Field blev bygget i 2009 og har plads til 41.922 tilskuere. Alle sæderne er grønne, igen en reference til Polo Grounds. Sæderne er standard baseball-stadion sæder. Vi havde billetter til sektion 103 som er i forlængelse af første base.




    Sæderne er var rigtig gode og der var kopholder foran. Der blev aldrig rigtig fyldt - hvilket der i øvrigt sjældent bliver til baseball, så vi havde godt med plads at brede os på.



    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Der er en storskærm, den kunne man ikke rigtig se derfra hvor vi sad, men i stedet var der sat mindre skærme op ved forskellige interessepunkter. Så vi kunne alligevel følge med, men på en noget mindre skærm oppe bag os. Fordi der er så mange broer i New York, over 2000, har man valgt at bygge sin egen bro inde på stadion. Den symboliserer også broen der er i Mets logo men også en bro der går fra nyt til gammelt. Der er sandelig mange detaljer på dette stadion!



    Toiletterne var nye og rene, man har ofte en “tissemand” til at sørge for papir, sæbe osv. En fin detalje her var at gulvet havde Mets farver: blå, orange og hvid.



    Rigtig mange baseball-stadions i USA har madboder hele vejen rundt om banen, det har man også på Citi Field, men man har også noget der kunne minde om en decideret foodcourt. Her var der også underholdning til de mindste, og så var der ikke mindst en storskærm, så man kunne følge med i kampen mens man ventede på sin mad.


    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    Til baseball spiser man hotdogs. Og de kommer fra Nathan’s. Det er meget vigtigt.
    Men da vi fandt ud af der var en Shake Shack på stadion blev det meget ligegyldigt. Så i stedet hoppede vi på Shake Burges og lod Nathan’s være Nathan’s. Der er også rig mulighed for at få fritter, chips, cracker jacks (popcorn med karamelovertræk), peanuts, koshermad osv osv. Du behøver i hvert fald ikke at gå sulten herfra.







    Der er rigtig mange forskellige øl at vælge imellem. Mange af dem bliver solgt fra forskellige boder, se bare ølkortet fra et af salgsstederne her:



    Øllene findes normalt i en 12 fl oz (350ml) men her på stadion var det også muligt at få en mandeøl på 24 fl oz (700ml). Så burde den nok holde til et par innings.

    Det er også muligt at få drinks:


    Husk i øvrigt pas eller anden legitimation når i skal købe. Min far på 55 blev også bedt om at vise ID før han kunne få lov til at købe øl. De acceptere modsat mange andre steder jeg har været et dansk kørekort som ID.

    Priser - er det dyrt/billigt
    Billetterne til vores sæder kostede $17. Det er i den billige ende for baseball. Man kan godt få dem billigere. Det er vigtigt at huske på at man normalt kan få billetter til en baseballkamp fra $10 og helt op til $400. Men man har også fri adgang til hele stadion på sin billet. Man kan dog kun komme ned på den række hvor ens billet giver adgang til.








    Øl koster mellem $8 - $10 og sælges kun frem til 7. inning. Det er ligastandard. Men meget dyrt i forhold til resten af byen hvor man kun giver $4 for en fadøl.

    Burgeren kostede $7,5 og det er næsten $2 mere end den ville koste udenfor stadion.

    Så man kan roligt sige at det er dyrere at spise og drikke end udenfor stadion. Kan man derimod holde sig fra den slags så er $17 ikke meget for 2-3 timers topsport.

    Alt i alt endte turen med at koste mig: 2 øl ($30), 1 burger ($7,5), 1 is ($6), 1 pose crackerjacks ($5) og 1 billet ($17) = $55,5 i dagskurs ca 360kr.


    Tilskuere - opførsel, stemning osv.
    Fra vi kom til vi gik sad der 3 yngre piger og skrålede Mets sange, af og til sang folk omkring dem med og det gav en smule stemning, de sag vist i øvrigt 80’er versionen af Meet the Mets: https://youtu.be/xjkKLU6hyQQ

    Stemningen fik også et nøk op da Mets var langt foran og folk begyndte at råbe frem og tilbage

    Mand: “I believe”
    De andre: “I believe”
    Mand: “I believe that we will win”
    De andre: “I believe that we will win, I believe that we will win, I believe that we will win”




    Desuden var der spredte “Let’s go Mets” råb og da kampen næsten var afgjort hørte man chantet “YES, YES, YES, YES” igennem hele den sidste inning.

    Desuden blev man flere gange i løbet af kampen opmuntret til at råbe og klappe, fx når Kevin James i Mets trøje kom frem og bad folk om at larme, eller når man kørte en af de mange forudprogrammerede filmsekvenser med en støjmåler eller andet gøgl.



    Jeg har efterhånden set en del baseball kampe og jeg må indrømme at kampen her var en meget anderledes oplevelse end mange af de andre jeg har set. Det skyldes ikke mindst tilskuernes humør og ironi. Den hænger nemlig tykt over hele stadionet. Jeg ved ikke om det var fordi holdet var i gang med en historisk god start på sæsonen, men folk virkede som om de kunne gå på vandet og de gjorde man altså ikke alene eller ved at nedgøre andre.

    Kampen
    Kampen endte 7-1 til Mets og der var aldrig rigtig nogen tvivl om hvad vej det skulle gå. Og da Atlanta ikke scorede nogen point sluttede kampen før Mets fik spillet deres inning. Det var Mets 9. sejr i træk og en fortsættelse af deres historisk gode sæsonstart.



    Kändisar
    Normalt er der inviteret celebrities ind til kampene med det ene formål at få dem på storskærmen og vise hvor populær ens klub er. Jeg husker ikke om der var nogen til denne kamp, måske en skuespiller fra en eller anden serie. Men de er aldrig til at komme i nærheden af og det lader til at man i Baseball har accepteret at når der er kendte til stede skal de have lov til at se kampen i fred.

    I stedet så jeg, og han stod ikke lang fra os, den legendariske Cowbell-man! Han har efter eget udsagn set alle Mets hjemmekampe på Citi Field siden 2009. Han har ikke nogen fast plads men går bare rundt og slår på sin ko-klokke. Jeg læste op på ham og fandt ud af han arbejdede i et cafeteria, men at han en gang havde taget sin ko-klokke med, slået på den til chantet “Let’s go Mets” og resten er så historie. Han var sidste år nomineret til at blive optaget i ESPN’s Fan Hall of Fame.

    Efter kampen
    Da kampen sluttede blev vi ledt direkte ud til toget og der lod heller ikke til at være meget gang i den i lokalområdet, så det er nok ikke her du skal regne med at finde et sted hvor du kan diskutere kampen og hvordan den endte. Efter kampen kom det famøse "Home Run Apple" dog frem og ønskede tillykke med sejren.




    Sidst redigeret af jeske : 07.05.15 kl. 16:30
    KAUF’ ODER STERBE!!!
    jeske's Avatar


  5. #79
    Tilmeldingsdato
    Feb 2002
    Indlæg
    171

    Re: Citi Field - New York Mets

    Fin anmeldelse, giver 1 godt indtryk af hvad der rykker nogle yankies, ville dog hellere have flækket begge arme på langs end se baseball

  6. De følgende 2 brugere er enige:

  7. #80
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Eden Park, Auckland, New Zealand

    I 2012 boede jeg i New Zealand, og var i den forbindelse inde og se en rugbykamp i Bledisloe Cup mellem New Zealand og Australien, eller All Blacks vs. Wallabies, som deres rugbyhold også kaldes. (Jeg har ikke uploadet billeder, fordi jeg ikke lige kunne smide dem på fra min computer til dette indlæg, og de skal ikke ud og ligge på en tilfældig side.)
    New Zealand er, på trods af landets beskedne indbyggertal (4,3 millioner), verdens bedste rugbynation. Deres landshold, The All Blacks, er nationens stolthed, og landet står næsten stille, når holdet spiller. De er forsvarende verdensmestre, og udover en meget offensiv spillestil, er de kendt for fremførslen af en haka før hver kamp. Hakaen er en del af urbefolkningens (maoriernes) kultur, som fylder en del i landet.
    https://www.youtube.com/watch?v=2rxxHexuXTE
    Modstanderen, Australien, kan for en dansker sammenlignes lidt med Sverige. Der er flere af dem, deres land er større, og rygtet siger, at deres damer er pænere. (Hvilket forresten er sandt, australske damer er kønnere end newzealandske). Derfor er der også tale om et stort lokalopgør, når de to lande render ind i hinanden. At tabe til Australien kan derfor nemt sammenlignes med at tabe til de uvaskede fra Pestegnen.

    FØR KAMPEN:

    Auckland er New Zealands største by, med et indbyggertal som tilsvarer København. Byen kaldes også City of Sails, grundet den store lystbådehavn. Gode ting at foretage sig er at gå en tur ned af hovedgaden Queen St. mod havnen, som rummer forskellige interessante cafeer, restauranter, m.m. Sky Tower er også et besøg værd, og har man tid, kan det også anbefales at tage færgen ud til Waiheke Island, leje en cykel og cykle rundt i vinlandskabet.
    Ellers kan en række pubs besøges, inden man vælger at bevæge sig mod stadion. Father Ted's på Wellesley St. kan klart anbefales.

    Eden Park ligger på grænsen mellem forstadsområderne Mt. Eden og Kingsland, ca. 5 km. fra centrum. Især Mt. Eden kan karakteriseres som villakvarterer. Stadionet er bygget i starten af 1900-tallet, og siden rugby er anset som en finere sport, er det også de finere omgivelser, stadionet befinder sig i.

    TILGÆNGELIGHED:

    Offentlig transport til og fra stadion er ganske god, efter newzealandsk standard (Den får DSB og Movia til at virke topprofessionel). Busser og lokaltog kører regelmæssigt til og fra stadion. Da stadionet befinder sig i et villakvarter, er det ikke usædvanligt at folk parkerer deres biler i andres indkørsel. Det tages nu ikke så tungt igen.

    TILSKUERPLADSER:

    I forbindelse med rugby-VM i 2011 og FIFA U-20 VM til juni er stadionkapaciteten øget til 60.000 pladser. De to langsider er overdækkede, mens endetribunerne er i risikozonen ved regn. Nærheden til banen/kampen er afhængig af sportsgren (banen bruges også til cricketkampene om sommeren). Ved rugby er der en fornuftig afstand til banen, uden dog at evnen til at se detaljerne i spillet forringes mærkbart.
    Vi (en gruppe på ca. 25 mennesker) sad tæt ved banen. Klapæderne var af god standard, og generelt bærer stadion og opbygningen præg af britisk overklassekultur, dvs. intet decideret udebaneafsnit. Australiere (klædt i gult) kunne fint sidde ved siden af kiwier uden at der ville være optræk til ballade eller noget. Kontrollørerne virkede da også meget laid back i deres attitude omkring det hele, selv om der var en del mennesker, som havde fået en del indenbords.

    FACILITETER/MAD OG DRIKKE:

    Der er en storskærm ved hver endetribune, så replays og nærbilleder ved hakaen ses ordentligt af hele stadion. Der var flere muligheder for at stille sin sult, med salg af hotdogs, meat pies, slik og is. Dertil skal medregnes muligheden for køb af øl, sodavand, te og kaffe (lidt stiff upper lip skal der til dem, som er 50+). Toiletterne var vist fine nok, såvidt jeg husker.

    PRISER:

    Billetprisen til vores sektion var på 40 dollars, altså ca. 200 kr. En rimelig pris, når det i fodboldmæssig forstand kunne sammenlignes med en kamp mellem Bayern München og Paris Saint Germain. Jeg kan ikke huske priserne på mad og drikke, det er efterhånden 3 år siden.. ;-)

    KAMPEN:

    Kampen endte 22-0 til New Zealand, hvilket er noget af en ørefigen, selv i rugby. All Blacks dominerede alle aspekter af spillet.

    TILSKUERE, STEMNING:

    Som tidligere nævnt var det muligt at se australiere sidde ved siden af kiwier uden problemer, da stemningen ved rugby-kampe ikke bliver lige så intens og højtråbende som ved en fodboldkamp. Vi havde blandt andet ikke regnet med at blive tysset på af en ældre herre, som sad foran os (Der blev grinet lidt af det bagefter). Stemningen var generelt god ved kampen, hvilket også var stærkt påvirket af resultatet. Ved hver scoring, samt ved hakaen efter nationalsangen, var der jubel på tilskuerpladserne.

    EFTER KAMPEN:

    Som tidligere nævnt ligger Eden Park i et villakvarter, så hvis man vil have en øl bagefter og juble over kampens resultat, skal man ind til midtbyen igen, hvor der er pubs i hobetal. Er man heldig, kan man også opleve at rende ind i spillerne fra de to hold på nogle af byens natklubber.

  8. De følgende 4 brugere er enige:

  9. #81
    MZ er offline What airdefence doing?
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    1,130

    Prip'yat Stadium

    I forbindelse med Eurofan15, var vi et par stykker der besluttede os for at tage ud og det (ikke særlig) nærliggende Pripyat Stadion (Beklageligvis præsterede jeg at smide mit kamera med ~250 billeder på væk efterfølgende, så alle billeder i anmeldelsen er tyvstjålet fra nettet)

    6541570-md.jpg

    Er det til at komme dertil?:

    Nej. Først skal man til Kiev, og derefter er der ca 2½ times kørsel, og 2 checkpoints, og det kræver visum booke en tur til ekskluderingsszonen omkring Chernobyl med en godkendt guide, hvilket kræver nogenlunde samme papirarbejde som skal man have visum til diverse østlande.

    Adgangsforhold/Vagter:

    Masser af vagter i checkpointsne, men man må ikke tage billeder af dem. På stadion er der ikke et øje.

    Indgangsforhold:

    Der var sikkert en indgang før 1986, men who knows hvor den var, så man kan sikkert snige sig ind igennem den stærkt radioaktive skov på alle mulige og umulige måder, såfremt man har sneget sig ind i zonen til at starte med.

    Tribuneforhold:

    Typisk sovietisk, og har set bedre dage:

    P1240575.jpg
    (vi så dog aldrig selve tribunen, men den var sikkert bagved træerne)

    Stemning:
    Tyst som i graven. En speciel oplevelse.

    Banen:
    Tja, den var sikkert fin engang, og lå der hvor der nu er skov. Den blev brugt som landingsbane for de helikoptere der i 86 blev brugt til oprydningen, så det er ikke anbefalelsesværdigt at gå ind og checke.

    Satelitfoto, så man kan se hvor meget skov der egentlig er, hvor der for 29 år siden var en fodboldbane:

    football-satellite.jpg

    Var kampen god:

    Der var ingen.

    WC forhold:

    Da der var menneskeforladt kunne man pisse hvor man ville, (såfremt man var modig nok til at gør det i et højradioaktivt område) og vore guider bemærkede at "they piss all over our town" med et grin efter tissepause nr ~10.

    Pris:

    ~1700 for en returbillet til Kiev + ~1200 for en 1 dags tur til Chernobylområdet. Aner ikke hvilken division Pripyat spillede i i sin tid, men umiddelbart er det nok i den dyre ende hvis man kun kommer for stadionoplevelsen.

    Øl var der ikke noget af (forbudt i zonen med mindre man arbejder der, og i øvrigt frarådes det på det kraftigste at spise eller drikke udendørs)

    Stadionpølse:

    Fik aldrig prøvet den, men vores ene guide nævnte konstant "radioactive wurst" på det meste af turen, så det er en klar fejl at vi ikke fik prøvet den. Pølsepanelet beklager.

    Kändisar:
    Nej

    Merchandise:
    Købte denne fine vimpel af guiderne, som måske/måske ikke har noget med hjemmeholdet at gøre:

    vimpel.jpg

    Gæsteanmeldere:
    Mgt09, WhiteAngel, Wahl, Lasse, David


  10. #82
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Matchroom Stadium, Leyton, Greater London

    Arbejdet har sendt mig på kursus i London netop som den engelske fodboldsæson starter, og det var jo en glimrende anledning til at se lidt fodbold. Mulighederne for Premier League var Chelsea-Swansea og Arsenal- West Ham, og da billetterne til begge koster en halv månedsløn, valgte jeg en kamp i den anden ende af de engelske ligaer, nemlig London-derbyet mellem Leyton Orient og Barnet i League 2.





    Det var naturligvis mit første besøg på Leyton Orients hjemmebane, der engang hed Brisbane Road, men nu hedder Matchroom Stadium efter en af sponsorerne.




    Leyton Orient, eller bare Orient, rykkede sidste sæson ned fra League 1, efter en turbulent sæson. Sommerpausen er gået med en stor udskiftning af dyre spillere fra truppen, og en ny træner, Ian Hendon, er kommet til. Førsteholdstruppen er ifølge kampprogrammet nede på kun 18 spillere, Alligevel regnes Orient vist blandt favoritterne i ligaen.

    Det er småt med kendte navne hos Orient, men jeg genkendte dog Alan Dunne, der har rekorden for flest udvisninger i Millwall (10 styk) og den jamaicanske landsholdspiller Jobi McAnuff på listen.

    Nyoprkkede Barnet FC er ligesom Leyton fra London. For nylig har de dog udskiftet deres gamle stadion, the Underhill i Barnet, med et nyt, the Hive, der ligger 10 kilometer væk fra Barnet i Harrow. Måske er Barnet mest kendt for en af deres tidligere trænere, herunder Edgar Davids (ja, den Edgar Davids), der dog blev hældt ud og erstattet af den nuværende træner Martin Allen, der dermed er i gang med sin fjerde tur som cheftræner i klubben.

    Tilgængelighed – er det til at komme til
    Leyton ligger nogle kilometer nordøst for det centrale London. Nemmeste måde at komme dertil er at tage tuben, central line, til Leyton.



    Stationen ligger på en lille bakke, hvorfra man kan se ind til London.



    Det tog ikke mere end et kvarter fra Liverpool Street Station. Den sidste vej til stadion, der ikke ligger mere end små ti minutter væk, foregik til fods ned ad hovedgaden.



    Leyton hovedgade byder på ikke på så meget, men der er dog et par cafeer og pubs, hvis man vil have en øl på vejen. Jeg tog på Coach & Horses, hvor tilhængere af begge hold opholdt sig uden problemer, og fik en enkelt mens jeg fulgte anden halvleg af United-Tottenham.



    Efter 500 meter på hovedgaden drejer man ned ad et par småkedelige veje, og pludselig ligger stadion der.



    På vejen tilbage fik jeg en øl på Leyton Technical, en tidligere skolebygning som navnet antyder, som nu huser en gastropub med cask ales and whatnot.


    Tilskuerpladserne – udsyn og komfort
    Matchroom Stadium/Brisbane Road har plads til lidt over 9000 tilskuere, og bruges ud over til hjemmeholdets kampe også af Tottenhams reserver og af det engelske kvindelandshold.

    Stadion har gennemgået flere ombygninger de sidste tyve år. Tribuner er blevet ombygget og renoveret, blandt andet den store østtribune, der er bygget sammen med en erhvervsbygning der huser Orients administratione, bar til tilhængerne og desuden noget NHS-noget. Den nederste del er således tribune, mens den øverste halvdel er kontorbygning. Lyder det velkendt?




    Til at finansiere alle disse renoveringer og ombygninger, har Leyton solgt stadions åbne hjørner til ejendomsudviklere, der nu har bygget fire bolig-ejendomme, et i hvert hjørne. Boligejerne får så fine balkonpladser til alle hjemmekampe. Det ser lidt spøjst ud, men skulle være en model flere engelske klubber i de nedre rækker ser på.




    De fleste af boligejerne så ud til at hygge sig gevaldigt, og da kampen startede var der vel en fyrre mennesker samlet på de fem-seks balkoner eller terasser nærmest mig.




    Den anden langside var noget ældre, med et markant Leyton Orient på taget. Udeholdets tilhængere havde til huse i den ene ende.



    Udeholdets indgang så også noget slidt ud.




    Bag målene to ens tribuner, hvor hjemmeholdets mest entusiastiske tilhængere holdt til på den ene, opkaldt efter klublegenden Tommy Johnston. Generelt var der dog godt med hjemmeholdets røde tribuner på alle tribuner.




    Hegnet ind til banen var ikke meget højere end at det var nemmere at snuble over end kravle over. Det betød at selv de forreste pladser på tribunen havde uhindret udsyn.




    Faciliteter – lystavle, toiletter m.m
    Det var ikke muligt at gå rundt om stadion, så jeg kan kun beskrive den halvdel af tribunen hvor jeg sad. I enden af tribunen lå tribunens eneste toiletter og salgsbod. Det gav en del kødannelse, da man kun måtte indtage sin øl inden for samme område, og kø og øldrikkere derfor stod i vejen for hinanden.



    Toiletterne var ganske fine, om end det nok havde pyntet med en klat maling eller to i Orients farver på den rå beton.




    Jeg så ikke en eneste lystavle på stadion, måske var den over hovedet på mig.

    En del af stadion, om end kun med adgang ude fra før og efter kampen, ligger en Supporter's Club, hvor der er adgang for 1£, men kun plads til 200. Selv om jeg kom til stadion cirka halvanden time før kampstart, var der allerede fyldt op og en halvlang kø udenfor. Den skulle ellers være et besøg værd, og er blandt andet anbefalet af øl-nørderne i CAMRA.




    Øl, vand, pølser – kan man få stillet sin sult
    I boderne sælges der øl, hotdogs, burger, pies, suppe, patties, pasties...




    Det er et flot udvalg. Øllet var Carling, Fosters eller Carlsberg, og det smagte ganske som en kold øl gør på en varm sommerdag.

    Jeg valgte at kaste mig over en meat pie, der er nogle præfabrikerede fætre, der opbevares i et varmeskab i boderne. Mine forventninger var så ikke overvældende, men det var faktisk ikke helt dumt, selv om det ikke var helt nemt at spise i menneskemylderet. Heldigvis fandt jeg en plads ved en disk, og så gik det nemmere.




    Jeg fik ikke smagt resten, men især deres hotdogs så interessante ude. Store baguettebrød fyldt med pølse og så bløde løg og champignon. Hvis der skulle mere brun sovs eller ketchup til, kunne man bare tage for sig.




    Priser – er det dyrt/billigt?
    22$ for en billet til en kamp i fjerdebedste række. Det er rasende lortedyrt, men tilsyneladende bare priserne i England.




    3,5£ for en pint øl og 2,5£ for en pie er okay.

    Tilskuere – opførsel, stemning?
    Der var ganske pænt med folk til kampen, lige over 6000 styk. Langt de fleste holdt med hjemmeholdet, men Barnet havde vel en 500 med, der sang ganske højt i kampens indledning.




    Det var velkendte ting som 'Barnet, klap-klap-klap'.

    Hjemmeholdets tilhængere dominerede dog lydbilledet. Fra min plads på den pæne langside var det mest tilråb, med moderat brug af konsonanter. Det var ikke alt, der var helt til at fostå, men 'come on you O's', 'Ooooorieeeeent', 'Stand up, if you love Orient' fik jeg fat i. Lidt overraskende hørte jeg ikke et eneste bandeord, selv om Barnets noget kvabsede cheftræner blev mindet om sin livvidde ganske ofte.

    Rundt omkring på stadion hang ordensreglementet, samt opfordringer om at opføre sig ordentligt og melde til vagterne hvis folk skulle gøre det modsatte.




    Det kan måske synes lidt overdrevet, på den anden side sad jeg heller ikke og savnede de bøvede tilråb man kan opleve i Parken, når raketforskerfraktionen har fået et par øl over tørsten.

    Pauseunderholdning og kändisar
    Dagens kampmaskotter skød straffespark på Orients maskot, en rød drage. De fleste var børn, vel nok mellem 6 og 12 år. Den sidste var dog en voksen mand (med nummer 31 på trøjen), det vist var del af hans polterabend.



    Før kampen blev Orients nye træner præsenteret, og der var også andre på banen, som blev hyldet, uden at jeg helt forstod hvem de var, så her er i stedet et billede af en fyr med flot hår.




    Programmet
    Det er måske lidt voldsomt at kalde det kampens højdepunkt, men det er ikke langt fra. Måske er det bare fordi jeg er vant til at der ikke har været noget der kunne kaldes et rigtigt kampprogram i Parken i hundrede år, måske var kampprogrammet denne gang bare lidt tykkere og lidt bedre fordi det var sæsonstart, måske var det bare kombinationen af et par øl og strålende solskin, men dette kampprogram er noget af det bedste, hvis ikke det bedste, jeg har set i mange år.




    Det kostede 3£, og for det fik man naturligvis en startopstilling og velkomstord fra den nye træner og bestyrelsesformanden. Det er ikke revolutionerende. Alle træningskampe havde fået helt et opslag med kampfakta, beskrivelser af kampens mål, en håndfuld billeder og tre-fire tweet-citater fra fans om kampen.

    Hertil en længere artikel om dagens modstander fra Barnet, med gennemgang af alle deres spillere, historiske højdepunkter, deres sidste kamp, det sidste møde mellem de to klubber (i 2012 i den mægtige Johnstone Paint Trophy-turnering), en profilering af en af de spillere der har spiller for begge klubber, (nuværende Orient-træner Ian Hendon har også været cheftræner i Barnet) og meget mere.



    Og der slutter programmet ikke. Der er interviews med to af klubbens nye spillere og formanden for Rainham Steel, klubbens nye sponsor. Og med interviews mener jeg faktiske interviews, ikke tre hurtige spørgsmål om hvad favoritklubben og livretten er.

    Der er længere indspil fra tilhængerne i både Supporter's Club og Supporter's Trust, opdateringer om ungdomdsholdene, foruden naturligvis en oversigt over førsteholdstruppen og sæsonens foreståendekampe.

    Men allerbedst, er de otte sider tilegnet The 17th Service Battalion of the Middlesex Regiment, eller bare the Footballer's Battalion, en britisk bataljon under første verdenskrig, hvis soldater mestendels var professionelle fodboldspillere. Ti spillere og 31 staff fra Orient meldte sig til krigen, og deltog blandt andet ved Slaget ved Somme, hvor tre af Orients spillere døde.



    Det er en historie jeg ikke har hørt om før, men helt sikkert skal have fundet noget mere om.

    Ud over kampprogrammet, købte jeg the OrientEar, et fanzine der kostede 1£. Det indeholder en ret eklektisk gang indspil fra fans, der alt sammen peger i mange retninger både indholds- og kvalitetsmæssigt.




    Der er naturligvis et oplæg om den nye sæson, en gennemgang af alle klubbens afgange over sommerpausen, imponerende 20 styk er det blevet til, her af den ene, Kevin Lisbie såmænd til dagens modstander fra Barnet. Han fik i øvrigt en fin velkomst af tilhængerne.

    Jeg tror i øvrigt der var et andet uofficielt fanzine, men jeg fik først øje på sælgeren på vej ind på stadion, og han var ikke at finde efter kampen.

    Kampen
    Det var som nævnt i beskrivelsen af de to klubber en kamp mellem en nedrykker og en oprykker. Selv om Orient på forhånd var regnet for favoritter, var Barnet generelt bedst i første halvleg. Det var dog Orient der tilspillede sig den første change, deres reelt eneste rigtige chance i første halvleg. En god stikning i dybden i et kontrastød gav den tidligere West Ham-spiller Paul McCallum en en mod en mod målmand Graham Stack, men hans Todi Jónsson-chip gik en halv meter forbi mål.

    Det var i øvrigt så varmt, at der ved hver skade blev holdt vand-pause.




    Barnet var farlige i omstillingerne, også burde have bragt sig foran efter fem minutter, da fløjspilleren dribler sig ind i feltet og spiller skråt tilbage til en medspiller der fra ti meter har hele målet foran sig. Han overplacerede dog sit spark, der strøg tæt forbi den ene stolpe.

    Til sidst i første halvleg var det Barnet, der dominerede chancerne, selv om hjemmeholdet havde bolden mest, der var tæt på. Lidt klumpspil rundt om feltet ender med at bolden falder ned i det lille felt, men Orient-målmand Cisak kom godt ud og lukkede skudvinklen ned, mens barnet-angriberen forsøgte at få styr på den lidt uventede chance.

    Orient kom langt bedre ud til anden halvleg, og mens jeg endnu spiste min meat pie, troede halvdelen af stadion at bolden var inde, da McCallum tacklede en returbold i sidenettet. Lidt senere var samme McCallum på spil igen, og med en flot liggende helflugter bragte Orient foran, efter fint samspil i Orients højre side.



    To minutter efter var det højresiden der spillede sig igennem igen. Indskiftede Jay Simpson fik ikke helt ram på hovedstødet, men bolden faldt ned for fødderne af ham, og han sparkede den resolut ind.

    Resten af kampen bød ikke på de helt store oplevelser, om end Barnets indskiftede Luke Gambin havde et par gode dribleture, der desværre for Barnet blev afvist lige før han kom forbi den sidste mand.




    Her er højdepunkterne fra kampen.

    http://uk.youtube.com/v/XsevalYMREY


    Konklusion – hvad er helhedsindtrykket
    En fin solskinsdag på et fint stadion, med en ganske hyggelig stemning på stadion og udenfor. Som fodboldfan uden større tilhørsforhold til nogen af de større London-klubber, er Orient og Matchroom Stadium en fin oplevelse. Og kampprogrammet mand!

    Sidst redigeret af Mads740 : 09.08.15 kl. 16:21
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar


  11. #83
    Tilmeldingsdato
    Jun 2006
    Indlæg
    140

    Re: Matchroom Stadium, Leyton, Greater London

    Lækkert for en passioneret Orient mand at se andre besøge dette vidunderlige område og stadion. Du skal helt sikkert forsøge at komme ind på Supporters Club næste gang - det er vanvittigt med udvalget af øl. Det plejer at hjælpe at sige man er medlem af Leyton Orient Supporters Club Scandinavia (det koster gratis), så kan man godt listes ind selvom man ikke er der de 3 timer før, som er standard.

    Og ja, historien om klubben er fantastisk - især de frivillige fra Clapton Orient i 1. verdenskrig - som fra selveste Georg d. 5 fik hilsen på baggrund af deres ofringer i krigen. Den dag i dag kan mærke det til næsten samtlige kampe og der er tit højtideligheder af den ene eller anden slags.
    jEoLY

  12. Den følgende bruger er enig i dette:

  13. #84
    Tilmeldingsdato
    Apr 2014
    Indlæg
    221

    Arsenal Emirates Stadium London:



    Jeg har fornylig været i England i 3 uger hvor der blev budt på en masse fodbold, jeg har nu besluttet mig for at anmelde EMIRATES STADIUM i London som er et af de mest kendte stadions i verden da selveste Arsenal spiller der.

    Da jeg desværre KUN fik 2 billeder fra min mobil fordi den gik død, så er 98% af billederne TYVSJÅLET fra internettet.

    Anmelder: Erobran

    Tilgængelighed/Hvor let er det at komme til/fra:
    Det er faktisk rimlig let at komme til og fra Emirates Stadium, der går Underground lige til døren idet stadion har deres egen Underground station i form at Arsenal St. Gider man ikke Underground kan man benytte sig af de almindelig tog der køre til og fra Highbury & Ishlington station der ligger godt 1km fra stadion Såvidt jeg ved går der ikke rigtig nogle busser til og fra stadion.


    Kontrollørene - Venlige/uvenlige:

    Kontrollørene på Emirates stadium er ret så strikse, men det er de jo faktisk på stortset alle PL Stadiums, dog var de kontrollører jeg mødte ret så søde og hjalp mig med at finde diverse ting, såsom Toiletter.


    Tilskuere udsyn komfort osv:

    Som det ses på de nedenstående billeder kan i se et billedet taget med min mobil, samt et billedet af et kort over stadion, som det ses så er der tribuner hele vejen rundt og derfor godt udsyn.

    (EGET BILLEDET)


    Faciliteter - Lystavle, Toiletter m.m:

    Da jeg besøgte toiletterne før kampstart var de ret så pæne, der var toiletter under min tribune for hvert 50 meter.De var af ganske almindelig toiletstandard.
    Da jeg besøgte toilettet i pausen var de noget jeg vil kalde, ret så uhyggiejniske.

    Storskærmen talte forbavsende baglæns og ikke forlæns som de ellers normalt gør.

    Priser - Er det dyrt eller billigt:

    For de billigste billetter til hvor jeg bl.a sad kostede godt 36 pund, det er snit 360DKK, det vil jeg ikke mene er dyrt, men når der er meldt udsolgt og eneste mulighed for at komme ind er at købe af en gadesælger for 60 pund/600DKK, så er det ca. dobbelt pris.......

    Tilskuere opførsel stemning osv:

    Arsenal tilhængerne havde arrangeret en mindre Tifo da spillerne løb på banen, dog bestod tifoen KUN af et Arsenal logo, intet stort i det.

    Det sjove var dog at det er en hel anden kultur i England, DVS, at hvis EéN person begyndte at råbe en sang, så sang hele stadion, sikke en fed oplevelse.

    Kampprogrammet:
    Kampprogrammet bestod af en hele biblioteksbog på godt 26 sider, der var bl.a interview med Arsene Wenger, Pétr Chec, og resten af holdet, samlet 5 sider bestod af reklamer....

    Sokkens kæphest, Mad og drikkelse:
    Pølserne kan beskrives med 1 ord, AFSKYELIGE!. Jeg fik en en enkelt pølse, og en bid var nok, det var den værste "Hot Dog" jeg nogensinde har smagt, en ArsenalDOG Anbefales IKKE!

    Øllen bestod af Carlsberg Letterøl(0,3alk) hvilket er standard i Barcleys Premier League, og den måtte ikke medbringes på tribunen men skal nydes nede under tribunen.

    (EGET BILLEDET)
    Denne "GODBID" er det VÆRSTE stadion-ædelse jeg NOGENSINDE har sat tænderne i, desuden koster den 5,50 pund, det er for dyrt i forhold til kvaliteten.

    Pølsepanelet bedømmer den ArsenalDOG som er navnet på pølsen til den ringeste karakter der nogensinde er sat tænderne i, den bedømmes -2.

    Kampen:
    Arsenal tog hjemme imod stoke med en fin sejr på 2-0, de første 20 minutter var lidt sløje, men i det 31-minut kom Theo Walcott og smed bolden i nettet på en friløber.

    i anden halvleg begyndte det med en masse Stoke chancer. Men Arsenal udnyttede et hjørnespark i det 89minut og Oliver Giroud headede den i nettet.

    Konklusion - Samlet indtryk:
    Emirates Stadium er en fed oplevelse der skal prøves, jeg anbefaler helt sikkert et besøg, maden/drikkelsen anbefales dog ikke af helbredsmæssige årsager

    Dog tag hensyn til de godt 10.000 mennesker der står i lange køer ved ALLE underground/togstationer i nærområdet.
    Sidst redigeret af Erobran : 18.09.15 kl. 11:32

  14. De følgende 3 brugere er enige:

  15. #85
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,272

    Re: Arsenal Emirates Stadium London:

    Denne gang gik turen til England og opgøret mellem Tranmere Rovers og Dover Athletic i National League, eller Vanarama National League som den nu kaldes. Det svarer til 5 division og der var knald på Prenton Park.


    Tranmere rykkede ned fra League 2 sidste år og Dover blev nummer 8 i National League, begge hold ligger i den øvre halvdel og kan spille med om oprykning. Det er bestemt også Tranmeres målsætning, og man har derfor forstærket sig med bl.a. den lokale Steve McNulty der vender hjem som fortabt søn.

    Da jeg er virkelig dårlig til navne havde jeg valgt at tage Jonas og Jonas med, så var samtalerne lettere. I kan måske genkende dem fra turen til Dublin hvor vi fik set en hel fodboldkamp uden øl.

    Før kampen:

    Vi boede i Liverpool og der var derfor lidt af en tur til Prenton Park i Birkenhead. Vi valgte derfor at få en omgang morgenmad, det var tydeligt at promillen havde været høj i Liverpool. Der havde været pre-halloween fest aftenen før og ja vi fik da også lige en øl før vi gik i seng. Vi startede derfor til fods gennem det billedskønne Liverpool:



    og vi gik og vi gik


    Indtil vi fandt morgenmad til bare £4.95 og så var der free refill på kaffen. Herligt!



    Styrket efter morgenmaden drog vi afsted mod Mersey for at finde et sted hvor vi kunne krydse floden. Vi kom forbi Liverpools maritime museum. Her brugte vi tid på nogle af de mere spændende udstillinger.









    Og alt for meget tid på at kigge på skibe i Liverpool og prøvede også lidt af hvordan det havde været i de sidste minutter før skibet gik ned.




    Tilgængelighed - er det til at komme dertil

    Således fyldte af kulturelle og historiske indtryk skyndte vi os mod færgen der skulle tage os over Mersey.



    Hele vejen spillede de Gerry & Pacemakers største hit nogensinde - og nej - det er ikke den sang om man aldrig går alene når man går igennem en storm.


    Her fik vi også dagens første øl, jeg bestilte 3 stella ombord på færgen af en mand der solgte øl og scouse.



    Dem drak vi mens vi var omgivet af familier på lørdagsudflugt. Vi var de eneste der skulle til fodbold.



    Efter en 30 minuttes sejltud ankom vi til færgeterminalen ved Woodside tænkte vi at resten af rejsen mod Prenton Park skulle være let, der var ikke så langt at gå og man kunne jo altid bare finde en taxa(!?). Desuden lå der både en opskåret tysk ubåd fra 2. verdenskrig man kunne udforske eller tage sporvognen til sporvognsmuseet eller besøge en af de lokale pubs. Vi nåede intet af det, ikke engang en gå-pint, det var forbudt at drikke på gaden.








    Efter længere tids spejden efter en taxa måtte vi give op og gå. Vi var noget nær de eneste mennesker i hele området.






    Endelig fandt vi en taxa der kunne køre os til Prenton Park. Chaufføren var en smule forundret over nogen overhovedet gad tage derud for at se fodbold. Han spurgte ind til vores forventninger til kampen og svarede “It’s shit football, what else are you going to do around here?” Vi sagde vi skulle se Everton dagen efter og pludselig var vi perlevenner. Han fortalte og underholdt resten af turen med at Chelsea - Liverpool stadig stod 1-1 og at han engang havde spillet i et band og havde turneret rundt i Esbjerg, a shithole, lod han os forstå. Vi var meget enige.



    Efter lidt yderligere konversation satte han os af foran en pub med ordene “After the match, lads, go directly home to Liverpool, don’t stay around. There are too many dickheads here” før han satte bilen i gear og skreg “Move over you fucking tosser” af en anden bil, dyttede i hornet og vinkede til os.

    Turen kostede £ 5.50 for færgen pr person og £ 4.80 for taxaen.

    En anden transport mulighed vi havde fået øje på i løbet af morgenen i Liverpool, blev aldrig helt aktuel, da vi ikke kunne finde den igen. Der var ellers tale om at tage en karaoke-tuktuk, ligesom gruppen der var til hen-party havde.



    Klokken 10 om formiddagen var de efter sigende allerede igang med bacardi flaske nummer 2 og der blev sunget Queen til alles store fornøjelse igennem det ellers mennesketomme Liverpool.

    Tilskuerpladser - udsyn, komfort osv.











    Foran stadion var der stillet lidt underholdning op. Fx denne lokale DJ og hans kæreste der spillede så højt at højtalerne skrattede og læste holdopstillingen op for en helt tom plads








    Tranmere har spillet på Prenton Park siden 1912 men stadion har være ud og ombygget adskillige gange, seneste i 1995 hvor stadion blev bygget om til et all-seater stadion. Der er plads til 16.567 tilskuere og vi havde fået plads på The Bebington Kop. Den enorme endetribune har plads til 5969 tilskuere og der var frie pladser, så vi startede med at sidde nede ved banen og nyde lidt af de engelske søndagsskole gloser. Senere rykkede vi op på en af de bagerste rækker.



    Benplads var der traditionen tro ikke meget af og sæderne var nogle beskidte plastikbakker og de færreste sad ned under kampen. Det er selvfølgelig også lettest at råbe og gestikulere stående.






    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

    Det var let at komme til toiletterne og der var en del af dem. 3 af væggene på herretoilettet indrettet som 3 store pissoirer og der var langt fra fyldt på stadion så kunne rigtig brede sig.



    Storskærm var der ikke nogen af, men der var en lille måltavle hvor man kunne følge med i alt fra fødselsdagshilsner, til stillingen i de andre kampe samt stillingen i kampen der blev spillet på stadion.



    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult


    Teoretisk set kan man. Men vi var stadig ikke rigtig sultne da vi ankom til stadion og blev derfor enige om at daffe ned og hente noget efter pausen. Men sådan er det altså ikke i England. Der lukker boderne i samme øjeblik anden halvleg fløjtes igang.



    Det fandt vi først ud af da vi kom ud af den pub der var bygget sammen med tribunen. Normalt drikker man sine øl under tribunen i England, men sådan er det altså ikke på Prenton Park. Man skal ud bag tribunen, skråne over en lille plads og ind i en pub der var delt op i to. En hvor der var adgang direkte fra gaden og en hvor der kun var adgang fra stadion. Vi satte os ind og fik en pint. 5 minutter inde i anden halvleg kom en steward ind og sagde lokalet skulle tømmes og vi skulle gå tilbage til tribunen.



    Derfor fik vi ingen Bovril eller hamburgers. Der var ikke pies på kortet.

    Priser - er det dyrt/billigt



    færgen kostede £ 5.50
    taxa kostede £ 4.80
    man kunne tage bussen hele vejen for £ 3.10
    for billetten betalte vi £ 17
    kampprogrammet kostede £ 3

    Kampprogrammet var en rigtig fin sag på 72 sider og bl.a. med denne gennemgang af alle modstandernes spillere



    Alt i alt var det nok i den dyre ende, men omvendt var det også en oplevelse som man kun kan få i England. Jeg er stor fan af at se live fodbold fra de lavere engelske ligaer når muligheden byder sig.



    Tilskuere - opførsel, stemning osv.

    Har man set en Premier League kamp ved man hvor død stemningen kan være på de stadions. Man ved at bliver der bandet bliver folk bedt om at forlade stadion og upassende sange kan udløse bøder til klubberne.

    Alt det er egentlig også virkeligheden i de lavere rækker, men det er en pseudo virkelighed. For hernede bliver der bandet, der bliver sunget grimme sange og stemningen er livlig og tilråbene er meget umiddelbare.

    Når det kom til sangene var der et par klassikere:

    “Tranmere, Tranmere, Tranmere”

    “Tranmere till i die”

    “Super White Army, Super White Army, Super White Army” som mest af alt lyd ala “Shoot it away“





    og så skete der ellers noget der satte gang i publikum. Dovers angriber tog en bold med, med armen og skød den i mål. Dommeren dømte mål og manden ved siden af mig råbte og skreg i 5 minutter, han glemte alt om opfordringerne om at tale pænt og det her var hvad jeg nåede at notere mens kaskader af hans mundvand gennemblødte min notatblok:


    “Fuck off, fucking fuck off. You don't know what you are doing you blind twat. We always get the shit refs! You are useless!”




    Tranmeres maskot er en hund der hedder Rover, han havde sit eget hus under tribunen og før kampen kastede han bolde ud som børnene så headede tilbage til ham






    I minutterne op til kampstart trillede Tranmere spillerne en bold rundt i mellem sig for at holde sig i gang. Som en naturlig del af spillet deltog kampens boldmaskot i denne disciplin




    Kampen

    Kampen endte 0-1 til Dover på trods af Tranmere havde et skud på indersiden af stolpen og kunne have udlignet til 1-1 kort før tid. Ud over de to højdepunkter blev en bold også sparket ud af stadion efter bare 6 minutter.


    Highlights fra kampen her:
    I kampens døende minutter satte en af Dovers spillere sig for at skabe spænding på egen hånd. Det gjorde han da han under opvarmningen fik flere tilråb fra tilskuerrækken. Han kvitterede med en langemand som fik hele tribunen op og koge. De råbte endnu mere og han tog hånden op til øret for at signalere han ikke kunne høre dem. Derefter væltede en kaskade af mennesker ned fra tribunen og var på vej ind for at forklare spilleren et par borgerlige ord. Vagter og politi måtte lægge sig imellem og få skubbet denne blanding af 11-årige knægte, familiefædre og ældre damer tilbage på deres pladser og Doverspilleren blev af en vagt ført mod omklædningen, det var han ikke just tilfreds med så flere fra Dovers stab måtte hive og trække i ham for at få ham ned i omklædningen.



    Kändisar

    Før sæsonen har Tranmere hentet Steve McNulty i Luton og han stod i kampprogrammet til at veje 88kg, og hvis det er sandt så har jeg et bmi på 16. Steve er en spillende kajkage har været kaptajn på et hold på Liverpools akademi og har opnået noget der ligner kultstatus.
    Han er bl.a. kendt for denne serie af tekniske lækkerbidskener og så sit store korpus. Jeg har en ide om hvorfor der ikke var pies i boden under tribunen, hvis i forstår sådan en lille en.


    Efter kampen

    Efter kampen fulgte vi rådet om at tage direkte hjem, men vi kunne hverken finde en bus eller taxa. Vi turde heller ikke gå på pub så vi begyndte at gå. Men vi mødte ikke andet end en masse zoombier der ville have slik. Nå jo og så en lille dreng der hang halvvejs ude af vinduet på en nissan micra i mintgrøn mens han skreg “Tranmere cunt” efter mig fordi jeg havde et Tranmere halstørklæde på.






    Tilbage i Liverpool fik vi en stribe pints og en hel masse pool.
    KAUF’ ODER STERBE!!!
    jeske's Avatar


  16. #86
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Re: Arsenal Emirates Stadium London:

    For godt en måned siden var jeg på Traktor Stadion i Minsk, Hviderusland, hvor Dinamo Minsk spillede mod NSI Runavik i første kvalrunde af Europa League.

    Jeg havde egentlig tænkt mig at lave anmeldelsen her men Sidelinien mener at mine billeder er for store, så nu har jeg lavet den på Stadionturens hjemmeside:

    http://stadionturen.weebly.com/trakt...ium-minsk.html
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar


  17. #87
    MZ er offline What airdefence doing?
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    1,130

    Runcorn Linnets Stadium, Del 1

    Del 1 (fordi man kun må vedhæfte 5 billeder, og jeg ikke gider hoste dem andetsteds)

    I anledning af St. Patricks day sidste weekend, var jeg inviteret til Liverpool af en ven, og da Liverpool er en fodboldby, så skal der da ses noget bold: Nej, ikke DET hold, og heller ikke DET hold. Vi tog naturligvis ud for at se topholdet Runcorn Linnets FC (RLFC) tage imod City Of Liverpool FC (COLFC) i den ~9. bedste engelske række. Ved nada om RLFC, men min ven er konverteret fra LFC til COLFC, hvilket åbenbart er trendy og hipsteragtigt på de kanter, hvis man er blevet træt af ikke at blive taget seriøst som medrejsende LFC fan. Mere om COLFC her: https://en.wikipedia.org/wiki/City_of_Liverpool_F.C.

    Transport:

    Vi tog toget fra Liverpool Central, og måtte skifte en gang undervejs. Totalt set tog det 50 min, toget var nærmest tomt, og det var næsten deprimerende at se togene den anden vej være propfyldt med feststemte folk på vej til St. Patricks day, men udsigten var det hele værd:
    1.jpg

    Togkonduktøren var desuden, tilsyneladende, standupkomiker på deltid, så han kørte denne rutine, tilføjet et par kommentarer som fx. "Dear passengers, you are the Han Solo to my Chewbacca, the Abbot to my Costello" mv, så det var ganske muntert:



    Og så gik og gik og gik vi i godt 20 min før vi nåede frem til Millbank Linnets Stadium, på hvilket det var mit første besøg, til alles overraskelse. Billetten kostede 6£, og efter at have betalt kom man direkte ind i klubhuset, hvor der var en fin blandning af hjemme- og udefans og i øvrigt generelt hyggelig stemning:
    2.jpg

    På deres skærm kørte et twitterfeed med blandet info fra holdene i ligaen, som mere eller mindre fortalte at stort set alle kampene var aflyst, blandet med et par kække bemærkninger om at "her kan vi sagtens spille":
    3.jpg

    Mad/drikke:

    Det blev solgt Guinness, Coors, Fosters og 2 slags Strongbow cider til ~2.50£ for en pint-dåse. Fint udvalg og priser efter min mening. Og i de lavere engelske rækker må man endda tage dem med udenfor, til min glædelige overraskelse.

    Maden bestod af en meatpie med pommes frites til ~4£. Det smagte meget bedre end det så ud og lagde en fin bund. Det var dog ikke en pølse, så barometeret ender på 0 med pil ned.
    4.jpg

    Stadionforhold/stemning:

    Banen så bedre ud end mange af dem man ser i DK på samme årstid, og var omgivet af en "aluminiumsmur" (i mangel på bedre udtryk) hele vejen rundt. Der var en lille siddetribune på den ene langside, og en MEGET lille ståtribune bag det ene mål.
    5.jpg
    Sidst redigeret af MZ : 27.03.18 kl. 12:53

  18. De følgende 6 brugere er enige:

  19. #88
    MZ er offline What airdefence doing?
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    1,130

    Runcorn Linnets Stadium, Del 2

    Del 2:

    Det lod også til det var muligt at snige sig ind af en af de mange nødudgange. De stod ihvertfald åbne meget af tiden, og vagterne var jævnligt henne for at lukke dem igen:
    6.jpg

    Ståtribunen var desuden delt mere eller mindre 50/50 mellem ude- og hjemmeholdenes mest aktive fans (uden så meget som optræk til ballade), og den fik ikke for lidt med sange, og en pokkers masse "CUNT" og "WANKER" tilråb. Sangene fattede jeg ikke et ord af, da Scouse er et svært sprog.... Fik dog min lokalguide til at opremse et par af COLFC's sange, og fangede også lidt video med en af dem:

    ♪♫♬Simon said:
    We're gonna play him in centre mid
    Ohhh words can't describe
    When we see him in the purple and white
    He's got no hair
    But on the pitch he's everywhere
    Ohhh who can it be?
    It's Joe Camozzi ♪♫♬ (om deres skaldede midtbanegeneral/anfører)

    ♪♫♬We lost our flag at the cup final
    We were pissed so we didn't know
    We won the cup at the Linnets ground
    It's a dirty old town
    Dirty old town♪♫♬ (de vandt en cupfinale på samme stadion, og var skide stive)

    Video: https://photos.app.goo.gl/zNWCHKkDIRc22VVF3

    WC:

    Pæne og nydelige, og man kunne sidde ned og klare sagerne i guess:
    7.jpg

    Kampen:

    Niveauet var overraskende højt af en kamp i ~9. bedste række, og mindede mig om en (sløj) bundkamp i 2. division. Iflg min lokalguide var en storsejr til hjemmeholdet forventet, da de seneste par indbyrdes opgør var endt ~5- og 6-0. Derfor var det til stor glæde blandt "the purples" at der blev scoret til 0-1 omkring det 75. minut. Glæden varede dog ikke længe, da der blev udlignet til slutresultatet, 1-1 få minutter senere. Spil og chancer i betragtning var det da også udeholdet der kunne være bedst tilfredse.

    Efter kampen fik vi allernådigst et lift tilbage til Liverpool, hvor der efterhånden var kommet godt gang i den, da de tager St. Patricks day temmeligt seriøst på de kanter.

  20. De følgende 7 brugere er enige:

  21. #89
    Tilmeldingsdato
    Feb 2002
    Indlæg
    838

    AFAS-stadion Achter de Kazerne / KV Mechelen 9/11-18

    Fredag d.9/11-18 stod den på afgang fra hotellet i Prag kl.6:50, selvom sengetiden vist lød på kl.3 efter dødssejleren af en Europa League-kamp aftenen forinden mellem Slavia Prag og FCK.
    Destination Mechelen, Belgien til periodefinalen i næstbedste belgiske række, Proximus League, mellem byens stolthed Koninklijke Voetbalclub Mechelen mod Royale Union Saint*-Gilloise - eller blot KV Mechelen mod Union.

    Tilgængelighed - er det til at komme til byen?
    Mechelen som er femtestørste by i provinsen Flandern med ca. 85.000 indbyggere ligger lidt nord for Bruxelles, og flyver man til lufthavnen lige uden for Bruxelles, kommer man nemt til Mechelen med direkte tog fra lufthavnen på vist knapt et kvarter. Flyver man derimod med discountselskaber til lufthavnen i Charleroi, er man selv ude om det, så er det sagt. Man lander og letter altid enten drønsent eller før Fanden får sko på i et afsidesliggende sort hul på kloden med ringe transportmuligheder. Skide godt gennemtænkt. Flyet fra Prag kostede dog af samme grund kun 99kr, så det var desværre en no brainer. Til alt held denne gang dækkede ‘vi’ over mig og min belgiske ven, Piet, der havde parkeret sin bil i Charleroi inden vi mødtes i Prag, så turen til Mechelen var ganske tålelig (læs: Jeg snorksov hele vejen), og en lille times tid senere nåede vi herlige Mechelen.

    Mechelen city.jpg
    [Mechelen med det prægtige tårn]

    Dagen i Mechelen startede gevaldigt afslappet privat, hvor vi fik lidt øl og frokost, mens vi ventede på, at resten af byen fik fri fra arbejde inden vi tog afsted mod en bar, hvor en mindre flok KVM-fans ventede. Baren lagde som så meget andet i byen ikke skjul på kærligheden til byens udvalgte, og stedet flød i prægtige memorabilia. Klasse!

    Bar Antverpia 2.jpg

    Bar Antverpia 1.jpg

    Bar Antverpia 3.jpg
    [Billeder fra baren]

    Tiden fordrev vi med et par indledningsvise Stella til tonerne af et par oldtimers, der hyggede med 3-bande carambole, indtil jeg skar igennem og krævede whisky infused Cuvée van der Kaiser. Klasseøl på 11,7%, og så var vi ligesom igang efter gårsdagens strabadser i Tjekkiet :o)

    Tilgængelighed - er det til at komme til stadion?
    Stadion ligger knapt 1,5km fra centrum af Mechelen, så folk går eller cykler dertil. Det er ret nemt, men om der går offentlig transport til døren aner jeg ikke.

    Undervejs må jeg dog være blevet træt af den ca. 20 minutter lange gåtur (og muligvis de dejlige øl) for det her er de bedste billeder fra den del …

    Gåtur Mechelen.jpg
    [Billeder fra gåturen]

    Stadion nåede vi dog, men resten ryger i et opfølgende indlæg, da SL på racistisk vis max. tillader 5 billeduploads i samme indlæg … :-/
    Sidst redigeret af Awesome : 18.11.18 kl. 22:07
    Puma 19:29
    -smølle> Jeg føler det er væmmeligt når Awesome flere gange i en diskussion bruger hårde facts for at skyde mine argumenter ned.

    DiabloDiego#15 14:55
    Har man først mødt Awesome, vil et møde med en 6-benet dromedar med blinkende øjne og tørretumblere istedet for ører samt indbygget baldakin og brødrister i puklen, kun udløse et ligegyldigt skuldertræk.

  22. De følgende 6 brugere er enige:

  23. #90
    Tilmeldingsdato
    Feb 2002
    Indlæg
    838

    Re: AFAS-stadion Achter de Kazerne / KV Mechelen 9/11-18

    Dette var mit fjerde besøg i Mechelen, men kun anden gang, hvor der rent faktisk blev spillet kamp på stadion, selvom jeg sådan set har været forbi det hver gang - de to første gange dog for at deltage i nogle forrygende aways med deres fanbus.
    Siden første gang jeg var forbi efter FCKs CL-sejr over Brügge i 2016 har stadion undergået en voldsom modernisering. Sjovt nok fraset den ene endetribune, der ved første besøg var den moderne tribune, hvor alle pingerne mødtes os så kampen fra, mens de plejede netværk. I dag hensygner den og benyttes fraset nogle få stolerækker til fitness, så det var et lidt fesent syn under kampen, der ellers var udsolgt med godt 15.000 tilskuere. Pænt i en by med 85.000 indbyggere!

    KVM stadium panorama.jpg
    [Panoramabillede af stadion]


    Kampens betydning:
    Sidste gang jeg var forbi var til sidste runde i grundspillet i bedste belgiske række, Jupiler League, d. 11. marts i år. Da den absurde belgiske ligastruktur byder på direkte nedrykning til lavestplacerede allerede efter grundspillet, resulterede kampen da i en dramatisk nedrykning for KV Mechelen, der måtte se sig overhalet á point, men med ét mål ringere (og færrest scorede mål) end Eupen, der formåede at vende 0-1 til 4-1 på en gylden anden halvleg, mens Mechelen selv måtte nøjes med en 2-0-sejr.

    Dramaet omkring mig var til at føle på, og jeg svor, at jeg ville gøre alt for at komme forbi igen når de igen forhåbentlig rykker op.

    Efter ikke at have spillet en betydende kamp i 4½ måned siden nedrykningen i marts byder sæsonen på 4 møder med 7 andre hold i næstbedste række, hvor der midtvejs - altså efter runde 14 - kåres en periodevinder, hvorefter tabellen nulstilles, og der spilles forfra for at finde næste periodevinder. Disse to mødes så i et dobbeltopgør om direkte oprykning (medmindre samme hold vinder begge perioder, hvorfor playoff sløjfes). Herefter rykker vinderen direkte op, og kan så se frem til 4½ måned uden betydende kampe … Hurra.
    Den næste der siger, vi har den lammeste turneringsstruktur i Danmark får tæv med en sammenrullet Tintin-kollektion!

    Kampen fredag som var i den periodeafgørende runde 14, var dermed første trin i den to-trinsraket den absurde belgiske ligastruktur byder på for at finde oprykkeren.
    Mechelen kom lidt skidt fra start i ligaen efter at have afskibet hele 18 spillere bla. Bandé til Ajax for 8,5M€, Cobbaut til Anderlecht for 3,5M€ og Mats Rits, der tidligere har været rygtet til FCK, til Club Brügge for 1,5M€. Man fyrede så træneren, der bidrog til nedrykningen, efter 3-4 kampe og har siden indhentet det tabte og mere til.
    Inden kampen lå Mechelen dermed nr. 1 tre point foran netop Union, så der var med andre ord en playoffkamp på spil til aftenens kamp. Union måtte dog nøjes med uafgjort i næstsidste runde, så Mechelen stod til at sikre sig pladsen, medmindre de tabte med 5 mål eller mere. Så aftenens primære mål var en 3-0-sejr til hjemmeholdet, da de i så fald ville kunne bryste sig af den noget vilde statistik, at have slået samtlige ligamodstandere med netop 3-0. I periodens syv sidste kampe i træk!

    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.:
    Jeg stod bag mål blandt de mest stemningsskabende folk i byen på en ståtribune med bølgebrydere:

    KVM stadium endstand.jpg
    [Billede af endetribunen fra før den blev fyldt]

    Når bølgerne gik højt, kunne det da godt være svært at få det hele med, men så kunne jeg da i det mindste koncentrere mig om at skråle med på diverse chants.

    Awayburet lod også til at være ståpladser, mens resten af stadion er siddepladser med tæt kontakt til banen, så de må have siddet fint.

    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.:
    Alt var som sagt nybygget, så toiletter var topfine, og der lod til at være rigeligt af dem for jeg oplevede dårligt kø dér, selvom stadion sejlede i øl.

    Der var en lystavle bag fjerneste endetribune, der vist kun viste stilling og spilletid.

    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult?
    Det er ret pinligt, men jeg aner det simpelthen ikke. Vi havde fået så meget mad inden afgang til stadion, at jeg aldrig nåede at blive sulten før vi forlod det kl.3 om natten (se nedenfor). Af et billede jeg fik taget, fremgår det dog, at man kan få sig en kop varm suppe?!

    Bod.jpg
    [Billede af bod]

    Jeg har også fået taget et billede af en pige, der lader til at bære på noget spiseligt. Konkludér selv om det er mere sandsynligt, at de ikke sælger mad dér, eller om jeg bare fik nydt rigeligt med belgisk øl til at have opfattet det, hehe

    Priser - er det dyrt/billigt.

    2,6€, knapt 20kr for en 33cl øl er fint. Tilgængeligheden med i det hele taget at få købt sine øl, kræver dog en gevaldig opstrammer. Det eneste, du kan betale med på stadion udover kontanter er et Maestro card - Mastercards debitudgave vist. Men for at få lov til det, skal man først forbi en bod for at overføre penge til sit forplejningskort:

    Jeg fattede aldrig, hvordan man fik det kort, men belært af sidste besøg på stadion, havde jeg i det mindste denne gang bevæbnet mig med en nævefuld €-sedler isf. at dukke op med et ubrugeligt Visa-kort og ende som den mest fesne flottenheimer når jeg ville give et par omgange.


    Billetten havde jeg fået gratis, da de mest trofaste tildeles lidt ekstra billetter til udvalgte kampe, men ellers havde den vist stået i ca. 13€

    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
    Der var solidt gang i ultrasflokken bag mål fra første til sidste fløjt og det meste af en time derefter med ganske varierede chants og spillerhyldester.
    trods min eksalterede tilstand fik jeg noteret chants på Pippi-sangen, diverse lålålålå-sange over temaet Malinwa (som er det franske navn for Mechelen) - bla. et af de mere barokke chants på Boy George’s frygtelige ‘karma karma chameleon’-sang - en del på temaet yellow/red army, og så denne ganske fine perle på mel. By the rivers of Babylon

    ♪ Una cluba bellissima,
    Un equipa fantastica
    Et c'est fasciné,
    Malinwa olé ♪

    https://www.fanchants.com/nl/football-songs/kv-mechelen-chants/fantastica/

    • den rumsterer stadigvæk i baghovedet … :o)


    Union medbragte nok fans til at fylde awayafsnittet, og virkede ganske aktive under hele kampen, men jeg var ikke i nærheden af at høre, hvad der blev sunget derfra, da jeg stod klos op ad trommen hele kampen i modsatte ende.

    Kampen:
    Kampen forløb knapt så godt som de håbede 3-0, og langt fra så skidt som de frygtede 0-5. Mechelen sad på det meste, kom foran 1-0 og 2-0 og lukkede så et dumt mål ind, ligesom stadion var ved at sætte forventningerne op til den legendariske 7. 3-0-sejr på stribe. Og så endte det med de 2-1.

    KVM slut.jpg
    [Billede af fejring]

    Sejren blev fejret behørigt og over en time senere var der stadigvæk adskillige tusinde tilbage på selve tribunerne. Og gudhjælpemig, om ikke festen fortsatte under tribunen til kl.3 om natten, komplet med fællessang og danserundkreds på gamle slagere. Nåja, og slager! Det var lige så syret som det var sjovt nu man stod i det.

    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket?
    Jeg havde en kanon dag i Mechelen endnu en gang, og håber på at kunne tage dertil igen i foråret når ligaen spidser til. Der hviler dog en grum, mørk sky over byens rød/gule stolthed, hvor kun tiden vil vise, om de reelt får mulighed for at spille den playoffkamp, de tilspillede sig forleden.
    En politiefterforskning med national fokus på alt fra hvidvaskning via returkommission til bestikkelse og andre lumpne fiksfakserier kulminerede i oktober med razziaer over hele landet og fængslinger af indtil videre vist 22 personer tilknyttet samtlige topklubber i bedste række samt en del mindre. Værst af alt lader det til at gå ud over Mechelen for midt i efterforskningen dukkede telefonsamtaler op, der angiveligt beviser forsøg på at bestikke dommere og få agenter til at sikre, at spillere under deres vinger spillede tilpas ringe i sidste sæsons afgørende kampe. Alt sammen til hinder for, at Mechelen skulle rykke ned - hvilket så ikke lykkedes alligevel. Centralt her er en af klubbens to ejere, der har siddet fængslet godt en måned nu, og dagen før kampen forleden sagde klubbens præsident så op, efter ellers at have ledet klubben siden den blev reddet fra konkurs tilbage i 2003.
    Udefra lugter det af massive straffe i form af bøder og tvangsnedrykning forude, men der kan formentlig gå helt op til et år før en dom fældes, der så siden kan ankes til diverse instanser. Det er i sandhed tunge tider i KV Mechelen, så periodemesterskabet blev fejret behørigt, og der blev via tifo og et par sange taget markant afstand til ledelsens beklagelige lovbrud, der truer med at koste oprykningen, der ellers bør vente ret sikkert.

    KVM tifo.jpg
    [Billede af tifo]

    30.000 rene hænder ...
    Puma 19:29
    -smølle> Jeg føler det er væmmeligt når Awesome flere gange i en diskussion bruger hårde facts for at skyde mine argumenter ned.

    DiabloDiego#15 14:55
    Har man først mødt Awesome, vil et møde med en 6-benet dromedar med blinkende øjne og tørretumblere istedet for ører samt indbygget baldakin og brødrister i puklen, kun udløse et ligegyldigt skuldertræk.


Side 6 af 7 FørsteFørste ... 34567 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Stemningsbilleder fra Danmark og resten af verden
    By Ace20 in forum De korte linier
    Svar: 26
    Sidste Meddelelse: 12.03.10, 09:27
  2. Aprilsnar i fodboldens verden
    By Fulle in forum De korte linier
    Svar: 27
    Sidste Meddelelse: 02.04.08, 17:09
  3. Fedeste Stadion i verden
    By scaleo in forum Diverse
    Svar: 95
    Sidste Meddelelse: 15.11.07, 20:50
  4. Hele interviewet med NCH fra dagens EB:
    By tdn70 in forum De korte linier
    Svar: 27
    Sidste Meddelelse: 09.09.04, 14:01

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •