Året går på hæld, og traditionelt så er decembers pladeudgivelser sjældent mere end Smokie-opsamlinger til julegaver til mere sinkede familiemedlemmer. Jeg har prøvet at kigge lidt bagud og fundet de ti bedste skiver. Som her følger i tilfældig rækkefølge, pånær nummer 1.
1) The National - Boxer
Standing at the punchtable swallowing punch
Fy for fanden det er en god plade. Ufatteligt at de kan overgå Alligator på så ubesværet og overbevisende måde. Musik og tekster i en højere enhed i perle på perle.
2) Band of Horses - Cease to Begin
House not the same, as we left it that day
Flot opfølger på Everything all the Time. Jeg ærger mig gul og blå over, at jeg ikke nåede at skaffe billet til deres koncert i København til foråret. Intens stemme og melankoli der ikke bliver navlepillende, men er ekspressiv og flot.
3) Bloc Party - A Weekend in the City
Tonight make me unstoppable And I will charm, I will slice, I will dazzle them with my wit
De formåede at gøre deres lyd lidt mindre kantet og lidt mere raffineret på denne glimrende opfølger til Silent Alarm. Mange ørehængere fra første lyt, men stadig en plade der kan høres igen og igen.
4) Arcade Fire - Neon Bible
Working for the church while your life falls apart
Ja, den kommer nok til at være på manges liste, og fuldt fortjent. En flot mørk plade
5) Interpol - Our Love to Admire
I haven't slept for two days I've bathed in nothing but sweat And I've made hallways Scenes for things to regret
Ikke så mange numre der skiller sig ud, som på de to første fra deres hånd, men stadigvæk en fin skive. Mammoth og Heinrich Maneuver hører til blandt deres bedste sange.
6) Black Rebel Motorcycle Club - Baby 81
No one knows her name but they see her youth and use her She’s feeling free and everything she sees is truth She’s seventeen she’s got everything she needs to lose
I stil med forgængeren Howl er det her Rock'n'Roll af den beskidte slags uden svinkeærinder
7) Richard Hawley - Lady's Bridge
Those people they got nothing in their souls And they make our TV’s blind us
Et nyt bekendtskab for mit vedkommende. Sheffieldgutten Hawley har dog også Cole's Corner fra 2005 på samvittigheden. Flot stemme og melodifornemmelse der giver indtryk af slægtskab med den noget mere eksperimenterende Barry Adamson.
8) Modest Mouse - We Were Dead Before the Ship Even Sank
Some day you will die and somehow something's going to steal your carbon
Meget uforudsigeligt og kraftfuldt album fra det nordvestlige USA. Et band der tør gå deres egne veje.
9) The Good, The Bad and the Queen.
Drink all day, Because The country's at war
Endnu en plade man må forvente mange har med på deres liste - den er simpelthen uomgængelig. Albarn bliver igen og igen rost for at være sin tids mest indflydelsesrige musiker og sangskriver, og jeg kan kun være enig. I stedet for bare at hygge sig lidt og lave nogle sange for sjov med dette superband projekt, så udgiver de et af årets vigtigste albums.
10) Bright Eyes - Cassadaga
Wake, Baby, wake but leave that blanket around you there is no where as safe - I'm leaving this place but there is nothing I'm planning to take - Just you -Just you
Det mest tilgængelige album til dato fra wunderkind Conor Oberst, men det er skam ikke kedeligt. Stilmæssigt op af I'm Wide Awake... er der fine melodier og Conor slår en tyk streg under, at han er tidens vigtigste folk-kunstner.
Boblere: Radiohead - In Rainbows, Amy Winehouse - Back to Black, Beirut - The Flying Club Cup, Blonde Redhead - 23, LCD Soundsystem - Sound of Silver, Kent - Tilbaka Til Samtiden + andre jeg sikkert lige har glemt i denne tilstand af permanent post-julefrokost.
Mvh
Søren
edit: McMac> Nu er det jo efterhånden en årlig tradition, at du har en rettelse til min liste, så selvfølgelig mener jeg det ;o)