De bedste fantasybøger er GRR Martins A Song of Ice and Fire serie, og er ved enden af bog 4.
så jeg kan blive klar til:
der kommer lige om snart. Derudover underholder jeg mig med bog 1 som tv serie:
... jeg elsker HBO.
De bedste fantasybøger er GRR Martins A Song of Ice and Fire serie, og er ved enden af bog 4.
så jeg kan blive klar til:
der kommer lige om snart. Derudover underholder jeg mig med bog 1 som tv serie:
... jeg elsker HBO.
Erik S. Reinert "How Rich Countries got Rich.....And why Poor Countries stay Poor".
En nordmand der har fat i den lange ende. Nok den mest øjenåbnende bog jeg har læst. Hvis man har den mindste interesse i udviklingsøkonomi, eller bare økonomi generelt er dette virkelig værd at bruge tid på.
Mvh.
Defreni
Jeg har i eftermiddag hygget i selskab med stempelkaffe og disse to:
og
Der bl.a. indeholder den herlige "Jagten på Stjernehjulet"
Nu? Der tror jeg, at jeg kaster mig over denne sag
Dejlig mandag...
Jeg er lige gået igang med William Sidis' perfekte liv.
Manden med den så vidt vides højest målte IQ (mellem 250 og 300(!)), er hovedpersonen, og selvom jeg ikke er nået langt, virker den allerede nu meget spændende og dragende.
Den er bygget over dagbøger, breve osv., men er stadig en fiktiv fabulering over faktiske begivenheder.
De næste dage kommer jeg til at gøre et godt indhug i den - og dét glæder jeg mig meget til!
Her et par sætninger fra udvalgte anmeldelser.
Man kan læse mere om drengen, der lærte latin og græsk mens hans jævnaldrende gik i børnehave, bestod gymnasiet på 12 uger - som 8-årig, holdt forelæsninger på Harvard som 11-årig, og blev professor som 16-årig på Politiken, Wikipedia og den ikke så læsevenlige sidis.net.
Brethren, hurtigt efterfulgt af
Crusade, hurtigt efterfulgt af
Alle tre af Robyn Young. Jeg har læst de første to, og startede 3'eren her til aften. Indtil videre glimrende læsning, noget hen ad Jan Guillous Tempelridder-serie, men dog med en langt højere detaljegrad, a la The Pillars of the Earth - og, nåja, måske ikke helt altid ligeså veldrejet et plot, som de to førnævnte. Mindre kan dog også gøre det.
Jeg har taget hul på den første bog i Afdeling Q-serien:
Lars Ole Sauerberg, JP
Jussi Adler-Olsen har bragt velkommen ny energi ind i en ellers noget klaustrofobisk og kliché-plaget dansk krimipraksis. Man kunne godt udtrykke et forsigtigt håb om, at de henlagte sager med Mørck og co. kunne gå hen og blive en serie. Potentialet er fuldt ud til stede.
Susanne Kaalby, Jydske Vestkysten
Jeg har lidt svært ved at få armene ned af bare begejstring. (...) Han er lige så drivende bestialsk ond i sine handlinger som Dean Koontz og lige så god til at fortælle en spændende krimi-historie som Stieg Larsson. (...) Det er jo netop det, der er dejligt ved at læse en rigtig god bog. Man bliver revet ud af dagligdagen, trukket med ind i handlingen og udsat for ting, som man gudskelov ikke oplever en almindelig onsdag. Og det er fantastisk spændende!
Forlagets teaser:
En smuk vinterdag forsvinder den unge, fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne kaster sig over historien, og overskrifterne gætter på alt fra mord og selvmord til frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang, men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden.
Først da den hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for politiets nyoprettede afdeling for ´Sager under særlig bevågenhed´, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan. Spørgsmålet er, om Carl Mørck og Assad kan nå at forpurre den, eller om de selv vil blive ofre for den.
Den første bog i serien levede ikke rigtigt op til mine forventninger. Plottet var forholdsvis nemt at regne ud. Dertil kommer, at en fyr som hovedpersonen Carl Mørck næppe ville være nået særligt langt indenfor politiet med den lidt lade og negative indstilling til sit arbejde og kolleger, som han angiveligt har. Overhovedet at overveje at tage 2 timer på nettet med en kop kaffe virker bare ikke realistisk.
Til gengæld er de første ca. 50 sider af to'eren, Fasandræberne, mere end vellykket. Plottet - som det ser ud lige nu - serveres dog på et sølvfad i sine hovedtræk, men der er i sagens natur stadig mange løse tråde, der gør historien spændende.
Det er som om, Adler-Olsen skriver med en mere veloplagt og sikker stil.
En hurtig anmeldelse begået af Politikens Thomas Harder: http://politiken.dk/kultur/boger/sko...-og-vellykket/
Adler-Olsen er en dygtig plotkonstruktør, men også en stærk skildrer af personer, steder og miljøer.
Sidst redigeret af Don J. : 11.06.11 kl. 00:32
Som supplement til de utallige bøger om 2. verdenskrig (ikke at der er noget i vejen med disse - det er fremragende læsning), er udvalget egentligt ret begrænset mht. bøger der omhandler, hvad der skete efter. Denne bog beskriver fint den kolde krig, Berlinmuren, livet i den "demokratiske" republik Tyskland, den mere eller mindre mislykkede afnazificering af Tyskland (både i øst og vest) osv.
3. del i Afdeling Q-serien, som jeg netop har taget hul på med store forventninger efter "Fasandræberne".
Anmeldelse på Litteratursiden.dk: http://www.litteratursiden.dk/anbefa...si-adler-olsen
Så håber jeg, at Adler-Olsen holder eller højner niveauet i forhold til toeren. Skal man tro Saxo.com's kunder, så bliver jeg ikke skufet: http://www.saxo.com/dk/item/jussi-ad...ost-fra-p.aspxBogen er meget velskrevet og utroligt uhyggelig. Jussi Adler-Olsen forstår at gøre sine hovedpersoner troværdige og det er godt at læse om Carl, få løftet lidt mere af mystikken omkring Assad og få flere nuancer på Rosa.
Som altid vil jeg anbefale Jussi Adler-Olsen. Han skriver så spændende at han giver de fleste andre krimiforfattere baghjul.
Sidst redigeret af Don J. : 23.06.11 kl. 20:32
Er igang med min fjerde Montalbano bog, August Heat, og den er ligeså god som de andre. Helt klart de mest underholdende krimier jeg har læst.
Er for nyligt startet forfra i serien, så hukommelsen er frisk til den nyeste og desværre sidste i serien:
og denne her når jeg er nået igennem alle de andre bøger
Som altid skriver Nesbø godt og fængende. Cirka en tredjedel inde i bogen har den et godt greb om mig.
Dog irriterer det mig lidt, at jeg ikke har fået læst serien i rækkefølge. Man kan sagtens gøre som jeg, men i Panserhjerte kommer der eksempelvis små henvisninger til hændelser fra de tidligere bøger. Det er lidt generende, men trods alt ikke noget, der ødelægger det overordnede billede af endnu en god krimi fra Nesbø.
The Blizzard. Fremragende!
Denne lækre sag af en bog! Anmeldt til 3 ud af 6 stjerner i politiken. Jeg synes den er meget bedre!
mvh
Klaus A
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)