Jeg fandt denne bog i indbundet udgave på udsalg til en flad 50'er hos min lokale boghandel.



Den fik i sin tid en glimrende anmeldelse i JP.

Forlagets beskrivelse:

Mathias Toldstrup er en ung kunstner med uklare forestillinger om, hvad han skal stille op med sit liv. En tilfældig affære med en gådefuld kvinde - og det efterfølgende fund af et lig i en norsk skovtykning - forandrer alt.

Lars-Ole Ravn er udenrigsminister. Han tænker med glæde på børnene i Kabuls ruiner, der igen er begyndt at sætte drager op, men han ser med bekymring frem mod et såkaldt dialogarrangement mellem den afghanske præsident Hamid Karzai og den uforsonlige islamkritiker Mona Tariq.

Også andre har øjnene rettet mod arrangementet: En islamistisk terrorcelle, en afghansk soldat på specialmission i Europa og den danske efterretningstjeneste, der slås med indre stridigheder. Og i Iran drømmer præsidenten nukleare drømme.

Drager over Kabul er en politisk thriller sat i en højaktuel ramme, der næsten kunne minde om virkeligheden.