Hvad læser du lige nu? III

[Hafnia aka gØgl@ren]

Italiensk krimi af forfatteren bag den fremragende mursten 'Jeg dræber'.

Mvh.
Hafnia

[Pipetown]

Jeg har lige færdiggjort Martin Kongstads Han danser på sin søns grav, der virkelig gjorde stort indtryk på mig.
Den anbefales hermed på det varmeste! - især for kulturelitister i alle aldre.

På en sær måde minder den mig om American Psycho.
Hvis man altså erstatter 80erne med 00erne, New York med København, businessmiljøet med kultur-/overklassemiljøet og fjerner volden.
Ja, det lyder sort, but none the less.

Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg har læst den, og jeg glæder mig meget til den roman der er i Kongstads støbeske.

[Spejder fra Mars]

Efter at have færdiglæst Ejersbos fremragende Afrika-trilogi er jeg decideret rådvild og på flade fødder, men jeg satser hårdt på, at:

... kan få næste uges ophold på Bornholm (med familien) til at gå lidt hurtigere. Derudover har jeg allieret mig med:

... der angiveligt skulle være en morsom nordmand. Det vil jeg se, før jeg tror på det.

[KB-stodderen]

Denne ganske interessante bog:

[Defreni]

Neal Stephensons "Quicksilver".

Konen siger jeg skal glæde mig til bind 2 i Baroque-cycle, men er nu allerede godt underholdt her i bind 1. Langt bedre end "Cryptonomicon" som jeg ikke kunne færdiggøre.

[McMac]

[Pipetown]

På mit arbejde skal jeg læse "Løvekongens storhed og fald".
Knap en fjerdedel inde virker den ganske interessant, omend forfatternes horn i siden på Østergaard sagtens kunne være gemt lidt mere af vejen.

[Martin-TheNettoligan]

[Goldbaek]

Jeg læser lige pt. den sidste bog i Jakob Ejerbos fænomenale Afrika-triologi - Liberty.



Lidt over halvvejs kan jeg forsigtigt postulere, at dette er en af de bedste bøger af en dansk forfatter jeg nogensinde har læst. De to første bøger i triologien er udmærkede, selvom de rent temamæssigt egentlig minder om ungdomsromaner. I Liberty samles alle ender dog på fortrinlig vis, og Jakob Ejersbo kommer med skarpe, velformulerede pointer om den verden vi lever vi. Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med læsningen igen i aften, og jeg kan kun anbefale denne bog (og de to forrige, som man nok skal have læst først).

[Mandrilen]

Har netop færdiggjort dette digre værk:



Jonathan Littells, De velvillige.

Ved første øjekast kan bogen synes triviel: endnu en historie om 2. verdenskrigs rædsler og begivenheder som vi alle har læst, set, hørt om 100.00 gange.

Bogen er dog original i den forstand, at den tager et mere provokerende afsæt:
Bogens fortæller og hovedperson er en stærk dannet, kultiveret ung SS-mand. Han er på mange måder både dybt refleksiv, godt begavet og egentlig med en høj grad af integritet.

Og det er selvfølgelig det der er bogens pointe/tese, at afstanden mellem "dem og os", de der overskred grænsen til total inhumanisme er meget mindre end vi tror.
Radikalisering kan potentielt foregå overalt.
Bogen er temmelig lang, men også rigtig interessant, sproget sublimt og Littell ved absolut urimeligt meget.
Den største svaghed ved bogen er dog netop også denne intetionalitet; man fornemmer ofte, hvad det er Littell vil med bogen; hvor han vil hen.
Hvilket gør at visse passager forekom mig mere spekulative end 'naturlige'.

Men alt i alt en rigtig interessant og begavet bog (omend måske lidt for begavet til tider).


Mvh. Simon

[Pipetown]

Min tarvelige chef har bedt mig - en ivrig tilhænger af selvsamme hold - (ind)læse denne bog om Liverpool FCs historie:



Så selvom den er noget endimensionel og mere statistisk refererende end egentligt historiefortællende, tjener jeg i disse dage mine penge med et lille smil på læben.

[Pipetown]

Jeg har haft fornøjelsen af den vældig underholdende "Bombaygryde" af Jens Blendstrup.
Et meget meget stærkt og morsomt persongalleri tager den hele vejen til banken - særheder til trods.

[Gandhi]

Denne bog har jeg lige læst.

Det er en ret spændende fortælling om den højest rangerede dansker i Gestapo. Den bygges op omkring gamle rapporter fra politi og psykiatere, samt vidneberetninger både fra Birkedals ofre, hans nærmeste og hans kollegaer.

Hvis man skal give en anelse kritik, må det være at man relativt ofte læser gentagelser. Det skyldes naturligvis, at de enkelte vidners historier ofte fletter over hinanden. Det kan man ikke gøre så meget ved, og jeg kan egentlig godt lide, at forfatteren alligevel behandler det hele med respekt, således at der heller ikke bliver udeladt noget.

[Hafnia aka gØgl@ren]

Mvh.
Hafnia

[Hafnia aka gØgl@ren]

Jean-Paul Sartres analyse af Baudelaires liv og levned.

Mvh.
Hafnia