Hvad læser du lige nu? III

[Don J.]

Jeg er netop blevet færdig med:



En hæsblæsende politisk thriller, der tydeligvis bygger på omfattende research, om et USA der kastes ud i undtagelsestilstand og borgerkrigslignende tilstande. Til tider spændende læsning, til tider lidt for overfladisk og til tider noget omstændigt. Adler-Olsen har gjort det bedre.

Anmeldelse af Ulf Joen Jensen, Sentura.
Anmeldelse af Bo Tao Michaëlis, Politiken.
Omtale på forfatterens egen hjemmeside


Og nu skal jeg så i gang med:


Som man kan se, har den fået et hav af fine priser og i øvrigt også en lang stribe af gode - ja til tider fantastiske - anmeldelser, så forventningerne er høje.

Her følger størstedelen af DR Romanklubbens omtale af bogen:

Erik Valeur: 'Det syvende barn'Hvem er det syvende barn? Eller mere præcist: Hvem er John Bjergstrand?
Det er det mysterium og centrum, som den vidt forgrenede historie i Erik Valeurs roman 'Det syvende barn' slynger sig omkring. I 1961 får syv små børn en fælles start på livet på spædbørnehjemmet Kongslund i Skodsborg lidt nord for København.
En sprægfarlig adoptionshistorie
Hjemmet ledes med varme og styrke af den altfavnende forstanderinde Magna, der sammen med resten af frøkenerne tager sig af børn, hvis forældre enten ikke ønsker dem eller ikke kan magte at have dem hos sig. Børnehjemmet huser de små, indtil de kan adopteres væk til gode hjem, hvorefter deres forhistorie forsegles, sådan som det er kutyme i adoptionssager.
Men måske dækker hjemmet over en dyster hemmelighed. En hemmelighed som har tråde til magtens top, og som næsten 50 år senere stadig rummer kraft nok til at vælte politikere og sende voldsomme chokbølger gennem offentligheden.
At det muligvis forholder sig sådan bliver klart, da en række personer i 2008 modtager et anonymt brev, som indeholder gådefulde oplysninger fra hjemmet, og som rejser det brændende spørgsmål: Hvem er John Bjergstrand.
Politiske intriger og personlige dramaer
Det sender en række mennesker på intens jagt efter lige netop dette adoptivbarn, hvis nuværende identitet viser sig at være omgærdet af massive røgslør og hemmelighedskræmmerier.
Undervejs følger vi de syv børn, der i '61 lå på Elefantstuen og hører om deres opvækst og voksenliv. Orla Berntsen, der er blevet en indflydelsesrig embedsmand. Søren Severin Nielsen, der udlever sine idealistiske synspunkter som underbetalt advokat. Peter Trøst, der er blevet en af landets største tv-stjerner. Den kommende forstander på hjemmet, Susanne Ingemann. Astronomen Asger Christoffersen. En fotograf, hvis adoptivstatus kommer som en uventet og ubehagelig overraskelse. Og den besynderlige Marie, der kom til hjemmet som hittebarn, og hvis fysiske deformiteter gjorde, at hun aldrig blev bortadopteret men i stedet kom til at bo på hjemmet som forstanderindens plejedatter.
Historien forgrener sig også ud til den politiske arena med magtbegærlige ministre og udspiller sig desuden i et på én gang velkendt og fremmedartet Danmark, idet Erik Valeur har skabt en nær fortid, der er anderledes end den vi kender og præget af et langt mere nationalistisk skær.

Anmeldelser.

[Peter P]

Som et lyn fra en klar himmel, blev jeg pludselig færdig med alle de bøger, jeg købte tidligere på året, så i Arnold Busck fandt jeg denne til 30 kr.:



En sjov og pudsig bog ned ad memory lane og en masse dejavu'er og "nåå ja"-oplevelser. Bogen er især skrevet til os, der er født i 70'erne, var børn i 80'erne og var unge i 90'erne, men efter at have læst bogen, kan den absolut også anbefales til en yngre generation.

[Smackdaddy]

Læser: George R.R Martin - A Song of Ice & Fire

Book 4 - A Feast for Crows.. Alm mennesker kender den nok bedre som en af bøgerne fra - A Game of Thrones fra TV

[40!]

Er faldet over Jørgen Leths - Det uperfekte menneske, og må sige at han har levet et interessant liv - godt nok i en anden tid, og ofte også i en anden verden. Han er en fremragende iagttager og fortæller. Hans digte siger mig dog ingenting, men det er også de færreste digte der "taler" til mig ...

[Eremitten]

Denne bog har jeg netop fået af min morrmor, så er begyndt at læse den. Sproget er ikke ligefrem nyt og fangende, så det tager lidt længere end at skøjte igennem en pixi bog...

[Don J.]

Forlagets beskrivelse:

Den 12. september 1995 rejser en mand fra Danmark til Zagreb i Kroatien. Planen er, at han skal mødes med sine kammerater og fortsætte over grænsen til Bosnien. Men noget går galt. Manden når aldrig frem. I Allahs danske krigere optrevler Matias Seidelin en dramatisk historie om den "danske" topterrorist, Abu Talal, som forsvandt på Balkan i 1995 og aldrig siden er set i live.
Historien begynder i Egypten, hvor Abu Talal som ung studerende stiftede den egyptiske terrororganisation, al-Gamaa al-Islamya, som stod bag drabet på præsident Anwar Sadat. Den beskriver hans tætte samarbejde med Osama Bin Ladens nærmeste mænd, længe før verden lærte al-Qaeda at kende, og hans flugt til Danmark, hvor han fik politisk asyl i Danmark.
Baseret på hemmelige dokumenter og unikke efterretningskilder afslører bogen, hvordan Danmark under Nyrup-regeringen i 1990'erne blev en helle for internationale terrorister. Historien trækker tråde til Mellemøsten, Afghanistan og Pakistan og sætter Danmark på verdenskortet midt i bekæmpelsen af den internationale terrorisme.

Uddrag af Hans Mortensens anmeldelse i Weekendavisen:

Bogen er et stykke fremragende journalistisk arbejde, der bygger på stakkevis af hidtil hemmelige dokumenter samt et utal af mundtlige kilder. Men det er ikke munter læsning. Seidelins minutiøse oprulning af de islamiske ekstremisters styrkeopbygning er samtidig en udstilling af de vestlige demokratiers grænseløse naivitet.
Med benene solidt plantet i den kolde krig og med fjendebilledet på fast plads i den hensygnende Sovjetblok overså man, hvordan fremtidens fjende stille og roligt etablerede sig midt iblandt os – ja, endda ofte gjorde det med vores aktive støtte.

Men også danske politikere ydede en skærv. Således henvendte tre formænd for politiske ungdomsorganisationer sig i 1987 til Abdul Wahid Petersen fra Nordiske Muslimer for at tilbyde hjælp. De tre hed Lars Løkke Rasmussen, Peter Skaarup og Martin König fra henholdsvis Venstres, Fremskridtspartiets og Konservatives ungdomsbevægelser. De fik indsamlet et større pengebeløb, hvoraf 800.000 endte hos organisationen Islamic Relief Agency, der siden 11. september 2001 af de amerikanske myndigheder har været anset som Osama bin Ladens frontorganisation.
Det skulle i det hele taget snart vise sig kompliceret at gennemskue, hvem der egentlig var redskab for hvem i det spil. Da de hellige krigere havde nået tilpas styrke, var de klar til også at vende våbnene mod Vesten. Og de gjorde det både dygtigt og bevidst ved at bruge vores asyllovgivning og politiske frihed.
Det var derfor ikke en tilfældighed, at Abu Talal valgte Danmark som sit nye hjemland, da den afghanske jord begyndte at brænde under ham. Blandt de hellige krigere cirkulerede oplysninger om, hvilke lande der var gode at drage til. Et af dem var Danmark.Her etablerede Talal et tæt samarbejde med blandt andre Said Mansour, der siden er blevet dømt for opfordring til terror, og den fra Muhammedkrisen kendte imam Ahmed Abu Laban. Med udgangspunkt i Abu Labans moské bag Føtex på Vesterbrogade i København prædikede Talal hellig krig mod Vesten for tilhængere i både Danmark og andre europæiske lande.

Uden at afsige skråsikre konklusioner viser Seidelins bog, hvordan vore åbne samfund og vore retsprincipper er under pres fra kræfter, som er villige til at udnytte alle de vestlige samfunds muligheder til at bekæmpe vore værdier. Bogen er en uhyggelig illustration af, hvordan vi alle sammen kom til at agere nyttige idioter for en fjende, der næsten fra begyndelsen havde en kynisk plan.
At den stilistisk skæmmes en kende af overdreven – og indimellem irrelevant – brug af sceniske kapitelindledninger ændrer ikke på, at det er den bedste journalistiske bog længe set.

[Don J.]

En decideret billedbog!



Bogen, der er meget hurtigt læst, udgør et rigtigt fint og nærmest uundværligt supplement til Buk-Swientys to bøger om 1864-krigen. Krigens udvikling summeres løbende op, mens de mange fine illustrationer - både malerier, skitser og fotos - på fremragende vis viser de forhold, soldaterne levede under og krigens gang og ødelæggelserne. En del af billederne er jo nærmest gået hen og har udviklet sig til ikoner:


Infanterister redder en kanon på tilbagetoget fra Danevirke

Andre billeder er knap så kendte:


Sønderborg i ruiner

Den viser også, hvorledes enkelte slag og personer efter krigen blev genstand for unødig, nærmest propaganderende, romantisering. I bogen finder man også nogle tematiske kapitler.

Jeg kan i øvrigt anbefale denne side, hvis man vil vide mere om krigen. Her finder man bl.a. mange af de billeder, der er i bogen.

Så er jeg også igang med denne samling krimi-noveller, der blev udgivet af Dansk Flygtningehjælp for nogle år siden:



Omtale.

[Gandhi]

Jeg er lige begyndt at læse 'Rød sne' af den svenske forfatter Thomas Ringstedt.

9788770537513.png

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal forvente mig af den. Indtil videre har jeg kun nået at læse om et mystisk mord og en høj politimand, der har problemer i privatlivet. Det har man vist hørt om før.

[Don J.]

De fleste har vel svært at omfatte Danmark som et egentligt klassesamfund. I hvert fald i klassisk forstand. Men klasser har vi nu fortsat, og i de seneste årtier - nærmere betegnet perioden fra 1985 og frem - skulle de rige været løbet fra de fattige.

Overklassen udgøres fortsat af 2 % af befolkningen - det samme som i 1985. Den højere middelklasse har næsten fordoblet sin andel fra 7 % til nu 12 % af befolkningen. Middelklassen er ligeledes vokset - fra 24 til 30 %. Arbejderklassen er skrumpet fra 57 til 42 %, mens underklassen er vokset fra 10 til 14 % af befolkningen. Den sociale mobilitet skulle med andre ord ikke være optimal, selvom procenterne samlet set ser fornuftige ud. Ud fra en opdateret udgave af Erik Jørgen Hansens socialgruppemodel tegnes der et aktuelt og tankevækkende portræt af det danske samfund.

Bogen taler efter min mening ikke bare til den traditionele venstrefløj i Danmark, men også til den del af højrefløjen, der mener, at en ringere social mobilitet udgør et væsentligt problem for Danmark på den lange bane. Debatten går derfor mere på, hvad man skal gøre for at løse problemerne. Handler det udelukkende om en skrappere indkomstfordeling, eller er det mulighederne, der skal forbedres for arbejder- og underklassens børn? Eller hvilken kombination af disse politikker vil være at foretrække?

Her er det så - det aktuelle danske klassesamfund foreviget med Anne-Marie Steen Petersens streg:


Kronik begået af bogens forfattere og bragt i Information den 29. oktober 2012:

Den stigende ulighed skyldes især, at toppen stikker af fra resten af samfundet. I 1985 var den disponible indkomst for én i overklassen 2,4 gange så høj som en fra arbejderklassen, i 2009 var dette steget til 3,9. Oveni kommer så den skæve formuefordeling. For ti år siden var én i overklassen elleve gange rigere end én fra arbejderklassen – nu er han fjorten gange rigere.

Hvad kan der gøres? Blandt meningsdannere og politikere siges det, at omfordeling ikke længere er nødvendig i et samfund som det danske. Bogens analyser viser, at udviklingen er løbet fra dette synspunkt. Stigende indkomst- og formueforskelle gør fordelingspolitik vigtigere end i mange år. Men det er også rigtigt, at en indsats imod klasseskellene handler om meget andet end penge. Ikke mindst mere lige muligheder i uddannelsessystemet og arbejdslivet.Nok så vigtigt er det at få integreret den marginaliserede underklasse. En voksende underklasse, præget af destruktive normer og subkulturer, er slet og ret en trussel imod sammenhængskraften i samfundet. Dele af venstrefløjen undervurderer tydeligvis dette spørgsmål, som også har en etnisk side.
Advarselslamperne blinker. Der er brug for en bredt anlagt indsats, hvis vi vil bevare de fundamentale kvaliteter ved det danske samfund, som de fleste af os sætter pris på. Vi kan ikke vente, indtil uligheden er så stor som i Storbritannien og segregeringen så dramatisk som i USA. Når vi først dertil, er selve fundamentet for velfærdsstaten skredet.

Anmeldelse af lederskribent Kristian Madsen, Politiken:

Men politikere, journalister og forskere ænser ikke nedslidningen af rengøringsdamen, erhvervsskolernes forfald og ghettoiseringen af de almene boligområder, for de har dem ikke inde på livet, selv om arbejderklassen – forfatterne genopliver ganske effektivt det bedagede begreb – udgør 47 procent af danskerne.
Så politikerne kan lystigt afskaffe efterlønnen og forringe dagpengene. For det er jo som klasseskellene meget gammeldags og noget, kun de 47 procent, som eliten har glemt eksistensen af, bruger.

Analysens grundværktøj er en slags opdatering af Erik Jørgen Hansens gamle socialgruppemodel med fem samfundsklasser, som forfatterne allerede lancerede her i avisen forrige lørdag.
Dette nye begrebsapparat fortjener at blive bogens blivende bidrag til den politiske diskussion. For den sætter nye proportioner for debatten og giver en inspirerende ny prisme at se nogle kendte problemer i.
Det er overbevisende, inspirerende og stærkt, stærkt tiltrængt: måske det mest betydningsfulde bidrag til centrum-venstres idéudvikling i flere år.

Interview med medforfatter Lars Olsen ved Tarek Omar, Politiken:

- Hvorfor er underklassen vokset?

»Den ene forklaring er, at arbejdsmarkedet er blevet mere råt, og at man kræver, at folk er 100 procent effektive, hvilket langtfra alle kan håndtere. Samtidig har indvandringen gjort underklassen større. At påstå Danmark er klasseløst er simpelthen forkert. Jeg håber, politikerne vil bruge denne viden til at reflektere over deres fordelingspolitik, og hvordan de kan træde op mod klasseskellene i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Hvis man vil have den brede befolkning til at yde ofre i krisetider – med faldende realløn og besparelser i den offentlige sektor – må overklassen og den højere middelklasse også medvirke til at betale«.

Website.

[Jannemaan]

Fodboldbrokkernes bog. Bag alle plathederne er der en masse indsigt i suppen.

Synes de spidder CV meget godt her: http://fodboldbrok.dk/ol-optakt-fck-steaua/

[Alexander]

ehst.jpeg

Jeg læser denne for tiden. Der er nogle ret spændende kapitler, om forskellige mænds tilgang til det at arbejde i den hemmelige efterretningstjeneste. Alt fra den excentriske dobbelt-agent til den knastørre leder, der styrer sagerne med hård hånd.

Spændende.

[Sebastian]

Jeg er lige blevet færdig med Dan Hammers bog om herlige Ståle Solbakken:
"Ståle - Vier hinandens lykkes smed", og jeg har virkelig nydt den.
Dels er Ståle Solbakkens historie helt enkelt interessant, og det er godt at få et blik på vejen der førte ham til København, og kollapset på træningsbanen den 13. marts 2001. Dels får man nogle gode anekdoter fra især Ståles tid som træner i FCK og livet bag kulisserne.
Der er mange detaljer der vækker minder og måske forklarer lidt bedre hvorfor tingene gik (så godt!) som de gik.
Og så er det sjovt at få genopfrisket hvor hurtigt tingene går i FCK. Udskiftningen af spillere er jo helt uoverskuelig når den bliver mast ned i en bog på 400 sider, hvor tiden i FCK jo i sagens natur ikke kan fylde det hele.
Der ligger et uddrag fra den på Dan Hammers hjemmeside, og hele bogen kan anbefales som en fin FCK-julegave.
Jeg nød den i hvert fald.
VH Sebastian.


http://danhammer.dk/st%c3%a5le+-+vi+...d.)-74545.html

[Alexander]

Jeg prøver at gnaske mig igennem den her Jussi Adler-Allerød bog, men de sproglige finurligheder han konstant disker op med, er altså trættende i længden. Men jeg skal vel igennem den, da folk hvisker "bliiiiiv veeed, bleeev veeeed". Så jeg bliver ved.

dgl_journal64.jpg

[Dan Abnormal]

Til min fødselsdag og jul havde jeg ønsket mig bøger om fodbold - uden at specificere nærmere, så jeg fik Preben Elkjærs biografi Mit liv som Elkjær, der udkom en måneds tid før jul. Fint nok. Det er om nogen en person jeg er vokset op med. De tidligste fodboldkampe jeg kan huske er de kampe, hvor landsholdsfodbolden for alvor fik fat i danskerne. I kender dem selv eller har i det mindste hørt om dem - primært dem under EM84 men også et par af kvalifikationskampene op til, blandt andet den berømte på Wembley. De fleste af kampene med Preben Elkjær som deltager. Så en biografi om Preben Elkjær, og ikke mindst hans professionelle fodboldkarriere, vil samtidig også en tidsrejse for mig selv. Så jeg har kastet mig ud i den 300 sider lange bog.

Bogen gennemgår kronologisk og lidt overfladisk hans liv fra opvæksten på Frederiksberg, over perioden i Tyskland, Belgien og Italien, hjemkomsten til dansk fodbold og Vejle, trænertiden, TVS eventyret og til hans karriere på tv.

Bogen giver et fint indblik i, hvordan professionel fodbold var i 70erne og specielt 80erne, og det er tydeligt hvor meget der er sket siden dengang. Som sagt er det lidt overfladisk, og jeg mangler nok lidt flere røverhistorier, som jeg egentlig troede der ville være. De røverhistorier der findes i bogen, er stort set de samme som der altid fortælles, når TV2 har et program hvor Elkjær og Piontek er inviteret med, og det er jo ret ofte, som vi alle ved :-).

Jeg mangler også lidt mere kontroversielle historier, hvor den mest kontroversielle består i, at han engang blev tilbudt et beløb for at tabe en kamp for sin daværende klub Lokeren. Til Elkjærs forsvar skal det dog også siges, at bogen indleder med at citere Elkjær for, at han ikke vil hænge nogen ud. Det skal være en positiv historie, da der har været en tendens til, at biografier skal hænge andre ud. Det er som sådan fair nok, men det er samtidig også den slags der er rigtig sjovt at læse om for mig.

Overordnet set er det en ganske udmærket bog. Folk der ikke kan huske fodbolden i 80erne vil nok finde den lidt uinteressant. Personligt gider jeg heller ikke læse biografier fra spillere, der var store i 70erne. Der kommer ikke så meget nyt, men giver som sagt et fint indblik i fodbolden dengang. Mit eget favoritkapitel er nok afsnittet om tiden som træner i Silkeborg, hvor man får en fin beskrivelse af, hvor amatøragtigt tingene var i SIF - og dermed nok også i mange andre danske klubber - selvom det var så sent som i 1995.

Der er et stykke vej op til mine personlige favoritter Ambassadøren om Michael Laudrup og Stig Tøftings No Regrets, men 3 hullede fodboldshorts ud af 6 mulige vil jeg da give den.

[Maske]

Odins labyrint der er skrevet af en FCK-fan:)