Side 1 af 6 1234 ... SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 82

Emner: FC Københavns spillestil

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    2,741

    FC Københavns spillestil

    Denne tråd er efterhånden blevet lidt rigeligt lang og tung, så på debatkusinernes slet skjulte opfordring vil jeg hermed starte en ny.

    Og lad os tage udgangspunkt i CV's svar på det 'skarpe' spørgsmål om FC Kbh's spillestil:

    Sidste sæson rundede F.C. København 1 million tilskuere, og de kan vel ikke alle tage fejl? Det er spillemåden og resultaterne deraf, der over lang tid definerer et holds og en klubs identitet. Jeg er tilhænger af F.C. København, resultater, gode oplevelser og underholdende fodbold (hvad det så end betyder for den enkelte) i nævnte rækkefølge.
    Dels er det lidt sjovt at CV argumenterer med et total-antal tilskuere - og ikke et gennemsnit - og dels er hans prioritering selvfølgelig interessant. Han mener tydeligvis at underholdende fodbold er en slags luksus som man kan tage sig når man har råd til det efter at have skaffet resultater.

    Det er ikke lige sådan jeg selv ser på det; jeg tror dybest set på at man på længere sigt får de bedste resultater og den største fantilslutning og bedste økonomi af at spille attraktiv, kultiveret og velorganiseret fodbold. Og lad hermed tråden være startet med dét simple credo.

    Bo N K

    PS - Og ja, det er dumt at klikke på det første link i indlægget hvis man sidder på en forbindelse på under 10 Mb eller deromkring.


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    May 2007
    Indlæg
    291

    Re: FC Københavns spillestil

    Ja det virker som om mr. CV synes vi spiller godt når der mange tilskuere, skal tilskuer tallet så falde før der bliver indset vi har et problem?

    Det så ringe svar han kommer med på det spørgsmål. GU går jeg ej i Parken fordi der spilles flot, jeg går i Parken fordi det er det hold jeg holder med. At der er mange tilskuere er pga. uefa og CHL vil jeg tro, som hiver mange andre end fck fans til.

    Men nok om det. Spillestilen, er så træt af den det til græde over, hvorfor bliver vi ved med spille så kedeligt? prøv dog noget nyt Ståle, må da snart være på tide du får øjnene op.

  3. Den følgende bruger er enig i dette:

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,783

    Re: FC Københavns spillestil

    ›Ja det virker som om mr. CV synes vi spiller godt når der mange
    ›tilskuere, skal tilskuer tallet så falde før der bliver indset vi
    ›har et problem?


    ›Det så ringe svar han kommer med på det spørgsmål. GU går jeg ej
    ›i Parken fordi der spilles flot, jeg går i Parken fordi det er
    ›det hold jeg holder med. At der er mange tilskuere er pga. uefa
    ›og CHL vil jeg tro, som hiver mange andre end fck fans til.

    ›Men nok om det. Spillestilen, er så træt af den det til græde
    ›over, hvorfor bliver vi ved med spille så kedeligt? prøv dog
    ›noget nyt Ståle, må da snart være på tide du får øjnene op.

    Jamen, det er jo allerede sket.

    Det værste ved CV's svar er i mine øjne, at han i stedet for at kigger på realiteterne og tallene fra denne sæson, så henter han fakta fra sidste års rekordsæson, hvor Champions League i høj grad var med til, at vi overhovedet kom i nærheden af 1 million besøgende. Det forholder sig desværre bare sådan, at det er nu vi har problemer, og så hjælper det ikke noget at gemme sig bag gamle tal.
    Jeg er meget skuffet over CV's svar på det spørgsmålet, der bliver stillet, fordi det eneste han gør er at manøvrere lige uden om det, der rent faktisk blev spurgt om.

    Han siger desuden, at resultater kommer før underholdende spillestil, hvilket jeg i og for sig godt kan se det rigtige i, men i år har vi ikke engang fået resultaterne, og hvad har vi så tilbage, CV? Vi ligger nummer 2 i SAS-Ligaen efter et spillemæssigt skuffende efterår. Aldrig har vi været så kedelige, og hvad værre er - vi har ikke været så innefektive siden sidste årtusinde!

    Hvorfor er det så, at du ikke kan se problemerne, CV? Det er da absurd, at alle andre end ledelsen kan se, at der er noget galt, og at vi med samme spil i foråret ikke vinder mesterskabet - skal der virkelig så meget til, før skyklapperne fjernes? Jeg begynder at tro, at selv dét ikke er nok.
    Mvh.
    Dane

  5. De følgende 4 brugere er enige:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    33

    Re: FC Københavns spillestil

    Godt Nytår kære medfans!

    Det er pudsigt og en smule absurd at man har hørt det sagt så utallige gange at "FCK er økonomisk uafhængig af sportslig succes", når det eneste der tilsyneladende rumsterer i hovederne på direktionsgangen på Øster Alle er hvordan man sikrer sig kvalifikation til Champions League. (Det er da også ekstremt vigtigt for mig - men det kan gøres på flere måder) Jeg har hørt CV sige ved flere lejligheder, at det eneste det handler om er at få muligheden for at kvalificere sig til CL - ALT andet er underordnet.

    - Altså FCK er uafhængig af sportslig succes, men PSE er økonomisk afhængig af FCK´s succes, og det styrer den resultatorienterede migrænefodbold.

    Hvor man netop kunne have håbet på en ambitiøs og underholdende spillestil på grund af den økonomiske sikkerhed det er at have PSE i ryggen, er det hele blevet vendt på hovedet i en sådan grad at det nu er PSE der styrer fodbolden.

    Så lad mig gentage Partizanernes råb: FODBOLD!!! (Vi vil se underholdende fodbold i Parken)

    Hasta La Victoria Siempre

    Marskal
    Hasta la victoria siempre

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #5
    Tilmeldingsdato
    Sep 2006
    Indlæg
    1,578

    Re: FC Københavns spillestil

    Ja statistik er i den grad taknemmeligt og at bruge det her som et argument i debatten om vores spillestil, er efter min bedste overbevisning en undvigelsesmanøvre. Nuvel tilskuertallene er flotte, men er fremkommet i en sæson og periode hvor store europæiske hold har gæstet Parken. Personligt kender jeg mange som ikke holder det fjerneste med Fck, men som bare gerne ville opleve Ajax, Man U og hvad de ellers hedder.
    Man kan i sagens natur, som fan, kun stille sig tilfreds med en meget henholdende spillestil hvis kvaliteten i holdet ikke er til mere (f.eks. Horsens i deres første sæson i superligaen), eller når resultaterne er meget gode og succesfulde. Sidstnævnte gjorde sig vel en anelse gældende under Backe, ihvertfald periodevis.
    Pt er vores trup god og derved er argument 1 udelukket. Resultaterne er ikke outstanding så argumenet 2 er ligeledes udelukket, eller burde være det.
    Ståle må simpelthen revolutionære sin spillestil og opfattelse af samme.
    2di.

  9. Den følgende bruger er enig i dette:

  10. #6
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    223

    Re: FC Københavns spillestil

    Spørgsmålet er problematisk al den stund at vi måske - og kun måske - kan vinde Superligaen med underholdende spil. Den slags spil kan opnås med danske og skandinaviske spillere suppleret med et antal mere eksotiske indslag i spillertruppen ligesom de fleste andre hold i Skandinavien. Hvis mesterskabet alene er målet, så er det helt givet et opnåeligt mål.

    Såfremt man fra ledelsen og for den sags skyld, fansene, opstiller andre mål som at opnås succes i Europa inklusive en gang i mellem at kvalificere sig til Champions League, så kræver det en hel del mere af spillets facetter end blot det lidt "mekaniske" nordiske fodboldkoncept som FCK og mange andre hold i Skandinavien anvender. Man kan sige at FCKs succes i høj grad hænger sammen med tre forhold: dels at de seneste trænere har haft held med at sammentømre en enhed, der fastholder konceptet i de fleste kampe (glem lige Aberdeen...) og dels det forhold at man kan tiltrække spillere af skandinavisk landsholdsklasse og endeligt at man har et setup bagved sig, der er stabilt organisatorisk, økonomisk og ledelsesmæssigt.

    Andre skandinaviske hold har forsøgt at spille underholdende på den europæiske arena og det har i nyere tid ikke holdt ud over enkelte kampe. Rosenborg har klaret det flere gange end andre og det stort set kun på hjemmebanen i Lerkendal. Brøndby er faldet igennem, hvorimod den gang man spillede klassisk skandinavisk 4-4-2 med presspil og hvor man havde landsholdsmateriale, da gik det væsentligt bedre.

    Min pointe er at for at få skandinaviske hold til at blive gode nok til både at spille underholdende og vinde og skaffe resultater i Europa, så skal ligaerne enten op på niveau med de næststørste i Europa eller også så skal der tiltrækkes spillere på niveau med de bedste i disse lande. Det første er nok desværre en illussion og derfor er der kun den anden option tilbage.

    At få spillere af denne kaliber til landet er generelt nok meget svært, da der dels er grænser for hvad selv en klub som FCK vil betale i overgangssum, løn og sign-on fee m.v. og dels er grænser for hvor attraktivt en sådan spiller ser den danske liga. En gang imellem kan vi være heldige som med Sionko, men generelt så har vi ikke realistiske muligheder for at tiltrække disse typer spillere.

    Med mindre vi kan få holdet til at spille "underholdende" i superligaen og "resultatfodbold" internationalt, så ligner det mere et valg mellem forskellige mål al den stund vi ikke rigtigt har valget mellem forskellige midler.

    Personligt er jeg nok mest tilhænger at attraktiv underholdende fodbold med mange mål og der er FCK ikke leveringsdygtig.

    God weekend
    Hans Forza


    Fodbold er fedt.
    Fodbold er kicket, suset og bruset.
    Fodbold er energi.
    Fodbold er Power.
    Fodbold er FCK.

  11. #7
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    551

    Re: FC Københavns spillestil

    Da CV's svar pt. hverken kan forsvares udfra den aktuelle resultatmæssige (farvel UEFA Cup med 1 mål i 4 kampe + blamage mod fucking Aberdeen samt hej hej ingen dominans i Superligaen) udvikling eller den tilskuermæssige udvikling, vil svaret kunne karakteriseres som :

    I bedste fald

    utroligt arogant (men uden den Holmstrømske overlegenhed :-) )

    og i værste fald

    Selvbedragerisk (af nærmest vestegnske dimensioner)

    bad boy
    Waldorf: Why do we always come here
    Statler: I guess we'll never know
    Waldorf: It's like a kind of torture
    both: To have to watch the show

  12. De følgende 10 brugere er enige:

  13. #8
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,558

    Re: FC Københavns spillestil

    Jeg synes nu CV fanger noget helt centralt:
    Jeg er tilhænger af F.C. København, resultater, gode oplevelser og underholdende fodbold (hvad det så end betyder for den enkelte) i nævnte rækkefølge.
    Jeg tillader mig at fjerne gode oplevelser (pga det er integreret i de tre andre dele), så er jeg helt enig i at rækkefølgen er Kbh, resultater og underholdning. Hvis man rokerer rundt på denne rækkefølge så underholdende fodbold kommer før resultater og måske endda før Kbh så er da noget galt.

    For så er der jo ingen grund til at holde med Kbh, så kan man jo bare se spansk fodbold hver weekend istedet for.

    Og resultaterne betyder jo ikke mindre end hvordan spillet på banen er, for det er nok de færrste der ville affinde sig med mellemplaceringer istedet for pokaler. Hvis man prioterer omvendt kan man jo starte med ikke at buhe når holdet taber til Randers.

    Man kan selvfølgelig opnå både pokaler og underholdende spil på banen, for det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet, men lige pt er det bare ikke sådan... Og jeg synes egentlig at der hersker en smule forkælede tilstande blandt diverse tilhængere af det vigtigste (Kbh), som efter syv års medaljeregn og nye standarter for hvad holdet kan i Europa, så nærmest er i oprør over at spillet ikke fungerer i en enkelt halvsæson...

    Og lad mig lige minde om her (inden hukommelsen glipper for de fleste), at vi scorede næstflest mål i sidste sæson og spillede nogle særdeles underholdende kampe i ny og næ, hvorimod Hodgson spillede noget nær det mest primitive set i Kbh og Hans Backe ikke kan rubriceres som underholdende.

    Når man holder med et hold så må man også affinde sig med op- og nedture både resultat- og spillemæssigt og lige pt så er det det mindst vigtige af de to der er i en bølgedal (mon ikke Liverlol er bedøvende ligeglade om de vinder PL med en målscorer på 19-0?). Ellers vil jeg anbefale spansk fodbold istedet for at have en passion for et bestemt hold...

    Edit: og desuden er tilskuergennemsnittet det samme i dette efterår (19881) som gennemsnittet for de fem forrige efterår (samlet: 19867).

    mvh. Kristian, påtaget frelst
    Sidst redigeret af hz : 29.12.07 kl. 11:33
    De Små Blå Mejser
    Let's kick racism out of football
    hz's Avatar

  14. De følgende 11 brugere er enige:

  15. #9
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    1,198

    Re: FC Københavns spillestil

    I denne weekends information, har Martin Østergaard en artikel om FCK problemer.

    For de der ikke har login, kommer her essensen:

    FCK's nedtur
    Ståles store svigt
    FCK fremstår som et hold, der både skal tilføres nye spillere og ny inspiration, hvis ikke det skal tabe kampen om guldet og retten til at spille i Champions League
    I løbet af efteråret har denne krise ligget gemt under holdets generelt hæderlige resultater og andre klubbers mere åbenlyse sammenbrud, men torsdag aften var det ikke længere muligt at skjule noget: På den skotske klubs vindblæste stadion, Pittodrie, foran godt 22.000 tilskuere og imod et hårdt kæmpende, men fodboldteknisk stærkt begrænset hjemmehold, lykkedes det ikke de danske mestre at producere én eneste åben målchance i det, der udviklede sig til en af de største ydmygelser af et dansk klubhold i europæisk sammenhæng i mange år. Og da kampen blev fløjtet af, måtte de danske mestre gå på juleferie med en erkendelse af, at de er fanget i en offensiv krise, der både kan ende med at koste dem det tredje danske mesterskab i streg og retten til at spille kvalifikationskampe til Champions League næste år.
    Alt for forudsigeligt

    Det vil imidlertid være uretfærdigt at placere hovedansvaret for målkrisen hos angriberne. Helt grundlæggende er den nemlig resultatet af, at holdet er fanget i et stivnet og spillemæssigt udtjent system, hvilket blev illustreret i UEFA Cup-hjemmekampen mod Atlético Madrid tidligere på måneden. Her så man et dansk hold, der blev fuldstændig nulstillet af sine spanske modstandere, og selv om det ikke er flovt at tabe 2-0 til et mandskab, der ligger nummer fem i Primera División, så var det måden, nederlaget kom i hus på, der var forstemmende.

    Allerede tidligt i kampen stod det klart, at de snu spaniere havde kigget københavneres offensiv ud. FCK's opspil - der i høj grad er lagt an på at bryde modstandernes opspil højt oppe på banen og derefter smække lange bolde frem til Marcus Allbäck, hvorefter resten af midtbanen skyder med frem - blev fuldstændig neutraliseret af de boldsikre spaniere, der, dels meget sjældent tabte bolden i midtfeltet, og dels havde totalt styr på københavnernes aldrende svenske frontløber; og så blev det udstillet: FCK har ingen plan B. Der findes ingen variation i deres opspil.

    Igen og igen måtte det tavse og nederlagsstemte publikum i Parken overvære, at hjemmeholdet hældte høje bolde fremad banen, hvor de uden problemer blev opsuget af de teknisk overlegne spanske forsvarere, og da FCK's træner, Ståle Solbakken, til allersidst ændrede taktikken, tjente det blot som en understregning af, at holdet ikke råder over alternative opspils-strategier. Solbakkens manøvre bestod nemlig i at sende Michael Gravgaard helt i front, og dermed var de danske mestres fodboldmæssige fallit total: Mod et overlegent spansk hold endte danskerne med at spille primitivt kick-and-rush med en fremrykket forsvarsklippe som target man.

    Det er imidlertid ikke kun mod en klassemodstander som Atlético Madrid, at FCK's offensive begrænsninger er blevet udstillet. Også efterårets kampe mod superligaens bedre mandskaber - AaB, FC Midtjylland og OB - har afsløret, at FCK er blevet gennemskuet, og at holdet ikke længere er i stand til at kværne og presse deres modstandere i bund, sådan som det tidligere var tilfældet. Derfor kan det kun betegnes som mangel på rettidig omhu, at Solbakken ikke for længst har optrænet sit hold i forskellige strategier, der kan tages i brug, når standardskabelonen svigter.

    I de seneste måneder har de danske mestre fremstået som et hold af trætte spillere, der hænger fast i et udtjent spillesystem, som for længst er berøvet enhver overraskelseseffekt og gennembrudskraft. Og om få dage - 1. januar - når vinterens transfervindue åbner, må FCKs ledelse hive prangerpungen frem. Det er velkendt, at Ståle Solbakken i de seneste to transfervinduer har bedt om markante forstærkninger til holdet. Nu skal de leveres: Der skal købes en klasseangriber, der kan gå direkte ind i startopstillingen og aflaste Allbäck - Schalcke 04's Søren Larsen nævnes som et emne, københavnerne overvejer seriøst - samt en midtbanemand, der kan tilføre FCK's opspil kreativitet og dynamik. Den hårdtarbejdende, men idéfattige, Hjalte Nørregaard og den jævnt hen skuffende Rasmus Würtz har ikke leveret varen på den offensive midtbane, og derfor må nye kræfter til. Hvis mesterklubbens ledelse ikke handler i den kommende måned, er der en stor risiko for, at FCK må overdrage mesterskabet - og kvalifikationskampene til Champions League - til en af de hjemlige konkurrenter.
    Ganske præcist i mine øjne. Aberdeen kampen var blot kulminationen på et spillemæssig forfald efteråret igennem, hvor vi selv mod sekundære modstandere har fået vores manglende ideer i det offensive spil udstillet. Modstanderne har simpelthen læst vores endimensionale opspil.

    Som han skriver er det mangel på 'rettidig omhu', at Ståle ikke har formået at skabe nye spilsystemer i lyset af ovenstående.
    Ret beset må jeg dog erkende, at jeg er egentlig er i tvivl om, hvorvidt Ståle rent faktisk evner at skabe ny struktur og ide i vores opspil.

    Foråret vil vise det, men man kan nu godt blive lidt bekymret, når man hører udmeldingerne fra Ståle; her betragtes Abeerdeen kampen nærmest som et isoleret tilfælde, hvilket da i sandhed er urovækkende, når det er så åbenlyst, at problemet stikker dybere end som så.

    Man må håbe, at det indadtil også er gået op for ledelsen. Således, at man begynder at arbejde med nye spilkoncepter.
    Det er hård tiltrængt.

    Mvh. Simon
    Sidst redigeret af Mandrilen : 29.12.07 kl. 11:51
    While them that defend what they cannot see
    With a killer’s pride, security
    It blows the minds most bitterly
    For them that think death’s honesty
    Won’t fall upon them naturally
    Life sometimes must get lonely


  16. #10
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    2,532

    Re: FC Københavns spillestil

    Jeg er til dels enig med dig, Kristian (hz).

    Når man holder med et hold, er det holdets resultater der er det vigtigste, men det betyder jo ikke at man nyder at se sit hold spille elendigt.
    Hvor vi som FC'ere før i tiden har været tilfredse med resultaterne alene, er vi begyndt også at stille krav til spillet nu.

    I størstedelen af 90'erne havde vi bestemt ikke resultaterne med os (DM 93, pokal i 95 og 97), og snart sagt enhver sejr i Parken blev fejret som et vundet mesterskab (i hvert fald af undertegnede). Dermed var det man håbede på, det man så frem til, det der gjorde én glad, en sejr til det hold man holder så meget med. Om det skete via svineheld eller dygtigt spil, var ikke afgørende en faktor.

    Det er det blevet.

    Som resultaterne har indfundet sig, er det ikke længere nok for (mange af) os, at vi vinder fodboldkampe - vi vil også underholdes. Hvor underholdningen før bestod i spændingen i, om vi mon kunne vinde en givet kamp, er vi nu blevet forvente med sejre. En sløjt spillet kamp som vindes 1-0 over Viborg, kan ikke længere skabe helt den samme glæde på lægterne. Der bliver da klappet af spillerne, bevares, men jeg tror at vi fans er begyndt at kræve mere.
    Mere vil have mere.

    Og når vi så som i dette efterår spiller småsløjt, ikke ligger nummer et ved vinterpausen (som vi jo ellers har vænnet os lidt til), og ovenikøbet får en syngende lussing af et hold vi burde kunne slå 4 ud af 5 gange, og dermed ryger ud af UEFA Cuppen, og mister vores ellers oplagte chance for at spille europæisk i foråret for første gang, kan jeg godt forstå at utilfredsheden med spillet bliver til at høre.

    Så selvom resultaterne er det vigtigste - og det er isoleret set jo ikke en skam at ligge nummer to i ligaen, blot tre point efter førerholdet, der har klsret sig noget bedre i europa end vi har - mener jeg nok at man kan tillade sig at være utilfreds med spillet, de sidste års succes taget i betragtning.
    Hvis altså holdet fortsat skal udvilke sig, og man ikke skal stille sig tilfreds fordi man kan huske de dårligere tider.
    - - - - - - - -
    Give a man a mask and he will tell the truth,
    Give a man a user name and he will act like a total twat.
    - Sid Lowe
    Pipetown's Avatar

  17. #11
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    565

    Re: FC Københavns spillestil

    Jeg vil nu startet med at give CV ret! "Underholdende" fodbold (som er meget forskellig fra person til person) er en luksus man tager sig når man er sin modstander overlegen og er 100% sammenspillet. FCK er p.t. ingen af delene.

    Og så vil jeg personligt sige at underholdende fodbold er, når man selv er i boldbesidelse og har en dejlig boldomgang. Man kommer frem til chancer (og scorer slevfølgelig). Jeg synes at FCK i "mange" kampe har indfriet mine forventninger. De har i ca. 80 % af Sas-ligakampene været mest i boldbesidelse. De er i mange kampe nået frem til over 4-6 chancer (men har dog ikke kunnet score). Jeg siger da ikke jeg er 100 % tilfreds over at vi ligger nummer to i ligaen og kun er ottende mest scorende hold(!) men jeg synes ikke spillestilen fejler noget :-)

    GODT NYTÅR TIL ALLE!

    P.S. Og jeg er i den grad enig med HZ! Det kunne ikke siges meget bedre :-)
    EN GANG FC ALTID FC...

    SUCCÉS IS TEMPORARY - LOYALTY IS FOREVER

    TODI VI SAVNER DIG ... :'(... den største af dem alle :(

  18. #12
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    1,198

    Re: FC Københavns spillestil

    ›Jeg synes nu CV fanger noget helt centralt:

    ›Jeg tillader mig at fjerne gode oplevelser (pga det er integreret
    ›i de tre andre dele), så er jeg helt enig i at rækkefølgen er
    ›Kbh, resultater og underholdning. Hvis man rokerer rundt på denne
    ›rækkefølge så underholdende fodbold kommer før resultater og
    ›måske endda før Kbh så er da noget galt.

    ›For så er der jo ingen grund til at holde med Kbh, så kan man jo
    ›bare se spansk fodbold hver weekend istedet for.

    ›Og resultaterne betyder jo ikke mindre end hvordan spillet på
    ›banen er, for det er nok de færrste der ville affinde sig med
    ›mellemplaceringer istedet for pokaler. Hvis man prioterer omvendt
    ›kan man jo starte med ikke at buhe når holdet taber til Randers.

    ›Man kan selvfølgelig opnå både pokaler og underholdende spil på
    ›banen, for det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet,
    ›men lige pt er det bare ikke sådan... Og jeg synes egentlig at
    ›der hersker en smule forkælede tilstande blandt diverse
    ›tilhængere af det vigtigste (Kbh), som efter syv års medaljeregn
    ›og nye standarter for hvad holdet kan i Europa, så nærmest er i
    ›oprør over at spillet ikke fungerer i en enkelt halvsæson...
    Det er en anelse belastende, vedvarende at skulle at høre den der om man enten vil have underholdende spil eller gode resultater. Du skriver godt nok selv, at det ene ikke behøver at udelukke det andet. Jeg vil gå et skridt videre og hævde, at de nærmest er hinandens forudsætninger.

    Når der snakkes om den spillemæssige krise, er det jo ikke fordi nogle af os kræver underholdning a la cruyffiansk totalfodbold. Det er blot helt basal struktur i det offensive spil, visioner og ideer, som efterspørges.

    Kig rundt på Europas tophold, og du vil ikke finde en eneste hold, der spiller som os. De vil alle være i stand til at kontrollere og dominere opspillet - da navnlig mod de mindre hold. Sætte tempoet for kampene. Det er vi ikke i stand til i øjeblikket, og det er det, der harceleres mod. Jeg har ærlig talt, svært ved at se, at det skulle være en forkælet holdning.
    ›Og lad mig lige minde om her (inden hukommelsen glipper for de
    ›fleste), vi scorede næstflest mål i sidste sæson og spillede
    ›nogle særdeles underholdende kampe i ny og næ, hvorimod Hodgson
    ›spillede noget nær det mest primitive set i Kbh og Hans Backe
    ›ikke kan rubriceres som underholdende.

    ›Når man holder med et hold så må man også affinde sig med op- og
    ›nedture både resultat- og spillemæssigt og lige pt så er det det
    ›mindst vigtige af de to der er i en bølgedal (mon ikke Liverlol
    ›er bedøvende ligeglade om de vinder PL med en målscorer på
    ›19-0?). Ellers vil jeg anbefale spansk fodbold istedet for at
    ›have en passion for et bestemt hold...
    Det er, med alt respekt, en noget triviel pointe. Alle er jo klar over, at der vil være op- og nedture, men det forhindrer da for fanden ikke, at man kan diskutere og søge at belyse dets årsager. Det er vel for fanden et fodbold-debatterende FCK-forum vi befinder os på.

    Mvh. Simon
    While them that defend what they cannot see
    With a killer’s pride, security
    It blows the minds most bitterly
    For them that think death’s honesty
    Won’t fall upon them naturally
    Life sometimes must get lonely

  19. De følgende 3 brugere er enige:

  20. #13
    Tilmeldingsdato
    Nov 2004
    Indlæg
    1,379

    Re: FC Københavns spillestil

    ›For så er der jo ingen grund til at holde med Kbh, så kan man jo
    ›bare se spansk fodbold hver weekend istedet for.
    Det er altså noget vrøvl, du får sendt afsted her.

    Det skal vel ikke udelukke ens danske tilhørsforhold, at man også er interesseret i at se god/flot/seværdigt fodbold. Det er vel helt rimeligt at forvente Nordens, på papiret, bedste mandskab, leverer mere end det F.C. København gør lige for tiden. Det mener jeg faktisk også at andre mandskaber i ligaen, kan forvente, men især her i København. Det er jo ikke enten eller. Det er ikke forkælet eller forvent. Det er bare sådan det skal være, i en storklub som vores.
    ›Og resultaterne betyder jo ikke mindre end hvordan spillet på
    ›banen er, for det er nok de færrste der ville affinde sig med
    ›mellemplaceringer istedet for pokaler. Hvis man prioterer omvendt
    ›kan man jo starte med ikke at buhe når holdet taber til Randers.
    Igen, som du selv er inde på, udelukker det ene altså ikke det andet. Resultatorienteret fodbold, jo vist, underholdene fodbold, ja tak, men kan de to ting ikke kombineres? Det tror jeg godt. Se blot vore uvenner fra Vestegnen. De spillede, i deres storhedstid, for at vinde og for at underholde. Derved skabte de en massiv og nogenlunde trofast fanskare, på tværs af de danske grænser. Ikke at vi skal have jyderne til København, men vi skal have flere Københavnere i Parken. Alle dem som overvejer, en søndag formiddag kl. 13 om de nu gider. Om det nu ikke er for koldt og for trist. Der skal alligevel, som du ved, en vis underholdning for at lokke folk til.

    Jeg er slet ikke interesseret i at København skal have samme/nu har samme status. Men jeg forventer som kritisk Københavner, at få noget for alle de penge og alt den tid jeg smider efter min klub - noget mere, end det jeg får for tiden. Det mener jeg, at jeg er i min gode ret til forlange, uden at skulle blive beskyldt for at være forkælet.

    /Alexander

  21. #14
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    565

    Re: FC Københavns spillestil

    ›Kig rundt på Europas tophold, og du vil ikke finde en eneste
    ›hold, der spiller som os. De vil alle være i stand til at
    ›kontrollere og dominere opspillet - da navnlig mod de mindre
    ›hold. Sætte tempoet for kampene.
    ›Det er vi ikke i stand til i øjeblikket, og det er det, der
    ›harceleres mod. Jeg har ærlig talt, svært ved at se, at det
    ›skulle være en forkælet holdning.

    Det passer jo ikke? P.t. lever et hold som Juventus jo ikke af andet end lange bolde frem til Iquenta (bla bla) hvor midtbanen så får fat i andenboldene?

    Et hold som Bayern Munchen spiller da heller ikke lige frem smukt og minder tilnærmelsesvis om os (dog ikke helt da de har en hurtig kant de sender i dybden gang på gang). Så den "flotte" analyse passer vidst ikke helt!

    Selv vores tophold AaB, spiller på lange bolde til Prica som så skal flicke dem videre!
    EN GANG FC ALTID FC...

    SUCCÉS IS TEMPORARY - LOYALTY IS FOREVER

    TODI VI SAVNER DIG ... :'(... den største af dem alle :(

  22. #15
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,558

    Re: FC Københavns spillestil

    Det er en anelse belastende, vedvarende at skulle at høre den der
    ›om man enten vil have underholdende spil eller gode resultater.
    ›Du skriver godt nok selv, at det ene ikke behøver at udelukke det
    ›andet. Jeg vil gå et skridt videre og hævde, at de nærmest er
    ›hinandens forudsætninger.
    ›Når der snakkes om den spillemæssige krise, er det jo ikke fordi
    ›nogle af os kræver underholdning a' la' Cruyffiansk totalfodbold.
    ›Det er blot helt basal struktur i det offensive spil, visioner og
    ›ideer, som efterspørges.

    ›Kig rundt på Europas tophold, og du vil ikke finde en eneste
    ›hold, der spiller som os. De vil alle være i stand til at
    ›kontrollere og dominere opspillet - da navnlig mod de mindre
    ›hold. Sætte tempoet for kampene.
    ›Det er vi ikke i stand til i øjeblikket, og det er det, der
    ›harceleres mod. Jeg har ærlig talt, svært ved at se, at det
    ›skulle være en forkælet holdning....
    Vi taler om et halvår hvor holdet ikke har formået det. Hvis du mener at det var sådan det første 1½ år under Ståle, synes jeg du skal gense det igen.

    Jeg synes det er en forkælet holdning at man i den grad er så bitter. Jeg synes jo heller ikke at kedeligt spil er sjovt, men stemningen er jo nærmest som om vi har den største krise i 20 år. Vi ligger stadig i toppen af ligaen og har netop fået 10 kampe i Europa (den mod Aberdeen behøves ikke bruges som modargument for jeg kan sagtens forstå reaktionen efter den kamp, hvor jeg også selv blev meget bitter, men brokkeriet har jo stået på i 3 måneder).

    Jeg synes det efterhånden er blevet en anelse belastende at folk ikke kan acceptere et efterår med resultater uden pænt spil.

    ›Det er, med alt respekt, en noget triviel pointe.
    ›Alle er jo klar over, at der vil være op- og nedture, men det
    ›forhindrer da for fanden ikke, at man kan diskuttere og søge at
    ›belyse dets årsager.
    ›Det er vel for fanden et fodbold-debatterende FCK-forum vi
    ›befinder os på.
    Jeg ser det ikke længere som en debat eller diskussion men snarer folk der skal lufte frustrationer over at det netop ikke ligner spansk fodbold. Og jeg synes ikke der er noget trivielt at bringe en pointe for første gang (jeg erindre ikke nogen der har brugt den). Jeg synes det virker som om de kun går i Parken for at se underholdende spil. Det er også fint nok men det er vel ikke den egentlige grund. Det er vel netop for at se ens hold spille.

    Det er også fint at man efterfølgende diskuterer det her på siden at det ikke er godt nok, hvis man synes det. Min egentlige pointe er nok at en del har glemt den prioriteringsrækkefølge man ser fodbold med når det gælder ens eget hold... og her syntes jeg CV fangede det meget godt.
    De Små Blå Mejser
    Let's kick racism out of football
    hz's Avatar

  23. De følgende 3 brugere er enige:

Side 1 af 6 1234 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. FCK's spil og spillestil
    By aggerfan in forum De korte linier
    Svar: 21
    Sidste Meddelelse: 16.05.07, 08:21
  2. Ståle varsler ny spillestil i FCK
    By real_per in forum De korte linier
    Svar: 53
    Sidste Meddelelse: 20.01.06, 17:20
  3. BIF spillestil
    By drix in forum De korte linier
    Svar: 22
    Sidste Meddelelse: 23.05.05, 14:09
  4. Bo Svensson træt af FCKs spillestil
    By NewerNN in forum De korte linier
    Svar: 46
    Sidste Meddelelse: 19.01.04, 20:19

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •