Som EFB-mand er jeg selvfølgelig lykkelig over resultatet, men kan alligevel ikke lade være med at undre mig over FCK's udgangspunkt og dispositioner. Og nu kan det godt være, at jeg får på puklen, men nu får I alligevel en ikke FCK-fan' syn på det.
Det virkede i første halvleg enormt kontrolleret fra FCK's side af. Som sædvanligt, kunne man fristes til at sige. Man har ikke mange chancer, men holder modstanderholdet fra store chancer. Så kan man måske se sit snit til at sparke en enkelt ind - måske på en dødbold, og så kan man ellers spille italiensk resten af tiden. Jeg synes ikke Ailton viser noget som helst. Han får så heller ikke meget at arbejde med, men de få gange han fik bolden og på egen hånd prøvede at skabe noget, kunne EFB-spillerne jo pille bolden fra ham, som var det sandkassebold. Grønkjær havde Klarström godt fat i (igen!), men hvorfor han skulle ligge på toppen i stedet for Junior el Nordstrand, forstår jeg ikke. Han er da langt bedre i sine rush, hvor han kommer op i fart fra kanten og lægger sine præcise indlæg, end når han nærmest skal modtage bolden med ryggen mod målet eller skal helt ud til det ene hjørneflag og få den under kontrol der?
Jeg forstår simpelthen ikke, at et FCK-hold med så mange gode spillere, er så let at trævle op for et EFB-hold, der manglede både Zimling og hardhitter Høegh. Lange formåede at stresse forsvaret enormt meget og fik fremprovokeret både straffe og indkast. Og Laursen fik en advarsel, fordi han simpelthen var for langsom i forhold til Lange.
For mig at se var vores sejr helt fortjent, men det var dog alligevel over et gumpetungt FCK-hold, som jeg synes viste skuffende lidt i det offensive spil. Hvor var det hjerte og den fight, som EFB's spillere viste i alle 90 minutter? Den eneste FCK'er der vel reelt viste noget var Junior, der formåede at skabe en smule på egen hånd. Men det er sgu svært, når resten ikke gider være med.
Det er meningen, at I skal være DK's bedste hold?!
Desuden: min fornemmelse af Ståles oplæg ud fra jeres spil i første halvleg var, at der blev kørt efter en stille og rolig uafgjort, for historisk set har Ståle jo haft det svært i Esbjerg. Jeg så ingen angrebslyst, ingen flow i spillet, og først og fremmest SLET ikke den vilje til at vinde, som EFB's spillere viste. Ailton koster vel næsten det samme som hele EFB's hold tilsammen. Hvorfor kan man ikke se det på banen? (Og nu skrives det også ud fra mange andre kampe, jeg har set med FCK. Jeg synes, at spilleglæden og viljen ser ud til at være røget ud i takt med at millionerne ruller ind (og derefter ud på enormt dyre spillere...)