Super 8. Lavet af JJ Abrams. Med en trailer, der slår ned i hjertet af historien, men intet fortæller om handlingen. Noget jeg er fan af, da jeg prøver at undgå viden om handling, inden jeg ser en film.
Super 8 er en dejlig throwback til en 80'er barndom. Filmen foregår i USA 1979 og ligner mine 80'er minder. Walkman, Walkie Talkie, dreje telefon osv.
Eventyr filmens skabelon er kendt og brugt før, uden det generer mig.
JJ Abrams er god til at skabe spænding, han får dog ikke altid forløst den spænding, til alles tilfredshed. Min tilfredshed er i top. Humor, spænding, chok, godt skuespil og følelser. Selve handlingen må man se filmen for at få.
Spændviden på effekter sat på en togulykke, kan ikke blive større end i denne film, hvis man bliver hængende under end credits.
Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV
Den nye abefilm
En go' film der, for en gangs skyld, godt kunne have været lidt længere.
72' Grønkjær leger med Barca, Barca-style. Rob Palmer @ SkySports 1: "Gronkjaer... he's like the Peter Pan of football, flying around the field... calmness, composure, awareness, footwork, skill... fantastic!" Video (med engelske komm.), Video (med danske komm.)
Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV
Et dyk ned i dansk kulturhistorie, der på godt og ondt beskriver Dirch Passers liv og karriere, der desværre blev alt for kort, men til gengæld var yderst produktivt og succesfuld.
Hvis Dirch Passer havde været amerikaner, kunne han have tjent millioner i Hollywood, på Broadway og i Las Vegas - så god var han den gang. Han var et produkt af sin tid, men personligt er jeg sikker på, at han også i dag ville være blevet en stor stjerne, selvom "god humor" - til forskel fra den gang - vel i dag er mere plat end pjat og mere eftertænksomt end ubekymret (groft sagt).
Bagsiden af hans succes var, at hans talent satte ham så effektivt i bås, at publikum overhovedet ikke kunne lade være med at grine, så snart han viste sig på scenen - selv når han forsøgte sig med en tragisk og seriøs rolle. Stykket "Mus og mænd" måtte af den grund simpelt hen tages af plakaten efter kun 23 forestillinger, hvilket gik Passer meget på. Udadtil udtrykte han dog senere tilfredshed med, at han herefter forblev tro mod sin niche, og lod de andre tage sig af de seriøse roller.
Med et overvældende arbejdspres, et alkoholforbrug, der vel nok var på grænsen til alkoholisme, og et personligt liv præget af omvæltninger i offentlighedens søgelys kunne det - garneret med et dårligt helbred - næsten ikke være endt anderledes for Dirch Passer, den septemberdag i 1980 hvor han faldt om bag scenen i Glassalen i Tivoli og døde kun 54 år gammel.
Man kan ikke bare sige: Dirch skulle være holdt op med at drikke og have tabt sig. Der er en årsag til, at han levede så hårdt. Og nogle mennesker skal tage den tur og dø som 43-årige eller 54-årige. Dirch havde et intenst liv og nåede at give meget fra sig. Han var hele Danmarks Dirch på bekostning af sig selv. Han levede for andres skyld, men det er der så mange, der har gjort.
Nikolaj Lie Kaas om Dirch Passer
Filmen følger Dirch Passer fra slutningen af 50'erne og frem til hans død. Den lægger vægt på hans makkerskab med Kjeld Petersen - både på og uden for scenen (ikke mindst i det københavnske natteliv). I sagens natur er filmen garneret med eksempler på Dirch Passers største sketches. Hans filmkarriere springes dog så godt som over. Der er absolut ikke tale om nogen folkekomedie. Filmen er overordnet en meget sørgmodig affære for ikke at sige direkte tragisk. Men den virker også meget ærlig i sin beskrivelse af en langt fra selvsikker person, der trods sit store talent, konstant frygtede at fejle, og som derfor ofte søgte tilflugt på værtshusene - et billede af Dirch Passer, som hans søster dog har anfægtet: http://www.bt.dk/kendte/dirch-var-ikke-en-drukkenbolt
Det må have været en ualmindelig stor udfordring for Nikolaj Lie Kaas, at skulle portrættere en mand, som de fleste danskere over 40 kender til og har en eller anden idé om, hvordan han var som person (http://www.information.dk/276096). En mand, han har mødt i virkeligheden (hvad han dog ikke erindrer), eftersom Dirch Passer en overgang arbejdede tæt sammen med Kaas' far, Preben Kaas, der spilles af Martin Buch.
Nikolaj Lie Kaas og Dirch Passer
Det må have været en speciel oplevelse på den måde at skulle spille over for sin egen "far" (selv om de to aldrig havde et nært forhold). Preben Kaas har i øvrigt skrevet teksten til flere af de sketches, der indgår i filmen. Nikolaj Lie Kaas løser sin opgave fornemt, omend det er tydeligt, når det kommer til de komiske scener, at han absolut ikke er nogen Dirch. Det havde nok også været for meget at forlange. Som Kaas selv udtrykker det:
Martin Zandvliet ville lave en universel film, en der kunne handle om hvem som helst. Jeg havde måske en større interesse og identitet i, at det var Dirch Passer, vi lavede en film om. Og det var vi ikke altid enige om. Men vi var også meget opmærksomme på, at vi ikke skulle lave en kopi af Dirch, for det vil altid blive en sølle udgave – det skulle være vores egen. Og jeg kan se nu, at der er nogle ting, jeg simpelt hen ikke kan leve op til ved den kære Dirch. Og sådan skal det også være. Det er jo derfor, man laver en film om ham. Og ikke om mig.
Jeg vil specielt fremhæve Lars Ranthes præstation. Han virker meget overbevisende i rollen som Kjeld Petersen. Lars Ranthe er ganske enkelt en ualmindelig dygtig skuespiller.
Alt i alt en fin film. Jeg savner dog lidt mere om tiden - lidt mere kontekst om man vil. Til tider er den måske nok lidt for sørgmodig og "tung i røven", men den skal dog have hele fire mudderklirer herfra.
Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV
Sherlock Holmes - A Game of Shadows er i sig selv en banal historie, der bringer vor engelske helt (der ikke har meget at gøre med min generelle opfattelse af fænomenet Sherlock Holmes) vidt omkring i både England, Frankrig og Tyskland. Holmes spilles naturligvis igen af Robert Downey, Jr., mens hans sidekick (og er det mere end det?) , Dr. Watson, spilles af Jude Law.
Plottet er som nævnt ret banalt: Professor Moriarty (Jared Harris) har opkøbt en række industrielle foretagender i hele verden. Med profit for øje forsøger han derfor at fremprovokere en verdenskrig via en række attentater.
Holmes og Watson agter naturligvis at stoppe Moriartys djævelske planer. Om det lykkedes dem, og i givet fald hvordan, vil jeg naturligvis ikke røbe her. Men undervejs får de god hjælp af Holmes' bror, herligt spillet af Stephen Fry, samt selveste Lisbeth Salander, Noomi Rapace, her i skikkelse af den underskønne sigøjner-spådomskone, Madame Simza Heron. Plottet og handlingen beskrives i sin helhed her.
Filmen kører i et til tider hæsblæsende tempo, hvor instruktøren Guy Ritchie for at understrege effekterne og især hr. Holmes geni anvender både Matrix-agtige slowmotion-scener, flashbacks mv. Filmens humor gør den ikke mindre seværdig.
Alt i alt en herligt underholdende, men også banal film, med en stærk besætning, der nok skulle værd at bruge et par timer på her i juleferien eller senere på dvd/bd på en regnfuld, søndag eftermiddag. Kunne man lide den første, kan man også lide denne. Jeg giver den 4 Sherlock-hatte med på vejen.
.
Den eneste rigtige, ægte, helt igennem overbevisende Sherlock Holmes er dog stadig Jeremy Brett!
Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV
Hvis ikke det er den dårligste film jeg nogensinde har set er det meget tæt på.. Havde jeg siddet yderst og været afsted alene var jeg gået efter cirka 45 min. Starter meget godt, men bliver meget hurtigt kedelig.
Til sidst var der flere gange hvor jeg håbede den endelig var slut, men den blev bare ved og ved i hvad der føltes som det uendelige..
Et godt fynsk bøgetræ taber ikke et eneste blad, fordi et par svin gnubber sig lidt op ad stammen
Jeg kendte en smule til historien. Jeg vidste at den har haft stor succes i teatret og inden da var en børnebog, og derfor burde jeg måske ikke være overrasket over at plot og figurer også var som i en hurtigt fortalt børnebog. Plottet er let at følge med i uden sløjfer eller knuder, og figurerne er karikerede og udvikler sig ikke i løbet af filmen. Til gengæld er den meget smukt og medrivende fotograferet, og for de der intet kender til første verdenskrig giver den et hurtigt og letforståeligt indtryk af hvor rædsom en krig, den var. På trods af dens historiske kontekst, og på trods af at der er masser af død og ødelæggelse i filmen, gør en række kunstgreb at man faktisk aldrig ser nogen blive skudt eller dræbt on camera. Jeg ved ikke om den er udgivet med dansk tale, men jeg vil tro at filmen egner sig godt til mellemstore børn i 11-12 års alderen. Uledsagede voksne skal nok ikke regne med det store indtryk.
Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV
Tinker Tailor Soldier Spy, bygget over John le Carrés klassiske 70'er-roman. En film der, som en anmeldelse konstaterede det, tager dets publikum alvorligt, og ikke udpensler dets handling. En perlerække af skuespillere i en koldkrigssspion-handling, hvor agenter bliver dobbeltagenter og alle møder gennemføres med stenansigt og rigeligt med cigaretter.
Ganske anbefalingsværdig, i dets blanding af langsom udfoldelse af historien, grå/brun/orange 70'er-æstetik og godt skuespil, som traileren egentlig ikke gør retfærdighed.
What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV
Warrior,
Den er ikke set i biografen, da den vist ikke er blevet vist noget sted.
En moderne Rocky. Action scenerne er ikke så nyskabende som Rocky var i sin tid, men de er fremragende lavet. Virkelig gode.
Det er en action film, men der er mere drama i end i Rocky og med skuespil i særklasse. Plottet er over the top svulstigt, at læse en synopsis af det manuskript inden filmen blev lavet, må have været lige på grænsen mellem "Fucking sejt" og "wth, er det en joke?". Det er forrygende underholdning, medrivende drama og rørende scener, der får voksne mænd at snøfte - og det handler om tatoveret vildmænd der slås i Mix Martial Arts i et bur!
Imo er Tom Hardy fantastisk, intet mindre, der blev dog Nick Nolte der løb med Oscar nomineringen. Joel Edgarton er også rigtig god.
Der er ingen grund til at læse op på eller se traileren, bare gå ned og lej den - når den engang kommer i blockbuster(jeg kunne ikke finde den derinde ihvertfald). Filmen er fra September 2011.
Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV
Denne film om modstandskampen i jydske er ganske habil. Vi er ikke helt oppe i Flammen og Citronen-klassen, men det er til gengæld en mere realistisk og i øvrigt også en ganske spændende historie om en gruppe helt almindelige mennesker, der træffer et valg, kæmper og betaler den højeste pris.
Filmen giver et lille, men godt indblik i en tid, der var mere kompliceret, end de fleste af dem, der ikke har oplevet den selv, i dag går rundt og tror. Hvor lå Danmarks loyalitet egentlig? Var valget mellem samarbejdspolitikken på den ene side og den aktive modstand så simpel igen? Og hvad med dem, der tjente penge på at handle med tyskerne? Gjorde de det af lyst eller af nød? Eller begge dele? Filmen rejser således en række spørgsmål, som man så selv kan tænke over.
Som i Flammen og Citronen skulle der være en række episoder i filmen, som ikke er historisk korrekte, men derimod være mere eller mindre fiktive eller piftet op med lidt fri fantasi, og det synes jeg umiddelbart er synd, men det gør ikke filmen dårligere i sig selv.
Jens Jørn Spottag (Marius Fiil) og Bjarne Henriksen (Albert Iversen) portrætterer deres roller med succes. Jeg vil dog fremhæve Bodil Jørgensen i rollen som Gudrun Fiil, Marius kone, der på en gang både virker sårbar, men også særdeles stabil og stærk. De øvrige roller - navnlig de yngre - brænder dog ikke ordentligt igennem, og det skæmmer filmen. Om det er et bevidst valg af instruktørerne ved jeg i sagens natur ikke.
Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV
Den dramatiske historie om Struensee, Caroline Mathilde og Christian VII er, som de fleste nok har erfaret, igen blevet omsat til film.
Plottet må formodes at være velkendt af de fleste; en kort, men begivenhedsrig del af Danmarks historie præget af magtkampe og store politiske omvæltninger gennemført af den sindssyge Chr. VII's livlæge, oplysningsmanden Johann F. Struensee i samspil med dronningen, Caroline Mathilde, der også interesserer sig stærkt for den ude i den europæiske omverdens så spirende oplysningstid.
Struensee og Caroline Mathilde kan i længden ikke holde fingrene fra hinanden, og det kommer der så en datter ud af. Det, og navnlig deres nu manglende politiske indflydelse, pisser adelen og enkedronningen så meget af, at de konspirerer og får kongen til at underskrive en arrestordre på Struensee. Struensee og hans "partner in crime", Edvard Brandt, arresteres og tilstår under tortur under løfte om benådning af kongen - en benådning, der aldrig bliver til noget, eftersom kongen narres til at blive på slottet, den dag Struensee og Brandt henrettes på Øster Fælled (omtrent der, hvor Parken ligger i dag i øvrigt).
Hele historien kan naturligvis læses på Wiki. Om affæren mellem dronningen og livlægen overhovedet har fundet sted, kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvilket man kan læse mere om i denne artikel.
Man skal i øvrigt ikke være bekymret for børnene, da henrettelsescenen stort set ikke vises andet end ved at Struensee går op af den blodige trappe, der går op af det blodige skafot og lægger hovedet på den lige så blodige blok. I virkeligheden gik det meget mere brutalt for sig. Filmen er dog ikke noget for de helt små børn at se.
Mads Mikkelsen er solid i rollen som Johann Friedrich Struensee. Sølvbjørnevinder Mikkel Boe Følsgaard og svenske, og i øvrigt særdels kønne, Alicia Vikander lige så, men jeg sad nu med en fornemmelse af, at man godt kunne have kommet lidt mere ind under huden på de tre hovedroller. Lidt mere dybde, tak! Til tider virker de nærmest ligegyldige. Birollerne er godt besat. Jeg vil i den forbindelse fremhæve Trine Dyrholm (som enkedronning Juliane Marie), Bendt Mejding (J. H. E. Bernstorf) og Cyron Bjørn Melville (Edvard Brandt).
Kulisserne - herunder de computeranimerede - og kostumerne er imponerende. Der er ikke sparet på filmens udstyr. Jeg sag vitterligt med en følelse af at kigge direkte ind i fortidens København, datidens Københavns Slot (Christiansborg) og de kongelige gemakker.
Anmelderne har generelt taget rigtigt godt imod filmen, og jeg kan stort set erklære mig enig i de 2-3 anmeldelser, jeg har læst igennem. Den skal have fem sceptre med på vejen: