Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV

[Gobas]

Har været med datteren inde og se denne:


Hverken hun(d) eller jeg var voldsomt begejstret. Min datter spurgte sågar midt i filmen om vi ikke skulle gå. Den kunne altså ikke fastholde hendes koncentration. Historien er da også som den slags er flest. Det går lidt skidt for vores hovedpersoner, de får vendt bøtten og det helle kører bare...lige indtil det selvfølgelig går galt! Men da det jo er en Hollywood-film for børn, ender det hele jo alligevel som det skal. Det eneste der holder filmen en lille smule oppe er en række Storm P opfindelser, men det er ligesom set før i bland andet Alene Hjemme filmene.

En enkelt ud af et utal af stjerne fra min side.

[Don J.]

Klik på billedet for mere info, trailer mv.

"Flugten" - baseret på Olav Hergels roman - er overordnet set en god og særdeles underholdende film. Lige dele spændning, action og drama spændt ud over et - tilsyneladende - evigt aktuelt tema i dansk politik: Flygtningepolitikken. Vi får også lidt terrorkrig og et billede af dansk politi som en flok uprofessionelle, småracistiske amatører.

Filmen er instrueret af Kathrine Windfield, mens hovedrollerne spilles af Iben Hjejle (journalisten Rikke Lyngvig), Lars Mikkelsen (Thomas) og Faigh Zamani (Nazir). Sidstnævnte har i øvrigt selv taget turen som flygtning fra Afghanistan over Iran og videre til Danmark sammen med sin familie).

Iben Hjejle er den seje, men også følsomme og frem for alt karrierebevidste heltinde; journalisten, der kidnappes og tortureres af Taleban. Det lykkedes hende med lidt hjælp at flygte, og hun vender tilbage til en nyfunden stjernestatus og berømmelse i Danmark.

Hun skriver så en bog om sine oplysninger, men må - af hensyn til sin hjælper i Afghanistan - fordreje sandheden. Samtidig når hun også lige at genoptage et gammelt kærlighedsforhold til ungdomskæresten, den til tider lidt for bløde Thomas, der imiderltid er gift og har børn, hvilket komplicerer tingene. Et lidt overflødigt element i filmen, men der skal også være noget for kvinderne 8-)

Snart dukker hjælperen op som flygtning i Danmark, og han tager naturligvis kontakt med Rikke Lyngvig i håb om hjælp. Rikkes ikke ligefrem kollegiale kollega, Arne, opsnapper historien, og så er skandalen klar. Tilsyneladende samarbejder Rikke Lyngvig med den terrorist, hun er flygtet fra.

Kratter man lidt i overfladen dukker der en enkelt løs tråd op. Man får aldrig svar på (selvom der lægges op til det), hvorfor Arne har et horn i siden på Rikke. Formentlig får man svaret i bogen, som jeg desværre ikke har læst. Derudover forekommer adskillige scener ikke at være realistiske.

Alene det, at det tilsyneladende er meget nemt som mistænkt terrorist at flygte fra det danske politi bl.a. fra en hospitalsseng, forekommer mig at være temmelig urealistisk. Politireform eller ej.

Jeg vil ikke her reflektere over filmens budskaber, da de kan fortolkes politisk. Filmen er værd at se, hvis man får lejligheden. Måske oven i købet gense. Og jo - man får lyst til at læse bogen.

******

[Pipetown]

Frost/Nixon

Interessant og ganske udmærket, men en kende for karikeret.

█__ █__ █__ █__ █__ █__

[Pipetown]

Milk

En biopic (skulle man på imponerende vis have undgået at have hørt om den) om Harvey Milk der i 1970'ernes San Francisco kæmpede for homoseksuelles elementære borgerrettigheder.

Først og fremmest er dette Sean Penns film hele vejen igennem. Han er fænomænal, og leverer noget af det bedste skuespil jeg har set i lang lang tid.
De andre i hans omgangskreds er vældig godt castet, og formår også at 'spille op til' Penn, men ingen over, ingen ved siden af!

Selve historien bliver gennem filmen mere politikeren Harvey Milk, og knap så meget mennesket Harvey Milk (Richard Nixon, The Horse?), hvilket er ærgeligt, da den for mig mistede lidt af sin energi og spænding deri.
Desuden er der nogle forhold, som jeg ikke synes blev varetaget på ordentlig vis. Milks forhold til tåben Taco (Jack) bliver ikke på nogen måde forstået, endsige sandsynliggjort, og knægten med den fedtede accent bliver et irritationselement. Det virker ikke som om Milk får noget som helst ud af deres forhold - det får Van Sant i hvert fald ikke gjort klart - og Jack får dermed trukket noget seriøsitet og sympati ud af Penns Harvey Milk.
Desuden virker forholdet mellem Milk og Dan White noget uforståeligt og umotiveret. Det er muligt at der i den virkelige udgave af forholdet var ræson i det, men det skinne på ingen måde igennem i film.
Måske er det elementer, der står klarere, hvis man kender til historien i forvejen. Det gjorde jeg ikke, og jeg mener, at det er en fejl at lave en biopic, der ikke gør sig tilgændelig for tilskuere uden forhåndsviden.

Når alt det er sagt, er det stadig en rigtig god film, der dog med fordel kunne have været en kende kortere. Mine anker formår ikke at ødelægge filmen, der stadig var god oplevelse - ikke mindst i solidaritetens ånd. Det er jo skræmmende at homoseksuelle har haft (og nogle steder stadig har) så dårlige og diskriminerende forhold. Filmen formår nemlig fuldt ud, at drage én ind i forståelse og sympati for sagen. Mindre for personerne selv.

Og giv så Sean Penn den Oscar, for det er fandengalemig en pragtpræstation manden leverer!! (Men at den er nomineret til en Oscar for bedste film, er slet ikke berettiget i mine øjne).

█__ █__ █__ █__ █__ █__

[Pipetown]

Maria Larssons Eviga Ögonblick

Not anything y'all'd wanna see, men en vældig smuk og rørende film.

█__ █__ █__ █__ █__ █__

[Pipetown]

Doubt

Jeg nægter at lade de sidste tåbelige 30 sekunder ødelægge denne forrygende filmoplevelse.
Min Gud (undskyld blasfemien), hvor er jeg tosset med Philip Seymour Hoffman. Og nej, hvor er Amy Adams sublim og lige på kornet. Nåja, Meryl er bestemt ikke ueffen, men de to andre overstråler hende altså i min optik.
Og hvor er det befriende med en film der for en gangs skyld ikke er et eneste minut for langt!

De eneste minusser er som sagt de sidste 30 sekunder og et par enkelte unødvendige skæve kameraindstillinger.
Rigtig god film!

█__ █__ █__ █__ █__ █__

[-Altid FC København-]

En af de bedste film jeg har set længe, den var slet ikke langtrukken på noget tidspunkt og man blev underholdt fra start til slut:



***** ud af ******

[Pipetown]

Jeg er enig med ovenstående indlæg!
Sjældent formår en film at leve optil bogen, i så høj grad som Mænd der hader kvinder gør.
Det er formiddabelt cast, perfekte locations, et godt manus ud fra bogen (nogle ting skal jo udelades) og historien er næsten ligeså fængende som i bogen.
Meget tæt på alle seks piber.

█__ █__ █__ █__ █__ █__

[Pipetown]

Der er sgu en grund til, at Slumdog Millionaire vandt en Oscar for årets bedte film (og syv andre).
Hollywood indtager Indien, men det holder sgu! Det er i sandhed en skide god fortælling, hvis man kan tåle lidt amerikansk drøm med Hollywood'ske virkemidler.
Jeg glæder mig allerede til et gensyn!
Rent bord til Jamal Malik og den smukke smukke Freida Pinto.

█__ █__ █__ █__ █__ █__

[Don J.]

›Der er sgu en grund til, at Slumdog Millionaire vandt en
›Oscar for årets bedte film (og syv andre).
›Hollywood indtager Indien, men det holder sgu! Det er i sandhed
›en skide god fortælling, hvis man kan tåle lidt amerikansk drøm
›med Hollywood'ske virkemidler.
›Jeg glæder mig allerede til et gensyn!
›Rent bord til Jamal Malik og den smukke smukke Freida Pinto.

Jeg vil blot tilføje, at denne film i sig selv er en smuk afbalanceret kombination af flere forskellige genrer; herunder drama, action, adventure og komedie, og der er sikkert flere endnu. Det er sjældent, det lykkes. Men det gør det i høj grad her.

Dertil kommer de fremragende billeder fra Indien samt ikke mindst de socialrealistiske elementer, omend de belyses på en lidt banal, men også barsk, måde via klasseforskellene. En film, der sætter gang i eftertanken.

Alt i alt en kanonfilm. Man snyder virkelig sig selv, hvis man ikke går ind og ser den. Den får mig dog næppe til at følge med i Hvem vil være millionær.

For god ordens skyld: █__ █__ █__ █__ █__ █__

[Pipetown]

Blekingegadebanden aka The Bo Weimann Redemption

Efter at have læst bøgerne, var jeg rigtig spændt på at se filmen.
Som det jo oftest er med film, der er baseret på bøger, må mange ting udelades.
Ligeledes i Blekingegadebanden.

Filmen er såmænd udmærket skruet sammen, men der er mange ting jeg savner.
Det vigtigste jeg savner, er dog bogens bredde og forklarende eller sandsynliggørende incitament for, at så mange velbegavede mennesker har været så fanatiske.
Historien kommer ikke under huden, det hele bliver lidt unuanceret, og alt hænges op - som bogen formåede at skjule godt, at man kom alle gruppens medlemmer nær - på Bo Weimann.
Bevares, det er vældig interessant at høre hvordan han gennem efterrationalisering og i bagklogskabens ulideligt klare lys, fortryder de ting han har gjort, men i stedet for den mere nøgterne fortælling som bogen var, bliver filmen Bo Weimanns eget cirkusshow. Og der bliver skabt lidt for meget sympati for hans person, synes jeg. Filmen bliver dermed mere en følelsesladet fortælling end den dejligt neutrale bog.

Filmen formår som sagt ikke at komme ind under huden på mig - det gjorde bogen - både pga. af Bo Weimanns dominans af filmen, hvilket gør at de forskellige begivenheder fremstilles en kende distanceret og holdes ud fra kroppen.
Når det så er sagt, fandt jeg stadig filmen vældig spændende og fascinerende, men om jeg også havde gjort det hvis jeg ikke havde læst bogen, eller om det netop var fordi jeg havde læst bogen og manglede dens stemning, ved jeg ikke.

Slutteligt vil jeg nævne filmens lidt ærgelige fokus på røveriet og drabet i Købmagergade.
Ja, det var dét der fældede gruppen og gjorde den kendt, men som ene begivenhed bør det ikke fylde så meget som det, i min optik. Især ikke når så stor en del af filmen bruges på Bo Weimann, der var trådt ud af gruppen inden.
Det får filmen til at blive snævertsynet popularistisk i sit fokus, og det ægrer mig rigtig meget, omend jeg forstår, da filmen jo gerne skal hive alle danskere i aldre aldre, fra alle dele af landet i biografen.

Jeg er tæt på kun at give den tre piber, men jeg var nu alligevel godt underholdt i de syv kvarter filmen varer.

█__ █__ █__ █__ █__ █__

[Frede]

Jeg har været inde og se Watchmen i en af de (få!) biografer i København, der viser den. Selv jeg har ikke læst tegneserierne, men jeg er alligevel ret facineret af de forskellige personer. Filmen er nok ret atypisk, hvad angår "helte-film", men det gør den ikke mindre god. Der er til gengæld fantastisk underholdning fra start til slut. Derudover spiller flere af hovedpersonerne virkelig godt, herunder spiller Jackie Earle Haley helt fabelagtigt som halvpsykopaten / antihelten, Rorschach. Jeg vil helst ikke røbe for meget, da man selv skal have lov at opleve filmen, så den er bestemt en biografbillet værd.

9.5/10.

[Pipetown]

›
›
݁rets Guldpalmer og nomineret til en Oscar for bedste udenlandske
›film skulle være anbefaling nok, men siden I alle efterspørger
›mere, så lad gå.
›
›Jeg bør naturligvis også advare om at filmen er på fransk,
›hvilket almindeligt begavede mennesker jo skulle mene var endnu
›en anbefaling og et varsel om herligheder i vente, men
›tilsyneladende er der stadig en del ignoranter rundt omkring, så
›de kan hermed springe videre til de indlæg der omhandler episke
›mesterværk som Date Movie eller Yes Man.
›
›Filmen følger en fransk folkeskolelærer fra et råt kvarter i et
›år og hans ottende klasse af blandende rødder. Det kunne lyde som
›optakten til en metervarefilm som Dangerous Minds eller Fighters,
›eller den noget bedre Dead Poet's Society, men Entre Les
›Murs/Klassen er blottet for sødsuppe, og nærmest dokumentarisk i
›sin fortælleform. Den klassiske fortælling, med konflikt, point
›of no return osv. er tilsidesat, og tilbage er et råt og ærligt
›portræt af klassedynamik, bristede håb og pædagogik kontra
›pragmatik.
›
›Skuespillet er ualmindeligt godt, måske fordi de fleste ganske
›enkelte skuespillere spiller sig selv, eller i det mindste
›fragmenter af egen personlighed. Jeg hader som oftest
›børneskuespillere, men filmens mange unge gør det aldeles
›fortrinligt.
›
›Alt i alt en fremragende lille film, som fortjener al den ros den
›har fået i anmeldelser og konkurrencer.

...og en halv time for lang. Jeg synes måske ikke den er helt så god som sit rygte, men det er også meget at leve op til.
En af de helt store forcer synes jeg, er, at filmen netop kun foregår entre les murs, indenfor murene på skolen. Man ser intet af hverken læreren Francois' liv eller af børnenes, hvilket på en gang gør filmen herligt koncentreret og specifik, uden at jeg savnede en uddybning af deres baggrunde. Filmen kan sagtens bære den stukturløse og uuddybende fortælleform, netop i kraft af skuespillet, der er forbavsende troværdigt.
At filmen kun en eneste gang (og det enormt afdæmpet, så man dårligt bemærker om det er underlægningsmusik eller stammende fra handlingsuniverset) benytter musik i form af ca. 15 sekunders meget enkelt klaverspil, er med til at give filmen et dokumentaristisk præg, sammen med det håndholdte kamera.

█__ █__ █__ █__ █__ █__

[Don J.]

Efter at have læst bogen for et par år siden, så kendte jeg historien i forvejen. Om det gjorde det nemmere, at følge med i begivenhedernes gang? Måske. For det går undertiden hurtigt, når plottet udvikler sig.

Filmens hovedtema er de historiske modsætninger mellem videnskab og religion, mellem oplysning og overtro, og - naturligvis - mellem det gode og det onde. Det kan dog undertiden være svært at se forskel på de gode og de onde, hvilket kun gør filmen bedre.

Eneste konkrete holdepunkt er naturligvis vor helt, selveste Tom Hanks alias Robert Langdon, eller er det omvendt? For jeg er en af dem, der gennem tiden har haft svært ved at se, hvad det lige er, der har gjort Tom Hanks til så stor en stjerne, som han er. Jeg synes, at han tit og ofte spiller sine roller for "ens". Hanks har aldrig rigtigt imponeret mig, men er i de film, jeg har set, heller aldrig faldet igennem. Eneste eklatante undtagelse er hans fænomenale præstation i Forrest Gump. Men det er en helt anden historie.

Mange anmeldere har holdt Engle & Dæmoner op mod forgængeren Da Vinci Mysteriet. Sidstnævnte var, som de fleste nok husker, en væsentlig større publikumssucces, end anmelderne berettigede den til at skulle blive. Denne gang har anmelderne været mere positive, og det skyldes nok den primære forskel på de to - ellers meget ens - film; nemlig at Engle & Dæmoner koncentrerer sig om de væsentligste elementer i bogen, mens Da Vinci Mysteriet fulgte bogen slavisk.

Personligt holder jeg af begge film. Det største minus er, at man aldrig rigtig kommer ind under huden på hovedpersonerne - et element, som ikke skyldes dårligt skuespil eller instruktion, men nok mere udspringer af, at Dan Brown aldrig rigtigt har inviteret os indenfor i hovedpersonernes sind. Jo, der var noget med, at Tom Hanks.. undskyld... Robert Langdon faldt i en brønd som lille, og lige siden led af klaustrofobi. Men det fik Sophie Neveu jo kurereret i Da Vinci Mysteriet. Så det kunne man ikke rigtig tage med igen.

På trods af bogens, og dermed manuskriptets litterære mangler, så kan man ikke fornægte, at Dan Brown formår at skrue nogle fænomenale historier sammen. Også selvom de er meget ens og skåret efter den samme skabelon (de skal nydes hver for sig... MEGET hver for sig). Således også Engle & Dæmoner, der tager os på en tur gennem Vatinets hemmeligheder, pavedømmets historie og funktioner, og CERNs laboratorium, hvor man ikke har holdt sig tilbage fra at bygge en bombe af antistof, som de ondeste onde - Det hemmelige selskab Illuminati - naturligvis får tilranet sig mhp. at udslette Vatikanet og pavedømmet. Eller er det nu også det hemmelige selskab, der står bag? Se filmen og få svaret!

Rent videnskabeligt er det muligt, at fremstille antistof. Og en teskefuld er efter hvad jeg har hørt nok til at have samme eksplosive virkning som 100 brintbomber. Problemet er bare, at det vist nok koster 60 trillioner USD at fremstille et enkelt gram. Endelig vil det rimeligt svært at opbevare i længere tid. Men nok om det. For i fantasiens verden er alt jo muligt.

Filmen er bl.a. filmet i Rom, hvilket ikke er overraskende, da det er der, filmen foregår. Desværre får vi kun set meget lidt til de historiske bygninger og kunstværker, hvorfor de derfor spiller en mindre rolle i filmen, end hvad jeg husker de gjorde i bogen. Endelig savnede jeg også Audrey Toutou - heltinden fra Da Vinci Mysteriet. Der er ganske enkelt ikke nogen babes i denne film, og det er jo en alvorlig mangel! Og det koster en hat!

Alt i alt er filmen seværdig, men man skal ikke være for træt, når man ser den. Den varer 2 timer og 15 minutter, Og en rimelig interesse for emner så som konflikten mellem videnskab og religion, hemmelige selskaber, konspirationer, kunst og kulturskatte vil også hjælpe på den samlede oplevelse.

I denne omgang vil jeg sende 4 pavelige hatte afsted til Dan Brown, Ron Howard, Tom Hanks, Illuminati, CERN og den samlede Vatikanstat.

[Pipetown]

Jeg synes nu Engle & Dæmoner var kedelig! Men okay, jeg kunne nu også meget godt lide Da Vinci Code.
Allerede efter en time sad jeg og kiggede på uret (måske var det for at komme hjem og se kampen mod OB - oh, havde man blot vidst...), fordi jeg mente at den så småt måtte være ved at være der.

Jeg har også læst den, og syntes egentlig bogen var fin, men filmen smagte som at stikke tungen ud ad vinduet, som at ryge Blå Kings, når man er nikotinkrævende, som at forsøge at skære sin pulsåre over med en ske.
Der sker ingenting overhovedet! Ingenting af interesse i hvert fald.
Bevares, den var da flot lavet, og Nikolaj Lie Kaas var forrygende som superskurk, og Ewan McGregor er jo altid fremragende.
Derfor en pibe til hver af de to, og én til produktionen, men det er næppe en film jeg kommer til at se igen.

█__ █__ █__ █__ █__ █__