Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV

[Pihl]

aka "antichrist" af von trier. Er netop kommet hjem fra Empire Bio, og ved helt ærligt ikke rigtig hvad jeg synes om den. Kan sige at billederne er noget af det flotteste jeg har set på film, men ikke meget mere end det. Sidder tilbage med en fuldstændig rundforvirret fornemmelse, og tror også det er dét von trier ønsker. Måske skal den lige synke ordenligt ind, jeg ved det ikke. Umiddelbart kan jeg hverken sige den er god eller dårlig. Den var ikke så uhyggelig som jeg havde håbet, men til gengæld var nogle af scenerne så grusomme at jeg måtte holde mig for øjnene et par sekunder. Det har jeg sku ikke gjort siden jeg var barn.

[Pipetown]

Anders Matthesens Sorte kugler

Den er såmænd ganske underholdende - det var lige hvad min hjerne kunne klare af aktivitet på en specialeafleveringsdag.
Men en god film er det altså ikke. Et eventyr (for det er den vel) må laves lidt mere fint, end det her er tilfældet.

Jeg var rigtig glad for Matthesens samfundsrevsende og lettere opdragende facon i hans seneste stand-up show, men i den form den her præsenteres virker den altså ikke.
Den er kluntet lavet, ikke spor elegant dramaturgisk, som det ellers ville være påkrævet, for at gøre historien mulig at sluge.
Den bliver simpelthen for tung og for tyk, for fingerpegende: "Se, der er sådan her du skal forstå filmen".

Der er dog stadig mange morsomme seksvenser, og Matthesen er ikke bare en dygtig komiker, men også en dygtig skuespiller. Det kan man desværre ikke sige om den ellers også morsomme Thomas Hartmann, hvis replikker lyder som noget fra en 4. klasses skolekomedie.
En dramaturg med på manus, og muligvis en anden instruktør end ham selv, ville muligvis have kunnet gøre filmen bedre, men når den prøver at være mere end sjov, er det nødvendigt at være i stand til at forfine dramaturgien en del mere end det er tilfældet.

█__ █__ █__ █__ █__ █__

[Alexander]

Jep, Antichrist. Og hvad skal jeg dog mene?

Jeg har, ligesom Pihl, svært ved at vurdere dette Trier værk. Det er på den ene side ekstremt forstyrrende. Det er forfærdeligt at se på. Det er rædselsfuldt at lytte til. Det er filmkunsten når den er værst.
Samtidig er denne film noget af det mest bevægende jeg har set. Den er virkelig, virkelig flot. Lydsporet er uhyggeligt godt. Skuespillet er til top-karakter.

Den er i det hele taget lige så gennemført æstetisk som den er modbydeligt.

Hvad historien angår, er den sådan set ret ligetil: Et ægtepar mister et barn. Vi følger de forskellige stadier efter et sådant tab.
Psykologien i det emne er, i min verden, ret så interessant. Derfor er dette et spændende udgangspunkt og filmen leverer til fulde et indblik i de to karakterers efterfølgende bearbejdning. Fulgt af overbevisende præstationer fra de to hovedrolleindhavere (Defoe & Gainsbourg), leverer denne film et smukt indblik ind i det grumme menneskelige psyke.

Jeg er af den overbevisning, at de stærkeste billeder og scener er dem vi selv skaber, og jeg er derfor ikke imponeret af Von Triers valg om at vise en del af de mere eksplicitte sekvenser. Close-up. Det er bare forstyrret.

Jeg vil tildele filmen 4 ud af 6 stjerner. Det gør jeg fordi det er en film der både lykkedes og mislykkedes. Dens æstetik er uovertruffen. Mens dens åbenlyse ønske om at chokere - med uretfærdige hjælpemidler - trækker ned.

[Caligula76]

Ice Age 3 - Dawn of the Dinosaurs.

Trailer.


Det var så min første oplevelse med 3D-film i biffen. Det virker nogle steder, i de mere "stillestående" scener, ganske fint og man ser virkelig forskellen i "dybdeskarpheden"/afstanden på træer, landskab, de forskellige dyr og de effekter der så at sige udspilles omkring karaktererne. Når det går hurtigt, så er der en lettere irriterende flimmer og brillerne? Jeg finder dem mindre behagelige at have på. Men anyhoo, 3D på film virker way bedre end jeg havde regnet med. Twentieth Century Fox er dog IMO begyndt at lege lidt med ilden, da historien er ganske tynd. Jeg kan virkelig godt li´ Sid, Manny, Diego, Ellie, Crash, Eddie, Scrat og alle de andre. Så jeg ville ikke have noget imod hvis de stoppede her, eller måske lige med en afsluttende #4, førend der går ligegyldighed #5, 6, 7 osv. i den.
Som sædvanlig roder Sid sig ud i noget og han skal reddes af alle de andre. Jeg var godt underholdt, men det var pga. det for mig ganske nye med 3D i biffen. Som skrevet så er handlingen lige tynd nok, jeg var dog glad for at gense de herlige karakterer; det giver lige 1 - 1½ stjerne ekstra.
[EDIT: Oooh, og så er der lige den nye i klassen, engelske Buck komplet med "aye" mv.]

Jeg giver den * * * * ud af 6.


Mvh
Kasper

[Frede]

Public Enemies
Her møder vi den berygtede gangster John Dillinger, godt spillet af Johnny Deep og FBI-agenten Melvin Purvis spillet af Christian Bale ansat til fange / dræbe "Public Enemy No.1" .
For at gøre det ganske kort er det en flot, medrivende og ret interessant historie (dog skulle alt ikke være helt historisk korrekt), men det gør ikke historien mindre bemærkelsesværdig.
Jeg følte mig ret godt underholdt i de mange minutter den varer. Filmen minder ikke meget om Godfather, men det er stadig en fed gangsterfilm med masser af fart, skud og spænding.
8.7/10.

[Dante]

Jeg har været i Korea i sommerferien og de eneste engelskprogede film i biografen dernede var actionfilm og derfor endte jeg med at se denne frygtelige film:


Jeg er generelt glad for film inden for de fleste genrer, også actionfilm uden de store mængder handling, men Transformers 2 er sgu en af de værste jeg har set i lang tid. Ingen handling, dårligt skuespil (specielt fra Megan Fox), dårlig humor - og slåskampene mellem robotterne var heller ikke særligt spændende. Og så var den ca en time for lang. Den var dog underholdende fordi den var så sindsoprivende dårlig.

[fckfreak]

Fik lige lyst til at se denne:


Altså først og fremmest, der er en del scener der ikke er for sarte sjæle. Sacha Baron Cohen overgår endnu engang sig selv i en parade af tåkrummende scener, der fik min partner til flere gange lydløst at sige nej nej nej nej..
Brüno vil være verdensberømt, og det koste hvad det vil. Desværre går det ham ikke så godt, og det bringer ham både til L.A., Mellemøsten, Afrika og bibelbæltet. Bevares det kaster nogen hylende morsomme scener af sig, men virker til tider lidt søgt. Men det må siges at det lykkes ham at få udstillet tendensen til at alle er til salg for berømmelse, og kendtes trang til at komme i rampelyset for diverse velgørende arbejde og gerninger.

Han konfronterer os med mange af menneskets værste sider, både i sin egen person og i andre mennesker reaktioner på ham. Jeg må indrømme at jeg skraldgrinede i store perioder af filmen, så som komedie går filmen klart hjem. Desværre er der også bare nogen (mange?) scener som er lidt for 'iscenesatte', hvor jeg tænkte at det var lidt for meget. Der var især en periode midt i filmen hvor jeg slet ikke grinede, og hvor man næsten blev lidt rastløs, men derudover foregår filmen i et hæsblæsende tempo, hvor man bombarderes af folks ubehagelige sider og fuldstændig overdreven komik, der næsten må have som formål at forarge.

Alt i alt er filmen i sig selv en god idé, og 'mockumentary' stilen lykkes til fulde. Desværre er han nok blevet for stor en stjerne og for let genkendelig, til at lykkes med sine overraskelsesangreb, hvor intetanende ofre udstilles når de præsenteres for Cohens ekstremiteter og fuldstændigt hæmningsløse komik.

Brüno selverklærede målsætning om at blive »den mest berømte superstjerne fra Østrig siden Adolf Hitler«, lykkes i sidste ende og for mig lykkes komedien da også på mange måder, så herfra får Cohen 5 ud af 6 stjerner for en vellykket komedie og mockumentary.

******

[Ace20]

Jeg er fuldstændig ligeglad med hvor meget hug den har fået af anmelderne.
Kan sige en ting, har du leget med G.I. Joe i din barndom, så vil elske denne film.

[Don J.]

Det kommer næppe som den store overraskelse, at jeg (langt om længe) har været inde og se

For når man gennem efterhånden to årtier har interesseret for sig den til tider bizarre og modsætningsfyldte verden, som wrestlingen og hele det cirkus og virak der omgiver den, er på godt og ondt, så er denne film svær at komme udenom. Den kører stadig i visse lokale biografer, men det er nok ved at være slut, så om ikke andet kommer den med på falderebet i denne tråd - og så kan nogen måske lade sig inspirere til at investere i dvd-udgaven. Eller lad være for den sags skyld.

Handlingen er egentlig ganske banal. Vi følger den aldrende, tidligere stjerne Randy "The Ram" Robinson spillet af den genopstandne Mickey Rourke. Randy hutler sig til daglig igennem som wrestler hos et af de små, uafhængige, New Jersey-baserede wrestlingselskaber og deltidsmedarbejder i et supermarked. Han bor i en trailer, og tilhører den klasse, der i USA til daglig går under den lidet misundelsesværdige og på flere måder småracistiske etiket "White Trash". Randy rammes af et hjerteanfald, og han tvinges til at trække sig tilbage fra wrestlingen og gå på fuldtid i supermarkedet. Et job han ikke bryder sig om og skammer sig over, selvom han er vellidt af kunderne. Da han en dag bliver genkendt af en kunde går det helt galt for ham.

Oven i hatten har han en datter, spillet fremragende af Evan Rachel Wood. Hun hader ham, fordi han lod hende i stikken som lille pga. arbejdspresset. Ikke desto mindre forsøger han på opfordring af kæresten, at genopbygge et fornuftigt forhold til hende igen. Kæresten, eller rettere en stripperen, som han forsøger at etablere et kæresteforhold til, portrætteres fint af Marisa Tomei. Hun kæmper sin egen kamp for at overleve - ikke mindst for sin søn. Hun har dog tydeligvis mere styr på sit liv, end den gamle wrestler har.

Filmen belyser fint de valg som wrestlere som Randy Robinson ofte har truffet og må træffe gennem livet. Valget mellem et normalt familieliv, et godt helbred og en fast indtægt overfor karrieren som wrestler med alt hvad det indebærer af fravær, overfladiskhed, afhængighed af medicin osv.

Man får naturligvis også et lille glimt ind i wrestling-verdenen via et par kampe - den ene af dem er ikke for sarte sjæle - og et kig ind bag kulisserne. Men det hele foregår hovedsageligt i de nedslidte kvarterer i byen Elizabeth - en middelstor og lettere deprimerende provinsby.

Randy Robinson spilles sublimt af Mickey Rourke. Rourke formår virkelig at portrættere sin rolle som lidt af en enspænder, man ikke rigtig kan stole på, men også som en hjertevarm person der hele tiden prøver at gøre det rigtige. Marisa Tomei spiller i øvrigt også fint, dog uden at være overbevisende.

Især kunne jeg godt lide fotograferingen. Den var virkelig vellykket og underbyggede stemningen i de forskellige scener på fornem vis.

Man behøver ikke interesserer sig for wrestling, for at kunne lide denne film, men det hjælper naturligvis. Ligesom bokseinteresserede nok får lidt mere ud af Cinderella Man og Rocky, end vi andre gør. For dette er som sådan ikke en film om wrestling, men om den verden, der omgiver det, og de personlige omkostninger, der er forbundet med at forsøge sig i den branche. Præcis ligesom "Cincerella Man" ikke var en film om boksning, men en - i øvrigt fremragende - film om overlevelse.

For de lidt mere wrestlinginteresserede kan jeg nævne, at rollelisten også omfatter Ernest "The Cat" Miller (WCW, 90'erne), Ron "R-Truth" Killings (Tidl. TNA, nu WWE), Brian Heffron ("Blue Meanie", ex-ECW/WWE), "Luscious" Johnny Valiant (WWE HoF'er), Jim Powers (WWE 80'erne-90'erne), Jay Lethal (TNA), Giovanni Rosselli (ex-WWE ("The Heart Throbs")) og Lloyd Anoa'i (ex-WWE ("The Headshrinkers")).

Nåhr ja... jeg skal vel give den en karaktér, så den får 5 bælter ud af 6 (for jeg ville godt have set lidt mere af wrestlingverdenen). Men jeg er jo også foruddisponeret for at kunne lide den film :-)



Dertil kommer den gyldne løve (bedste film), som den vandt ved sidste års filmfestival i Venedig.

[Pipetown]

Tømmermænd i Las Vegas

Det var en film, jeg ikke havde regnet med at skulle bruge tid på, da jeg så traileren.
Men flere anbefalede den efterfølgende, og når man nu kan få det gratis og har tiden til det...
Og den er sgu skæg. Slet ikke så plat og dum som jeg havde frygtet, men så plat og dum som jeg havde håbet på.
Den kunne godt blive en klassiker. Men vent bare med at se den, til den kommer på dvd eller i tv.

█__ █__ █__ █__ █__ █__

[A]

Dejlige dejlige 5 skalperede nazier ud af 6 til Inglorius Barsterds.

Det handler ikke om en gruppe voldspsykopater, som alle trailerne ellers bygger op til. Det er en spændingsfilm hvor man aldrig er helt sikker på, hvad Qt har tænkt sig. Det er klassa.

Den ringede ikke totalt for mig, men den er rigtigt god og jeg glæder mig til at se den igen.

Lydsiden er endnu engang FÆNOMONAL. 6 ud af 6 ftw. Det er helt utroligt så glad jeg er for mange af hans soundtracks. Det her er ikke såmeget et soumdtrack, men jeg elskede lydsiden igen.

Klaus

[Don J.]

Historien er godt skruet sammen, og så er den krydret med gode præstationer af Lars Mikkelsen, Preben Harris, Flemming Enevold og ikke mindst Henning Moritzen, der med denne film sætter sig et værdigt punktum for en lang, alsidig karriere. Vi er ikke oppe i højderne fra "Festen", men mindre kan også gøre det.

Vor headhuntende tidligere stjernejournalist, Martin Winge (Mikkelsen), bliver via sit arbejde rodet ind i tronskiftet i Danmarks største virksomhed, Sieger. Den gamle direktør (Moritzen) vil finde sin afløser, og det skal ikke være hans søn, Daniel (Enevold), som alle ellers har forventet ville tage over. Direktøren vil have en original, og det er Daniel ikke. Martin Winge påtager sig jobbet, men bliver hurtigt kontaktet af sønnen, der ikke sådan har tænkt sig at lade familieforetagende glide ham af hende.

Winges søn, som er meget syg, kan kun reddes, hvis en schweizisk læge overtager behandlingen. Problemet er, at denne læge kontrolleres af Daniel Sieger, og så er scenen sat for Martin Winges farefulde færd og valg mellem loyaliteten overfor sin arbejdsgiver og hans søns fremtid. Oven i hatten får vi to sideløbende historier om journalistens professionelle forhold til sin tidligere kollega, der hjælper med at finde snavs på potentielle kandidater, og ekskonen og dennes mand. Forholdet til ekskonen, hendes mand og disses forestående adoption af sønnen kan umiddelbart virke uvedkommende for selve historien, men spørgsmålet er, om ikke Martin Winge ville virke for ufølsom og kold, hvis ikke disse elementer blev bragt i spil.

I øvrigt indeholder filmen en scene, som nok skulle kunne begejstre de fleste herinde.

Fotograferingen og scenografien kan undertiden virke lidt dyster, men imponerer også - ikke mindst når Øresundsbroen og firmaets hovedkvarter bruges som kulisse.

Og karaktéren: Fem stjerner ud af seks mulige.

[Alexander]

District 9



Lad mig starte ud med at være ærlig: Jeg er ikke meget for Science Fiction. Men grundet en frygtelig menneskelig fejl, nåede vi ikke at se den film vi havde aftalt. Så vi røg på alien-filmen.

De første 15 min. var ret interessante. Da jeg hurtigt hoppede på præmissen, fulgte jeg underholdt og interesseret med i dokumentaren om, hvordan menneskeheden havde taget i mod disse aliens. Men så bliver hovedpersonen præsenteret, en fyr ved navn Wikus Van De Merwe. Vi får hurtigt afvide, at han ikke klarer de forestående begivenheder. Det gør ikke så meget, tænker jeg.
Filmen fortsætter og som ventet hænder der noget ganske modbydeligt med Van De Merwe. Han dør dog ikke, som vi alle havde frygtet eller håbet, nej, han bliver smittet med Alien. Og langsomt, men sikkert, begynder han transformationen til en Reje (som mennesket kalder disse modbydelige væsener).

Og så starter Van De Merwe's historie så, og alt andet synes at blive underordnet. Vi følger hans kamp for at blive normal igen, så han kan vende tilbage til sin kone og det skønne liv han værdsatte før han fangede reje-ubehaget.
Undervejs bliver han selvfølgelig bekæmpet fra højre og venstre, blandt andet af den frygteligt lede mili-mand Koobus, af en flok gale Nigerianere, samt dem han troede han kunne stole på. Et værre virak simpelthen.

Der er brugt forfærdelig mange penge på CGI og SFX, men det hjælper sølle på en dårlig historie. Der er ingen tvivl om, hvor flot udført filmen er. Fuld fart på, og jeg tog da også mig selv i at heppe på at den gøp der kunne få mennesker til at eksplodere, ville blive flittigt anvendt. Jeg fik ønsket opfyldt!
Det er dog et problem at jeg samtidig sidder med tanken om at Wikus' kamp fra start af, er mere end almindelig håbløs. Håbløs da Wikus undervejs ikke tøver med at slå alt omkring sig ihjel, for at redde sig selv og sin egen skæbne.

Alt i alt giver jeg den 2 ud af 6 rejer. 1 for effekterne og 1 for den fede gøb.




/Alexander

[Pipetown]

Away We Go

Jeg troede fejlagtigt at den handlede om hools på AWAY, så I kan forestille jer min skuffelse, da jeg indså, at jeg havde taget fejl.

Til gengæld er det en rigtig morsom film!
Dens stemning minder lidt om sidste års dejlige Juno, ikke mindst grundet musikken.
Kæresteparret skal prøve at finde ud af hvor i USA de har lyst til at bo, og det leder dem på en tur, hvor de møder vanvittige mennesker. Og dét er sjovt!
Ikke mindst Jeff Daniels som den mandlige hovedpersons far er helt helt helt sublim genialt spillet!!

█__ █__ █__ █__ █__ █__

[Outpatient]

›Der er brugt forfærdelig mange penge på CGI og SFX, men det
›hjælper sølle på en dårlig historie.

30 millioner dollars for hele filmen er vel ikke forfærdeligt mange penge når man tænker på budgetterne for de helt store film der snildt når op omkring og over 100 millioner dollars.
Jeg synes filmen er klart anbefalelsesværdig. Historien er tilstrækkelig god uden at være revolutionerende og action sekvenserne er veludførte. Hvis man er ude efter en dybere oplevelse der ryster ens grundvold så skal man ikke hoppe ind og se District 9. Hvis man bare har forventningerne nogenlunde i sync med den type film man skal ind og se, så skuffer District 9 på ingen måde!