Side 7 af 11 FørsteFørste ... 45678910 ... SidsteSidste
Viser resultater 91 til 105 af 165

Emner: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV

  1. #91
    Tilmeldingsdato
    Feb 2006
    Indlæg
    730

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV

    I sal 1 hos Cinemaxx har jeg her til aften set 3D Udgaven af denne film.



    En meget forudsigelig handling, men kan man leve med det så er det en rigtig god film, hvor 3D udgaven giver os en forsmag på hvad der i fremtiden venter os i biograferne. Jeg glæder mig..... :-)


  2. #92
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    5,020

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV



    Mareridt garanteres! Tja... jeg ved sgu snart ikke. Jeg har da sovet roligt siden jeg så Paranormal Activity i lørdags. Det var også så som så med chokeffekten. Jeg sad ikke ligefrem og gik i chok igen og igen. En enkelt lydeffekt - et ordentligt brag - var det eneste, der fik mig ud på stolekanten.

    Overhypet! Det var den fornemmelse, jeg sad tilbage med efter at have set denne film, der - genialt i sig selv, hvis det ikke lige var fordi, det var lavet med succes i hvert fald en gang før - er konstrueret som en sammenklippet hjemmevideo. Blair Witch Project har ikke levet forgæves. At det så også har beskåret budgettet til en halv kasse øl, er jo ganske fint i disse krisestider.

    Historien om det unge par, der hjemsøges af en særdeles ondsindet bøhmand i deres egentlig ganske imponerende hjem (hvordan har de dog råd til det?), er nu ganske godt skruet sammen. Og skuespillet er i den bedre ende af skalaen. Så - budgettet taget i betragtning - er det blevet til en ganske fornuftig film, og den har da også tjent sig selv mange gange hjem, hvilket er fuldt fortjent. Krydret med en lun humor er den i øvrigt også, hvilket absolut klæder oplevelsen.

    Men en gyser skulle altså gerne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på beskueren, og det gjorde det så ikke i mit tilfælde. Måske fordi jeg har set en del af den slags i andre sammenhænge - vel at mærke i knap så spektakulære udformning som det fremstilles i denne film.

    Nå, men jeg er som sædvanlig flink og uddeler derfor en pæn karakter. 4 Carol Anner ud af 6 mulige:

    Sidst redigeret af Don J. : 23.12.09 kl. 23:10

  3. Den følgende bruger er enig i dette:

  4. #93
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    508

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV

    Jeg har lige set den her:



    Overraskende god og befriende ny Sherlock, der i vanlig Robert Downey Jr. stil er fordrukken, bonget op på knark og har et lemfældigt forhold til hygiejne.

    Historien er ganske underholdende med et twist og jeg røber ikke for meget ved at røbe, at der ikke blot er lagt op til en 2'er, men at de sagtens kunne have skrevet "To be continued"
    Sagde du Fede?

  5. De følgende 10 brugere er enige:

  6. #94
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    2,532

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV



    The Men Who Stare At Goats


    http://uk.youtube.com/v/GC2TzspJn5A

    Kort sagt: Jeg synes den var rigtig rigtig morsom!
    Fem piber.

    █__ █__ █__ █__ █__ █__
    - - - - - - - -
    Give a man a mask and he will tell the truth,
    Give a man a user name and he will act like a total twat.
    - Sid Lowe
    Pipetown's Avatar

  7. De følgende 3 brugere er enige:

  8. #95
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    2,532

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV



    Drømme i København

    Havde filmen drejet sig om og udspillet sig i enhver anden by end København, havde den med stor sikkerhed været mig inderligt ligegyldig.
    Nu, nu er det fem kvarters virtuos filmdigtning, der i sin hyldest til byen, dens steder og dens mennesker formåede at røre mig mere end jeg på nogen måde havde forventet. Jeg havde faktisk slet ikke regnet med at blive følelsesmæssigt påvirket af den, men blot forestillet mig, at skulle se levende billeder af den by jeg kender så godt og på det nærmeste står i et kærlighedsforhold til.

    Filmen tager et næsten arkitektonisk udgangspunkt i beskrivelsen af København, og selvom det er byens fysiske rammer, der er i fokus (poetisk understreget ved at de fleste billeder der indeholder mennesker, stiller skarpt på baggrunden, byen, mens menneskerne er ude af fokus), bliver det fortællingen om byen som organisk rum, skabt af de mennesker der gennem tiden har beboet den, der slår igennem.

    Samtidig fletter instruktørens enkle og filosofiske voiceover og Jóhann Jóhannssons musik sig ind i billeddigtningen - en disciplin der ellers ikke er min stærke side - og gør fortællingen (for så vidt der er tale om en egentlig sådan) om byen og dens beboere uendelig smuk.
    Med blot en lille smule historisk (baggrunds)viden om byen, bliver Kestners billeddigt om København og københavnerne finurligt og subtilt perspektiveret, og opnår en filosofisk tilgang til livet (og døden), som ikke føles påtaget og proppet ned i halsen på én, som den slags ellers godt kan have tendens til.

    Så selvom byen som arkitektur, bygninger, fysiske rammer er stendød, bliver den gennem sine indbyggere organisk og levende, og bliver derigennem et sted man gennem egne oplevelser, følelser og tanker kan etablere et kærlighedsforhold til, og dét understregede denne film for mig.
    Virkelig en dejlig film, som jeg ikke kan vente med at se igen.

    █__ █__ █__ █__ █__ █__

    EDIT:
    Okay, jeg lod måske begejstringen løbe af med mig.
    Jeg retter fra 6 til 5 piber, uden at skyde skylden på det vanvittigt ringe skuespil, som jeg glemte at nævne. Det er ikke alle steder, men nogle af dialogerne er så fatalt ringe, at man må krumme tæer.
    Men, som Johannes Møllehave for nyligt har sagt i en grandios artikel på politiken.dk (EDIT 2: Det var muligvis ikke på Politiken, men i Besøgstid, der sendes på P1 og P2), muligvis bør film bedømmes ikke med stjerner og hjerter (og piber), men efter hvor få tæer man krummer i løbet af filmen, hvor højeste karakter således er 0 eller 1 tåkrumning.
    Sidst redigeret af Pipetown : 30.01.10 kl. 14:35
    - - - - - - - -
    Give a man a mask and he will tell the truth,
    Give a man a user name and he will act like a total twat.
    - Sid Lowe
    Pipetown's Avatar

  9. #96
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    5,020

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV



    Filmen har vist nok fået en pæn modtagelse hos anmelderne, og den har da også sine momenter.

    Historien er ganske simpel: En flok gamle mænd - bl.a. spillet af Elith "Nulle" Nykjær, Leif "Sylvester" Petersen, Kristian Halken og Ole Thestrup, der spiller fodbold i Brøndby, skal på deres årlige fodboldtur. Deres ambitiøse træner har booket dem til en kamp mod en flok gamle, svenske politibetjente, og så tager de ellers afsted til Gävla i en gammel bus.

    De gamle mænd har mange diskussioner undervejs - for ikke at sige store konflikter - og som regel om ingenting. Ja, det minder sgu meget om en vis skakt, men det er en anden historie.

    Historien deler sig i to, da de efter en proviantering på en svensk tankstation, glemmer deres målmand. Tanken "passes" af en dansk vaneforbryder (Robert Hansen), der netop er kommet ud af spjældet. Han er dog på flugt fra den københavnsk mafia, og er derfor ikke interesseret i at komme tilbage til Danmark lige med et. Nå, men mens de gamle i bussen kører afsted nordpå, forsøger vor målmand og vor forbryder, at indhente dem. De kommer dog på afveje og render bl.a. ind i hende, der ene kvinder sikrer filmen et ganske acceptabelt babeindeks: Laura Christensen.

    Alt i alt en lun lille film, en tur gennem Sverige krydret med spredt humor og øjeblikke, der lægger op til eftertænksomhed. Og så handler den jo også om fodbold. Der kunne dog godt have været gjort langt mere ved humoren, og måske er den også lidt for eftertænksom. Filmen sætter sig lidt skævt mellem to stole, men den er først og fremmest en komedie. Grumpy Old Men i dansk udgave? Tja... måske, men så foretrækker jeg absolut originalen.

    Karakteren: Tre gange Stattler & Waldorf ud af seks mulige:


    Sidst redigeret af Don J. : 29.01.10 kl. 20:43

  10. Den følgende bruger er enig i dette:

  11. #97
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    2,532

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV



    The Road
    Trailer

    Vi ved ikke hvad der er sket. Men det er slemt, og kun få mennesker i verden har overlevet.
    En mand og hans søn er på vej til ... øøhm ... et eller andet sted. Sydpå!
    Hvorfor? Mjah, det ved vi ikke rigtigt, men de kan ikke blive dér hvor de er, for så overlever de ikke endnu en vinter. Så måske derfor. Eller måske bare for at finde mad. Hvilket er pænt svært, når alle dyr og planter er udryddet.
    Og derfor er folk begyndt at spise hinanden.

    Lyder det tosset?
    Det synes jeg. Men det holder!!
    Filmen bliver virkelig spændende og intens, selvom den meget af tiden er forholdsvis stille.
    Køber man udgangspunktet og præmisen, og har man børn og bare en snert af beskytterinstinkt, kan jeg ikke forestille mig, at man ikke vil leve sig ind i den, og få en god oplevelse ud af den.

    Det der gør den rigtig god i min optik, er, at Viggo Mortensens figur ikke er entydigt god og moralsk uantastelig. Havde han været det, ville filmen have været kvalm og irriterende. Nu bliver den spændende og - på sin egen præmis om den verden der præsenteres - vedkommende og troværdig.
    Næsten hele vejen, i hvert fald.
    De sidste ti minutter ødelægger enormt meget for mig! Jeg skal nok lade være at ødelægge noget, men det er som om at de sidste ti minutter slet ikek hænger sammen med resten filmen. De træder udenfor alt vi er blevet præsenteret for og ført ind i.
    For nu at tale filmteoretisk får vi et pay-off uden et set-up.
    Det kan såmænd ofte være fint og givtigt, men lige hér smadrer det filmen for mig. Den går imod alt hvad den har bygget op og ender med en meget flad fornemmelse, så man (jeg) løfter øjenbrynene (evt. bare det ene), rynker næsen og lader skuldrene falde i et ærgeligt "Aaaarrh...!??", der stiller flere spørgsmål end den forløser filmen.

    Og det er en skam.
    For undervejs er den virkelig god. Rigtig spændende og rørende.
    Og det er trods alt en stor del af filmen, der er vældig seværdig. ikek mindst er billedsiden i sin overvældende gråhed fantastisk flot - man bliver helt glad for det danske lortevejr.

    4 grå af 6 piber - eller 4 krummede tæer ud af 10 (jf. Møllehave og post#95 i denne tråd)
    █__ █__ █__ █__ █__ █__
    - - - - - - - -
    Give a man a mask and he will tell the truth,
    Give a man a user name and he will act like a total twat.
    - Sid Lowe
    Pipetown's Avatar

  12. #98
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    2,532

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV



    Drømme i København

    ›Havde filmen drejet sig om og udspillet sig i enhver anden by end
    ›København, havde den med stor sikkerhed været mig inderligt
    ›ligegyldig.
    ›Nu, nu er det fem kvarters virtuos filmdigtning, der i sin
    ›hyldest til byen, dens steder og dens mennesker formåede at røre
    ›mig mere end jeg på nogen måde havde forventet. Jeg havde faktisk
    ›slet ikke regnet med at blive følelsesmæssigt påvirket af den,
    ›men blot forestillet mig, at skulle se levende billeder af den by
    ›jeg kender så godt og på det nærmeste står i et kærlighedsforhold
    ›til.

    ›Filmen tager et næsten arkitektonisk udgangspunkt i beskrivelsen
    ›af København, og selvom det er byens fysiske rammer, der er i
    ›fokus (poetisk understreget ved at de fleste billeder der
    ›indeholder mennesker, stiller skarpt på baggrunden, byen, mens
    ›menneskerne er ude af fokus), bliver det fortællingen om byen som
    ›organisk rum, skabt af de mennesker der gennem tiden har beboet
    ›den, der slår igennem.

    ›Samtidig fletter instruktørens enkle og filosofiske voiceover og
    ›Jóhann Jóhannssons musik sig ind i billeddigtningen - en
    ›disciplin der ellers ikke er min stærke side - og gør
    ›fortællingen (for så vidt der er tale om en egentlig sådan) om
    ›byen og dens beboere uendelig smuk.
    ›Med blot en lille smule historisk (baggrunds)viden om byen,
    ›bliver Kestners billeddigt om København og københavnerne
    ›finurligt og subtilt perspektiveret, og opnår en filosofisk
    ›tilgang til livet (og døden), som ikke føles påtaget og proppet
    ›ned i halsen på én, som den slags ellers godt kan have tendens
    ›til.

    ›Så selvom byen som arkitektur, bygninger, fysiske rammer er
    ›stendød, bliver den gennem sine indbyggere organisk og levende,
    ›og bliver derigennem et sted man gennem egne oplevelser, følelser
    ›og tanker kan etablere et kærlighedsforhold til, og dét
    ›understregede denne film for mig.
    ›Virkelig en dejlig film, som jeg ikke kan vente med at se igen.

    █__ █__ █__ █__
    › █__
    █__

    ›EDIT:
    ›Okay, jeg lod måske begejstringen løbe af med mig.
    ›Jeg retter fra 6 til 5 piber, uden at skyde skylden på det
    ›vanvittigt ringe skuespil, som jeg glemte at nævne. Det er ikke
    ›alle steder, men nogle af dialogerne er så fatalt ringe, at man
    ›må krumme tæer.
    ›Men, som Johannes Møllehave for nyligt har sagt i en grandios
    ›artikel på politiken.dk (EDIT 2: Det var muligvis ikke på
    Besøgstid
    ›Politiken, men i
    , der sendes på P1 og P2), muligvis bør
    ›film bedømmes ikke med stjerner og hjerter (og piber), men efter
    ›hvor få tæer man krummer i løbet af filmen, hvor højeste karakter
    ›således er 0 eller 1 tåkrumning.
    Tillad mig på usmagligste vis at reklamere for denne film der har fået sin spilleperiode forlænget.
    Jeg gør det i den tro, at dette forum kunne være tilholdssted for folk, der holder usigeligt meget af København, og således kunne være målgruppe for denne prægtige film - og få en god oplevelse.
    Den kan nu ses i Grand Teatret til og med onsdag d. 10. februar. Det er hver dag kl. 16.
    - - - - - - - -
    Give a man a mask and he will tell the truth,
    Give a man a user name and he will act like a total twat.
    - Sid Lowe
    Pipetown's Avatar

  13. De følgende 2 brugere er enige:

  14. #99
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    2,532

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV

    ›Tillad mig på usmagligste vis at reklamere for denne film der har
    ›fået sin spilleperiode forlænget.
    ›Jeg gør det i den tro, at dette forum kunne være tilholdssted for
    ›folk, der holder usigeligt meget af København, og således kunne
    ›være målgruppe for denne prægtige film - og få en god oplevelse.
    ›Den kan nu ses i Grand Teatret til og med onsdag d. 10.
    ›februar. Det er hver dag kl. 16.


    Og nu er Drømme i København, takket været en overraskende popularitet blandt de københavnske biografgæster, blevet forlænget med en uge
    - til og med onsdag d. 17. feb., stadig kl. 16.
    - - - - - - - -
    Give a man a mask and he will tell the truth,
    Give a man a user name and he will act like a total twat.
    - Sid Lowe
    Pipetown's Avatar

  15. Den følgende bruger er enig i dette:

  16. #100
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    2,361

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV

    Kick Ass



    Wierdo in a wetsuite?

    Et citat:
    Dave Lizewski: [from trailer] How do I get a hold of you?
    Hit Girl: [sarcastically] You just contact the mayor's office. He has a special signal he shines in the sky; it's in the shape of a giant cock!


    Juryen er stadig igang med voteringen om hvorvidt det her er den bedste Superhelte film nogensinde. Batman Begins og Army of Darkness er også gode film. Kick ass er mere en blanding af de to.
    Jeg gad faktisk godt havde lavet den her film, den er sej... og have chattet Claudia Schiffer up. Matthew Vaughn ye rock.

    6 af 6 whatevers.
    ~Prunier~ herinde fra har anmeldt den her:
    http://www.magasinetkbh.dk/node/321

    Cheers.
    Sidst redigeret af A : 19.04.10 kl. 07:47
    Death by football!

  17. De følgende 4 brugere er enige:

  18. #101
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    423

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV

    ›Kick Ass



    ›Wierdo in a wetsuite?

    ›Et citat:
    Dave Lizewski: [from trailer] How do I get a hold of you?
    ›Hit Girl: [sarcastically] You just contact the mayor's office. He
    ›has a special signal he shines in the sky; it's in the shape of a
    ›giant cock!


    ›Juryen er stadig igang med voteringen om hvorvidt det her er den
    ›bedste Superhelte film nogensinde. Batman Begins og Army of
    ›Darkness er også gode film. Kick ass er mere en blanding af de
    ›to.
    ›Jeg gad faktisk godt havde lavet den her film, den er sej... og
    ›have chattet Claudia Schiffer up. Matthew Vaughn ye rock.

    ›6 af 6 whatevers.
    ›~Prunier~ herinde fra har anmeldt den her:
    http://www.magasinetkbh.dk/node/321

    ›Cheers.

    Kunne ikke være meget mere enig, bedste film jeg har set i lang lang tid.

    Uden tvivl 6 superhelte masker ud af 6


  19. De følgende 2 brugere er enige:

  20. #102
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Gainsbourg, vie héroïque

    Gainsbourg, vie héroïque, eller Gainsbourg - manden, musikken, myten på dansk.




    http://uk.youtube.com/v/Ih3qI6gVrm8


    Fransk film om sangeren, kunstneren, kvindebedåreren, provokatøren, drukmåsen, jøden, svinet, liderbukken og myten Serge Gainsbourg. Instruktøren Joann Sfar har forvandlet sine tegninger og tegneserie til film, og det er da blevet en til tider ganske vellykket sag ud af. Filmens styrke er hovedpersonens fantastiske historie, som man kan spekulere i hvor meget er opfundet, fremstillet og digtet, og hvor meget er virkelighed.

    Eller som filmens rulletekster selv kommenterer det: “Ce ne sont pas les vérités de Gainsbourg qui m'intéresse, mais ses mensonges.” (det er ikke Gainsbourgs sandheder der interesserer mig, men hans løgne).

    Filmen dækker det meste af Gainsbourgs liv, fra hans liv som rapkæftet og bundliderlig jøde i Paris under tysk besættelse, de første kvindebekendtskaber mens han endnu svarede navnet Lucien Ginsburg, over "opfindelsen" af Serge Gainsbourg, affæren med Brigitte Bardot, mødet med Jane Birkin og Je t'aime, moi non plus, til hans hastige personlige nedture og musikalske højdepunkter og til sidst mødet med hans sidste store kærlighed, Bambou.

    Fordi den gaber over så stor en periode, er der en del mindre historier, som der skøjtes lidt let hen over, og en smule kendskab til Gainsbourgs karriere og liv er en fordel. En anden svaghed, eller styrke, alt efter temperament, er den drømmeverden som Joann Sfar skabte i sine tegninger, og som genbruges i filmen. Den lille djævel på skulderen, alter-egoet skiderikken Gainsbourg med den spidse næse og lysende øjne der tvinger den generte Lucien fra malerierne mod musikken og mod damerne, synes jeg fungerer, men andre tider bliver drømmene blot bizarre, og forvirrer fra handlingen.

    Hovedrollen spilles af Eric Elmosnino, der har en fantastisk fysisk lighed (og det er som sådan ikke noget kompliment, Gainsbourg havde efter eget udsagn "une sale gueule" - et grimt fjæs) med Gainsbourg. Han fanger flot vor vens kamp med dæmonerne, særligt de der rumsterer omkring underlivet og på bunden af en flaske, og den blanding af skiderik og geni som Gainsbourg vitterlig også var.

    Alt i alt en fin oplevelse for folk der holder af/interesserer sig for Gainsbourg eller blot almindeligt frankofile, men næppe noget der vil skabe lange køer nede i Cinemaxx.

    Interesserede kan læse mere om Gainsbourg hos Information (naturligvis).
    Sidst redigeret af Mads740 : 21.04.10 kl. 21:49
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  21. Den følgende bruger er enig i dette:

  22. #103
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    1,497

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV

    Clash of the Titans

    Den nyeste blockbuster med hele Danmarks Mads Mikkelsen i en af hovedrollerne. Filmens tema er græsk mytologi. Et tema der aldrig har interesseret mig, men som en god aktionfilm måske kunne ændre på.

    Det kunne det ikke. Filmen er virkelig en sløj omgang, der ind imellem nærmest minder om den legendarisk dårlige danske film Reptilicus. Jeg så den med 3D brillerne på, og 3D effekterne levede helt op til filmens lave standard. For eksempel da den onde Medusa endelig blev nedkæmpet og døde i en eksplosion hvor flammerne tilsyneladende nærmest skulle brænde pandehåret af en, sad man jo bare og grinede over hvor dårligt det var lavet.

    Det er tæt på at være den dårligste film jeg nogensinde har set. 1 stjerne ud af 6 fra mig.

  23. De følgende 2 brugere er enige:

  24. #104
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    27

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV

    ›Clash of the Titans

    ›Den nyeste blockbuster med hele Danmarks Mads Mikkelsen i en af
    ›hovedrollerne. Filmens tema er græsk mytologi. Et tema der aldrig
    ›har interesseret mig, men som en god aktionfilm måske kunne ændre
    ›på.

    ›Det kunne det ikke. Filmen er virkelig en sløj omgang, der ind
    ›imellem nærmest minder om den legendarisk dårlige danske film
    ›Reptilicus. Jeg så den med 3D brillerne på, og 3D effekterne
    ›levede helt op til filmens lave standard. For eksempel da den
    ›onde Medusa endelig blev nedkæmpet og døde i en eksplosion hvor
    ›flammerne tilsyneladende nærmest skulle brænde pandehåret af en,
    ›sad man jo bare og grinede over hvor dårligt det var lavet.

    ›Det er tæt på at være den dårligste film jeg nogensinde har set.
    ›1 stjerne ud af 6 fra mig.

    Nå for den da. Jeg havde faktisk overvejet at gå ind og se denne film. Jeg skal bare lige have sat din anmeldelse i perspektiv. Hvilken film er den dårligste du har set?

  25. #105
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    1,497

    Re: Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV

    ›Nå for den da. Jeg havde faktisk overvejet at gå ind og se denne
    ›film. Jeg skal bare lige have sat din anmeldelse i perspektiv.
    ›Hvilken film er den dårligste du har set?

    Clash of the Titans :-).. Nej, det ved jeg ikke hvad er. Jeg tror altid man mener det er den dårligste man nogensinde har set, lige når man har set den. Efter noget tid fortrænger man det, ser en anden skodfilm og så er det pludselig den der har æren.

    Jeg er på ingen måde filmanmelder og film som sådan har ikke min store interesse. Ovenstående er udelukkende min mening (og dem jeg fulgtes med i øvrigt), men fordi jeg (vi) syntes den var virkelig dårlig, kan andre jo godt mene den er fantastisk. Jeg må indrømme jeg ikke har set anmeldelser af den nogen steder.

    Men anmeldelser er heller aldrig noget jeg er gået efter, så jeg synes da stadig du skal se den og danne din egen mening.

Side 7 af 11 FørsteFørste ... 45678910 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 105
    Sidste Meddelelse: 01.11.10, 14:03
  2. Svar: 245
    Sidste Meddelelse: 28.03.08, 23:47
  3. Hvilken udstilling har du sidst set?
    By Mads740 in forum Kultur
    Svar: 2
    Sidste Meddelelse: 27.02.08, 01:42
  4. Hvilken film har du sidst set i biffen Vol. II...?
    By -Altid FC København- in forum Kultur
    Svar: 114
    Sidste Meddelelse: 22.05.06, 16:42
  5. Hvilken film har du sidst set i biffen?
    By martin_j in forum Kultur
    Svar: 103
    Sidste Meddelelse: 06.09.05, 14:53

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •