Hvilken film har du sidst set i biffen? Vol IV

[Mads740]

http://uk.youtube.com/v/SVv5EvyN-eM

The Promise - The Making of Darkness on the Edge of Town

En dokumentar om tilblivelsen af Bruce Springsteens fremragende opfølger til Born to Run som desværre ikke er særlig god. Filmen er en blanding af gamle optagelser fra indspilningerne i studiet og nyere interview med Bruce, the E Street Band, producere m.m...

Selv om det er interessant nok at høre om hvordan pladen blev til, og hvordan sangene blev skrevet og udvalgt, så mangler historien en elementær spænding, måske fordi den krise, der kunne være spændingsmomentet, er overstået før indspilningerne overhovedet begyndte. Derfra bliver filmen ikke stort andet end en dokumentation af dygtige musikeres kreativitet, men ikke så meget andet.

[Pipetown]

Jørgen Leths "Det erotiske menneske".

Gab.
Den er bare lidt kedelig. Ikke dårlig, bare kedelig. Og det er vel også slemt nok i sig selv.

Manden stiller selvfølgelig også sig selv en noget nær umulig opgave ved at ville "indramme erotikken i billeder".
Filmen er ikke sanselig kunst.
Filmen er ikke udfordrende og provokerende.
Filmen rammer absolut ingenting.
Filmen er umådeligt ufarlig og uvedkommende, og det havde jeg ikke forventet fra Leths side. Øv.

Bevares, der er æstetisk flotte billeder af både kvinder og natur, men aldeles urørende.
To gange bryder antydningen af noget interessant frem, hvor Leth interviewer en ekskærste, og de taler om hvorfor de gik fra hinanden mv., men det er så forsvindende lidt at det kun ærgrer, at der ikke er mere af det.

Men da filmen ikke er længere end den er (90 min. og jeg ville trods alt hellere se den end de fleste superligakampe uden Københavns involvering) nåede jeg trods alt ikke at blive rigtig sur, og kunne godt mønstre bare en lille interesse for filmen og nysgerrigheden om hvor den mon var på vej hen. Men jeg blev skuffet.
Og skuffelsen over ufarligheden kan jeg ikke ryste af mig.

✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓

[Pipetown]

"Somewhere" af Sofia Coppola


Lost in Translation light.
Eller måske nærmere Lost in Translation uden en udvikling, uden egentlig sympati for figurerne.

Vi præsenteres for Stephen Dorffs fint spillede Hollywoodskuespiller, der ikke kan finde sig til rette i al det hurlumhej, der omgiver en feteret skuespiller, men bare knalder så mange damer som han overhovedet kan. Og det er mange.
Men at han pludselig skal passe sin datter fordi moderen har brug for en pause virker sært forceret og utroværdigt, idet hun ikke får lov at give udtryk for en personlig ubalance den ene gang vi ser hende - tværtimod repræsenterer hun den voksne og modne mor, der har styr på opdragelsen af den 11-årige datter.

Hun spilles også rigtig fint af Elle Fanning, med den slags gammelkone-klogskab og overbærenhed med sin drengerøv af en far, der dog er pisse irriterende men formodentlig så vældig præcis for sådan en type pige.

Problemet for mig er, at der ikke sker noget. Der er ingen nævneværdig udvikling som der er i Lost in Translation.
Jo, datteren passes af Dorff, og de har en fin tur til Milano sammen, men for mig var fortællingen ikke udviklende, ikke spændende, ikke vedkommende, den formåede ikke at gribe mig, og jeg kunne ikke lade være med at sidde og tænke på, at det er tåbeligt af Coppola at lave en film hun allerede har lavet til perfektion.
Prøv noget nyt, Sofia.

✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓

[thped5]

Der er CPH DOX, dokumentarfestival, lige nu og i aftes var jeg i Grand os se:



Filmen, som er instrueret af Charles Ferguson samt skrevet af Chad Beck og Adam Bolt, handler kort fortalt om finanskrisen.

'Inside Job' is the first film to provide a comprehensive analysis of the global financial crisis of 2008, which at a cost over $20 trillion, caused millions of people to lose their jobs and homes in the worst recession since the Great Depression

The Inside Job går bag om krisen og zoomer ind på hvordan de store banker, forsikringsvirksomheder og investeringsselskaber fik frit lejde til at score $$$ på, at låne penge ud til folk, der ikke havde fem flade øre.

I dokumentaren møder man stort set alle top bhoyz som er noget ved musikken inde for den finansielle verden, og samtidigt tager filmen seerne i hånden og guider folk trygt igennem en verden, hvor begreber som subprime lån, CDO og Derivative markets flyver hurtigere end amagermader på Jaguaren i Holmbladsgade.

Så hvis du ligesom mig undrer dig over, hvordan 20 fantasimilioner forsvandt tilbage i September 2008, så bør du se denne film!

[Pipetown]

the social network
...aka Facebook - The Movie.

Hvis Mark Zuckerberg i virkeligheden er bare halvt så stort et røvhul som han gøres til i filmen, burde man droppe sin facebookprofil prompte.
På den anden side er dét løb jo nok kørt.
De tre Harvard-"gentlemen" er heller ikke fremstillet videre sympatisk.
Det er Justin Timberlakes Sean Parker bestemt heller ikke.
Medstifter Eduardo Saverin kun til dels.

Man (jeg) står således tilbage med en ligegyldighed overfor filmens outcome (som det jo hedder på dansk) - hvem vinder over hvem, hvem får mange penge og hvem får rigtig mange penge.
Well who gives.

Men selvom personerne ikke er sympatiske og den del af filmen derfor ikke virker for mig, er det stadig interessante griske røvhuller. Personerne er så vilde, at de er spændende at følge, ikke mindst speedsnakkeren og overnarrøven af dem alle, hovedpersonen Zuckerberg, dygtigt spillet af Jesse Eisenberg. Og selvom jeg jo så udmærket kender til og flittigt bruger hans produkt, kunne jeg ikke lade være med at håbe han ville fejle så eftertrykkeligt.

Men det er godt fortalt fortættet drama, der er actionpacked (nej, der er ikke biljagter og slåskampe) ned til hvert eneste minut, og den er kun en lille bitte smule for lang.
Og så må man jo nok heller ikke overse fascinationeffekten ved at komme tæt på tilblivelsen af et produkt der er så udbredt og brugt en del af så mange menneskers hverdag.


f f f f f f
4/6

[Pipetown]

Klovn - the movie

Eeehh heheheheheheeee!

+

*krumme alle ti tæer* + *vride sig i stolen* + *kigge ud gennem fingrene*

+

MWAHAHAHAHAHAAAHAHAHAAAA!!!!!! !!!!


http://uk.youtube.com/v/n8HX1Fge9is

LOL LOL LOL LOL LOL LOL
5/6

[A]

Darren Aronofskys Black Swan http://www.imdb.com/title/tt0947798/

Af manden bag The Wrestler og Requiem for a dream. Black Swan er en fin blanding.
Ballet film hvor der vises massere af ballet.
Thriller hvor der er rigeligt med ubehag.
Folk med en svaghed for Natalie Portman kan med fordel se filmen. Hende og Mila Kunis fungerer fint sammen.

[-Altid FC København-]

Standard eventyr film, med en okay god handling, den kedede mig ikke på noget tidspunkt.
En udemærket præstation af danske Ulrich Thomsen, som havde en pænt stor rolle i filmen.
Men så er der heller ikke mere at skrive om den film...så **** ud af ******

[Pipetown]

På de sidste tre dage har jeg set tre rigtig gode film.
Tre meget forskellige film, der er fantastiske på hver sin måde:

Winter's Bone


Forrygende stemning hele vejen gennem filmen, med sublimt skuespil og et uhyggeligt kig ind i en kriminel white-trash-verden.
✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔


Black Swan


Jeg bryder mig ikke om ballet.
Jeg er tosset med denne film! Wauw!! Åndeløs spænding og fascination - jeg var virkelig opslugt!
✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔


Another Year


Af instruktøren (og auteuren) Mike Leigh.
Umiddelbart en film der mest taler til folk der er over 50 år, men åndeligt har jeg passeret de 50 for længe siden.
Meget fascinerende personskildringer, med sublime skuespilspræstationer.
✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

[Mads740]

http://uk.youtube.com/v/uco41pOKeJg

Coen-brødrenes seneste værk, og en af årets Oscar-favoritter, med ti nomineringer inklusiv bedste mandlige hovedrolle (Jeff Bridges), bedste kvindelige birolle (Hailee Steinfeld), bedste instruktion (de herrer Coen) og bedste film.

Som ovenstående indikerer, var det en film der havde fået særdeles varme anbefalinger med på vejen, og de er sandelig også fortjente. Filmens historie er egentlig ganske banal og velkendt, men alligevel er fortællingen om civilisationens yderste grænseområde spændende og underholdende, og skuespillet i særklasse.

Billedsiden er flot, og som Coen-brødrene har for vane, er birollerne skæve og velspillede.

True Grit er, på trods af sin slutning, som jeg ikke helt var enig i, den bedste film jeg har set indtil videre i år.

[Mads740]

http://uk.youtube.com/v/fdWz1IFEv4k

At beskrive handlingen i Biutiful, er nærmest umulig. Vores hovedperson er døende af kræft, og kæmper samtidig for sine børns velfærd, med sin maniodepressive prostituerede ex-kone, med sine kinesiske kopivare-producenter og deres sweatshop, med sine afrikanske kopivare-sælgere, med sin klamme bror og med korrupt politi. Samtidig kan han åbenbart også tale med de dødes ånder. De fleste af disse tråde hverken begyndes eller afsluttes, endsige forklares, så efter filmen var jeg et stort spørgsmålstegn.

Samtlige scener spilles som enorme melodramaer, særligt de hvor vor hovedperson Uxbal er sammen med sin ex-kone, der skifter mellem intense hviskende kærlige øjeblikke for at eksplodere i raseri næste sekund.

Måske er det bare min almindelige modstand mod den slags menneskelige skildringer, men jeg led igennem filmens to en halv time, men ikke på grund af lidelseshistorien om dette sammensatte menneske - familiefaren, slaveudnytteren, kræftpatienten, åndemaneren.

Biutiful var nomineret til en oscar, og jeg kan se at den er flot filmet, men som Nicolas Bro, havde jeg det svært med en film med to minutters løs samtale over albondigas, og ikke spor erotiske scener.

[Don J.]

Flot film, der afdækker en interessant periode i den britiske historie; tiden op til 2. verdenskrig, hvor den britiske prins Albert (Colin Firth) ikke uventet, men dog modstridende måtte indtage den britiske trone som George VI, da hans ældre bror, Edward VIII (Guy Pearce) valgte at abdicere, så han kunne gifte sig med sin 2 gange fraskilte og udkårne Wallis Simpson.

Prins Albert stammer, og han hyrer derfor den australske talepædagog Lionel Logue (Geoffrey Rush), som hans hustru, prinsesse Elizabeth (Helen Bonham Carter) har støvet op.

Filmen følger det venskabelige, men til tider også anstrengte forhold mellem Prinsen og talepædagogen, de to bygger op i en kontekst af dramatiske historiske begivenheder - hhv. krisen i kongehuset og den sideløbende politiske krise, der er afledt af den forestående verdenskrig.

Prinsen bliver konge og skal derfor holde en yderst vigtig radiotale for befolkningen i forb. m. krigsudbruddet - en tale, der først og fremmest skal samle nationen. Derfor kommer Logue til at spille en nøglerolle.


http://uk.youtube.com/v/pzI4D6dyp_o
http://uk.youtube.com/v/1GBS1QUOMMU

Filmen vandt fire Oscars og var nomineret i hele 12 kategorier, hvilket er rekord. "Bedste instruktion" (Tom Hooper), "bedste manuskript" (David Siedler) samt ikke mindst "bedste film" og "bedste mandlige hovedrolle" for Colin Firth's præstation som Prins Albert/George VI (han hentede i øvrigt også en Golden Globe hjem til trofæskabet). Ganske givet velfortjent - men jeg vil dog fremhæve Geoffrey Rush's præstation som Logue; han gør det ganske enkelt fremragende.

Det mest overraskende for mig, var den lune humor, der prægede filmen fra start til slut. Filmens alvorlige emner taget i betragtning, havde jeg ikke ventet, at jeg (og heldigvis mange andre i salen), skulle sidde og le adskillige gange gennem hele filmen. En konge, der stammer, er nu også en god anledning til at inddrage komik. Navnlig scenen, hvor Logues hustru, der intet aner om hendes mands berømte patient, uventet kommer tidligt hjem samtidig med, at kongen og dronningen befinder sig i huset. Som den gode hustru, hun jo er, spørger hun naturligvis, om kongen og dronningen agter at blive til middag.

Alt i alt en ganske anbefalelsesværdig film, der kun en enkelt gang eller to forekom mig at være lidt for tung. Jeg savnede også lidt mere om de konkrete historiske begivenheder. Den får 5 ud af 6 retromikrofoner med på vejen.

[Mads740]

http://uk.youtube.com/v/KrIiYSdEe4E

Sucker Punch, Zack Snyders (300, Watchmen) seneste voldsorgie har ikke just høstet pæne anmeldelser, men jeg havde ikke noteret mig andet end overskrifterne, så det var med nogenlunde åbent sind, at jeg gav den chancen i går aftes.

Historien er svær at beskrive, og er alligevel sekundær til filmens visuelle indtryk, der ligesom instruktørens andre film er både fyldt med bulder og brag og computergrafik, denne gang i et univers af steampunk, noir, superhelte, drager, bourlesque, gangsters og meget andet.

Det er helt igennem for meget, og så kan man alt efter personlige præferencer synes at det er sjovt eller åndsvagt. Jeg vekslede mellem de to yderpunkter, i en fascination af filmens kampscener og syrede univers og undren over hvad helvede denne film egentlig var.

Var man begejstret for 300 (og hvem nød ikke et par timer med lummer homoerotisk vold?) er Sucker Punch et sikkert bud. Emily Browning er fin som Lolita-hovedrollen og omringet af svært bevæbnede yndige damer, og Scott Glenns furede ansigt og Marlboro-stemme er aldrig dårlig, men større filmkunst er det ikke.

[Don J.]

Bugger!


http://uk.youtube.com/v/t5AqJww06bw

He's back. Captain Jack Sparrow. Og tak for det.

En ganske vellykket 4'er, der virker mere helstøbt og gennemført end 2'eren og 3'eren (der jo udgjorde en lang film i to dele, hvilket historien bare ikke kunne bære). Den når dog ikke op på niveau med 1'eren, men mindre kan absolut gøre det.


http://uk.youtube.com/v/szUEkiRPQwQ
Ian McShane gør sin entré

Så tro ikke på eventuelle halvsure anmeldere. Pirates 4 er absolut værd at se, hvis man søger en gang let underholdning garneret med action, lun humor, special effects (hedder det stadig det?) i form af CGI i pæn høj klasse og dejlige kvinder i form af Penelope Cruz og en flok smukke havfruer.

Johnny Depp og Geoffrey Rush er som sædvanlig fantastiske og de bliver udsat for et godt mod- og medspil af Ian McShane som Blackbeard og Penelope Cruz som Angelica. Den unge Sam Claflin (kendt bl.a. fra "Jordens Søjler") er også glimrende i sin rolle som præsten, der falder for en havfrue. Selve den del af historien virker noget overflødig. Eneste funktion er at udgøre det romantiske islæt, som bør være en del af enhver Pirates-film.


http://uk.youtube.com/v/qL1EZRKi9B8
Geoffrey Rush i vanlig, sikker stil

Så kan jeg ikke rigtig finde på mere at skrive, udover at det bliver til 5 ud af 6 dødningehoveder i denne omgang. Og en hel flaske rom. Disney, Bruckheimer og de andre kan trygt komme med den 5'er, som i skrivende stund er på tegnebrættet.

[Caligula76]

Pirates of the Caribbean - On Stranger Tides.


http://uk.youtube.com/v/KR_9A-cUEJc

Så er den små-fimsede, helkiksede, fjollede og vel ikke alt for kløgtige kaptajn Jack Sparrow tilbage i biffen. Og det er faktisk et fint gensyn; det er nævnt ovenfor at 4'eren er bedre end både 2'eren og 3'eren, og jeg er helt enig i den påstand.
Jeg så den i 3D (biograf med RealD 3D teknologi). Jeg er ikke fanboy af 3D og jeg er stadig ikke helt overbevist. Bl.a. irriteres jeg for meget af underteksterne i filmen og ikke mindst af de udleverede briller. Bevares, der er enkelte scener hvor effekterne fungerer rigtig godt, men jeg ville nu helst slippe for brillerne eller i alle fald have nogen man kan gider (kan holde ud) at have på mens man ser film.

Personligt bryder jeg mig ikke synderligt meget om Penelope Cruz, så hende lader jeg fint andre beundre. Der er i filmen ganske nydelige havfruer, og specielt spanskfødte Astrid Berges-Frisbey finder jeg absolut henrivende.

Tags:
Ungdommens kilde, Sortskæg, Sortskægs datter, havfruetåre (ja, ental) til ungdoms drink-mix, loyalitet, undertrykt/latent begær, missionær/tro/hedninge.
På de nævnte 'ingredienser' (og svært mange effekter/CGI'eri) formåede Disney at lave en helt ok film. Den var måske et kvarter for lang; men hvad! Jeg anbefaler den til ren og skær underholdning eller tidsfordriv. Min kollega synes filmen er ganske glimrende og at dømme på latteren rundt om blandt de 300-350 andre biografgængere, så var den vist ikke helt så slem.

Citat:

---

I agree with the missionary's position.

---

3.5 til 4 stjerner ud af 6 herfra.


Mvh Kasper