Side 1 af 19 123411 ... SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 279

Emner: Danske hold i Europa 2008/09

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Feb 2007
    Indlæg
    211

    Danske hold i Europa 2008/09

    Den normale koefficientguru Ottesen har bedt om en pause, så det er i år op til andre at stå for opdatering, forklaring, perspektivering osv. af danske holds og - især - FCK's muligheder i europæisk sammenhæng i næste sæson.

    Jeg er ikke helt tryg ved at lave tråden nu - med tanke på vores nuværende position i SAS ligaen samt spillets karakter ligger nemesis på lur i baghovedet - men der sker en del i disse uger, en masse hold sikrer sig europæisk kvalifikation, så vi er rent objektivt nødt til at forholde os til koefficient- og seedingspørgsmålet.

    Igen i år vil al stamdata komme fra Bert Kassies' fremragende side.

    Hvem spiller hvad?
    Danmark tilbageerobrede i 2006/07 sæsonen den vigtige 21. plads på nationsranglisten, og det betyder at vi i år sender mindst 4 hold ud i Europa:

    • De danske mestre indtræder i 2. runde af CL kvalifikationen

    • Nr. 2 og 3 samt den danske pokalvinder indtræder i 1. runde af UEFA Cup kvalifikationen

    • Nr. 4 spiller Intertoto Cup, med indtræden i 2. runde. Det er allerede fastlagt, at det danske hold møder vinderen mellem den finske og nordirske repræsentant. Vindes det opgør, venter der et engelsk hold i 3. runde. Det ligner med andre ord ikke en gevinst samt kvalifikation til UEFA Cuppens 2. kvalifikationsrunde, som OB og AAB så flot har præsteret i de seneste 2 sæsoner.

    • Evt. fairplayplads. Danmark har igen i år opført sig eksemplarisk (til trods for en tosses pitchinvasion i en landskamp..) og ligger til at deltage i UEFA's lodtrækning om 2 fair play pladser. Den sidste fribillet har Norge næsten med garanti sikret sig, hvilket betyder at fodboldens svar på Fætter Højben, Rosenborg IF, som vinder af den interne norske fair play konkurrence får en fribillet til UEFA Cuppens 1. kvalifikationsrunde. Fairplay listen er meget insteressant i år, eftersom FCK i øjeblikket fører og samtidigt ikke har sikret sig en europæisk billet. Den kan altså i sidste ende blive redningen for Byens Hold. Lodtrækningen foregå 13. maj. Der kan læses mere her


    Hvornår?
    Spilleterminerne er endnu ikke endeligt fastlagt, men den store koefficientekspert Bert Kassies har et bud her

    Den danske totocup deltager får således en kort sommer, medens de øvrige deltagere kan se frem til at starte det europæiske eventyr i sidste halvdel af juli måned.

    De danske holds seedninger
    Der mangler endnu 7 runder i SAS ligaen, og der er stadigvæk stor usikkerhed om de endelige udfald. På torsdag kan vi imidlertid finde den første danske deltager i europæisk sammenhæng, når BIF og EFB spiller pokalfinale.

    Uanset udfaldet af finalen, vil vinderen være seedet i både 1. og 2. runde af UEFA Cuppens kvalifikationsturnering - alt andet lige en fordel.

    I toppen af rækken forholder det sig således, at både AAB, FCK og OB har en koefficient, der er høj nok til være seedet igennem kvalifikationen til UEFA Cuppen, mens alle holdene i CL sammenhæng vil være seedet i 2. runde men useedet i 3. og afgørende runde. FCK bør også kunne redde sig en seedning i 1. runde af hovedturneringen i UEFA Cuppen, men det er ikke matematisk sikkert.

    For FCM's vedkommende forholder det sig anderledes: De har ingen selvstændig koefficient efter et par år med hurtige exits fra UEFA Cuppen, og det er allerede nu sikkert, at de vil være useedet i en eventuel 2. kvalifikationsrunde til UEFA Cuppen - med et par mindre sjove lodtrækningsmuligheder, fx et engelsk, skotsk eller belgisk hold. Danmark har naturligvis brug for så mange points som muligt, så der kan argumenteres for, at FCM helst ikke skal ende i top 3.

    Der kan læses meget mere om nuværende seedingscenarier hos Bert's bonkammerat Ricardo, der hver uge opdaterer kvalifikationsrunderne med de nuværende stillinger i de respektive liager indkorpereret. Meget underholdene for os nørder:
    CL: http://kassiesa.com/friends/ricardo/ecl0708/cl0809.htm
    UC: http://kassiesa.com/friends/ricardo/ecl0708/uc0809.htm

    Hvem kæmper vi imod?
    Det må i sidste ende altid være målet at komme så langt op ad nationasranglisten som muligt. Det giver flere hold i Europa, flere penge, bedre spillere osv osv.
    Efter et par gode år, slutter vi 07/08 sæsonen af som nummer 19 i Europa. En absolut godkendt præstation, hvis vi husker på, at Danmark for 2 år siden startede sæsonen som nummer 24.
    Som det fremgår af denne liste, starter vi også 08/09 sæsonen som nummer 19 med Norge og Østrig som de nærmeste konkurrenter og Tjekkiet samt Bulgarien længere fremme. Som Ottesen har gjort det som vane, vil jeg naturligvis forsøge at komme med opdateringer på de danske hold samt på nationerne omkring os på ranglisten, når der er nyt at berette. Første opdatering vil falde, så snart tråden her er godkendt hos moderatorerne - de norske deltagere er jo forlængst fundet, og enkelte hold i blandt andet Østrig er allerede klar til europæisk bold i næste sæson.

    Fremtiden
    I år er sidste omgang med det nuværende format; det hele ændres fra og med sommeren 2009, og fremover bliver 16. pladsen den sjove. Der er langt op, men leverer Danmark samlet en præstation på linie med de to seneste år, begynder det at lysne lidt. Der kan læses mere om det nye format her samt forrige udgave af denne tråd, her (ca. halvvejs nede).

    Personligt vil jeg i år stille mig tilfreds med en overhaling af Norge.

    Vi går nogle spændende måneder imøde nu. Koefficienterne og seedingerne rykker for alvor i disse måneder, hvor hold kastes frem og tilbage og grænser flyttes, samt i sensommeren, når bolden for alvor ruller i de europæiske turneringer.

    FORZA FC!
    Sidst redigeret af Cambiasso : 01.05.08 kl. 17:01


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Feb 2007
    Indlæg
    211

    Re: Danske hold i Europa 2008/09 - 1. opdatering

    Som lovet følger her en opdatering, hvis formål er at skabe et lille overblik over de hold, nationerne omkring os sender i Europa, og i det omfang det er muligt at redegøre for seedninger og indtræden:

    Nr. 16 - Bulgarien. Koefficient 19.000

    • CSKA Sofia har allerede sikret sig mesterskabet og indtræder i 3. runde af CL kval'en, hvor man med koefficient 19.644 vil være useedet. Uafklaret seedning i en evt. 1. runde af UEFA Cuppen.

    • Levski Sofia har sikret sig den første af UEFA cup billetterne. Takket være en enkelt fornem sæson har man koefficient 32.644. Levski indtræder i 2. kvalrunde; de er seedede her og ligeså i 1. runde af UEFA Cuppen.

    • Pokalfinalen i Bulgarien står mellem Litex Lovech og Cherno More Varna. Litex har 18.644 i koefficient, mens Cherno More har 7,644. Vinderen indtræder i 2. kvalrunde af UEFA cuppen.

    • Lokomotiv ligger til at tage den sidste UEFA billet, der betyder indtræden i 2. kvalrunde af UEFA cuppen, mens Litex Lovech i tilfælde af finalekiks kan snuppe en plads i Intertoto Cuppen - alternativt ligger Slavia Sofia til at tage den. I denne cup risikerer man hård modstand fra et schweizisk hold.



    Nr. 17 - Tjekkiet. Koefficient 18.375

    • Det er næsten 100% sikkert at det bliver de to store fra Prag - Sparta og Slavia - der tager de to Champions League pladser. Det ligger til, at Sparta indtræder - seedet som absolut sidste hold - i CL kvalrunde 3, mens Slavia indtræder runden før. Her er man seedet, men ikke i kvalrunde 3.

    • Teplice, Banik Ostrava og FC Brno kæmper om en UEFA plads - sidstnævnte har også muligheden for at kvalificere sig via pokalturneringen, hvor der spilles semifinaler idag og på onsdag. Som cupvinder springer man kval'en over, mens 3. pladsen giver en plads i 2. kvalrunde i UEFA cuppen

    • Nr. 4 i turneringen får en Totocup billet med indtræden i 2. runde. Tjekkerne har fået en fornuftig lodtrækning, hvor et polsk og et østrigsk hold (Sturm Graz) virker til at være de største trusler.



    Nr. 18 - Norge. Koefficient 16.300

    • Brann Bergen er som mestre kvalificerede til 2. runde af CL kval'en, hvor man er seedet. Useedet i både CL kvalrunde 3 og i 1. runde af UEFA Cuppen.

    • Lillestrøm og Stabæk indtræder som hhv. pokalvinder og sølvvinder i UEFA Cuppens 2. kvalrunde - begge er seedede her, men så heller ikke længere

    • Viking starter i 1. kvalrunde af UEFA Cuppen. Man er seedet her og i 2. kvalrunde, men ikke i hovedturneringen.

    • Det er ikke officielt bekræftet, men alt tyder på at Rosenborg har vundet en fairplay billet. Det har de, fordi de har vundet den norske fairplay turnering, samtidig med at Norge som nation har vundet den internationale rangliste. De indtræder i 1. kvalrunde og er seedet til og med 1. runde af hovedturneringen. Gud forbyde at de når så langt!

    • Det betyder at Tromsø overtager Rosenborgs intertoto billet. Her er den hollandske deltager det største bump på vejen.



    Nr. 19 - Danmark. Koefficient 16.250

    • AAB ligger til at tage mesterskabet. De vil - som danske hold næsten altid er - være seedet i CL kvalrunde 2, men useedet i kvalrunde 3. Også useedet i UEFA Cup runde 1.

    • Som nyslået pokalvinder har BIF taget den ene af 3 danske UEFA Cup pladser. De vil være seedede gennem hele kvalturneringen, og kan med en del held faktisk også redde sig en seedning i UEFA Cup runde 1. På Ricardos side ligger de pt. nr. 43 med grænsen mellem nr. 40 og 41

    • FCK, OB og FCM kæmper om de to sidste pladser. Mens FCK er seedet til og med 1. runde i hovedturneringen (som tingene står nu, er vi nummer 38 på føromtalte liste!), vil OB kun være seedet i kvalturneringen, og FCM kun i 1. runde af denne.

    • Taberen blandt de 3 hold kan hygge sig i totocuppen, hvor et engelsk hold venter i 3. runde.



    Nr. 20 - Østrig. Koefficient 15.575

    • Rapid Wien løb med titlen og er med i CL. Her indtræder de i 2. kvalrunde, hvor de er seedede, mens de er useedet i kvalrunde 3 og i UEFA Cuppens 1. runde.

    • Redbull Salzburg og Austria Wien tog med hhv 2. pladsen og pokaltitlen de to UEFA cup pladser. En god ting for Østrig, for dermed sender man de koefficientmæssigt stærkeste hold ud i Europa. Mens Austria ligger til seedning til og med 1. runde af hovedturneringen, risikerer Salzburg at havne på den forkerte side af stregen allerede i 2. kvalrunde.

    • Sturm Graz har sikret sig Totocup billetten, hvilket ifølge rapporterne fra Alpelandet fik hele byen til at feste til den lyse morgen. Jeg er dog ikke sikker på, at de kommer forbi det tjekkiske hold.



    Nr. 21 - Israel. Koefficient 13.500

    • Vores fantastisk gode venner fra Bamsestadionet i Jerusalem ser ud til at spadsere sig igennem turneringen. Da deres europæiske drømme sidste år blev ødelagt af en flok ubehøvlede nordboere, er de heller ikke seedede i 2. kvalrunde af CL i år. De bliver dog ikke et sjovt bekendtskab.

    • Maccabi Netanya, Hapoel Ironi og Bnei Sakhnin kæmper om 2 billetter til UEFA Cuppen. Her indtræder de alle i 1. kvalrunde som useedede - det er som straf for at ikke et af de koefficientstærke israelske hold er i nærheden af ligatoppen i år - Maccabi Haifa skal i hvert fald udrette mirakler for at indhente førnævnte trio.

    • Hapoel Tel Aviv møder så vidt jeg er orienteret Beitar i pokalfinalen og har således sikret sig en fribillet til UEFA Cuppen - her er de seedede frem til 1. runde

    • Vinderen af totocup billetten får fornøjelsen af den spanske deltager, der lige nu hedder Deportivo. God fornøjelse.


    Det var alt herfra for denne gang. Næste opdatering kommer formentligt først, når vi har et endeligt billede af tingenes tilstand.

    FORZA FC!


  3. #3
    Tilmeldingsdato
    May 2003
    Indlæg
    169

    Re: Danske hold i Europa 2008/09 - 1. opdatering

    Det viser sig nu at England har vundet fair play konkurrencen, hvilket sender Manchester City i UEFA Cuppen. Det i sig selv er egentlig ikke saa interessant, men det betyder at Rosenborg dermed ikke faar den direkte fair play plads. De er selvfoelgelig med i lodtraekningen, ligesom den danske vinder (os?) er det, men det giver altsaa et foroeget haab om at Norge maa klare sig uden Rosenborg til at skrabe point sammen i 2008/09. Der er selvfoelgelig stadig baade fair play lodtraekningen samt Toto cuppen, der kan give Rosenborg adgang til Europa, saa det er alt for tidligt at juble, men nu blev den ene af deres muligheder da fjernet.

    Det spaendende resultat af aarets fair play konkurrence kan ses her
    "Me fail English? That's unpossible"
    -Ralph Wiggum

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    500

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Så fik Danmark den ekstra plads.

    Danmark får fem hold med i de europæiske turneringer, der starter til efteråret.

    Ved lodtrækningen om de ekstra Fairplay-pladser, der blev foretaget i Manchester i forbindelse med UEFA Cup-finalen i morgen, blev Tyskland og Danmark udtrukket.

    [...]

    Inden pinsens runde lå FC København forrest med FC Nordsjælland på andenpladsen, så hvis FC København bevarer pladsen i top-3 går pladsen til FC Nordsjælland.
    For FCK er det vel en dårlig ting, givet at anden-/trediepladsen ser pænt sikker ud, ikk? Et hold, der ikke kan forventes at præstere så godt som Aab, BIF, OB, FCM eller FCK, og som derfor trækker gennemsnittet ned. Ikk?
    No law of Nature. Just Nature!

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    1,070

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Jeg kan ikke se det som en dårlig ting, at Danmark får mange hold med i europæiske turneringer. På kort sigt gavner det kun, hvis klubberne præsterer og får hevet nogen point hjem. Til gengæld tror jeg niveauet i ligaen ville blive forøget på sigt, hvis danske hold jævnligt spillede med i UEFA-cuppen og for den sags skyld CL.

    I år forekommer det tilmed at være en rar livline i relation til at spille europæisk fodbold, skulle vores placering i ligaen ikke give en medalje.

    Det optimale havde selvfølgelig været, at enten OB eller FCM nappede placeringen fra fairplaylisten, men når det ikke kan lade sig gøre og både Aab og BIF spiller europæisk som følge af ligaplacering og pokalen, så er det vel ret beset underordnet, hvem der får den sidste plads. Esbjerg har faktisk fået samme antal kort som FCN har, så måske går pladsen til fiskerne.

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    Jul 2004
    Indlæg
    217

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Altså hvis jeg lige må blande mig er det er meget skidt ting at have mange hold med. Eller det kan blive det.

    På langt sigt er det sikkert en god ide og have mange hold med så man får noget ekstra erfaring mv. og bla bla. Men på den korte sigt (på en periode på 5-8 år) gælder det bare om og hive så mange point hjem til DK og Klub.

    Prøv og forestil jer at vi sender 4 klubber til Europa. Det 2 hold ryger ud med det samme og de 2 andre hold vinder begge 4 kampe og ryger så ud. Dvs. at de point de 2 klubber skal divideres med 4 før de tilføres til Danmarks koefficient konto. Og pointene på den konto er med til og finde ud af hvor mange hold hold vi har med. Hvis man kigger tilbage til sæsonen hvor BIF og FCK røg ud inden det blev sjovt. Den sæson er stadig med til og gøre det svært for DK og komme videre op af listen...

    Men igen, hvis du har mange hold med, kan du også få flere point hjem på konoten.

    Det kan godt være det er lyder sort og det er det også...

    Så der er både fordele og ulemper ved at have mange hold med.
    _____

    MvH

    Don Braun

    Det kan godt være jeg har farvede briller på, men tilgængæld er jeg da ikke blind.
    Don_Braun's Avatar

  7. #7
    Tilmeldingsdato
    Jan 2007
    Indlæg
    241

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Det kan godt være at flere hold betyder lavere koefficient, men hvad skal vi så i det hele taget med denne?? Er ideen ikke at den skal give flere hold adgang til Europa, hvilke jo netop er hvad vi får nu??
    "Mine spillere sidder dernede og er helt døde nu, de har alle ydet en enorm indsats"

    - udtalte Pep Guardiola, efter at Barcelona fik tilkæmpet sig et enkelt point i Parken.

  8. #8
    Tilmeldingsdato
    Jul 2004
    Indlæg
    217

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Både og.

    Forestil dig det således: DK har 3 hold med i Europa. Tilsammen skaffer de 10 point. De 10 point skal så deles med 3 idet vi har 3 hold med. Dvs. at vi smider 3.3333 over på vores konto.

    Forstil dig det således: DK har 5 hold med i Europa. Tilsammen skaffer de 14 point. De 14 point skal så deles med med 5. dvs. at vi smider 2.8000 point over til kontoen.

    Så forestil dig hvad der sker hvis vi har tager nogle hold med som ingen erfaring har og taber og ryger ud med det samme. Dvs. for at holde det niveu som vi havde fra sidste år (Der ryger et år ud på den 5 årige liste) skal der helst ikke blive mindre end det man havde fra sidste år.

    Hold kæft jeg er dårlig til og forklare det, men håber det giver en smule mening...
    _____

    MvH

    Don Braun

    Det kan godt være jeg har farvede briller på, men tilgængæld er jeg da ikke blind.
    Don_Braun's Avatar

  9. #9
    Tilmeldingsdato
    May 2002
    Indlæg
    494

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    ›Det kan godt være at flere hold betyder lavere koefficient, men
    ›hvad skal vi så i det hele taget med denne?? Er ideen ikke at den
    ›skal give flere hold adgang til Europa, hvilke jo netop er hvad
    ›vi får nu??

    Nej, ikke hvis du ta'r de snævre FCK-briller på. Det eneste vi skal bruge landekoefficienten til er til at forbedre vores egen (altså FCK's) koefficient. (Under forudsætning af at vi spiller med helt i top i superligaen og dermed ikke for glæde af ekstra UEFA cup-pladser til DK)
    Landekoefficienten bidrager således til FCK's koefficient og dermed vores muligheder for at blive seedet.


    Det er dog kun sådan det ser ud lige nu og her.

    Med den varslede ændring af tildelingen af pladser i CL (der tilgodeser små nationer - og som der kan læses om andetsteds her på sidelinien) bliver landekoefficienten pludselig meget afgørende for vores chancer for at komme i CL-gruppespil.
    I don't know what he was doing wearing white boots - a centre-back in white boots is a disgrace! Certainly it was in my playing days.
    But he can carry on wearing them if he scores goals like that.
    Spurs's Avatar

  10. #10
    Tilmeldingsdato
    Feb 2002
    Indlæg
    824

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Regnestykket er sådan set meget enkelt: Får vi 5 hold med isf. 4, skal det ekstra hold samle flere point sammen, end gennemsnittet af de 4 første, for ikke at bidrage negativt til årets landekvotient.
    Personligt ærgrede jeg mig da over, at AaB fik sneget sig i UEFAen sidste år via TOTOen, da forventningen var til, at de kunne trække landebidraget til FCKs holdkoefficient yderligere ned. Det gjorde de heldigvis til skamme, men det er bestemt ikke trenden når DK får ekstra pladser via. alternative metoder som TOTO og Fair Play - ikke at jeg gider gå de sidste mange års deltagere igennem altså ;o)
    Puma 19:29
    -smølle> Jeg føler det er væmmeligt når Awesome flere gange i en diskussion bruger hårde facts for at skyde mine argumenter ned.

    DiabloDiego#15 14:55
    Har man først mødt Awesome, vil et møde med en 6-benet dromedar med blinkende øjne og tørretumblere istedet for ører samt indbygget baldakin og brødrister i puklen, kun udløse et ligegyldigt skuldertræk.

  11. De følgende 2 brugere er enige:

  12. #11
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,339

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    ›men det er bestemt ikke
    ›trenden når DK får ekstra pladser via. alternative metoder som
    ›TOTO og Fair Play - ikke at jeg gider gå de sidste mange års
    ›deltagere igennem altså ;o)

    Arhhhh...OB gjorde det da også ganske hæderligt i forrige sæsons UEFA Cup, efter at have kvalificeret sig via TOTO. 8.0210 koefficientpoint blev det til, hvilket er det næsthøjeste antal point noget dansk hold har fået i en sæson i den seneste 5 års periode, kun overgået af vores egne 10.0210 i samme sæson.

    OB slog blandt andet Hertha Berlin og Heerenveen og var lige så tæt på at gå videre fra gruppespillet den sæson, som vi var i indeværende (en sejr i den sidste kamp havde sendt dem videre).

    Som det ser ud pt. er det da også OB der står til TOTO Cup til næste sæson, hvilket ikke er den værste repræsentant vi kan sende afsted, selvom det bliver svære odds, med et opgør mod Aston Villa i 3. runde af TOTO'en, forudsat at den danske repræsentant går videre fra 2. runde...

  13. #12
    copje er offline Frihed til at vælge .....
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    487

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Jeg kigget lidt på den her liste

    Fra den har jeg pillet de Danske hold ud, og set på hvor mange point de har samlet.
    CUP CUP
    År Kampe / point / Point i alt (inkl. kval kampe etc. )
    2003 :
    BIF / 2 / 1 / 3 / Mester
    FCK / 2 / 1 / 3 / 2'er
    FCM / 4 / 3 / 4 / 3'er
    OB / 2 / 2 / 3 / Pokal

    2004
    FCK / 4 / 3 / 5,5 / Mester
    FcN / 2 / 0 / 2,5 / 3'er
    OB / 2 / 1 / 2,5 / 4'er
    BIF / 6 / 6 / 8 / Pokal ( + 2''er)
    EfB / 2 / 1 / 3 / Fair Play

    2005
    FCK / 0 / 0 / 1 / Mester (+ Pokal)
    BIF / 0 / 0 / 1 / 2'er
    AaB / 2 / 1 / 2,5 / Pokal

    2006
    BIF / 6 / 5 / 7,5 / Mester (+ Pokal)
    FCK / 2 / 1 / 3 / 2'er
    FCM / 2 / 0 / 2 / Pokal
    EfB / 0 / 0 / 1,5 / Fair Play

    2007
    FCK / 6 / 8 / 10,5 /Mester
    BIF / 2 / 1 / 4 /2'er
    OB / 6 / 6 / 8 /3'er Toto --> UEFA
    Randers / 2 / 0 / 2 /Pokal

    2008
    FCK / 6 / 5 / 6,5 /Mester
    FCM / 2 / 0 / 3 /2'er
    AaB / 6 / 5 / 6 /3'er Toto cup -> UEFA
    OB / 2 / 2 / 5 /Pokal


    Totalt på placering :
    Mester..22 cup point / 34 point i alt med kval etc
    Pokal....11 / 22,5
    Toto.... 11/14
    2'er...... 3/ 16,5 (2004: FCN tæller med som 2'er)
    3'er...... 4/6,5 (2004: OB tæller med som 3'er)
    Fair Play 1/4,5

    EfB kom i Uefa via fair play i 2003 og 2005.
    OB kom i UEFA via Toto i 2006
    AaB kom i UEFA via toto 2007

    edit : Ok det bliver ikke særlig pænt når man kopiere det fra et regneark.
    edit 2 : har sat placeringer på
    Sidst redigeret af copje : 14.05.08 kl. 20:53
    "Don't judge a man by the color of his skin, but by the content of his character." Martin Luther King

    "I'm sorry, Frank, I think you missed it. Queen to bishop three, bishop takes queen, knight takes bishop, mate." Stanley Kubrick

  14. #13
    Tilmeldingsdato
    Jul 2004
    Indlæg
    217

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Hvis man lyster kan man se denne side: http://www.haslund.info/ecup/rang/rang0307.asp

    Den viser hvordan stillingen er sluttet og hvordan de forskellige lande er placeret i forhold til hinanden. Jeg ved godt at der findes en anden side, men synes denne er mere overskuelig...

    På denne liste kan du også se at for at vi skal have samme antal point til næste år skal vi have mindst 3.250 som er det der ryger ud når man skal regne ud til næste år igen, så for at DK skal fastholde (Og det kan man ikke sige da de andre lande omkring os også ligge og rykker rundt, men forstår mig ret) de 3.250 og gerne gøre den bedre.

    Men sådan som det ser ud nu bliver det vel følgende:

    CL:
    AAB (2. kval)

    UC:
    FCK (1. kval)
    FCM (1.kval)
    BIF (1. kval)
    FCN (1. kval)

    Toto:
    OB

    Så alt i alt 6 hold, som skal ud og forsvare den danske ære. Hvoraf at OB først bliver talt med i Systemet og kan først hente point hjem til DK, når de har vundet Toto cuppen og er videre i UC.
    _____

    MvH

    Don Braun

    Det kan godt være jeg har farvede briller på, men tilgængæld er jeg da ikke blind.
    Don_Braun's Avatar

  15. #14
    Tilmeldingsdato
    Jul 2004
    Indlæg
    217

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Hvis man leger lidt med de tal som står ud for DK, kan man se at hvis man tager sæsonen hvor BIF og FCK røg ud for det egentlig begyndt og AAB (Så vidt jeg husker) var de eneste som fik et par enkelte point med hjem (På den førnævnte list er det hvor vi kun har fået 1.500) (LINK: http://www.haslund.info/ecup/rang/rang0408.asp ) kan man se hvor meget det egentlig betød og stadig betyder for Dansk fodbold at vi kun fik så få point. Vi skal helt frem til Sæsonerne 2011/2012 før vi er af med den lidt skidte sæson.

    Men til den lidt lyse side, betyder det så også bare at hvis vi kan fastholde det pointhøst som vi har gjort i denne sæson og forrige sæson, vil vi suse op i tabellerne.
    _____

    MvH

    Don Braun

    Det kan godt være jeg har farvede briller på, men tilgængæld er jeg da ikke blind.
    Don_Braun's Avatar

  16. #15
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    294

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Nu vælger jeg så at blive på den mørke side. FCN er absolut ikke nogen sjov kompagnon at have i Europa. Der er meget hård konkurrence i den nordiske zone i år og det ligger næsten helt fast at hverken FCN eller FCM bliver seedede i en evt. 2. kvalrunde. I ved den, hvor de danske hold plejer at møde Obilic, Zalgiris, Ventspils, HJK Helsinki eller lignende. Her står 2xFC til at møde hold, der i bedste fald hedder Cercle Brugge eller Stabæk og i værste fald Man City eller Feyenoord. Det er meget alvorligt at miste to hold inden 1. runde af UEFA Cuppen, men det tegner meget desværre til.

    De gode nyheder er, at såvel FC København som Brøndby ligger i zonen, der kan opnå seedning i en evt. 1. runde af UEFA Cuppen. På den måde udnytter vi faktisk de enkelte holds seedning noget nær optimalt i år da FCK ikke havde opnået bedre seedning end AaB i CL, men til gengæld kan gøre det i UC.

    Med fem-seks deltagende hold bliver det en rigtig hård sæson for de danske hold. Der skal helst laves en koefficient på mindst 4.2. Det svarer nogenlunde til at vi skal lave samme bedrifter som sidste år, hvor vi kun havde fire hold med. Altså er det noget nær et must at have to hold med i UC gruppespil (eller CL :) ) - måske endda tre hvis OB kommer med i UC.

  17. De følgende 2 brugere er enige:

Side 1 af 19 123411 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Danske hold i Europa 2010/11
    By Cambiasso in forum De lange linier
    Svar: 140
    Sidste Meddelelse: 25.02.11, 05:17
  2. Danske hold i Europa 2009/10
    By Elver in forum De lange linier
    Svar: 176
    Sidste Meddelelse: 18.12.09, 15:42
  3. Danske hold i Europa 2007/2008
    By ottesen in forum De lange linier
    Svar: 240
    Sidste Meddelelse: 06.07.08, 20:46

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •