Viser resultater 1 til 15 af 279

Emner: Danske hold i Europa 2008/09

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Feb 2007
    Indlæg
    212

    Danske hold i Europa 2008/09

    Den normale koefficientguru Ottesen har bedt om en pause, så det er i år op til andre at stå for opdatering, forklaring, perspektivering osv. af danske holds og - især - FCK's muligheder i europæisk sammenhæng i næste sæson.

    Jeg er ikke helt tryg ved at lave tråden nu - med tanke på vores nuværende position i SAS ligaen samt spillets karakter ligger nemesis på lur i baghovedet - men der sker en del i disse uger, en masse hold sikrer sig europæisk kvalifikation, så vi er rent objektivt nødt til at forholde os til koefficient- og seedingspørgsmålet.

    Igen i år vil al stamdata komme fra Bert Kassies' fremragende side.

    Hvem spiller hvad?
    Danmark tilbageerobrede i 2006/07 sæsonen den vigtige 21. plads på nationsranglisten, og det betyder at vi i år sender mindst 4 hold ud i Europa:

    • De danske mestre indtræder i 2. runde af CL kvalifikationen

    • Nr. 2 og 3 samt den danske pokalvinder indtræder i 1. runde af UEFA Cup kvalifikationen

    • Nr. 4 spiller Intertoto Cup, med indtræden i 2. runde. Det er allerede fastlagt, at det danske hold møder vinderen mellem den finske og nordirske repræsentant. Vindes det opgør, venter der et engelsk hold i 3. runde. Det ligner med andre ord ikke en gevinst samt kvalifikation til UEFA Cuppens 2. kvalifikationsrunde, som OB og AAB så flot har præsteret i de seneste 2 sæsoner.

    • Evt. fairplayplads. Danmark har igen i år opført sig eksemplarisk (til trods for en tosses pitchinvasion i en landskamp..) og ligger til at deltage i UEFA's lodtrækning om 2 fair play pladser. Den sidste fribillet har Norge næsten med garanti sikret sig, hvilket betyder at fodboldens svar på Fætter Højben, Rosenborg IF, som vinder af den interne norske fair play konkurrence får en fribillet til UEFA Cuppens 1. kvalifikationsrunde. Fairplay listen er meget insteressant i år, eftersom FCK i øjeblikket fører og samtidigt ikke har sikret sig en europæisk billet. Den kan altså i sidste ende blive redningen for Byens Hold. Lodtrækningen foregå 13. maj. Der kan læses mere her


    Hvornår?
    Spilleterminerne er endnu ikke endeligt fastlagt, men den store koefficientekspert Bert Kassies har et bud her

    Den danske totocup deltager får således en kort sommer, medens de øvrige deltagere kan se frem til at starte det europæiske eventyr i sidste halvdel af juli måned.

    De danske holds seedninger
    Der mangler endnu 7 runder i SAS ligaen, og der er stadigvæk stor usikkerhed om de endelige udfald. På torsdag kan vi imidlertid finde den første danske deltager i europæisk sammenhæng, når BIF og EFB spiller pokalfinale.

    Uanset udfaldet af finalen, vil vinderen være seedet i både 1. og 2. runde af UEFA Cuppens kvalifikationsturnering - alt andet lige en fordel.

    I toppen af rækken forholder det sig således, at både AAB, FCK og OB har en koefficient, der er høj nok til være seedet igennem kvalifikationen til UEFA Cuppen, mens alle holdene i CL sammenhæng vil være seedet i 2. runde men useedet i 3. og afgørende runde. FCK bør også kunne redde sig en seedning i 1. runde af hovedturneringen i UEFA Cuppen, men det er ikke matematisk sikkert.

    For FCM's vedkommende forholder det sig anderledes: De har ingen selvstændig koefficient efter et par år med hurtige exits fra UEFA Cuppen, og det er allerede nu sikkert, at de vil være useedet i en eventuel 2. kvalifikationsrunde til UEFA Cuppen - med et par mindre sjove lodtrækningsmuligheder, fx et engelsk, skotsk eller belgisk hold. Danmark har naturligvis brug for så mange points som muligt, så der kan argumenteres for, at FCM helst ikke skal ende i top 3.

    Der kan læses meget mere om nuværende seedingscenarier hos Bert's bonkammerat Ricardo, der hver uge opdaterer kvalifikationsrunderne med de nuværende stillinger i de respektive liager indkorpereret. Meget underholdene for os nørder:
    CL: http://kassiesa.com/friends/ricardo/ecl0708/cl0809.htm
    UC: http://kassiesa.com/friends/ricardo/ecl0708/uc0809.htm

    Hvem kæmper vi imod?
    Det må i sidste ende altid være målet at komme så langt op ad nationasranglisten som muligt. Det giver flere hold i Europa, flere penge, bedre spillere osv osv.
    Efter et par gode år, slutter vi 07/08 sæsonen af som nummer 19 i Europa. En absolut godkendt præstation, hvis vi husker på, at Danmark for 2 år siden startede sæsonen som nummer 24.
    Som det fremgår af denne liste, starter vi også 08/09 sæsonen som nummer 19 med Norge og Østrig som de nærmeste konkurrenter og Tjekkiet samt Bulgarien længere fremme. Som Ottesen har gjort det som vane, vil jeg naturligvis forsøge at komme med opdateringer på de danske hold samt på nationerne omkring os på ranglisten, når der er nyt at berette. Første opdatering vil falde, så snart tråden her er godkendt hos moderatorerne - de norske deltagere er jo forlængst fundet, og enkelte hold i blandt andet Østrig er allerede klar til europæisk bold i næste sæson.

    Fremtiden
    I år er sidste omgang med det nuværende format; det hele ændres fra og med sommeren 2009, og fremover bliver 16. pladsen den sjove. Der er langt op, men leverer Danmark samlet en præstation på linie med de to seneste år, begynder det at lysne lidt. Der kan læses mere om det nye format her samt forrige udgave af denne tråd, her (ca. halvvejs nede).

    Personligt vil jeg i år stille mig tilfreds med en overhaling af Norge.

    Vi går nogle spændende måneder imøde nu. Koefficienterne og seedingerne rykker for alvor i disse måneder, hvor hold kastes frem og tilbage og grænser flyttes, samt i sensommeren, når bolden for alvor ruller i de europæiske turneringer.

    FORZA FC!
    Sidst redigeret af Cambiasso : 01.05.08 kl. 17:01



Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Danske hold i Europa 2010/11
    By Cambiasso in forum De lange linier
    Svar: 135
    Sidste Meddelelse: 25.02.11, 05:17
  2. Danske hold i Europa 2009/10
    By Elver in forum De lange linier
    Svar: 176
    Sidste Meddelelse: 18.12.09, 15:42
  3. Danske hold i Europa 2007/2008
    By ottesen in forum De lange linier
    Svar: 240
    Sidste Meddelelse: 06.07.08, 20:46

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •