Side 12 af 19 FørsteFørste ... 29101112131415 ... SidsteSidste
Viser resultater 166 til 180 af 279

Emner: Danske hold i Europa 2008/09

  1. #166
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    484

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    FCK må da være den klub i verden, der er mest ramt af lodtrækningsuheld...

    når man ser på grupperne: http://www.uefa.com/competitions/uef...id=743492.html så er det vel bare den værste, vi kunne få.

    Kender ikke FC moskva, men med vores held trækker vi stensikkert Dortmund eller Wisla...

  2. #167
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,754

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Nu er spændingen overstået, og det blev en udmærket lodtrækning for de danske hold.

    Brøndby skal møde Rosenborg, og selvom det ikke bliver nogen walkover, var det stadig det dårligste hold de kunne trække.

    Vi trak selv FC Moskva, hvilket vel bedst kan betegnes som "ok". Det kunne have været langt værre (Dortmund og Krakow), men også en del lettere (Zilina og Borac).

    FC Nordsjælland trak Olympiakos, der jo som bekendt røg ud til Anorthosis Famagusta fra Cypern.

  3. #168
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,413

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Fandme en flad fornemmelse. Uagtet at jeg intet ved om FC Moskva, kan jeg ikke lade være at tænke: Satans! Jeg mener, nu har vi endelig fået den seedning i 1. runde og så trækker vi et hold jeg umiddelbart vil vurdere til at høre til i den svære ende af de useedede hold - en slags russisk Beitar.

    Samtidig ser man BIF der omvendt har mistet deres seedning trække et hold som Rosenborg. Ikke at jeg negligerer Rosenborgs tidligere meritter i Europa, og ikke at jeg er uvidende om deres nedslagtning af Djurgården i går. Men FFS, Rosenborg??? Dem ville jeg ti gange hellere møde, end FC Moskva! Specielt ovenpå vores samlede sejr over Lillestrøm. Selvom de lige nu er niveauet under Rosenborg (LSK=12. plads / RBK=6. plads i indeværende sæson...LSK=4. plads / RBK=5. plads i sidste sæson!), så viste FCK, at de er mindst to niveauer over Lillestrøm...

    Alt i alt utroligt med vores lodtrækningsheld eller mangel på samme - og ja, jeg er en bitter gammel mand!!1

  4. De følgende 9 brugere er enige:

  5. #169
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    16

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    God lodtrækning eller ej. Jeg føler mig overbevist om at DK tager 16. pladsen allerede i år. Hvis alt går vores vej måske endda 15.pladsen. med Bulgariens, Tjekkiets og Belgiens lodtrækninger så ser uefa-udsigten lys ud for dansk fodbold.

    Så kan vi begynde at glæde os til den dag guld=CL...

  6. #170
    Tilmeldingsdato
    Feb 2007
    Indlæg
    212

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Kvalifikationsrunderne til de europæiske klubturneringer er overstået, det tyndeste øl, blandt andet det belgiske mærke Anderlecht, er skåret fra, og tilbage har vi 112 klubber, fordelt på Champions League og UEFA Cup.

    Det har været en nærmest historisk god kvalifikation, og havde det ikke været for Danny "Elvis" Califf's hoved, havde vi haft 5 ud af 5 hold med i hovedturneringerne og tæt ved maximumpoint. Sådan skulle det ikke gå, men der er så meget andet, vi med danske briller kan glæde os over.

    • AAB er i Champions League

    • FCK reddede sig en seedning, takket være cypriotiske Omonia og schweiziske Bellinzona

    • FCN formåede at bryde seed mod skotske Queen of the South

    • Vi har muligheden for at sende Norge definitivt ud af Europa allerede - jeg havde dog gerne set, at det ikke var BIF, der i så fald reddede sig videre anvancement


    Danmarks score nu og i den nærmeste fremtid
    Med 4,400 points har vi lagt os i spidsen for nationslisten 08/09 foran mægtige Cypern. Jeg havde før sæsonen sat som minimumskrav, at vi fik udlignet de 4,200 points, vi tabte, da 03/04 sæsonen blev hevet ud af regnskabet, men at vi gerne skulle nå 5,000. Som det ser ud nu, vil det kræve én sejr og én uafgjort mere i de minimum 12 kampe, de danske hold skal spille. Det burde være muligt,og også mere til - alt afhængig af, hvordan FCK og Brøndby klarer sig i deres respketive UEFA Cup kampe. Jeg sætter i denne forbindelse ikke næsen op efter specielt mange points fra hverken FCN eller AAB.

    Hvad der imidlertid er langt mere interessant er fremtidsperspektiverne, efter at vi nu for 3. år i træk leverer en solid sæson i europæisk kontekst. Det nye format giver nemlig direkte CL adgang til mesteren på nationslistens 12. plads, men det kan der rykkes ved, hvis den forsvarende CL mester kvalificerer sig qua den hjemlige turnering. Sker dette, betyder det med høj sandsynlighed, at nationen på 13. pladsen overtager den direkte adgang.
    Når jeg spoler en smule ud i fremtiden og samtidig holder kvalitetsløftet i SAS ligaen for øje, kan vi om nogle år stå i den situation, at den danske mester træder direkte ind i Champions League! Det vil kræve en hel del, blandt andet at vi overhaler en stærk nation som Ukraine, hvilket i sig selv virker helt uvirkeligt, samtidig med at Grækenland, Schweiz og Belgien holdes bag os, men man har vel lov at drømme!

    Seedninger
    Igen i år endte FCK's kamp for seedning i UEFA R1 med at blive den helt store føljeton. Da der blev fløjtet af på Cypern torsdag ved 21 tiden, udbrød skakten i et kæmpe jubelbrøl. I den forbindelse tak til DaneX, Hjalte&Alvaro, Awesome m.fl for en hyggelig aften!
    Derudover var Brøndby heller ikke langt fra at snige sig med over, det havde faktisk blot krævet 3 overraskelser mere.
    Kigger vi på seedningsgrænsen i et nyhistorisk perspektiv, er det svært umiddelbart at finde en logik, udover at grænsen naturligt nok har flyttet sig nfogle points højere op som følge af de flere kampe, gruppespillet har genereret.

    Seedningsgrænsen i R1 siden den nuværende model blev indført ser nu sådan ud:
    2008: 21,197
    2007: 19,256
    2006: 22.020
    2005: 18.887
    2004: 16,177

    Altså et pænt løft.

    Med den nye model, hvor den nuværende R1 gøres til kvalifikationsrunde og holdene dermed - formentligt - mister muligheden for at tilspille sig individuelle koefficientpoints, tvivler jeg på, at grænsen vil fortsætte med at øges.

    Danmark og de nærmeste konkurrenter
    Herefter gennemgåes de danske hold samt de omkringliggende nationers lande. Jeg har smidt Norge og Østrig af listen, da de næppe henter os i år og desuden smider væsentligt flere points hen over sommeren.


    Nr. 14 - Grækenland - koefficent 23.915, heraf 2.250 i år

    4 deltagere, 2 tilbage.

    • Panathinaikos slog Sparta Prag ud af CL kval'en med 2 sejre og sikrede sig billetter til det store pengecirkus. Her er man i gruppe med Inter, Weder Bremen og cypriotiske Famagusta

    • Olympiakos røg sensationelt ud til Famagusta fra Cypern i CL kvalrunde 3 og må nu tage til takke med danske FC Nordsjælland i UEFA R1. Utvivlsomt noget af en bet for grækerne, der ellers har været fast inventar i Champions League de seneste år.

    • AEK Athen måtte lade livet mod Omonia Nicosia og er dermed helt ude af europæisk fodbold med samlet 2-3.

    • Aris Thessaloniki, der sidste år slog Zaragoza ud i R1, tabte 0-3 til kroatiske Slaven Koprivnica og er færdige med samlet 1-3.


    Efter en fornem præstation sidste år med et hav af hold i gruppespillene, er grækerne faldet dybt i år. Det er dog stærke hold, der er tilbage, så mon ikke de henter lidt af det tabte hjem. Grækenland er 3,265 points foran Danmark, svarende til 8 sejre og en uafgjort.
    Det interessante er imidlertid, at grækerne smider 4,500 points mere end Danmark over sommeren, og vi har således gode muligheder for at hente dem!

    Nummer 15 - Belgien - koefficient 21.325, heraf 0.500 i år
    4 deltagere, kun 2 tilbage.

    • Anderlecht ud af 2. CL kvalrunde til BATE Borisov.

    • Standard Liege fortjente bedre, men tabte samlet 0-1 til Liverpool. Skæbnen vil imidlertid, at de nu skal tilbage til Merseyside, denne gang for at møde Everton. Ingen behagelig lodtrækning.

    • Club Brügge indtræder først nu, og møder som seedet schweiziske Young Boys.

    • Gent fik tæsk i Kalmar - 0-4 og samlet ud med 2-5.


    Efter at have set Standard over 210 minutter mod Liverpool, vil jeg ikke udelukke at de slå Everton ud. Club Brügge har jeg svært ved at vurdere, men alt fra 0 til 2 belgiske hold i gruppespillet er muligt.
    Danmark puster belgierne gevaldigt i nakken, og vi er nu kun 0,675 fra at indhente dem. Det kræver 2 sejre mere.

    Nummer 16 - Danmark - koefficient 20.650, heraf 4.400 i år
    5 deltagere, kun 4 tilbage.

    • AAB i Champions League - tillykke til dem - efter 2 sejre over Kaunas. Møder nu Manchester United, Villarreal og Celtic, de heldige svin.

    • Pokalvinderne fra Brøndby slog Haka samlet 6-0 og møder som useedet nu Rosenborg i UEFA R1.

    • FCM var svært uheldige mod Manchester City, men må efterhånden have lært, at man skal score på sine chancer, når man spiller europæisk. Jeg er dog fortrøstningsfuld på deres vegne, de spillede til tider flot bold.

    • FCK havde ikke det store besvær med Lillestrøm, og vi er videre med 7-3 samlet. Vi møder som seedede - hvis nogle skulle være i tvivl - FK Moskva. Usexet og halvsvær lodtrækning.

    • FCN har, på papiret, overraskende slået sig igennem til R1, qua lodtrækningsheld og god chanceudnyttelse. Nu er det imidlertid slut med gaverne, græske Olympiakos venter!

    Af de danske hold er det vel kun BIF, der kan tillade sig at være helt tilfredse. Vi kan have 2 hold med i UEFA gruppespillet i år, men vi kan også risikere at stå tomhændede tilbage. Samtidigt gør jeg mig ingen forhåbninger om points fra AABs side. I sidste ende har det været enormt vigtigt med den historisk gode udnyttelse af de billige points i kvalrunderne.

    Nummer 17 - Bulgarien - koefficient 20.500, heraf 1.500 i år
    4 deltagere, 3 tilbage.

    • Levski smed en oplagt CL billet væk ved at tabe sammenlagt til BATE. Som seedet møder man nu Zilina fra Slovakiet. Meldingerne fra det bulgarske tyder ikke godt, men mon ikke Levski kører den hjem.

    • Litex Lovech vandt samenlagt 2-1 over israelske Hapoel Kiryat Shmona. Har som useedet fået en vanskelig modstander i Aston Villa i R1.

    • Cherno More Varna vandt sammenlagt over Maccabi Netanya, ligeledes fra Israel. Møder nu som useedet Stuttgart.

    • Lokomotiv Sofia er ude efter samlet nederlag til serbiske Borac.

    Alt i alt en skuffende uge for Bulgarien, der missede muligheden for et hold i CL og efterfølgende fik en ubarmhjertig lodtrækning i R1. Det ligner et enkelt hold i gruppespillet.

    Nummer 18 - Tjekkiet - koefficient 19.000, heraf 0,625 i år
    Tjekkiet har 4 deltagere og 3 hold tilbage

    • Slavia Prag røg ud af CL kvalrunde 3 til Fiorentina og møder nu som seedet rumænske Vaslui i R1.

    • Sparta Prag røg ud til Panathinaoks med 2 nederlag og må også en tur i UEFA'en. Her møder man som seedet Dinamo Zagreb. Ikke nogen optimal lodtrækning.

    • Banik Ostrava indtræder som pokalvinder først nu. Man møder som useedet Spartak Moskva, der må været et såret dyr efter en omgang buksevand af Kiev i CL kvalen.

    • Slovan Liberec røg overraskende ud til Zilina med et samlet nederlag.

    Tjekkerne har ramt formen helt forkert her i den indledende fase, og har heller ikke været udpræget heldige med lodtrækningen. 1-2 hold i gruppespillet.

    That's it folks. Næste opdatering, afhængig af humøret og resultaterne, falder enten medio september eller primo oktober. Og lad den dog for guds skyld indeholde en gruppespilslodtrækning til Byens Hold...

    FORZA FC!


  7. #171
    Tilmeldingsdato
    Jun 2002
    Indlæg
    305

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Du er sgu en stjern Cambiasso!!
    -_-


  8. #172
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    3,257

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    ›Med FCN's slutspurt i aftenens kamp nærmede Danmark sig
    ›Bulgariens 16. plads yderligere, hvor vi nu kun er 0,3 point fra
    ›det sydøsteuropæiske land. Bulgarien mangler naturligvis alle
    ›deres fire kampe i runden, men Danmark har ligeledes fire kampe
    ›at gøre godt med i morgen og torsdag, så det tegner lovende.


    For lige at følge den her til dørs, så har vi i skrivende stund overhalet Bulgarien med godt 0,150 point - begge lande med et hold mindre end de startede med. Selvom vi startede med ét mere :-)

    Fremtidsperspektiverne er dog mindst lige så opløftende. Kigger vi på årene 04/05 og 05/06, så mønstrede vi der hhv 1,500 og 3,500 point - altså tilsammen kun godt 0,6 point mere end hvad vi allerede har fået i år. Dvs at de næste to år mister vi langt færre point end de nationer vi ligger og slås med. Faktisk har ingen lande i top 20 opnået lige så få point inden for det tidsrum som Danmark - og kun Grækenland og Østrig formåede i 05/06 at få mindre end os. Det betyder altså at hvis vi kan holde vores niveau fra de tre sidste år vil vi rykke op på - og hold nu fast... 10. pladsen! Der er direkte kvalifikation til Champions League fra plads nummer 12 og opefter! Plus nummer to i CL-kvalen, pokalvinder, nummer 3 OG nummer 4 i UEFA cuppen...

    Det sker selvfølgelig ikke. Så sigende er vores resultater i årets kvalrunder trods alt ikke.

    Men det ligger vi altså til lige pt... Og uf hvor det varmer her i en alt alt for lang landskampspause fra helvede.
    Sidst redigeret af Pillefaxe : 08.09.08 kl. 09:56
    This message expresses the views of the author, and are not necessarily the views of this Forum or any entity associated with this Forum. Also, it might be completely wrong.
    Pillefaxe's Avatar

  9. Den følgende bruger er enig i dette:

  10. #173
    Tilmeldingsdato
    Jun 2002
    Indlæg
    305

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Men aab's ene point er denne tråd måske værd lige at hive frem igen. Cambiasso (eller andre point-nørder), hvad betyder sådan et CL point for den danske koefficient? Giver det dét samme, som en normal uafgjort gør, eller hur?
    -_-

  11. #174
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    148

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Et uafgjort point tæller 1 point uanset om det er tjent i UEFA Cuppen eller Champions League.

    Men tidligere talte en uafgjort kun 0,5 point da vi spillede i kvalifikationsrunderne. Så på den måde er en uafgjort mere værd nu end i de tidligere kampe.

    En anden forskel fra kval. runderne er nu at de point klubberne tjener hjem også kommer dem selv direkte tilgode. De tæller nemlig i klubbernes individuelle regnskab.

    Men AaB's uafgjorte resultat giver 0,2 til landekoefficienten.
    Frost

  12. #175
    Tilmeldingsdato
    Feb 2002
    Indlæg
    838

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Det lange svar er, at DK fik 1 point til LANDEkoefficienten for AaBs uafgjorte, AaB fik 1,067 point til deres HOLDkoefficient, og FCK og andre danske hold fik 0,067 point til deres HOLDkoefficienter. Forklaringen følger som sikkert er nævnt utallige steder i forvejen, but here goes anyways...

    Der er ikke forskel på givne point i CL og UEFA-cup, men der er forskel på om det er HOVEDrunder eller KVALrunder:

    KVALrunder:
    Sejr = 1 point til LANDEkoefficienten.
    Uafgjort = ½ point til LANDEkoefficienten.

    HOVEDrunder (CLs gruppespil og videre, samt UEFAs 1. runde, gruppespil og videre):
    Sejr = 2 point til LANDEkoefficient + 2 point til egen HOLDkoefficient.
    Uafgjort = 1 point til LANDEkoefficient + 1 point til egen HOLDkoefficient.

    Derudover gives 3 bonuspoint til HOLDkoefficienten for at komme i CL (enten direkte eller via kvalkampe) og 1 bonuspoint til HOLDkoefficienten for at komme i 1/16-finalen i CL

    LANDEkoefficienten for et land udregnes efter hvert år ud fra:
    (Det totale antal indsamlede point for landet) divideret med (Antallet af deltagende hold det pågældende år fra det pågældende land)

    LANDEranglisten, der afgører hvor mange hold, hvert land får med i hver af de 2 turneringer i hvilke runder, findes ved at lægge 5 års LANDEkoefficienter sammen for hvert land og rangere dem á la: http://www.xs4all.nl/~kassiesa/bert/...crank2009.html

    Hvert enkelt holds HOLDkoefficient findes på samme vis ved at lægge holdets indsamlede point sammen over en 5-årig periode og dertil lægge en 1/3 af LANDEkoefficienten til fra det pågældende holds hjemland á la:
    http://www.xs4all.nl/~kassiesa/bert/...trank2009.html

    Med andre ord fik DK 1 point fordi det var en HOVEDrunde. Dette point skal deles med antallet af deltagende danske hold i CL/UEFA i år (AaB, BIF, FCM, FCK, FCN = 5). Ergo 0,200 point. ALLE danske hold får 1/3 af denne værdi lagt til deres HOLDkoefficient = 0,067. AaB selv fik derfor som skrevet ovenfor 1,067 point til deres HOLDkoefficient for dagens anstrengelser.

    Det er alt sammen købmandsregning, så holder man tungen i munden, ER det ikke så skide svært at sætte sig ind i, og bagefter virker hele seedningssystemet desto mere logisk og rimeligt. *Tager pædagoghatten af for denne gang*
    Sidst redigeret af Awesome : 18.09.08 kl. 07:14
    Puma 19:29
    -smølle> Jeg føler det er væmmeligt når Awesome flere gange i en diskussion bruger hårde facts for at skyde mine argumenter ned.

    DiabloDiego#15 14:55
    Har man først mødt Awesome, vil et møde med en 6-benet dromedar med blinkende øjne og tørretumblere istedet for ører samt indbygget baldakin og brødrister i puklen, kun udløse et ligegyldigt skuldertræk.

  13. De følgende 2 brugere er enige:

  14. #176
    Tilmeldingsdato
    Feb 2007
    Indlæg
    212

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Awesome, du burde bede om at få gjort dit indlæg til sticky i de lange linier. Det ville spare os for mange halvdumme og unødige indlæg i selve tråden.

    Iøvrigt fik du skrevet, at en uafgjort giver 2 points til HOLDkoefficienten. Det er garanteret bare en tyrkfejl fra din side, men lad os bare blive enige om, at det naturligvis kun giver et enkelt point.

    Opdatering kommer til at afhænge meget af vores resultat imorgen, lad os bare sige det sådan.

  15. De følgende 4 brugere er enige:

  16. #177
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    30

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Nogen der kan fortælle hvordan det gik vores nærmeste konkurrenter på ranglisten (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet?)

  17. #178
    Tilmeldingsdato
    Feb 2002
    Indlæg
    838

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Tak og rettet. Jeg skal se at prøve at imødegå lignende spørgsmål næste år ved at være tidligt ude med pædagoghatten evt. i form af en stickyopfordring, men mon ikke vi klarer os resten af sæsonen? :o)
    Puma 19:29
    -smølle> Jeg føler det er væmmeligt når Awesome flere gange i en diskussion bruger hårde facts for at skyde mine argumenter ned.

    DiabloDiego#15 14:55
    Har man først mødt Awesome, vil et møde med en 6-benet dromedar med blinkende øjne og tørretumblere istedet for ører samt indbygget baldakin og brødrister i puklen, kun udløse et ligegyldigt skuldertræk.

  18. #179
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,413

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    ›Nogen der kan fortælle hvordan det gik vores nærmeste
    ›konkurrenter på ranglisten (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet?)

    Da ingen af de lande har en repræsentant med i dette års Champions League, må man gå ud fra at de respektive landes klubber først kommer i aktion i dag i UEFA Cuppen (jeg skal dog ikke udelukke at et enkelt hold har gennemført deres kamp i tirsdags, sådan som FCN gjorde det).

    Så det korte svar er: Det ved vi først sent i aften...

  19. Den følgende bruger er enig i dette:

  20. #180
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,551

    Re: Danske hold i Europa 2008/09

    Tak og rettet. Jeg skal se at prøve at imødegå lignende spørgsmål næste år ved at være tidligt ude med pædagoghatten evt. i form af en stickyopfordring, men mon ikke vi klarer os resten af sæsonen? :o)
    Egentlig burde vi bare få flettet en stor Europa-Cup FAQ sammen. En Wiki-agtig ting måske. Det er de samme spørgsmål hvert år :-) En mini rettelse til din gennemgang: Bonuspointene giver point til både hold og landekoefficienten. (Det ved du selvfølgelig godt, men det kan misforstås i teksten).

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

Side 12 af 19 FørsteFørste ... 29101112131415 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Danske hold i Europa 2010/11
    By Cambiasso in forum De lange linier
    Svar: 135
    Sidste Meddelelse: 25.02.11, 05:17
  2. Danske hold i Europa 2009/10
    By Elver in forum De lange linier
    Svar: 176
    Sidste Meddelelse: 18.12.09, 15:42
  3. Danske hold i Europa 2007/2008
    By ottesen in forum De lange linier
    Svar: 240
    Sidste Meddelelse: 06.07.08, 20:46

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •