Viser resultater 1 til 15 af 63

Emner: Optakts- og kamptråd: AC Horsens - FC København

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Optakts- og kamptråd: AC Horsens - FC København

    København
    FCK fik den første sejr i alt for lang tid i sidste spillerunde mod et temmelig tandløst Esbjerg. Selv om sejren naturligvis var en forløsning, så er det vist stærk diskutabelt om København er ude af krisen, om de stadig er midt i den, om den er midlertidig eller symptomatisk for større problemer på Peter Bangs Vej. Mere om det kan læses på enten fck.dk, Stamværtshuset eller Mandagstræneren.

    Der har ikke været meget nyt i tiden siden sidste kamp. Grønkjær erkendte at guldet er rigtig langt væk, og med denne rundes resultater (sejre til OB, FCM og AaB), så er ikke kun guld, men også de andre medaljer ikke blevet nemmere at plukke.

    Ståle Solbakken har udtaget truppen til kampen og den kan ses lige her. Det skal blive spændende at se hvorledes kortene blandes denne gang.

    Modstanderen: AC Horsens

    Kent Nielsen, der ofte rygtes som Køhlerts afløser, har udtaget sin trup. Det normale offensive omdrejsningspunkt, Henrik Hansen, er ude, hvilket kun kan være til Københavns fordel. Målmand Jochumsen har før kampen meldt ud at "FCK har ingen svagheder" hvilket enten kan tolkes som et opråb til holdet om ikke at undervurdere et såret hold, en ærlig melding fra en mand der tydeligvis ikke har set FCK spille i år, eller som at Jochumsen er mindre begavet. Jeg hælder selv til det første.

    Kent Nielsen har også diverse kommentarer før kampen og de kan læses på ACH's hjemmeside. Horsens er, udover AaB, vel superligaens positive største overraskelse i år. Et minimalt budget har bragt dem op på en femteplads, og selv om det stadig er et hold der lever på en god defensiv, så har trekløveret Gil, Lawan og Henrik Hansen vist at Horsens også kan spille pænt.

    Stadion
    Horsens Stadion gennemgåer en større ombygning og skiftede for en uges tid siden navn til "Casa Arena Horsens". Hvad det betyder for spillet skal jeg ikke kunne sige, men der er plads til lidt over 6000 tilskuere for nuværende jvf dette. Hvis det passer, jeg tror det er en smule forældet, så vil det nok være tæt på røde lamper mandag aften.

    Indbyrdes kampe
    Horsens er noget nær FCKs ønskemodstander, i de hidtige otte opgør er FCK gået fra banen med tre point alle otte gange, seks af disse sejre under Ståle, de sidste to under Backe. Kun to gange har Horsens scoret mod FCK, den ene på straffe af Henrik Hansen der altså er ude og den anden gang var det pensionistspilleren Akonnor. Ingen i Horsens trup har altså scoret mod FCK før. FCK har scoret 14 mål i de otte kampe, hvilket naturligvis ikke er alverden, men Horsens var i lang tid jo også kendt for deres fine evne til at lukke af bagude. Hjalte og Jesper Grønkjær er topscorere med hver to mål mod Horsens, men også Sionko, Nordstrand, Kvist og Ailton har prøvet at score mod "De Gule". Ingen FCK-spiller har optrådt i alle otte opgør.

    Dommeren
    Nicolai Vollquartz dømmer sin første kamp mellem de to hold. Han har dog dømt FCK ganske mange gange før og er en dommer som, omend ikke er blandt de allerbedste, absolut heller ikke har efterladt mig med et dårligt indtryk.

    Vejret
    Astrologerne fra DMI har lovet mig at det dejlige småsommerlige vejr fortsætter, hvilket vi jo kan takke den herlige globale opvarmning for. For at være helt sikker lader jeg dog køleskabet stå helt åbent og alle lys brænde i lejligheden indtil kampen er forbi.
    Sidst redigeret af Mads740 : 05.05.08 kl. 13:58
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  2. De følgende 9 brugere er enige:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Optakts- og Kamptråd: AC Horsens - FC København 29.08.10 kl. 18
    By Steffen_Corleone in forum De korte linier
    Svar: 25
    Sidste Meddelelse: 04.09.10, 11:45
  2. Optakts- kamptråd AC Horsens - F.C. København 250409
    By Hjaltees#1 in forum De korte linier
    Svar: 51
    Sidste Meddelelse: 06.08.09, 12:18
  3. Optakts- og kamptråd FCK-Horsens
    By Elisabeth in forum De korte linier
    Svar: 27
    Sidste Meddelelse: 08.12.08, 17:49
  4. Optakts- og kamptråd: AC Horsens-FC København
    By Jazzie in forum De korte linier
    Svar: 11
    Sidste Meddelelse: 20.10.08, 20:05
  5. Optakts- og kamptråd: FC København - AC Horsens
    By zeez in forum De korte linier
    Svar: 27
    Sidste Meddelelse: 23.03.08, 01:13

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •