Viser resultater 1 til 8 af 8

Emner: Optakts- og kamptråd: FC København - Lyngby Boldklub

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Optakts- og kamptråd: FC København - Lyngby Boldklub

    FC København
    Ståle Solbakken har udtaget sin trup til kampen mod Lyngby og den rummer ingen overraskelser. Til gengæld har truppen til træning indeholdt et par, da Hangeland og Bendtner har trænet med. Bendtner har i den forbindelse udtalt sig pænt og høfligt om niveauet til træning.

    Den seneste uges nyheder om FCK har af gode grunde, drejet sig om romerlyssinkerne fra kampen mod Brøndby. Den store rorgænger er naturligvis utilfreds og der varsles alvorlige konsekvenser. Al dette debatteres rigeligt andetsteds, så hastigt videre...

    PSEs regnskabsfans kan begynde at spekulere over ledelsens seneste vision, et sportsferiecenter i Sydeuropa, angiveligt Italien. Udover PSE, er det den samme gruppe pengemænd, der forsøgte at købe sig ind i Brøndby da bølgerne gik højest, der står bag den nye satsning.

    Og så til det mere fodboldrelaterede. Silberbauers skifte til Holland og Utrecht er nu så godt som klart. Ståle udtrykker i den forbindelse ærgelse over at miste Silbers dynamiske rush og alsidighed. Silberbauers kollega på midtbanen William Kvist har været tilfreds med sin første halve sæson som fast mand på midtbanen. Han håber dog på at blive mere farlig på banens sidste tredjedel og dermed få scoret eller lagt op til flere mål. Derudover håber den unge Kvist også på sølv, men bemærker at det kræver hjælp fra FCN.

    Det har vist været et fast indslag i disse tråde, at jeg har bemærket at FCK har skuffet i denne sæson. Det lader dog ikke til at Flemse er enig, for succeskriteriet er åbenbart noget andet. Flemses succeskiriterie lader til at være mere socialt, at alle taler pænt til hinanden og at ingen står tilbage når der bliver valgt hold. Ulrik Laursen, der ikke selv har haft den bedste start for FCK, er noget mere direkte i sin vurdering. Han mener at holdet har taget for let på opgaven, og troet at de store indkøb ville kaste guld af sig automatisk.

    Modstanderen: Lyngby
    Det ville være synd at sige at de danske dagblade og internetmedier svømmer over med information om Lyngbys gøren og laden. Der er måske heller ikke meget at sige om et hold, der har været forudbestemt til nedrykning hele sæsonen. Træner Kasper Hjulmand har heller ikke lagt skjul på, at det ville være en noget nær umulig opgave at blive oppe. Lyngbys organisation og økonomi er ganske enkelt ikke på plads. En betingelse for at rykke op igen er ifølge Hjulmand et nyt stadion.

    Hjulmand har naturligvis også udtaget en trup.

    Indbyrdes opgør
    Det er snart otte år siden Lyngby sidst har slået FCK. Ståle Solbakkens FCK har fire sejre i fire forsøg, hvoraf de to hjemmesejre er kommet i hus uden at Lyngby har scoret. Hjalte Nørregård er vores topscorer mod Lyngby, med tre mål. Smukke smukke Mackan, der jo spiller sin afskedskamp, har en fortid i Lyngby. Han har endnu ikke scoret mod Lyngby, så det kunne jo være en passende afsked, hvorefter han kan lade sig skifte ud med 20 minutter igen.

    Stadion: Parken

    Der meldes igen om tæt på udsolgt, hvilket så åbenbart betyder 20000-25000 i Parken.

    Dommer: Claus Bo Larsen
    Den bedste dommer i Danmark, så det kan ingen vist være utilfredse med. I denne sæson har har været forsigtig med de gule, men til gengæld uddelt flest røde kort af alle.

    Vejret

    Det lykkedes mig at blive solskoldet i dag, og mon ikke de rødmossede ølkinder bliver luftet i morgen i Fælledparken? Vind og vejr-tosserne lover ihvertfald fine forhold for øldrikning før og efter kampen.
    Sidst redigeret af Mads740 : 24.05.08 kl. 10:41
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  2. De følgende 2 brugere er enige:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Optakts og kamptråd FCK v Lyngby BK, 21.08.2010
    By Steffen_Corleone in forum De korte linier
    Svar: 25
    Sidste Meddelelse: 22.08.10, 09:13
  2. Svar: 64
    Sidste Meddelelse: 09.08.10, 15:20
  3. Optakts- og kamptråd: F.C. København - Vejle Boldklub
    By Fck-fan in forum De korte linier
    Svar: 35
    Sidste Meddelelse: 14.04.09, 13:34
  4. Optakts og kamptråd til Lyngby - FCK
    By Jens E in forum De korte linier
    Svar: 26
    Sidste Meddelelse: 14.11.08, 08:54
  5. Optakts- og kamptråd: Lyngby - FC København
    By Dét er humor in forum De korte linier
    Svar: 24
    Sidste Meddelelse: 18.03.08, 14:27

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •